|
Punktkilder 2003 3 Særskilte industrielle udledningerSærskilte industrielle udledninger omfatter direkte udledninger til vandløb, søer eller havet fra virksomheder som ifølge miljøbeskyttelsesloven skal have en udledningstilladelse. Således omfatter opgørelsen både udledninger fra virksomheder i traditionel forstand og kontrollerede udledninger fra deponeringsanlæg og jordforureninger (afværgeforanstaltninger). Undtaget fra opgørelsen er udledninger fra virksomheder mv. som samlet udleder mindre end 30 PE (personækvivalenter) eller som udelukkende udleder kølevand, medmindre der i udledningen indgår eller potentielt indgår tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Undtaget er endvidere udledninger fra virksomheder der udelukkende udleder uforurenet overfladevand. Opgørelsen er baseret på amternes indberetninger for 2003. Disse omfatter for de enkelte virksomheder oplysninger om de samlede udledninger af vandmængder, kvælstof, fosfor, BI5 og COD samt oplysninger om udløbskoncentrationer mv. for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. I opgørelsen af de samlede udledte vandmængder er udeladt udledninger af kølevand fra kraftværkerne (de udledte vandmængder fra de enkelte kraftværker fremgår af Bilag 2.3). Kølevandets indhold af forurenende stoffer indgår i opgørelsen af de samlede udledte stofmængder. Hvor der for enkeltvirksomheder ikke er indberettet oplysninger om udledning af COD, er der i opgørelsen ansat en værdi for udledningen lig med udledningen af BI5 hvis oplysninger herom er indberettet. En række virksomheder fra forskellige brancher har været omfattet af et særskilt måleprogram for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Opgørelsen over udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra virksomhederne er sammenstillet af resultater fra prøveudtagning under måleprogrammet i perioden 2001-2003. Særskilte industrielle udledere skulle ifølge Vandmiljøplanen pålægges at nedbringe udledningen af næringssalte gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknologi. Kravet blev udmøntet i bekendtgørelsesform og omfatter i dag alle større industrielle spildevandsanlæg som enten ved udgangen af 1988 havde tilladelse til årlig udledning af mindst 66 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor til vandløb, søer eller havet, eller som senere har fået tilladelse til udledning af mindst 22 ton kvælstof eller 7,5 ton fosfor, jf. bekendtgørelse om begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor (bkg. nr. 784 af 10. december 1987) og spildevandsbekendtgørelsen (bkg. nr. 501 af 21. juni 1999). 3.1 ResultaterAmterne har for 2003 indberettet oplysninger om i alt 179 virksomheder mv. med en eller flere direkte udledninger til vandløb, søer eller havet (Bilag 2.3). Antallet af virksomheder omfattet af opgørelsen er dermed faldet med 4 i forhold til 2002. Af de i alt 179 virksomheder har 111 udledt kvælstof, fosfor og/eller organisk stof, 32 af disse er omfattet af Vandmiljøplanens krav om at nedbringe udledningen af næringsstoffer. Amterne har oplyst at 112 af de 179 virksomheder udleder eller formodes at udlede tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. For 92 af disse virksomheder har amterne indberettet konkrete oplysninger om udledningen. Tabel 3.1 Særskilte industrielle udledninger, som i 2003 var omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledning gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknik.
M: mekanisk behandling, f.eks. bundfældningsbassin, separationsanlæg, bassinanlæg eller septiktank; B: biologisk behandling; K: kemisk fosforfjernelse; N: nitrifikation; ND: kvælstoffjernelse; F: efterpolering, f.eks. sandfilter eller lagune. Tabel 3.1 viser en oversigt over udledningerne fra de 32 virksomheder der i 2003 var omfattet af Vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledningen. I tabellen er for hver af virksomhederne angivet typen af spildevand, den anvendte rensemetode og vandområdet hvortil spildevandet udledes. 3.1.1 SpildevandsmængderDen samlede mængde spildevand fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 2003 ca. 54 mio. m3 idet der som nævnt i indledningen ses bort fra udledning af kølevand mv. fra kraftværker. Knap to tredjedele af den samlede spildevandsmængde blev udledt fra virksomheder omfattet af Vandmiljøplanen (Tabel 3.2). Tabel 3.2 Spildevand udledt fra særskilte industrielle udledere i 2003 (kølevand fra kraftværker er ikke medregnet).
Klik her for at se figuren. Figur 3.1 Udvikling i den totale spildevandsmængde fra særskilte industrielle udledere (kølevand fra kraftværker er ikke medregnet). Udviklingen i den samlede mængde spildevand siden 1989 er vist i Figur 3.1. Som det fremgår, er der en del variation fra år til år, men det overordnede billede viser en reduktion af den samlede udledning gennem første halvdel af 1990'erne fra knap 100 mio. m3 til et niveau på 60-65 mio. m3. Efter en mindre stigning i 2000 ses en forholdsvis kraftig reduktion fra omkring 75 mio. m3 i 2001 til de omkring 54 mio. m3 i 2003. Fra 2002 til 2003 faldt den udledte vandmængde med ca. 15 mio. m3, svarende til 21 %. 3.1.2 Organisk stof og næringssalteMængden af organisk stof udledt fra særskilte industrielle udledere udgjorde i 2003 ifølge amternes indberetning ca. 3.750 ton BI5, henholdsvis ca. 7.900 ton COD (Tabel 3.3). Heraf udgjorde udledningen fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen ca. 3.700 ton BI5, henholdsvis ca. 7.300 ton COD. Den samlede udledning er for BI5 og COD faldet med henholdsvis 37 % og 21 % i forhold til 2002. De største udledere af organisk stof var i 2003 sukkerindustrien med 80 % af BI5-udledningen og 64 % af COD-udledningen samt fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri med 15 % af BI5-udledningen og 9 % af COD-udledningen (se Bilag 2.2). Tabel 3.3 Organisk stof, kvælstof og fosfor udledt fra særskilte industrielle udledere i 2003.
Figur 3.2 Udvikling i udledningen af organisk stof (BI5), kvælstof og fosfor fra særskilte industrielle udledere. Udviklingen i BI5-udledningen siden 1989 fremgår af Figur 3.2. Den samlede udledning har med 1997-98 og 2002 som undtagelser været faldende gennem hele perioden med en samlet reduktion på 93 %. Udledningen af næringssalte i 2003 fra særskilte industrielle udledere udgjorde 509 ton kvælstof og 33 ton fosfor (Tabel 3.3). Dermed er både kvælstofudledningen og fosforudledningen reduceret med 33 % i forhold til udledningerne i 2002. Kvælstofudledningen på 509 ton fordelte sig med 411 ton fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 98 ton fra øvrige udledere. De største udledere af kvælstof i 2003 er fortsat fiskemelindustrien og den øvrige fiskeindustri der tilsammen tegnede sig for 27 % af den samlede udledning. Dog følger både affaldsbehandlingsindustrier og depoter lige efter med 25 % af den samlede udledning (se Bilag 2.2). Udviklingen i kvælstofudledningen siden 1989 er vist i Figur 3.2. Den samlede udledning faldt med 37 % alene fra 1989 til 1990 og har generelt været faldende også i årene derefter. Den samlede reduktion siden 1989 er på 92 %. Fosforudledningen på 33 ton fordelte sig med 25 ton fra udledere omfattet af Vandmiljøplanen og 8 ton fra øvrige udledere. Fiskeindustrien, den kemiske industri og sukkerfabrikkerne er her de væsentligste udledere med en andel i 2003 på i alt 61 % af den samlede udledning (se bilag 2.2). Udviklingen i fosforudledningen siden 1989 er vist i Figur 3.2. Der skete en meget kraftig reduktion fra 1989 til 1990, og ellers er det generelle billede en løbende reduktion i udledningen gennem hele perioden. Den samlede reduktion siden 1989 er på 98 %. 3.1.3 Tungmetaller og miljøfremmede stofferOplysninger om koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i udledningerne fra særskilte industrielle udledere er sammenstillet i Tabel 3.4. Tabel 3.4 Koncentrationer* af tungmetaller, uorganiske sporstoffer og miljøfremmede stoffer i udledninger fra særskilte industrielle udledere i 2003. Tabellen omfatter alene stoffer som i mindst 5 prøver er målt i koncentrationer større end eller lig detektionsgrænsen (DG).
*) Hvor koncentrationen for det enkelte stof er målt som værende under detektionsgrænsen (DG) i mere end halvdelen af prøverne fra samme virksomhed, er koncentrationen i hvert enkelt tilfælde sat til 0. Hvor koncentrationen er målt som værende under DG i mindre end halvdelen af prøverne, er den i hvert enkelt tilfælde sat til ½ DG. Tabel 3.5 Udledte mængder* af tungmetaller, uorganiske sporstoffer og miljøfremmede stoffer opgjort på baggrund af NOVA-måleprogrammet i perioden 2001-2003 (se tekst).
*) Beregnet ud fra sammenhørende data for koncentrationer og vandmængder. Se desuden note til Tabel 3.4. Tabellen omfatter alene de tungmetaller og miljøfremmede stoffer for hvilke antallet af analyser med resultat større end detektionsgrænsen er mindst 5. For de øvrige tungmetaller og miljøfremmede stoffer henvises til Bilag 2.4. Kun prøver for hvilke der er indberettet sammenhørende oplysninger om analyseresultater, detektionsgrænser og vandflow, indgår i tabellerne og bilaget. I alt indgår oplysninger for 92 virksomheder. Mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer udledt fra udvalgte industrielle udledere fremgår af Tabel 3.5. Udlederne har alle været omfattet af NOVA-måleprogrammet for tungmetaller og miljøfremmede stoffer (Miljøstyrelsen, 2000) som så vidt muligt har været tilrettelagt på en måde så de i denne sammenhæng mest betydende brancher var repræsenteret. Opgørelsen er sammenstillet af resultater fra tre års prøveudtagning på skiftende industrielle udledere idet prøveudtagningen hos den enkelte udleder som hovedregel er foregået over kun ét år i perioden 2001-2003. Resultaterne repræsenterer således ikke de faktiske udledninger i et enkelt år. En opgørelse over de udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer baseret på de indberettede oplysninger for alle industrielle udledere findes i bilag 2.5-2.7. De udledte mængder er opgjort for hvert af årene 2001-2003. I opgørelsen er resultaterne fra NOVA-måleprogrammet suppleret med resultater fra det regionale tilsyn og fra virksomhedernes egenkontrol i det omfang resultaterne efter amternes vurdering havde en sådan kvalitet at de kunne og burde indgå i en national opgørelse. 3.2 DiskussionOpgørelsen for 2003 omfatter 179 virksomheder mod 183 virksomheder i 2002 og 170 virksomheder i 1989. Tallene dækker over en del variation gennem årene. En række virksomheder er blevet tilsluttet kommunale renseanlæg eller udleder af andre grunde ikke længere spildevand direkte til vandområderne, og samtidig er der kommet nye virksomheder til med direkte udledninger, herunder en del afværgeforanstaltninger. Amternes indberetninger for 2003 omfatter således 58 afværgeforanstaltninger. Siden 1993 har den samlede udledte spildevandsmængde generelt varieret i størrelsesordenen mellem 80 og 60 mio. m3, især som følge af nedlægning eller tilslutning af virksomheder til renseanlæg. At den samlede udledning i 2003 for første gang er bragt ned under 55 mio. m3, skyldes hovedsageligt en halvering af udledningen fra Fiskernes Fiskeindustri til nu omkring 5 mio. m3. Den samlede BI5-udledning fra de industrielle udledere er siden 1989 reduceret med omkring 93 %. Som det fremgår af Figur 3.2, blev BI5-udledningen reduceret kraftigt i perioden fra 1989 til 1996 hvorefter den positive udvikling tilsyneladende gik i stå. En stigende udledning fra sukkerfabrikkerne og fiskeindustrien i sidste halvdel af 1990'erne overskyggede i flere år de forbedringer der skete hos de fleste øvrige brancher. Med tiltag gennemført i de senere år ser det nu ud til at også de sidste brancher er kommet med. Fra 2002 til 2003 faldt den samlede udledning af BI5 således med 37 %, hovedsageligt som følge af at Danisco Sugar - Nakskov Sukkerfabrik reducerede udledningen med en tredjedel til nu omkring 3.000 ton BI5. Siden 1989 er den samlede kvælstofudledning reduceret med 92 % (Figur 3.2). Omkring en tredjedel af den faktiske reduktion er dog opnået ved at en række virksomheder i 1989-90 blev tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag indstillede den direkte udledning til vandområderne, og den reelle reduktion er derfor nærmere 55-60 %. Reduktion af den samlede kvælstofudledning med 254 ton eller 33 % fra 2002 til 2003 skyldes primært Fiskernes Fiskeindustri og Stige Ø Losseplads som har reduceret udledningerne med henholdsvis 108 og 49 ton. Stige Ø Losseplads er nu med en udledning på 115 ton den langt største udleder af kvælstof (Bilag 2.3). Den samlede fosforudledning er siden 1989 reduceret med godt 98 % (Figur 3.2), men som for kvælstof er en væsentlig del af reduktionen opnået ved at virksomheder er blevet tilsluttet offentligt renseanlæg eller af anden årsag har indstillet den direkte udledning til vandområderne. Den reelle reduktion af udledningen er derfor noget lavere. Som kvælstofudledningen blev fosforudledningen især kraftigt reduceret fra 1989 til 1990 hvorefter udviklingen har været mere jævn. Reduktion af den samlede fosforudledning med 17 ton eller 33 % fra 2002 til 2003 skyldes for en stor dels vedkommende en reduktion på 3½-4 ton hos hver af de to største udledere, Danisco Sugar - Nakskov Sukkerfabrik og Cheminova. Med udledninger på hver godt 5 ton står de to virksomheder nu tilsammen for knap en tredjedel af den samlede fosforudledning. Spildevandet fra mere end halvdelen af de særskilte industrielle udledere indeholder tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Kviksølv og cadmium samt en række af de miljøfremmede stoffer, bl.a. chlorphenoler og halogenerede kulbrinter, er opført på den såkaldte liste I over stoffer for hvilke forureningen bør bringes til ophør, jf. direktiv 76/464/EØF om forurening der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø. Direktivet er gennemført i dansk lovgivning ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996, og der er i forbindelse hermed fastsat kvalitetskrav for vandmiljøet for liste I-stofferne. Regnes der som udgangspunkt med en initialfortynding af det udledte spildevand svarende til en faktor 10 (Miljøstyrelsen, 1999e), må koncentrationerne af liste I-stoffer i spildevandet fra særskilte industrielle udledere i almindelighed anses for at være ikke-kritiske. Omkring 25 % af alle prøver for dimethylamin og 6 % af alle prøver for kviksølv viser koncentrationer i spildevandet som er mere end 10 gange højere end kvalitetskravene for vandområderne, og også for stofferne toluen, trichlorethylen, 1-chlor-4-nitrobenzen, chlorbenzen og dimethoat er der i enkelte prøver målt koncentrationer som er mere end 10 gange højere end kvalitetskravene. I de fleste tilfælde her udledes spildevandet til marine områder med god opblanding hvor der kan forventes en væsentlig fortynding af spildevandet. I flere situationer er stofferne imidlertid udledt i så store koncentrationer at kvalitetskravene uanset en forventet større initialfortynding må formodes at have været overskredet. En række af de øvrige tungmetaller og miljøfremmede stoffer er opført på den såkaldte liste II. Denne liste omfatter stoffer som har en skadelig virkning på vandmiljøet som imidlertid kan begrænses til et bestemt område, og som vil afhænge af det pågældende områdes særlige karakter og beliggenhed. Bekendtgørelse nr. 921 indeholder bl.a. kvalitetskrav for arsen og forslag til kvalitetskrav for bly, chrom, kobber, nikkel og zink som også er omfattet af listen. For arsen viser 3 % af prøverne koncentrationer i spildevandet som er mere end 10 gange højere end kvalitetskravet; for bly, chrom, kobber, nikkel og zink viser mellem 9 og 51 % af alle prøver koncentrationer som er mere end 10 gange højere end de foreslåede kvalitetskrav for vandområderne. Også her udledes spildevandet i de fleste tilfælde til marine områder hvor der kan forventes en væsentlig fortynding af spildevandet. Og også her er er der i flere tilfælde udledt stoffer i så høje koncentrationer at kvalitetskrav eller forslag til krav ikke desto mindre må formodes at have været overskredet. De udledte mængder af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er beregnet ud fra sammenhørende oplysninger om koncentrationer og vandmængder. For opgørelsen over virksomhederne omfattet af NOVA-måleprogrammet (Tabel 3.5) er grundlaget generelt 4 ugeblandprøver for den enkelte virksomhed udtaget over ét år i perioden 2001-2003. Med forbehold for at den samlede prøvetagning er foregået over en treårsperiode, må opgørelsen antages at give et nogenlunde retvisende billede af den samlede årlige udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer fra de virksomheder som er indgået i måleprogrammet. Grundlaget for opgørelsen for alle virksomhederne under ét for hvert af årene 2001-2003 (bilag 2.5-2.7) er mere usikkert. Datasættene for de forskellige tungmetaller og miljøfremmede stoffer har varieret i antal fra 1 til mere end 200, og prøvetagningen på de enkelte virksomheder har i mange tilfælde varieret i omfang fra år til år, bl.a. afhængigt af om virksomhederne har været omfattet af NOVA-måleprogrammet. Der mangler desuden for hvert af de tre år oplysninger fra op til 20 virksomheder som udleder eller formodes at udlede tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer. Opgørelserne giver derfor alene – og med nogen usikkerhed – minimumsværdier for udledningen af de enkelte tungmetaller og miljøfremmede stoffer i hvert af de tre år, og er på grund af det varierende datagrundlag ikke direkte indbyrdes sammenlignelige.
|
