| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bakterievækst og tilsætningsstoffer

1 Indledning

• 1.1 Baggrund
• 1.2 Lovgrundlaget

1.1 Baggrund

Formålet med denne rapport er at foretage en vurdering af, om de materialer, der anvendes til boringer og til boringsfiltre, kan give anledning til mikrobiologisk vækst.

Generelt er den danske drikkevandskvalitet god, og sædvanligvis giver indvinding af grundvand ikke anledning til væsentlige mikrobielle problemer. Dog kan det ikke udelukkes, at der i særlige tilfælde kan opstå problemer som illustreret i figur 1.

Drikkevandskvaliteten kan forringes ved tilstedeværelsen af mikroorganismer i vandet. De kan tilføre vandet en uønsket lugt og eventuelt udgøre en sundhedsmæssig risiko. Er betingelserne ugunstige, og er der tilstrækkeligt med organisk materiale i råvandet eller i drikkevandet, som mikroorganismerne kan leve af, vil de kunne formere sig.

Organisk materiale, der kan give anledning til mikrobiel vækst i drikkevand, kan stamme fra

1. etablering af boringen
2. vandbehandlingen på vandværket,
3. distributionssystemet

Projektet undersøger, hvorvidt boringens materialer og tilsætningsstoffer kan være årsag til vækst af mikroorganismer.

Det understreges, at projektet fokuserer på selve borehullet og borehullets betydning for forekomst af mikroorganismer i råvandet, der efterfølgende ledes hen til vandforsyningsanlægget. Projektet beskæftiger sig ikke med betydningen af selve grundvandet eller vandforsyningsanlægget for forekomst af mikroorganismer i drikkevand.

Projektets problemstilling illustreres i Figur 1, næste side. Figuren viser målinger og iagttagelser fra en drikkevandsboring i Jylland. Af figuren fremgår det, at i den viste periode på ca. 19 måneder var boringen ud af drift i perioder af hhv. 11, 86 og 130 dage, eller i alt 7½ måned. I disse 3 perioder var de acceptable kimtal ved 22°C overskredet indtil 6 gange, og ved 37°C var de overskredet indtil 20 gange. For at sænke kimtallene igen blev der kloret 2 gange og prøvepumpet i i alt 111 døgn. Ifølge denne rapports beregning (Kapitel 4) udgør prøvepumpningen mindst 66.600 m³ vand.

1.2 Lovgrundlaget

I Danmark skal vand fra vandforsyningssystemer, der forsyner mennesker med vand til husholdningsbrug, overholde kvalitetskravene, fastsat i bekendtgørelse ^[1] 871 af 21. september 2001. Fx må der ikke være mere end 5 mikrobielle kim pr. ml, når vandprøven undersøges for kim, der kan vokse ved hhv. 37°C, og ikke mere end 50 kim pr. ml ved 22°C.

Drikkevandsforsyningen skal ligeledes være baseret på rent grundvand, som kun skal underkastes en minimal behandling, før det er acceptabelt som drikkevand. Dette betyder, at råvand fra drikkevandsboringer så vidt muligt skal leve op til de danske kemiske og mikrobiologiske kvalitetskrav uden videre behandling. I relation til mikrobiologien skal råvandet helst indeholde så få kim at det ikke skal desinficeres for at kunne overholde de lovmæssige kvalitetskrav..

Der er ingen mikrobiologiske kvalitetskrav til det råvand, der pumpes op af jorden og føres ind i vandforsyningsanlægget. Ejeren af vandforsyningsanlægget, stiller de krav, der skal stilles til det vand, som et brøndborerfirma leverer. I praksis stiller vandforsyningsanlægget oftest de samme kvalitetskrav til råvandet som den danske bekendtgørelse stiller til det vand, vandforsyningsanlægget sender ud i nettet. På denne måde skal råvandet kun underkastes minimal behandling i vandforsyningsanlægget.

I forbindelse med dette projekt er det vigtigt at bemærke, at formålet med de nævnte kimtalsmålinger ved 22°C og 37°C kun er at give en overordnet indikation af, om der er for mange bakterier i vandet, ikke at foretage en bestemmelse af det totale antal mikroorganismer i vandet.

Fodnoter

[1] Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2005, © Miljøstyrelsen.