|
Omsættelige kvoter for affald til forbrænding og deponering 6 Mulige kvoteordninger
Ordninger for affaldskvoter er defineret ved flere forhold, men et helt centralt forhold er hvem der er omfattet af kvotesystemet, altså hvilke aktører der er centrale. Efter det er fastlagt udestår mange andre elementer der definerer den konkrete udformning af ordningen, eksempelvis samspil med den eksisterende regulering, hvorledes kvoterne fordeles og handles mv. Disse spørgsmål er nærmere diskuteret i kap. 5 og 6. Et nationalt kvotesystem tænkes overordnet at bestå af en statslig aktør, der årligt, eller for flerårige perioder, fastsætter en samlet mængde kvoter for affald til deponering og forbrænding. Kvoterne bliver fordelt til kommuner, affaldsproducenter og/eller andre. Kvoterne giver ejerne tilladelse til at deponere eller forbrænde en given mængde affald, og hvis kvoteejeren har flere kvoter end nødvendig kan vedkommende overdrage kvoterne til andre aktører som har for få kvoter. Systemet bygger altså på at en centralt fastsat mængde kvoter distribueres ud til de relevante aktører efter nærmere fastsatte regler. Over en årrække kan mængden af kvoter stabiliseres eller eventuelt reduceres gradvist afhængig af hvad de affaldspolitiske målsætninger tilsiger. Der er identificeret tre grund-ordninger for nationale kvoteordninger, nemlig: 1 Ordninger baseret på kommuner som ejere af kvoter 2 Ordninger baseret på affaldsdeponeringsanlæg og -forbrændingsanlæg som ejere af kvoter 3 Ordninger baseret på affaldsproducenter som ejere af kvoter For hver af de tre grund-ordninger er der dels præsenteret en simpel model som kun involverer hovedaktørerne i kvotemarkedet, dels en mere omfattende model der åbner for flere aktører i kvotemarkedet. 6.1 Kommunebaseret kvoteordningI denne ordning skal kommunerne have kvoter, og kommunerne skal sikre at have tilstrækkelig mange kvoter så det svarer affaldsmængderne fra kommunen når der er gået en periode, typisk et år. Det der adskiller de to nedenfor skitserede ordninger er om det kun er kommuner der kan indgå i kvotemarkedet eller om virksomheder, herunder offentlige og private institutioner, også kan deltage. 6.1.1 Model 1.a: Kun kommuner ejer kvoterKommunerne skal erhverve sig kvoter som modsvarer affaldsproduktionen til deponering og forbrænding fra virksomheder, husholdninger og institutioner i kommunen. Kommuner er de eneste der er berettiget til at eje kvoter. Kommunerne har myndighedsansvaret på affaldsområdet, er udrustet med tilhørende beføjelser og har visse virkemidler til rådighed til at reducere affaldsmængder til deponering og forbrænding. Kommunerne kan indbyrdes overdrage/handle med kvoterne. Figur 6.1. Kun kommuner ejer kvoter
Model 1.b: Kommuner kan overdrage kvoter til virksomheder med større produktion af affald I denne model skal kommunerne ligeledes erhverve sig kvoter, men kommunerne kan overdrage/sælge kvoter til virksomheder der producerer affald. Det giver mulighed for at inddrage virksomheder der producerer større mængder af affald i ordningen og give dem incitament til at reducere affaldsmængderne og til at omsætte kvoter på markedet. Kommunerne er ansvarlige for at sikre at der er tilstrækkelig mange kvoter til at dække affaldsmængderne til deponering og forbrænding fra kommunal indsamling og fra virksomheder der ikke selv har erhvervet sig kvoter. Figur 6.2 Kommuner kan overdrage kvoter til virksomheder med større produktion af affald
6.2 Kvoteordning baseret på affaldsbehandlingsanlægI denne ordning skal affaldsdeponeringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg erhverve sig kvoter for at have tilladelse til at modtage affald. Anlæggene er ansvarlige for at sikre overensstemmelse mellem kvoter og affaldsmængder når der er gået en periode. De to nedenfor skitserede ordninger adskiller sig fra hinanden ud fra om det kun er affaldsdeponeringsanlæg og forbrændingsanlæg der kan deltage i kvotemarkedet eller om affaldsproducenterne også kan deltage. Model 2.a: Kun affaldsdeponeringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg kan eje kvoter Deponeringsanlæg og forbrændingsanlæg skal erhverve sig kvoter svarende til de affaldsmængder anlægget behandler. Modellen inddrager ikke direkte affaldsproducenterne, men incitamenter til reduceret affaldsproduktion kan dog sendes opstrøms via priser og via den kommunale ejerkreds. Selskaberne kan overdrage/handle med kvoterne. Figur 6.3. Kun affaldsbehandlingsanlæg kan eje kvoter
Model 2.b: Deponeringsanlæg og forbrændingsanlæg kan overdrage/sælge kvoter til virksomheder med større produktion af affald I denne model skal deponeringsanlæg og forbrændingsanlæg ligeledes erhverve sig kvoter, men kan overdrage/sælge kvoter til virksomheder der producerer større mængder af affald. Herved bliver der mulighed for at inddrage affaldsproducerende virksomheder i ordningen og forøge deres incitament til at reducere affaldsmængderne. Ejere af affaldsbehandlingsanlæg driver typisk også kommunal dagrenovation og andre affaldsordninger, og har herigennem muligheder for at reducere affaldsmængderne. Figur 6.4 Affaldsselskaber kan overdrage/sælge kvoter virksomheder med større produktion af affald
6.3 Affaldsproducent-baseret kvoteordningI denne ordning skal affaldsproducenter erhverve sig kvoter for at kunne få affald til deponering eller forbrænding. Affaldsproducenterne er ansvarlige for at de har tilstrækkelig mange kvoter til at dække deres produktion af affald til deponering og forbrænding over en periode. De to nedenfor skitserede ordninger adskiller sig fra hinanden ud fra om kommunerne deltager som tilnærmelse for husholdninger og andre små affaldsproducenter, eller om alle affaldsproducenter direkte er omfattet af ordningen. Model 3.a: Kommuner og virksomheder med større affaldsproduktion ejer kvoter Kommuner og erhvervsvirksomheder med større affaldsproduktion erhverver sig kvoter. Herved inddrages de centrale affaldsproducenter i ordningen og gives incitamenter til at reducere affaldsproduktionen. Kommuner betragtes i denne sammenhæng som det nærmeste man i praksis kan komme husholdninger og andre små affaldsproducenter i et kvotesystem. Kommuner og virksomhederne kan omsætte kvoter på markedet. Samme kreds af aktører kan eje kvoter og deltage i omsætning af disse på markedet som i model 1.b, men systemet fungerer via kommunerne. Figur 6.5 Kommuner og virksomheder med større affaldsproduktion ejer kvoter
Model 3.b: Alle affaldsproducenter ejer kvoter Alle affaldsproducenter, herunder alle husholdninger, virksomheder og institutioner skal erhverve sig kvoter for at kunne aflevere affald til forbrænding og deponering. Alle affaldsproducenter kan handle på kvotemarkedet. Figur 6.6 Alle affaldsproducenter ejer kvoter
6.4 Foretrukken kvoteordningI nedenstående tabel er i oversigtform angivet de forskellige ordninger og de tilhørende incitamenter og inddragelse af aktører i forhold til hvorledes situationen med anvendelse af affaldsafgift er i dag og i en liberaliseret situation. Tabel 6.1 Kvoteordninger og tilhørende aktører og incitamenter
-: ingen ændring ?: muligvis ændring +: ændring 1: Skal illustrere om ordningen kan tænkes at inddrage aktører med andre handlemuligheder mere aktivt end tilfældet er med den nuværende affaldsafgift En kvoteordning vil i princippet sikre kontrol over mængden af affald til forbrænding og deponering uanset hvilken af de tre modeller der anvendes. Valg af hvilke modeller der skal arbejdes videre med og undersøges nøjere baseres på en vurdering af hvilke af modellerne der skønnes at bidrage mest med øgede incitamenter og inddragelse af aktører med mange handlemuligheder i forhold til dagens situation, specielt affaldsafgiften. Model 1.a, hvor kun kommuner kan eje kvoter vil synliggøre kravet om reducerede affaldsmængder til forbrænding og deponering for kommunerne, men vil ikke i væsentligt omfang ændre på de økonomiske incitamenter som affaldsprocenterne har for at reducere affaldsproduktionen eller få aktiveret aktører med andre handlemuligheder end nu. Model 2a, hvor kun affaldsbehandlingsanlæg kan eje kvoter, vil ligeledes synliggøre kravet om reducerede affaldsmængder til forbrænding og deponering, men vil ikke bidrage væsentligt med øgede incitamenter og handlemuligheder for reduktion af affaldsmængderne uden for affaldsbehandlingsanlæggene i forhold til affaldsafgiften nu. Liberalisering af affaldsbehandlingsanlæggene kan muligvis ændre noget herpå, men ikke entydigt i en retning. Model 2.b inddrager virksomheder med større affaldsproduktion i ordningen, og dermed en gruppe aktører med mulighed for at reducere affaldsproduktionen. Kommuner er dog ikke direkte omfattet af ordningen. Model 3, hvor affaldsproducenterne ejer kvoter, samt model 1.b. som omfatter samme gruppe af aktører, synes der at være større mulighed for at en kvoteordning giver stærkere incitamenter til centrale aktører (kommuner og virksomheder med større affaldsproduktion) end den nuværende affaldsafgift og mere direkte inddrager virksomheder med kontrol over affaldsproduktion til forbrænding og deponering. På den baggrund fokuseres i det videre arbejde på kvoteordninger som baserer sig på kommuner og virksomheder som ejere kvoter, og hvor mindre virksomheder kan overlade til kommunerne at købe kvoter.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
