| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Stimuleret in situ reduktiv deklorering. Vidensopsamling og screening af lokaliteter

8 Screening af lokaliteter

Dette afsnit giver forslag til en screeningsmodel til en indledende vurdering af oprensning med stimuleret in situ reduktiv deklorering på en given lokalitet. Modellen er i første omgang udviklet til at screene 13 lokaliteter på Fyn, som alle er forurenet med klorerede opløsningsmidler.

Det er hensigten, at modellen efterfølgende skal kunne anvendes som et generelt redskab til at screene lokaliteter i Danmark. Indtil videre skal modellen dog kun anvendes som et relativt værktøj. Det vil sige til at udvælge de bedst egnede lokaliteter ud fra en sammenstilling af flere lokaliteter. Det er endnu for tidligt at opstille generelle retningslinier, for hvor høj score der skal til for, at stimuleret in situ reduktiv deklorering kan anbefales på en konkret lokalitet.

8.1 Forslag til screeningsmodel

Tabel 8.1 viser forslag til screeningsmodel. Modellen præsenterer en liste af kriterier til at vurdere anvendeligheden, og den tillægger en numerisk vægtning eller score for hvert kriterium. Som vist i tabellen er kriterierne organiseret i fire generelle kategorier:

  • Forundersøgelser af lokaliteten og hydrogeologisk profil
  • Forureningsprofil
  • Geokemisk profil
  • Logistiske faktorer

Kriterierne er vægtet i forhold til deres relevans. Kriterier, der sandsynliggør muligheden for brug af stimuleret in situ reduktiv deklorering, er vægtet positivt, og kriterier, der reducerer muligheden er vægtet negativt. Derudover er kriterier, der minimerer omkostningerne ved implementeringen vægtet positivt. Hvis ikke der er data, vægtes punktet ikke (0 score).

Tabel 8.1 indeholder også en kort beskrivelse af relevansen og/eller betydningen af hvert kriterium. Efter gennemgang af alle data for en given lokalitet, opsummeres scoren for alle lokaliteter og metodens anvendelighed kan vurderes. Opbygningen af screeningsmodellen er inspireret af vejledningen udviklet af Morse et al. (1998). Der er gennemført en række ændringer for at tilpasse modellen til den nye viden på området og for at gøre modellen relevant for danske forhold. Modellen og dens opbygning er forklaret og diskuteret i det følgende.

Resultaterne, som genereres af modellen tjener kun som en indikation på muligheden for stimuleringen af den reduktive deklorering, og skal derfor ikke benyttes som erstatning for undersøgelser af anvendeligheden i felten. Modellen antager, at moderprodukterne kun er PCE eller TCE, og at det kun er de nyeste data der benyttes. Derudover vil forskellige områder af forureningsfanen have forskellige forureningsmæssige, geokemiske og hydrogeologiske profiler, og derfor kan potentialet for at anvende stimuleret in situ reduktiv deklorering variere. Det anbefales derfor, at det er de gennemsnitlige eller mest almindelige forhold inden for forureningsfanen, som benyttes i modellen. Alternativt kan det være hensigtsmæssigt at anvende modellen på separate dele af det forurenede område (kilde og fane). Modellen er også udviklet til at udvælge lokaliteter, hvor den anaerobe deklorering forventes at vil foregå hurtigst.

Det skal bemærkes, at selvom modellen er udviklet til at udvælge lokaliteter, hvor den anaerobe deklorering vil foregå hurtigst, kan stimuleret anaerob deklorering også anvendes på lokaliteter med fx residual fri fase, men tidshorisonten for oprensningen bliver dermed længere end for lokaliteter uden fri fase (Battelle, 2004).

I det følgende diskuteres de forskellige kriterier, med fokus på brug af modellen til sammenligning af metodens anvendelighed blandt flere lokaliteter.

8.2 Kriterier for screeningsmodellen

8.2.1 Forundersøgelser og hydrogeologisk profil

Screeningsmodellen er af størst værdi for lokaliteter med omfattende datamateriale fra forundersøgelser. Modellen kan dog anvendes på lokaliteter, hvor datagrundlaget er minimalt, men dette resulterer i en lav score i den hydrogeologiske profil. Er forureningen afgrænset i tre dimensioner, vil dette kriterium opnå en høj score, og yderligere forundersøgelser er dermed ikke nødvendig før igangsættelse af treatability studier og evt. efterfølgende afværge. Etablering af in situ afværge er normalt også betydeligt dyrere på lokaliteter, hvor der ikke foreligger omfattende forundersøgelser.

Modellen giver en høj score for lokaliteter, hvor forureningsfanen ikke er beliggende så dybt, da det ofte ikke er økonomisk fordelagtigt at oprense i stor dybde (det samme er dog også gældende for andre oprensningsmetoder). Ligeledes gives høj score for smalle faner, da meget vidtstrakte faner i nogle tilfælde vil være karakteriseret ved forholdsvis lave koncentrationer. En oprensning vil derfor være meget dyr, og den fjernede forureningsmasse vil være lille.

Tabel 8.1 Screeningsmodel

Klik her for at se tabel 8.1.

Spredning og kontrol af tilsætningsstofferne (substrat og evt. bakteriekulturer) gennem behandlingsområdet er måske den mest betydende faktor for succesfuld oprensning. I overensstemmelse hermed giver modellen en høj score for lokaliteter, hvor akviferens ledningsevne letter hydraulisk kontrol og spredning af substrater/donorer. Lokaliteter med en hydraulisk ledningsevne mindre end eller lig med 10-8 m/sek. giver en negativ score. Da størrelsen af hydrogeologiske parametre ofte er baseret på en vurdering (og er stærkt variable) er den hydrauliske ledningsevne det eneste benyttede kriterium for bedømmelse af en lokalitets hydrogeologiske forhold. Heterogeniteten i de geologiske forhold er ikke tildelt en score, men bør indgå i en samlet vurdering af lokaliteten og tages i betragtning inden en evt. etablering af afværge.

Som vist i tabel 8.1, favoriserer modellen lokaliteter med lavt indhold af organisk kulstof. Lokaliteter med et højt indhold af organisk kulstof (>1%) er uhensigtsmæssige for stimuleret in situ reduktiv deklorering, da en stor del af de klorerede opløsningsmidler vil være bundet dertil. Den biologiske nedbrydning foregår formentlig i vandfasen, og nedbrydning af sorberet forurening foregår først, når forureningen er overført til vandfasen ved desorption.

8.2.2 Forureningsprofil

Type og koncentration af forureninger på lokaliteten er nøglefaktorer mht. metodens anvendelse. Produktion af ethen er sammen med den hydrauliske ledningsevne, den bedste forudsætning for succesfuld etablering af afværge med stimuleret reduktiv deklorering. Tilstedeværelsen af ethen giver en kraftig indikation på, at der er stærkt reducerende forhold, og at nedbrydningen ikke resulterer i ophobning af vinylklorid. Forekomsten af ethen og vinylklorid i betydende koncentrationer indikerer ligeledes, at Dehalococcoides er naturligt tilstede på lokaliteten. Derfor giver påvisning af betydelige koncentrationer af ethen en høj score. I praksis giver det et problem under danske forhold, da ethen sjældent bliver målt ved almindelige forureningsundersøgelser. Såfremt kun VC er påvist i betydelige koncentrationer, er det også en indikator for, at Dehalococcoides og de rette redoxforhold er er tilstede. Der opnås ikke så høj en score, da VC er toksisk og høje koncentrationer kan tyde på, at VC ophobes. Modellen giver en negativ score for lokaliteter, hvor der ikke er påvist nedbrydningsprodukter, da fraværet af cis-DCE (eller TCE for lokaliteter forurenet med PCE) indikerer, at de rette redoxforhold ikke er til stede for anaerob deklorering.

Modellen fratrækker points for lokaliteter, hvor der er betydelige koncentrationer af tetraklormetan og kloroform eller forekommer residual fri fase. Tetraklormetan og kloroform i betydelige koncentrationer er kendt for at begrænse nedbrydningsraten for deklorering af klorerede ethener (se afsnit 3.6.4). Som nævnt i afsnit 3.9 kan klorerede ethener nedbrydes i overgangsfasen mellem den frie fase og vandfasen og derved øge opløsningsraten. Tilstedeværelsen af fri fase kan dog komplicere vurderingen af resultaterne af kortvarige pilotforsøg på grund af den kontinuerte opløsning af forureningen.

Modellen fratrækker på samme måde point, hvis der er fri fase af kulbrinter tilstede (LNAPL), da klorerede forbindelser kan opløses i denne fase, og dermed give anledning til en langsom, kontinuert frigivelse til vandfasen. Derimod tillægges der point, hvis der er lave opløste koncentrationer af olieforbindelser, da disse er med til at skabe reducerede redoxforhold ved at fungere som elektrondonorer.

8.2.3 Geokemisk profil

Generelt giver modellen point for lokaliteter, hvor der er reducerede redoxforhold (fx negativt redoxpotentiale, lave indhold af ilt og nitrat, tilstedeværelse af jern(II) og methan), der giver gunstige forhold for reduktiv deklorering. På samme måde fratrækkes point ved oxiderede forhold. Modellen begunstiger lokaliteter med neutrale pH forhold (6-8) og trækker point fra ved det modsatte (pH<5 og pH>9) samt ved høje sulfatkoncentrationer (> 250 mg/L).

Brint er ikke medtaget, da den normalt ikke måles ved danske forureningsundersøgelser. Tolkning af brintdata kan endvidere være vanskelig i forhold til at vurdere redoxforhold.

For høj ionstyrke (med saltvand) er ikke favorabel for bakterievæksten. Modellen giver derfor en negativ score for lokaliteter med højt saltindhold i grundvandet (> 1.5 % NaCl). Disse forhold er dog sandsynligvis ikke særlig relevante på danske lokaliteter, da der primært oprenses i magasiner med lavt saltindhold.

8.2.4 Logistiske faktorer

Tilgængeligheden af forskellige logistiske faktorer har betydning for etablerings- og driftsomkostningerne. Faktorer som let adgang til elektricitet, vand eller en lokal tekniker, som kan udføre vedligeholdelse og prøveudtagning, giver point i modellen. Lokaliteter, hvor der foregår afværgepumpning og behandling er gunstige, da der allerede er etableret infrastruktur (pumper, rørføringer og elektricitet), som kan benyttes til den nye afværgemetode.

Screeningsmodellen fratrækker point for lokaliteter med tæt bebyggelse (boligområder, parcelhuse), eller hvor forureningen er placeret under bygninger. Dette giver svære arbejdsforhold, som kan påvirke driften og moniteringen af systemet. I terrænnære grundvandsmagasiner kan risikoen for ophobning af metangas (og vinylklorid) under bygninger udgøre et potentielt problem for både indeklima og sikkerheden (metangas).

Der fratrækkes også point, hvis behandlingsområdet er beliggende tæt på recipienter eller drikkevandsindvindingsområder. Det reducerede grundvand kan både udgøre en negativ påvirkning af recipienter (iltforbrug) og give ubehagelige lugtgener på grund af sulfid. Desuden kan dannelsen af vinylklorid udgøre en risiko for både recipienter og menneskers sundhed.

8.3 Valg af lokaliteter

8.3.1 Præsentation af lokaliteter som indgår i screeningen

De 13 udvalgte lokaliteter som indgår i screeningen fremgår af tabel 8.2. I appendiks F er der en mere detaljeret gennemgang af de enkelte lokaliteter med følgende oplysninger:

  • Overordnet vurdering af lokalitetens potentiale for stimuleret in situ reduktiv deklorering
  • Konceptuel model med oplysning om forureningsudbredelse samt geologiske- og hydrogeologiske forhold
  • Luftfoto af lokalitet med udbredelse af grundvandsforurening
  • Datablad med beskrivelse af basisoplysninger, oplysninger om geologi, hydrogeologi, forureningsforhold, geokemiske oplysninger samt logistiske forhold
  • Resultat af screening med angivelse af delscore for de enkelte kategorier

Det fremgår, at 7 af lokaliteterne er tidligere eller eksisterende renserier, hvor PCE er den typiske forureningskomponent. 5 af lokaliteterne er tidligere maskinværksteder, hvor den væsentligste forureningskomponent er TCE. På lokalitet nr. 13 er der desuden en forurening med krom(VI) i grundvandet. Her er formålet med den stimulerede reduktive deklorering både at nedbryde TCE og reducere krom(VI) forureningen til krom(III) som har en meget lav opløselighed i grundvandet. Den sidste lokalitet er en tidligere asfaltfabrik, hvor der er sket forurening med TCE.

Tabel 8.2 Oversigt over lokaliteter og definition af indsatsområde for screening

Lokalitet Anvendelse Nuværende arealanvendelse Forurening Indsatsområde Dybde af indsatsområde (m u.t.)
1. Nørregade 4, Assens Tidligere renseri Bolig PCE Øvre sekundære magasin 3) 2,5-5
2. Adelgade 138, Bogense Tidligere renseri Bolig PCE, TCE, DCE Sekundære magasin 3) 2-6
3. Dalumvej 22-28, Odense Tidligere renseri Erhverv PCE 1): Sekundære magasin. 2): Evt. kildeområde 1): 5-9 m u.t.2): 3,5-6,5
4. Dalumvej 34B, Odense Eksisterende renseri Renseri PCE Sekundære magasin 3) 4-10
5. Dalumvej 62, Odense Tidligere renseri Farvehandel PCE Sekundære magasin 4-10
6. Middelfartvej 126, Odense Tidligere renseri Ubenyttet PCE 1): Sekundære magasin 2): evt. kildeområde 1: 7-15 (20)2: 5-11
7. Sanderumvej 113, Odense Tidligere maskinfabrik Erhverv TCE Sekundære magasin 2-5
8. Rønnevej 13-15 Næsby Tidligere maskinfabrik Erhverv TCE Sekundære magasin 7-12
9. Rugårdsvej 166, Odense Eksisterende renseri Renseri PCE Sekundære magasin/jord 3-8
10. Rugårdsvej 234 – 238, Odense Tidligere maskinfabrik Erhverv (TCE), DCE, VC 1): Sekundære magasin, 2): Evt. Kildeområde 1): 10-15 2): 3 – 10
11. Sortebrovej 26, Tommerup Tidligere maskinfabrik Erhverv, lager TCE KIldeområde til 20 m u.t. 5-20
12. Bogensevej 39, Årup Tidligere asfalt fabrik, fyldplads Ubenyttet TCE Nedre sekundære magasin 16-25
13. Industrigrund, Svendborg Maskinfabrik (galvanisering) Erhverv TCE, Cr(VI) Øvre sekundære magasin 3) 3 - 7

Note

1)Primære indsatsområde

2) Sekundære indsatsområde

3) Kildeområde oprenses i 2004

8.3.2 Definition af indsatsområde

For at gennemføre screeningen er det på forhånd nødvendigt at definere et indsatsområde for oprensningen. På en lokalitet vil der typisk være flere indsatsområder, eksempelvis jordforureningen i kildeområdet (over/under grundvandsspejlet) og forureningen i grundvandet. Da metoden kun er påvist effektivt i den mættede zone, vil indsatsområdet i kildeområdet kun være den del af forureningen, som findes i den mættede zone.

De valgte indsatsområder for de 13 lokaliteter ses af tabel 8.2. Det fremgår, at det typiske indsatsområde er det sekundære magasin. For lokalitet nr. 11 er indsatsområdet selve kildeområdet i moræneleren ned til 20 m's dybde. På denne lokalitet er der sket en betydelig nedadrettet forureningsspredning i selve moræneleren.

For lokaliteterne 3, 6 og 10 er der angivet 2 mulige indsatsområder (det primære og sekundære indsatsområde). Det primære indsatsområde er her et grundvandsmagasin med god permeabilitet, og det sekundære indsatsområde er selve kildeområdet (moræneler i den mættede zone).

Der er kun gennemført screening af det primære indsatsområde. Da det først og fremmest er den hydrauliske ledningsevne, som er anderledes mellem de to indsatsområder, er det dog relativt nemt også at gennemføre en screening på det sekundære indsatsområde.

For lokalitet nr. 7 er der konstateret en meget udbredt forurening i det primære magasin. Der er fundet ca. 350 μg/l af TCE/PCE 200 m fra kildeområdet, og forureningen er ikke afgrænset horisontalt. Det vurderes dog på forhånd at være urealistisk at oprense forureningen i det primære magasin med stimuleret in situ reduktiv deklorering på grund af den store horisontale og vertikale udbredelse. Desuden er forureningskoncentrationen og -mængde i det primære magasin for lille til at være cost-effektiv. Der er derfor ikke gennemført en screening på det primære magasin. Indsatsområdet for lokalitet nr. 7 er det sekundære magasin, hvor der er fundet de højeste forureningskoncentrationer.

8.4 Resultat af screeningen

I dette afsnit præsenteres de overordnede resultater af screeningen. De 4 overordnede screeningskategorier gennemgås enkeltvis herunder:

  • Forundersøgelser og hydrogeologisk profil
  • Forureningsprofil
  • Geokemisk profil
  • Logistisk profil

I appendiks F fremgår de detaljerede screeningsdata for hver lokalitet.

8.4.1 Forundersøgelser og hydrogeologisk profil

Oplysninger om den horisontale og vertikale forureningsudbredelse og de vigtigste geologiske og hydrogeologiske parametre fremgår af tabel 8.3. Resultaterne af screeningen (den hydrogeologiske profil) fremgår ligeledes af tabellen.

Det ses, at den horisontale udbredelse af forureningen varierer mellem 50 og 350 m. Det er dog nødvendigvis ikke hele fanen, som vil indgå i indsatsområdet. Typisk vil en oprensning koncentrere sig om den kraftigste forurening omkring kildeområdet og umiddelbart nedstrøms herfor.

Dybden af forureningen er typisk under 15 meter bortset fra lokalitet nr. 11 og 12 hvor forureningen ligger ned til henholdsvis 20 og 25 meters dybde. Dybe forureninger giver lav score i modellen, fordi det medfører ekstra omkostninger til borearbejde. Ved lokalitet nr. 6 øges dybden til forureningen, jo længere man kommer væk fra kildeområdet (op til 20 m u.t. i den yderste del af fanen). Det vil derfor være relativt dyrt at gennemføre afværge i denne del af fanen. Indsatsen kunne derfor koncentreres om den del af fanen, som ligger tættere på kildeområdet i mindre dybder.

Den hydrauliske ledningsevne varierer fra >10-5 m/s (sandede aflejringer) til ca. 10-9 m/s i de lerede aflejringer. De sandede aflejringer giver de bedste muligheder for at tilsætte og sprede elektrondonorerne - og både aktive og passive metoder kan anvendes. For de lerede lokaliteter (nr. 2, 4, 7, 9 og 11) vil det på forhånd være vanskeligt at tilføre elektrondonorer – her vil passive metoder med tilsætning af langtsomtfrigivende elektrondonorer være mest nærliggende.

Resultaterne af screeningen viser en stor spredning mellem de enkelte lokaliteter, hvilket først og fremmest skyldes forskelle i den hydrauliske ledningsevne. Ved screeningen har lokalitet nr. 3, 5, 6 og 10 fået de højeste antal point. Alle disse lokaliteter har en høj hydraulisk ledningsevne (sand). De detaljerede undersøgelser, som er udført på disse lokaliteter, bidrager ligeledes til den høje score.

Lokalitet nr. 1, 2, 7, 9 og 11 har opnået de laveste scorer – dette skyldes først og fremmest den lave permeabilitet på disse lokaliteter (ler).

Tabel 8.3. Resultat af screening af Forundersøgelser og hydrogeologisk profil.

Lokalitet Faneudbredelse(m) Dybde af forurening (m u.t.) Geologi Hydraulisk ledningsevne(m/s) Score
1. Nørregade 4, Assens ca. 80 2,5-5 Sand, silt, ler 5x10-5 – 10-9 v) 0
2. Adelgade 138, Bogense ca. 150 2-6 Moræneler med sandslirer 10-5 – 10-8 v) -1
3. Dalumvej 22-28, Odense 1): ca. 200 1): 5-9 m u.t.
2): 3,5-6,5		 1): Sand
2): Moræneler		 1): 5x10-5
2): 10-8 v)		 34
4. Dalumvej 34B, Odense 150-200 4-10 Moræneler med sandslirer 4,8-10-6 til 8,4 x 10-7 9
5. Dalumvej 62, Odense ca. 100 4-10 Sand-grus 2x10-4 – 5,6x10-5 31
6. Middelfartvej 126, Odense 1: 300 - 350 1: 7-15 (20)2: 5-11 1: Sand
2: Moræneler		 1): 5x10-5
2): 10-8 v)		 30
7. Sanderumvej 113, Odense ca. 100 2-5 Moræneler med sandstriber 10-5 – 10-8 v) 0
8. Rønnevej 13-15 Næsby >100 7-12 Sand, silt >1 x 10-6 14
9. Rugårdsvej 166, Odense 50 3-8 Moræneler med sandstriber 10-5 - 10-8 v) -2
10. Rugårdsvej 234 – 238, Odense 1): Ca. 100 1): 10-15 2): 3 – 10 1): Sand
2): ML, silt, ler		 1): 1,3-13 x 10-5
2): 10-5-10-9 v)		 32
11. Sortebrovej 26, Tommerup ca. 30-50 5-20 Moræneler med sandstriber 5x10-5 –10-8 v) 2
12. Bogensevej 39, Årup 80 16-25 Sand >10-5 25
13. Industrigrund, Svendborg ca. 100 for TCE> 150 for Cr(VI) 3 - 7 Sandindslag i moræneler ca. 10-5 (sandlagene) 25

Noter:

1) Sekundære magasin

2) Kildeområde over sekundære magasin

ML) Moræneler

v) Skønnet værdi, da den hydrauliske ledningsevne ikke er angivet i rapport

8.4.2 Forureningsprofil

Tabel 8.4 viser de maksimale forureningskoncentrationer som er målt i grundvandet på de enkelte lokaliteter. Resultatet af screeningen fremgår ligeledes af tabellen.

På de fleste lokaliteter er der fundet betydelige indhold af især cis-DCE, hvilket indikerer, at der sker anaerob deklorering af de klorerede opløsningsmidler. Forekomsten af VC er mest fremtrædende på lokalitet nr. 2, 9 og 10. Grundvandsprøver fra lokalitet nr. 5 og 8 viser stort set ikke indhold af cis-DCE og VC. Det er i overensstemmelse med, at grundvandet på disse 2 lokaliteter er aerobt.

Der er kun påvist slutproduktet ethen og ethan på en lokalitet (nr. 10), hvor der sker der fuldstændig nedbrydning af forureningen med TCE. På de øvrige lokaliteter med højt indhold af cis-DCE og VC er det ikke dokumenteret, at der kan ske fuldstændig nedbrydning under de naturlige forhold. Generelt måles der høje indhold af cis-DCE (TCE på PCE lokaliteter), mens forekomsten af VC på en række lokaliteter er mindre fremtrædende. Det kan tyde på en begrænset eller slet ingen tilstedeværelse af Dehalococcoides.

Ved screeningen ses en stor spredning på de opnåede points. Lokalitet nr. 10 har fået den klart højeste score, hvilket først og fremmest skyldes, at der er konstateret ethen og ethan i grundvandet.

De laveste score er givet til lokalitet nr. 8. Det skyldes fraværet af nedbrydningsprodukter, samt at de høje koncentrationer af TCE indikerer forekomst af fri fase. Også lokalitet nr. 5 har fået lav score. På denne lokalitet er der ligeledes ikke fundet betydeligt indhold af nedbrydningsprodukter.

Tabel 8.4. Resultat af screening af Forureningsprofil. Oversigt over maksimalt målte forureningsindhold i grundvandsprøver (μg/L) fremgår ligeledes.

Lokalitet PCE TCE cis-DCE VC Ethen/-ethan Score
1. Nørregade 4, Assens 13.000 324 1.100 34 Ikke målt 20
2. Adelgade 138, Bogense 1.000 3.600 11.800 210 <10 22
3. Dalumvej 22-28, Odense 56.000 4 640 20 <10 15
4. Dalumvej 34B, Odense 2-10.000 ca. 100 Ca. 90 ca. 20 Ikke målt 20
5. Dalumvej 62, Odense 1.100 1600 5 <0,2 Ikke målt 0
6. Middelfartvej 126, Odense 18.000 2.500 200 69 4) <10 20
7. Sanderumvej 113, Odense 1): 2900 1): 6.700 1): 1,6 3) 1): 0,4 3) Ikke målt 7
8. Rønnevej 13-15 Næsby - 110.000 15 <1 Ikke målt -10
9. Rugårdsvej 166, Odense 110.000 1.500 4.600 1.900 Ikke målt 10
10. Rugårdsvej 234 – 238, Odense - 1): 16
2): 140		 1): 32.000
2): 10.000		 1):5.100
2): 6.500		 1):92/12
2): 25/11		 40
11. Sortebrovej 26, Tommerup - 32.000 3.400 53 <10 20
12. Bogensevej 39, Årup - 90-170 120-560 1 Ikke målt 5
13. Industrigrund, Svendborg - 10.000 500 10 <10 20

Note

1): Sekundære magasin

2): Kildeområde

3) Kun 2 analyser

4) I fanen under 2 μg/l

8.4.3 Geokemisk profil

Resultaterne af den geokemiske screening fremgår af tabel 8.5. Vurdering af redoxforholdene samt indhold af de væsentligste redoxparametre fremgår ligeledes af tabellen. Der er ikke medtaget målinger af redoxpotentiale og methan, idet disse parametre kun er målt på få af lokaliteterne.

Der er fundet både aerobe og anaerobe forhold. De mest reducerede redoxforhold er fundet på lokalitet nr. 10 (jernreducerende). Der er dog ikke fundet stærkt anaerobe forhold med betydende indhold af methan og sulfid på nogen af lokaliteterne.

Der ses en relativ stor spredning i resultaterne af screeningen. De laveste scorer er givet til lokaliteter med aerobe forhold (nr. 5, 8, 12 og 13). Herudover har lokaliteter med få geokemiske data også fået lav score (nr. 4, 7, 9 og 12). De højeste score er givet til de lokaliteter med de mest reducerede forhold, og hvor de geokemiske forhold er godt belyst (nr. 3, 6, 10 og 11).

Sammenholdes redoxforholdene med fund af nedbrydningsprodukter (tabel 8.3) ses, at der som forventet kun findes ubetydelige indhold af cis-DCE og VC i de aerobe magasiner (nr. 5 og 8). Det er dog ikke gældende for lokalitet nr. 12, men her er nedbrydningen med stor sandsynlighed sket under transporten gennem den umættede zone.

Kvaliteten af redoxmålingerne er svingende. Det er især ilt og jernmålingerne, som ikke altid er repræsentative for det reelle indhold i grundvandet. Der ses således ofte høje indhold af både opløst jern og ilt (og nitrat) i vandprøverne. Dette er normalt ikke muligt, idet opløst jern ikke vil forekomme sammen med ilt i grundvandet og omvendt.

Tabel 8.5 resultat af screening af geokemisk profil. Herudover beskrivelse af udvalgte redoxparametre.

Lokalitet Redox-forhold Ilt(mg/l) Nitrat(mg/l) Jern(II)(mg/l) Sulfat(mg/l) Score
1. Nørregade 4, Assens Vekslende fra anaerob (nitrat-jernreducerende) til aerob 0,7-4,5 <0,5 - 77 <0,05-0,47 75-150 (340) 3
2. Adelgade 138, Bogense Vekslende fra anaerob (nitrat-reducerende) til aerob 3-8 1) <1 - 3 <0,01-1,3 87-173 7
3. Dalumvej 22-28, Odense Anaerob: Nitrat-jernreducerende <1 <1-4 <0,01-1,7 45-140 13
4. Dalumvej 34B, Odense i.o. 0,7 - 7 2) i.o. i.o. i.o. 3
5. Dalumvej 62, Odense Aerobt 3 33 <0,01 31 0
6. Middelfartvej 126, Odense Anaerob <1,5 Typisk < 1 Typisk >1 160-240 12
7. Sanderumvej 113, Odense i.o. i.o. i.o. i.o. i.o. 0
8. Rønnevej 13-15 Næsby Aerob >2 2) i.o. i.o. i.o. 0
9. Rugårdsvej 166, Odense i.o. i.o. i.o. i.o. i.o. 0
10. Rugårdsvej 234, Odense Anaerob: Jernreduceret 0,3-2,8 1) Typisk < 1 mg/l 1,1-3,7 62-161 16
11. Sortebrovej 26, Tommerup Anaerob < 1 (op til 7,7) 1) <0,5 0,15-0,55 1) 55-110 20
12. Bogensevej 39, Årup Aerobt 11 14 0,7 1) 30 -3
13. Industrigrund, Svendborg Aerob - nitratreducerende 1-6 <0,5 - 7 <0,01 - 0,24 22 - 84 0

Noter

1) Sandsynligvis påvirket af prøvetagningen

2) Feltmålinger

i.o. Ikke oplyst

8.4.4 Logistiske forhold

Resultaterne af screeningen af de logistiske forhold fremgår af tabel 8.6. Vurdering af adgangsforholdene, som vurderes at være den vigtigste faktor i den logistiske profil, fremgår ligeledes af tabellen.

Generelt er der ikke den store spredning på resultaterne. Forhold som elektricitet, tekniker på lokaliteten, eksisterende pump & treat anlæg og afstand til drikkevandsboringer/recipienter har stort set givet samme score for alle lokaliteterne. På lokalitet nr. 9 er der dog givet negativ score pga. nærliggende recipient.

Den største spredning i resultaterne ses for adgangsforholdene. Lokalitet nr. 11 har således fået den højeste score, idet adgangsforholdene er gode og lokaliteten ligger ugeneret. Også lokalitet nr. 12 ligger ugeneret, men her er der langt til elektricitet, hvilket har påvirket scoren negativt.

På de øvrige lokaliteter er adgangsforholdene generelt dårligere. Typisk er der problemer med nærliggende bygninger eller bygninger ovenpå forureningen. Lokalitet nr. 1 og 9 har de dårligste adgangsforhold, idet den væsentligste forurening ligger under eksisterende bygninger. Men også på lokalitet nr. 6 (der generelt har høj score) må der forventes vanskeligheder med adgangsforholdene, idet fanen ligger under et større villaområde. Såfremt der skal ske oprensning i hele fanen, skal mange grundejere involveres i projektet, hvilket ikke vil være uproblematisk. Alternativt kan oprensningsindsatsen koncentreres til området ved og umiddelbart nedstrøms kildeområdet, hvor adgangsforholdene er bedre.

Tabel 8.6. Resultat af screening af logistiske forhold. Herudover beskrivelse af adgangsforhold.

Lokalitet Adgangs-forhold Vurdering Score
1. Nørregade 4, Assens Dårlig Kildeområde og en del af fane ligger under bygninger og veje 2
2. Adelgade 138, Bogense Middel En del af kildeområde ligger under bygninger. Største del af fane ligger i villahaver. 2
3. Dalumvej 22-28, Odense Middel God adgang til kildeområde (parkeringsplads) Dog en del gennemgående færdsel. En del af fanen ligger under bygning/haver. 5
4. Dalumvej 34B, Odense Middel En del af fane ligger under bygninger (Lykkeshåbs Alle 4-6). Resterende del af fane ligger i villahaver. 2
5. Dalumvej 62, Odense Middel Kildeområde og del af fane ligger under bygninger 5
6. Middelfartvej 126, Odense Middel-god God adgang til kildeområde (ubenyttet område). Fane ligger under villaområde med haver/beboelse. Mange grundejere. 2
7. Sanderumvej 113, Odense Middel God adgang til kildeområde. En stor del af fanen ligger under bygning. 2
8. Rønnevej 13-15 Næsby Middel God adgang til kildeområde. En del af fanen ligger under bygninger 2
9. Rugårdsvej 166, Odense Dårlig Den væsentligste forurening ligger under bygninger 0
10. Rugårdsvej 234 – 238, Odense Middel–god God adgang til kildeområde. En del af fanen ligger i villahaver. Tæt på beboelse. 5
11. Sortebrovej 26, Tommerup God Ugeneret område. Ingen bygninger eller følsom anvendelse. Kun lidt færdsel på lokaliteten. 10
12. Bogensevej 39, Årup God Ingen bygninger indenfor 100 m. Ugeneret. Mangler elektricitet. 5
13. Industrigrund, Svendborg Middel God adgang til kildeområde. Hovedparten af fanen ligger under bygninger. Dog muligt at injicere under bygninger. 2

8.4.5 Samlet score

Det samlede resultat af screeningen fremgår af tabel 8.7 og figur 8.1. Det ses at lokaliteterne nr. 3, 6 og 10 skiller sig ud med de højeste scorer. Herefter følger lokalitet nr. 13, 11 og 5. Lokalitet nr. 10 ligger i "top 5" i alle 4 screeningskategorier, medens lokalitet nr. 3, 6 og 11 ligger i "top 5" for 3 af de 4 kategorier.

Lokaliteterne nr. 7, 8 og 9 har fået de laveste scorer.

Tabel 8.7. Samlet score for screeningen.

Lokalitet Hydrogeologisk profil Forurenings-profil Geokemisk profil Logistisk profil Samlet score Samlet placering
1. Nørregade 4, Assens 0 20 3 2 25 10
2. Adelgade 138, Bogense -1 22 7 2 30 9
3. Dalumvej 22-28, Odense 34 15 13 5 67 2
4. Dalumvej 34B, Odense 9 20 3 2 34 7
5. Dalumvej 62, Odense 31 0 0 5 36 6
6. Middelfartvej 126, Odense 30 20 12 2 64 3
7. Sanderumvej 113, Odense 0 7 0 2 9 11
8. Rønnevej 13-15 Næsby 14 -10 0 2 6 13
9. Rugårdsvej 166, Odense -2 10 0 0 8 12
10. Rugårdsvej 234, Odense 32 40 16 5 93 1
11. Sortebrovej 26, Tommerup 2 20 20 10 42 5
12. Bogensevej 39, Årup 25 5 -3 5 32 8
13. Industrigrund, Svendborg 26 20 0 2 48 4

Figur 8.1 Resultat af screening
Figur 8.1 Resultat af screening
Figur 8.1 Resultat af screening

Figur 8.1 Resultat af screening

8.5 Udvælgelse af lokaliteter

Ved opstart af dette Terknologiprojekt i foråret 2003 var det hensigten, at der skulle udvælges 6 lokaliteter til videre studier (felt- og laboratorieundersøgelser). Ved afslutning af nærværende projekt, er det dog ændret til, at der nu kun udføres videre studier på én lokalitet i forbindelse med Teknologiprojektet (lokalitet nr. 10, Rugårdsvej 234). Dette afsnit beskriver dog den oprindelige udvælgelse af de 6 lokaliteteter.

De 6 udvalgte lokaliteter skulle repræsentere forskellige geologiske, hydrogeologiske, geokemiske, mikrobiologiske og forureningsmæssige forhold. Som udgangspunkt udvælges de 3 lokaliteter, som har opnået de højeste scorer ved screeningen. Disse vil være de mest lovende for opnåelse af effektiv reduktiv deklorering over en relativ kort periode.

Derudover udvælges 3 lokaliteter som umiddelbart er knap så velegnede til stimulering af den reduktive deklorering. Af disse 3 lokaliteter udvælges én grund med aerobe forhold, eller hvor der er fravær af nedbrydningsprodukter, og én grund med lav hydraulisk ledningsevne (morænelerslokalitet). Desuden vælges én lokalitet med en blandingsforurening.

På baggrund af ovennævnte kriterier er der udvalgt 6 lokaliteter, som fremgår af tabel 8.8. Nøgleinformationer om de enkelte lokaliteter er ligeledes medtaget i tabellen, herunder vurdering af mulige afværgestrategier (passive - aktive systemer).

Ved udvælgelse indgår de 3 lokaliteter med de højeste scorer (mest egnede lokaliteter). Herudover indgår en lerlokalitet, en lokalitet med aerobe forhold og en lokalitet med en blandingsforurening (TCE og krom(VI)). De 3 sidstnævnte lokaliteter er placeret som nr. 4, 5 og 6 i den samlede score.

  • De 3 mest egnede lokaliteter:
    Dalumvej 22-28, Middelfartvej 126 og Rugårdsvej 234 har fået de 3 højeste scorer og vurderes alle som velegnede lokaliteter til at afprøve metoden. De 3 lokaliteter har alle forurening i permeable sandlag. Desuden repræsenterer de 3 lokaliteter forskellige nedbrydningsforhold fra begrænset nedbrydningsaktivitet (nr. 3) til fuldkommen reduktiv deklorering (nr. 10). Bioaugmentation kan muligvis være relevant på flere af lokaliteterne.
  • Aerob lokalitet:
    Dalumvej 62 (nr. 5) repræsenterer aerobe forhold. Lokaliteten har fået en relativ høj score (nr. 5), selvom de geokemiske og nedbrydningsmæssige forhold ikke er gunstige. Den gode hydrauliske ledningsevne samt den relativt smalle fane og lave dybde til forureningen har givet en god score. Rønnevej 13-15 er også en aerob lokalitet, men denne har fået en meget lav score. Det skyldes en ufuldkommen belysning af geokemiske parametre, den relativt store forureningsudbredelse og evt. forekomst af fri fase. Grunden vurderes dog som rimelig egnet til afprøvning af metoden i et aerobt magasin, såfremt Dalumvej 62 ikke kan anvendes.
  • Lerlokalitet:
    Sortebrovej 26 repræsenter en lokalitet med lav hydraulisk ledningsevne (moræneler) og har fået relativ høj score for gode adgangsforhold samt gunstige geokemiske forhold samt forekomst af nedbrydningsprodukter. Ulemperne ved lokaliteten er en relativ stor vertikal udbredelse af forureningen. Kildeområdet ved Rugårdsvej 234, Dalumvej 22-28 og Middelfartvej 126 kan evt. også indgå til afprøvning af metoden i moræneler. Her vurderes kildeområdet ved Middelfartvej 126 og Rugårdsvej 234 som de bedst egnede pga. bedre adgangsforhold.
  • Lokalitet med blandingsforurening
    Lokalitet nr. 13 er en typisk østdansk lokalitet med forureningsspredning i mere eller mindre sammenhængende sandlag i moræneleren. Desuden er grunden interessant, idet der også er en forurening med krom(VI) i grundvandet. Den reduktive deklorering skal både nedbryde de klorerede opløsningsmidler og reducere krom(VI) til krom(III) (som er immobilt i grundvandet). Lokalitet nr. 13 har desuden en relativ høj score (placeret samlet som nr. 4).

Tabel 8.8 Forslag til udvælgelse af 6 lokaliteter

Klik her for at se tabellen.

8.6 Vurdering af screeningsmodel

Ud fra den gennemførte screening på 13 fynske lokaliteter er der følgende bemærkninger:

  • Den gennemførte screening viser stor spredning på resultaterne mellem de enkelte lokaliteter. De lokaliteter, som har opnået den højeste score, er også de lokaliteter, som umiddelbart vurderes at være de mest egnede lokaliteter. De lokaliteter, som har opnået de laveste scorer, er også de lokaliteter, hvor der umiddelbart vurderes at være de vanskeligste forhold for afværgemetoden. Det har således været forholdsvist nemt at udvælge de mest egnede lokaliteter. Modellen afspejler tilsyneladende det forventede på baggrund af en kvantitativ evaluering.
  • Der ses ikke den store variation i de opnåede points for den logistiske profil. Desuden er de opnåede point generelt lave for den logistiske profil i forhold til de andre kategorier.
  • Det kan være vanskeligt at give repræsentative points for forekomst af nedbrydningsprodukter i forureningsprofilen. Skal der eksempelvis gives point for et VC indhold på 10 μg/l i forhold til en udgangskoncentration på 20.000 μg TCE/l? Det kan der ikke svares generelt på, da det vil afhænge af en konkret vurdering af koncentrationerne for flere boringer. Det er ikke realistisk at indbygge en mere avanceret scoring (forskellige ratioer) på dette niveau, da sådanne beregninger ofte kræver et større datasæt for at give mening.
  • Selv om en lokalitet har fået en lav score, er det ikke ensbetydende med at stimuleret in situ reduktiv deklorering ikke kan være attraktiv som afværgemetode på den konkrete grund. Det må dog forventes, at det vil være vanskeligere at oprense forureningen med metoden, end på de lokaliteter, der har opnået en højere score.

    Lokaliteter med lav score er typisk også de lokaliteter, hvor anvendelse af andre in situ metoder er vanskelig. Derfor kan anvendelse af stimuleret in situ reduktiv deklorering på lokaliteter med lav score stadig være en af de mest attraktive metoder.

    I højpermeable aflejringer, som scorer højt i modellen, vil der typisk være en række andre metoder, som også kan anvendes (eksempelvis kemisk oxidation, air sparging og afværgepumpning).
  • Ved screeningen af de 13 lokaliteter er det valgt at give scoren 0 såfremt der mangler data. Det betyder, at lokaliteter med manglende data godt kan få en højere score end en identisk lokalitet med et bedre datagrundlag. Et eksempel herpå kunne være 2 aerobe lokaliteter. På den ene lokalitet er der ingen iltmålinger og på den anden lokalitet er der iltmålinger, der viser et iltindhold på 5 mg/l. Lokaliteten uden iltmålinger ville her få scoren 0 mens lokaliteten med iltmålinger ville få scoren -3. Betydningen af manglende datagrundlag skal derfor altid vurderes ved sammenligning af lokaliteter. Alternativt kunne det vælges at give den laveste score ved manglende datagrundlag, for eksempel -3 for manglende iltdata.

Det skal pointeres, at screeningsmodellen i første omgang, er udviklet til at screene 13 fynske lokaliteter. Det vurderes dog, at modellen også kan anvendes i andre lignende sager med klorerede opløsningsmidler. Screeningsmodellen kan også anvendes som en tjekliste til at vurdere hvilke forhold, man skal være opmærksom på, hvis stimuleret reduktiv deklorering overvejes som afværgemetode.

Man skal dog være varsom med at sammenligne totalscoren for screeningen. Her vil lokaliteter med høj hydraulisk ledningsevne og fund af nedbrydningsprodukter altid score højest. Der kan dog godt være lokaliteter hvor stimuleret reduktiv deklorering er en cost effektiv oprensningsmetode, selvom den hydrauiliske ledningsevne er lav, og der ikke er fundet væsentligt indhold af nedbrydningsprodukter, da andre in situ metoder sandsynligvis også her være problematiske at anvende. Derimod kan man med fordel sammenligne delscoren for de enkelte kategorier ved screening af flere lokaliteter.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Februar 2005, © Miljøstyrelsen.