| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Punktkilder 2003

2 Renseanlæg

• 2.1 Resultater
  • 2.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau
  • 2.1.2 Kapacitet og belastning til renseanlæggene
  • 2.1.3 Industribelastningen til renseanlæggene
  • 2.1.4 Vandmængder til renseanlæggene
  • 2.1.5 Stofbelastning i tilløbet til renseanlæggene
  • 2.1.6 Antal prøver, afløbskrav og analyser
  • 2.1.7 Renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen
  • 2.1.8 Samlet udledning fra renseanlæg
  • 2.1.9 Renseeffektivitet
  • 2.1.10 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller
• 2.2 Diskussion

Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter samtlige renseanlæg i Danmark større end 30 PE. Resultaterne af overvågning siden Vandmiljøplanens start viser, at der er en fortsat udvikling mod bedre rensning og mindre udledning.

Overvågningsprogrammet for renseanlæg omfatter data vedrørende renseniveau, kapacitet og belastning samt belastningens fordeling mellem husholdning og industri baseret på bedst mulige vidensgrundlag.

Der indberettes udledte mængder af vand, organisk stof (O), kvælstof (N) og fosfor (P), samt et skøn for, hvor stor en del af det indkomne vand der repræsenterer indsivning. Samtidig indberettes tilgængelige NPO-data for tilledning til renseanlægget. For de parametre, hvor der er udlederkrav, indberettes disse. Herudover indberettes afløbskoncentration, kravoverholdelse samt antallet af prøver, der ligger til grund for vurdering af kravoverholdelsen.

Målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller foregår på 38 udvalgte renseanlæg, hvor der – for majoriteten af anlæggene – foretages to analyserunder på hvert anlæg i perioden fra 1998 til 2003.

2.1 Resultater

Udledningen i 2003 er opgjort til 2.336 tons organisk stof målt som BI₅, 3.614 tons kvælstof og 404 tons fosfor. Reduktionen i udledning fra midten af firserne og frem til 2003, er for de tre parametre nu oppe på henholdsvis (O,N,P) 96%, 81% og 93%.

2.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau

Det samlede antal renseanlæg større end 30 PE fordelt mellem kommunale og private anlæg, samt udviklingen fra 1989 frem til nu, fremgår af Tabel 2.1.

Tabel 2.1 Antallet af kommunale og private renseanlæg i 1989 og 2003.

Som det fremgår, er der sket et fald i antallet af renseanlæg, og udviklingen går fortsat i retning mod, at rensningen koncentreres på større og færre anlæg. Trods denne udvikling foregår spildevandsrensningen dog stadig på mange små og få store renseanlæg. Dette kan ses af Tabel 2.2, hvor størrelsesfordelingen for samtlige anlæg er vist.

Som det fremgår af tabellen, er det de få store renseanlæg, der behandler den altovervejende andel af spildevandsmængden.

Tabel 2.2 Renseanlæggenes størrelsesfordeling i 2003

For hvert renseanlæg er oplysninger om renseniveau beskrevet ved en rensemetode. Der benyttes 28 forskellige koder til at beskrive rensemetoderne, og disse kan, for at kunne lave overskuelige oversigter, slås sammen i grupper.

I 2003 var 301 renseanlæg af typen MBNDK eller tilsvarende rensning, hvilket vil sige renseanlæggene er dimensioneret til at fjerne organisk stof, kvælstof og fosfor, svarende til et højt renseniveau. Disse 301 renseanlæg behandlede 90% af den samlede spildevandsmængde.

I 1989 var der kun 59 sådanne anlæg, og de behandlede ca. 10% af den samlede spildevandsmængde.

For de 240 private renseanlæg, der er registreret i 2003, er der hovedsageligt tale om små mekaniske eller biologiske renseanlæg. Den samlede spildevandsmængde behandlet på disse anlæg udgør på landsplan under 1%.

Der er i 2003 registreret 115 anlæg, hvor spildevandet nedsives til jorden. Heraf er de 26 anlæg kommunale, mens de øvrige er private anlæg. Det samlede antal PE, som disse anlæg belastes med, udgør ca. 15.600 PE. Såvel belastning som antal af anlæg er stort set uændret set i forhold til 2002. Anlæggene behandler ligeledes fortsat under 1% af det samlede spildevand.

2.1.2 Kapacitet og belastning til renseanlæggene

Kapaciteten for et renseanlæg betegner anlæggets kapacitet til at fjerne organisk stof, hvor 1 PE = 60 g BI₅/døgn. De data, der indsamles, betegner anlæggets faktiske kapacitet og ikke den godkendte kapacitet.

Belastningen er for hovedparten af de større renseanlæg fundet ud fra sammenhørende tilløbsmålinger af BI₅ og målinger af vandmængden. PE-tallet giver dermed indirekte belastningen på renseanlæggene med organisk stof.

Den samlede belastning i 2003 var 8,6 mill. PE, mens den samlede kapacitet var 12,6 mill. PE.

At anlæggene har større kapacitet end belastningen skyldes, at der også skal renses effektivt under spidsbelastninger.

2.1.3 Industribelastningen til renseanlæggene

Amterne har rapporteret data om industribelastningen i tilløbet til renseanlæggene på baggrund af oplysninger om vand- eller stofmængder for industrier i oplandet til det enkelte anlæg. I langt de fleste tilfælde er der tale om skøn, idet baggrunden for beregning af disse data ofte ikke er fyldestgørende. Der er i alt data for industribelastning for 611 anlæg, hvilket svarer til at der er data for industribelastningen for 82% af den samlede belastning. Bornholms Regionskommune og Vejle Amt har ikke for noget anlæg rapporteret data for industribelastningen.

viser belastningen i tilløbet til anlæggene i forhold industribelastningen udtrykt i procent.

Figur 2.1 Industribelastningen i forhold til den samlede belastning.

Industribelastningen beregnet på landsplan udgør i gennemsnit 37% af den samlede belastningen, beregnet som vægtet gennemsnit ud fra den samlede belastning. Af Figur 2.1 fremgår det, at det især er de større renseanlæg der er belastet med industrispildevand.

2.1.4 Vandmængder til renseanlæggene

For 703 renseanlæg er der i 2003 oplysninger om den målte vandmængde pr. døgn, og ud fra dette tal og oplysninger kan den gennemsnitlige vandmængde beregnes i liter/PE døgn. Den gennemsnitlige vandmængde pr. PE pr. døgn er for de enkelte anlæg 654 l/PE døgn.

Det vægtede gennemsnit er derimod på 273 l/PE døgn, hvilket viser, at vandmængden pr. PE er mindre på de store renseanlæg. Vægtningen er her foretaget efter renseanlæggets belastning i PE.

Til sammenligning var det vægtede gennemsnit i 2001 237 l/PE døgn, mens det i det meget nedbørsrige 1999 var 278 l/PE døgn. Variationen i vandmængde pr. PE skyldes først og fremmest regnvand og indsivning/udsivning. Tilslutning af industrispildevand, der er meget tyndt eller meget tykt, kan også være af betydning.

Den totale vandmængde er på 1,7 mill. m³/døgn svarende til 611 mill. m³/år. Vandmængden indeholder udover husholdnings- og industrispildevand også regnvand og indsivningsvand.

Der er udsving i den samlede udledning fra år til år og der er en meget tæt sammenhæng mellem mængden af nedbør og den samlende mængde spildevand i tilløbet til renseanlæggene.

På baggrund af opgørelserne i afsnittet om de regnbetingede udledninger kan det beregnes, at der i et normalår udledes ca. 100 mill. m³ regnvand gennem renseanlæggene, hvilket svarer til ca. 10% af de samlede udledninger.

Selvom denne vandmængde kan variere betydeligt år for år som følge af nedbørens karakteristika, kan udsvingene i den samlede spildevandsmængde imidlertid ikke alene forklares med regnvand.

Der er sandsynligvis tale om udsving i indsivningen til kloaknettet indirekte forårsaget af nedbøren, idet det ikke anses for sandsynligt alene at relatere udsvingene til spildevandsproducenterne.

I 2003 er der indberettet oplysninger om indsivning eller udsivning for 623 anlæg. I forhold til den samlede spildevandsmængde til renseanlæggene, hvor der er indberettet et skøn for indsivning, kan den samlede indsivning beregnes til 24%. Der er 16 anlæg, hvor der samlet over året foregår en udsivning.

Indsivningen på langt de fleste anlæg ligger mellem 0% og 50%, hvilket kan ses af Tabel 2.3.

Tabel 2.3 Procentvise indsivning i forhold til antal renseanlæg og vandmængde i procent 2003.

2.1.5 Stofbelastning i tilløbet til renseanlæggene

I 2003 er tilgængelige data for stofbelastningen i tilløbet til anlæggene indberettet for lidt over halvdelen af renseanlæggene. I Tabel 2.4 er vist det samlede gennemsnit, belastningen pr. PE og antallet af renseanlæg der indgår i beregningerne, for COD, total kvælstof og total fosfor.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i summer for den enkelte parameter, og således er gennemsnittet flowvægtet, mens PE belastningen er vægtet ud fra data om belastningen.

Tabel 2.4 Data for BI₅, COD, total kvælstof og total fosfor i tilløbet til renseanlæggene

Der er stor usikkerhed forbundet med opgørelsen vist i Tabel 2.4, idet der for det enkelte anlæg kun er få målinger i tilløbet til anlægget. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at konkludere om der reelt er sket en udvikling i PE belastningen som følge af f.eks. ændret produktanvendelse, indførelse af renere teknologi, rensning ved kilden eller lignende.

På trods af den usikkerhed, der er forbundet med opgørelserne af belastningen i tilløbene til renseanlæggene, kan der dog ses en sammenhæng mellem industribelastningen, indsivning og den koncentration, der kan beregnes i tilløbet til renseanlægget. I Tabel 2.5 ses industribelastning i procent af samlet belastning og indsivning i forhold til samlet mængde spildevand sammenholdt med gennemsnitstal koncentrationen i tilløbet.

Tabel 2.5 Data for COD, total kvælstof og total fosfor i tilløbet til renseanlæggene, beregnet i forhold til industribelastning og indsivningsprocenter.

2.1.6 Antal prøver, afløbskrav og analyser

Der er i 2003 udtaget 10.621 afløbsprøver på 932 kommunale renseanlæg, dvs. i gennemsnit 11 afløbsprøver pr. anlæg. Da der i 2003 er indberettet 1.000 kommunale renseanlæg betyder det, at der for 68 kommunale renseanlæg ikke foreligger afløbsprøver (ingen af disse anlæg er nedsivningsanlæg).

Antallet af afløbsprøver pr. anlæg er ikke jævnt fordelt. Der udtages flest prøver på de store anlæg og de anlæg, hvor udledningen har størst betydning for recipienten. Som det fremgår af Tabel 2.6, er det mest udbredt, at udtage mere end 12 afløbsprøver pr. år. Det fremgår endvidere, at der kun på en mindre del af den samlede spildevandsudledning tages mindre end 12 prøver pr. år.

Tabel 2.6 Antal afløbsprøver udtaget i 2003.

Afhængig af renseanlæggets størrelse og udledningens betydning fastsættes der krav til forskellige parametre, og afløbskvaliteten måles. I Bilag 1.5 og Bilag 1.6 er der vist en række tabeller med resultaterne for 2003 for stofferne organisk stof som COD og BI₅, kvælstof, fosfor, ammonium-ammoniak, suspenderet stof og bundfældeligt stof. Tabellerne viser gennemsnitlige kravværdier, gennemsnitlige afløbsresultater samt minimum- og maksimumværdier fordelt på de enkelte renseniveauer.

Organisk stof måles som henholdsvis COD og BI₅. BI₅ kan endvidere måles som umodificeret eller som modificeret. Ved måling af BI₅ modificeret, analyseres der ikke for den del af iltforbruget, som skyldes nitrifikation.

Af de krav der er rapporteret til Miljøstyrelsen, er det ammonium-ammoniak kravene, der oftest overskrides. Der er i alt stillet krav om fjernelse af ammonium-ammoniak til 481 renseanlæg, heraf er der mere end 100 anlæg, der har både sommer og vinterkrav. Af de 481 renseanlæg er der 47 anlæg (10%), som ikke overholder kravet til ammonium-ammoniak reduktion. Tre anlæg har overskredet såvel sommerkravet som vinterkravet.

2.1.7 Renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanen

I 2003 var 265 renseanlæg omfattet af Vandmiljøplanens krav om rensning for fosfor eller rensning for fosfor, kvælstof og organisk stof.

Antallet af renseanlæg, der er omfattet af Vandmiljøplanen svinger lidt fra år til år. Spildevandsmængden, der behandles på de 265 renseanlæg, udgør ca. 90% af den samlede spildevandsmængde, der tilledes samtlige renseanlæg. Afløbskvaliteten fra disse renseanlæg er derfor altafgørende for den samlede udledning.

I Bilag 1.7a er der for hvert af de 265 renseanlæg anført data for tilledningen til anlæggene. I Bilag 1.7b vises data for renseniveau, kapacitet, belastningen og spildevandsudledning samt for de fem parametre COD, BI₅, kvælstof, ammonium/ammoniak og fosfor. For disse parametre er kravværdier og gennemsnit af målinger vist. For BI₅-værdier er der angivet såvel modificerede som umodificerede værdier.

Det skal understreges, at det forhold, hvorvidt et renseanlæg er medtaget i tabellen, ikke i sig selv er afgørende for, hvorvidt det pågældende renseanlæg i juridisk forstand er omfattet af Vandmiljøplanens bestemmelser.

Af de 265 renseanlæg var der i 2003 245 renseanlæg med BI₅-krav på 15 mg/l eller derunder. Alle anlæg overholdt den stillede kravværdi.

Der var 244 renseanlæg med COD-krav på 75 mg/l eller derunder. Alle anlæg overholdt den stillede kravværdi. 241 renseanlæg havde fosforkrav mindre end eller lig 1,5 mg/l, af disse var der ingen anlæg som ikke overholdt kravværdien.

For kvælstof var der i 2003 199 renseanlæg, der havde et kvælstofkrav på 8 mg/l eller derunder. Langt de fleste anlæg havde en kravværdi til kvælstof på 8 mg/l, idet kun 15 anlæg havde en lavere kravværdi. Af de 199 anlæg var der 5 anlæg, der ikke overholdt den stillede kravværdi.

2.1.8 Samlet udledning fra renseanlæg

Udledningen i 2003 er opgjort til 2.336 ton organisk stof målt som BI₅, 3.614 ton kvælstof, 404 ton fosfor og 611 mio. m³ spildevand. Udledningen i 2003 er lidt lavere end i 2002.

Figur 2.2 viser udledningen af NPO før Vandmiljøplanen, dvs. midten af firserne, i årene fra 1989 til 2003 og endelig er prognosen for udledningen efter Vandmiljøplanen vist. Reduktionen fra før Vandmiljøplanens vedtagelse, dvs. midten af firserne, og frem til 2003, er for de tre parametre på (O,N,P) 96%, 82% og 93%.

Figur 2.2 Udviklingen i udledningen fra renseanlæg frem til 2003.

2.1.9 Renseeffektivitet

I 2003 er der data for tilledningen af organisk stof, kvælstof og fosfor. For hvert anlæg, hvor der findes tilledningsdata, er disse sammenholdt med data for udledning. Således er der beregnet en renseeffektivitet for hvert anlæg. Der er fundet meget stor variation i den beregnede renseeffektivitet for de enkelte anlæg. Denne variation kan i nogen grad forklares med, at amterne i visse tilfælde anvender erfaringstal for tilledningen, som derefter er sammenholdt med de faktiske målte udledninger for anlæggene.

Figur 2.3 viser den beregnede renseeffektivitet for organisk stof, kvælstof og fosfor fordelt på anlægstyper. Renseeffektiviteten for organisk stof er beregnet på baggrund af data for COD, idet der for denne parameter er indberettet flere data end for BI₅. Renseeffektiviteten beregnet på baggrund af organisk stof målt som BI₅ (mod) er typisk større end renseeffektiviteten beregnet med data for COD.

Figur 2.3 Renseeffektivitet fordelt på anlægstyper for organisk stof, total kvælstof og total fosfor.

Det fremgår af figur 2.3 at renseeffektiviteten for anlæg af typen MBNDK ligger omkring 90% for alle de tre viste parametre. Da 90% af den samlede spildevandsmængde renses i denne type anlæg, betyder det, at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt.

For de øvrige anlægstyper er renseeffektiviteten som forventet. Fjernelse af kvælstof er dog relativ høj på de mekanisk kemiske, mekanisk biologisk og mekaniks biologisk kemiske anlæg.

2.1.10 Miljøfremmede stoffer og tungmetaller

Måleprogrammet for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er sammensat således, at der i 2000 var målt én gang på samtlige renseanlæg udvalgt i NOVA-programmet. I punktkilderapporten for 2000 er der beregnet udledningsmængder for de første tre års målinger. Den samlede udledning af de enkelte miljøfremmede stoffer og tungmetaller er beregnet igen i år, hvor data for hele NOVA-perioden foreligger. Data for de tre første år er meget sparsomt, derfor er mængderne beregnet udfra data i hele perioden – altså fra 1998 til 2003.

De 38 anlæg, der er med i overvågningsprogrammet, repræsenterer ca. 45% af den samlede spildevandsmængde. Samtidig udgør kapaciteten for disse anlæg ligeledes ca. 45% af den samlede kapacitet. Industribelastningen i tilløbet til de anlæg, hvor der er målt miljøfremmede stoffer og tungmetaller er gennemsnitligt omkring 31%, hvilket er en anelse under landsgennemsnittet på 37%.

Af de 38 anlæg, hvor der er måles for miljøfremmede stoffer og tungmetaller, er 36 anlæg dimensioneret til kvælstof- og fosforfjernelse, og disse anlæg renser generelt spildevandet bedre end de nationalt stillede krav. Et anlæg er et mindre anlæg med mekanisk biologisk rensning med kvælstoffjernelse og et anlæg er et mekanisk anlæg. Miljøstyrelsen finder disse anlæg tilnærmelsesvis repræsentative for håndteringen og sammensætningen af spildevand i Danmark.

I 2003 er der gennemført målinger på 13 renseanlæg fordelt over landet. I de følgende tabeller er der medtaget data for disse 13 anlæg samt for de anlæg, hvor der er blevet målt i perioden fra 1998.

Kvaliteten af data er af meget varierende karakter. Derfor er der foretaget en forholdsvis grundig gennemgang af data. Prøver udtaget den samme dag er slettet, da disse anses for at være stikprøver og derved ikke repræsentative. Herudover er stoffer som kun er målt på et enkelt anlæg slettet fra bilagene 1.9 a-p. I enkelte analyser er der uoverensstemmelse mellem resultat og enhed. Disse analyser er slettet fra datasættet. Når mindre end 10 % af analyserne er over detektionsgrænsen er der ikke beregnet et middel. Ligeledes beregnes der ikke et middel hvis kun fem anlæg eller mindre har målt for det pågældende stof.

På det resterende datasæt er den samlede nationale middelværdi for det enkelte stof beregnet ved at midle målinger fra det enkelte renseanlæg og derefter beregne en national middelværdi udfra disse. Middelværdierne er således ikke vægtet efter anlæggenes størrelse.

Middelværdien for hvert anlæg er forsøgt vægtet flowproportionalt, men da denne vægtning ikke har vist sig at have indflydelse på niveauet set på landsplan, er der i den videre databehandling benyttet den almindelige middelværdi – som beskrevet i ovenstående.

For enkelte stoffer er spredningen på middelkoncentrationerne forholdsvis stor, hvor en gruppe af anlæg har meget høje middelkoncentrationer. Dette resulterer i, at middelværdien bliver meget høj i forhold til niveauet i middelkoncentrationerne. I tilfælde hvor den beregnede middel er en faktor 10 større end medianen, er middelværdien for det pågældende stof markeret med en stjerne.

Når en analyseværdi er under detektionsgrænsen, er det vurderet udfra de samlede målinger, hvorvidt der kan anvendes en værdi for analysen på ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger. Hvis det samlede antal analyser, for den pågældende parameter, i mere end 50% af analyserne, er over detektionsgrænsen, er der benyttet ½ gange detektionsgrænsen i de videre beregninger. Modsat – hvis ikke 50% af analyserne er over detektionsgrænsen, er resultatet sat til nul. I de tilfælde hvor mere end 50% af analyserne er under detektionsgrænsen, kan der ikke umiddelbart benyttes en værdi på ½ gange detektionsgrænsen. Dette skyldes at en tilnærmelse til den sande værdi for analysen under detektionsgrænsen lige så godt kan være tæt på 0 som på ½ gange detektionsgrænsen. At anvende ½ gange detektionsgrænse i disse tilfælde vil derfor sandsynligvis give et overestimeret resultat. I bilag 1.9 a-p for miljøfremmede stoffer og tungmetaller fremgår det, udfra antallet af analyser samt den procentvise andel af analyser over detektionsgrænsen, hvilke stoffer hvor resulatet er sat til nul, hvis dette er opgivet til at være under detektionsgrænsen. Bilagene viser tillige antal anlæg hvor det enkelte stof er målt samt 5% og 95% fraktilerne. Fraktilerne er beregnet på baggrund af spredningen i middelværdierne for hvert anlæg.

Tabel 2.7 viser middelværdi samt 5% og 95% fraktiler for indholdet af tungmetaller i ind- og udløb for renseanlæg i perioden 1998 til 2003.

Tabel 2.7 Middelværdier og fraktiler for tungmetaller i indløb og udløb, 1998-2003.

Af fraktilerne angivet i Tabel 2.7 ses at spredning i data er stor i forhold til middelværdien. Dette udtrykker, at der kan være en forskel i spildevandssammensætningen fra anlæg til anlæg afhængigt af, hvilke industrier mv. der er tilsluttet det enkelte anlæg.

I forhold til de undersøgelser, Miljøstyrelsen gennemførte i 1994 (Miljøstyrelsen 1994b) og 1996 (Miljøstyrelsen 1996b), ligger de målte koncentrationer stort set inden for den samme størrelsesorden. Dog med en vis variation, da der er stor spredning på spildevandets indhold af tungmetaller afhængigt af hvilke industrier mv. der er tilsluttet det enkelte anlæg.

Sammenlignes koncentrationerne af tungmetaller i spildevandet med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt i vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på niveau med de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Dog er der på 4 anlæg målt koncentrationer af kobber som er 10 gange større end kvalitetskravet for marine udledninger. For zink er der på et enkelt anlæg målt koncentrationer 10 gange større end kvalitetskravet for marine udledninger og et enkelt anlæg som har målt koncentrationer 10 gange større end kvalitetskravet for ferskvands udledninger. Overordnet set vurderes de målte koncentrationer i det udledte spildevand dog ikke umiddelbart til at give anledning til kritiske forhold i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

I nedenstående er de enkelte stofgrupper beskrevet kort.

Under gruppen pesticider er der målt for aldrin, dieldrin, endrin, gamma lindan og isodrin. Der er fundet enkelte analyser over detektionsgrænsen i indløbet, men ingen i udløbet.

For de alifatiske aminer er der ca. 20 renseanlæg som har gennemført målinger. Både diethylamin og dimethylamin findes hyppigt i tilløb, afløb og slam fra renseanlæg.

For langt de fleste aromatiske kulbrinter findes disse hyppigere i tilløbene til renseanlæggene end i afløbet.

Af de 7 phenolforbindelser der måles på renseanlæggene findes stort set alle både i tilløbet og i udløbet. For afløbet er det bisphenol A, nonylphenolerne og phenol der findes hyppigst.

Af de 17 halogenerede alifatiske kulbrinter der måles for i programmet er det chloroform, tetrachlorethylen og trichlorethylen som findes hyppigst i tilløb. I afløbet fra renseanlæggene er det kun chloroform der findes hyppigt. De øvrige halogenerede alifatiske kulbrinter findes kun i mindre grad i spildevandet.

De halogenerede aromatiske kulbrinter findes kun sjældent i spildevandet, dog måles 1,4 dichlorbenzen både i tilløb og i slam fra anlæggene.

I perioden fra 1998 til 2003 er der målt PCB'ere på de udvalgte renseanlæg, og der er gennemført analyser for følgende congener: # 28 # 31, # 52, # 101, # 105, # 118, # 138, # 153, # 156 og # 180. Der er i alt analyseret over 2.000 enkelt analyser i indløbet, og i mindre end 40 tilfælde er der fundet værdier over detektionsgrænsen. I afløbet er der fundet mindre end 10 prøver hvor koncentrationen er over detektionsgrænsen. Detektionsgrænser er i langt overvejende grad angivet til 0,01 g/l, dog er der i enkelte tilfælde rapporteret detektionsgrænser både større og mindre end denne værdi.

Af de 21 polyaromatiske kulbrinter (PAHere) der måles for i programmet er det den overvejende del der findes hyppigt i tilløbene til renseanlæggene. Derimod findes PAH'erne ikke så hyppigt i afløbet fra renseanlæggene. Phenanthren og triphenylen findes dog i 20% analyserne.

For de fire phosphor-triestre der måles i programmet, måles TCPP, triphenylphosphat og tributhylphosphat hyppigt i tilløb, hvilket er det samme for afløbet.

For gruppen af blødgørere er det tydeligt at de måles hyppigt i tilløbene til renseanlæggene, mens det i afløbet kun er DEHP og diethylphthalat der findes i mere end 30% af prøverne.

For LAS er billedet det samme, det måles hyppigt i renseanlæggets tilløb, mens der kan ses en betydelig reduktion gennem renseanlæggene, således at LAS kun optræder i 6% af afløbsprøverne.

MTBE måles hyppigt både i tilløb og afløb fra renseanlæg.

Tabel 2.8 Middelværdier og spredning for tungmetaller i slam, opgivet i mg/kg tørstof.

I perioden fra 1998 til 2003 er der tillige målt for en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller i spildevandsslam fra de udvalgte renseanlæg. Den mængde af slam, der er undersøgt i perioden, svarer til ca. 45% af den samlede mængde slam i Danmark. Omkring 50% af slammet fra de målte anlæg udbringes på landbrugsjord. På landsplan udbringes ca. 60% af den samlede slammængde på landbrugsjord.

Tabel 2.8 viser middelværdier og spredning for indholdet af tungmetaller i slam fra de renseanlæg, hvor der er målt i perioden fra 1998 til 2003. På Hunseby Strand renseanlæg er der ikke foretaget målinger af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i slammet.

Miljøstyrelsen indsamler hvert år data for spildevandsslam fra samtlige danske renseanlæg. Sidste opgørelse er med data fra 2002 (Miljøstyrelsen 2004). Sammenlignes tallene i Tabel 2.8 med data fra samtlige renseanlæg, fra opgørelsen i 2002, ligger de målte værdier for tungmetaller inden for samme størrelsesorden.

I måleprogrammet for slam for 1998-2003 indgår målinger af pesticider. Der er i alt fortaget målinger i slammet på 35 renseanlæg, og der er ikke fundet pesticider i nogen af analyserne.

De alifatiske aminer findes hyppigt i slammet på de 21 renseanlæg der er målt.

For de aromatiske kulbrinter viser analyserne i slam at de generelt optræder hyppigt.

For phenol-forbindelserne i slam findes disse også hyppigt i slammet, dog med undtagelse af octhylphenol.

For de halogenerede alifatiske kulbrinter i slam er det kun dichlormethan som findes hyppigt i prøverne. De øvrige stoffer findes stort set ikke i analyserne.

I slammet viser analyser af de halogenerede aromatiske kulbrinter at det kun er 1,4-dichlorbenzen, 2,5-dichloranilin og hexachlorbenzen som måles hyppigt.

For de polychlorerede biphenyler (PCB) viser undersøgelserne i slam, at de fleste PCB'ere hyppigt findes i slammet, hvilket er modsat spildevandsprøverne, hvor der stort ikke kan måles på nogen af stofferne.

Af de 5 stoffer der er målt i gruppen chlorphenoler, er det 2,4-dichlorphenol der findes hyppigst.

I måleprogrammet skal der måles for en række polyaromatiske kulbrinter (PAH'ere), som hver især rapporteres selvstændigt. Der er rapporteret data for mellem 3 og 37 anlæg, og PAH'erne optræder hyppigt på alle anlæggene.

For de fire phosphor-triestre som måles i programmet, måles TCPP og triphenylphosphat hyppigst i slam fra renseanlæg.

For gruppen af blødgørere er det størstedelen af stofferne der findes hyppigt i slammet på renseanlæggene.

LAS måles på 37 anlæg, og det fremgår af bilag 1.9.m at LAS gennemsnitligt set findes i relativt høje koncentrationer på de undersøgte anlæg.

I måleprogrammet for slam måles der for 17 forskellige dioxiner og furaner, som hver især indrapporteres selvstændigt. Analyser af dioxiner og furaner viser, at langt de fleste dioxiner og furaner ligger inden for et måleligt niveau, altså over detektionsgrænsen. I forhold til Miljøstyrelsens tidligere undersøgelse af dioxiner og furaner i slam, ligger de rapporterede værdier på samme niveau (Miljøstyrelsen 1996).

I Tabel 2.9 er de estimerede udledte mængder af tungmetaller vist. NOVA-programmet er opbygget således at alle 38 anlæg er indberettet to gange i henholdsvis perioden 1998-2000 og i perioden 2001-2003. Det er dog ikke rimeligt at beregne mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer for de enkelte perioder, da datagrundlaget for den første periode er for sparsomt. Derfor er mængderne beregnet på baggrund af middelværdien for det enkelte stof og den gennemsnitlige spildevandsmængde for samtlige renseanlæg i perioden 1998-2003. De beregnede mængder for de miljøfremmede stoffer findes i Bilag 2.0. En del stoffer er dog ikke med i bilaget, da en middelværdi ikke kan beregnes. Herudover er usikkerheden i de beregnede middelværdier forholdsvis stor. Derfor vil det kun være rimeligt at vurdere de beregnede mængder som en angivelse af et niveau fremfor at analysere på den eksakte stofmængde.

Tabel 2.9 Estimerede udledte mængder af tungmetaller.

Sammenlignes de samlede mængder af tungmetaller i Tabel 2.9 med mængderne beregnet i Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen 1994b) er de overordnet i den samme størrelsesorden, dog er der er del forskel i både arsen, cadmium og kviksølv mængderne, hvor Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen 1994b) i begge tilfælde har større mængder. Dette kan muligvis skyldes, at beregningerne i Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen 1994b) kun er baseret på tre anlæg og derved er middelværdierne for disse tre anlæg højst sandsynligt ikke repræsentative på landsplan.

På enkelte af de miljøfremmede stoffer er der ligeledes beregnet mængder i Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen 1994b). Både phenol, pentachlorphenol og DEHP er i Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen 1994b) angivet med betydelig større mængder end beregnet med data for NOVA-programmet.

En sammenligning af de beregnede mængder i NOVA-programmet med tidligere undersøgelser er overordnet ikke mulig, da der ikke før er lavet undersøgelser af samme karakter. De beregnede mængder udledt fra renseanlæggene i NOVA-programmet kan anvendes som en status på, i hvilken størrelsesorden de enkelte tungmetaller og miljøfremmede stoffer udledes til vandmiljøet. Med det nye NOVANA-program vil det være muligt at sammenligne de to måleperioder og deraf beskrive en udvikling i de udledte mængder fra renseanlæggene.

2.2 Diskussion

Det samlede antal renseanlæg reduceres fortsat, samtidig samles spildevandsrensningen på større og mere avancerede renseanlæg. Antallet af renseanlæg i 2003 var 1.240, hvilket er et fald i antallet på 740 anlæg siden 1989.

I 2003 blev 90% af den samlede spildevandsmængde underkastet rensning for organisk stof, kvælstof og fosfor. Den procentvise reduktion af organisk stof, kvælstof og fosfor på disse anlæg ligger omkring 90%, hvilket betyder at størsteparten af spildevandet i Danmark renses meget effektivt. Til sammenligning var det i 1989 kun 10% af spildevandsmængden der blev underkastet sådan rensning.

Den samlede udledning fra renseanlæggene er i 2003 opgjort til 2.336 tons organisk stof målt som BI₅, 3.614 tons kvælstof og 404 tons fosfor.

Måleprogrammet for miljøfremmede stoffer og tungmetaller er sammensat således, at der i 2000 var målt én gang på samtlige renseanlæg der er udvalgt i programmet. I punktkilderapporten for 2000 er der beregnet udledningsmængder for de første tre års målinger. Disse værdier for den samlede udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller er beregnet igen i år, hvor data for hele måleperioden foreligger – altså fra 1998 til 2003.

Sammenlignes de samlede mængder af tungmetaller beregnet på baggrund af NOVA-programdata med mængderne beregnet i Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen 1994b) er de overordnet i samme størrelsesorden, dog er der er del forskel i både arsen, cadmium og kviksølv mængderne, hvor Vandmiljø-94 (Miljøstyrelsen 1994b) i begge tilfælde har større mængder.

De målte koncentrationer af tungmetaller i spildevandets sammenlignet med de kvalitetskrav, der skal være opfyldt for vandmiljøet, ligger udløbskoncentrationerne generelt på samme eller lavere niveau end de fastsatte kvalitetskrav, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Der forekommer dog for enkelte stoffer værdier der ligger over kvalitetskravene der er beskrevet i bekendtgørelsen. De målte koncentrationer i det udledte spildevand vurderes dog ikke umiddelbart at give anledning til kritiske forhold, i forhold til de fastlagte krav til vandmiljøet.

Undersøgelserne af indholdet af miljøfremmede stoffer og tungmetaller viser at indholdet reduceres betydeligt mellem indløb og udløb. For en del af stofferne er der tale med en reel nedbrydning af stofferne, mens stoffer som aromatiske kulbrinter, phenoler, polyaromatiske kulbrinter samt blødgørere genfindes i større mængder i slammet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2004, © Miljøstyrelsen.