Bakterievækst og tilsætningsstoffer

3 Tilsætningsstoffer anvendt i 2004

Dette kapitel indeholder en oversigt over tilsætningsstoffer, som i dag benyttes som tilsætning til boremudder og i forbindelse med smøring af boregrej, filtersætning og forsegling, desinfektion og regenerering. Disse oplysninger er baseret på følgende kilder:

  • erfaringer om sammenhængen mellem tilsætningsstoffer og bakterievækst i drikkevandboringer videregivet af Esbjerg Kommune, Odense Vandselskab as, Brøndboringsfirmaet Brøker I/S og Ingeniørgruppen Varde AS,
  • oplysninger pr telefon om produkter og bilag fra firmaerne Rotek A/S, Brøste A/S og Akzo-Nobel nv.,
  • fortegnelse over markedsførte produkter til brøndboreformål fra firmaet Mercantas A/S, med datablade på alle produkter og
  • spørgeskemaer udfyldt af følgende brøndborerfirmaer:
GEO
2800 Lyngby
Næstved Brøndboring
4700 Næstved
Hadsund Brøndboring ApS
9560 Hadsund
Vand-Schmidt
6070 Christiansfeld

De nævnte brøndborerfirmaer blev primo 2004 spurgt om deres anvendelse af borekemikalier til etablering af drikkevandsboringer. Hvert firma blev via et spørgeskema spurgt om følgende:

  • hvilke tilsætningsstoffer de anvendte,
  • leverandør af tilsætningsstoffet,
  • formål ved anvendelsen blandt følgende 5:
    1. boremudder og andre hjælpestoffer til borearbejdet,
    2. smøring af boregrej,
    3. filtersætning og forsegling,
    4. desinfektion og
    5. kapacitetsforbedring og regenerering.
  • og omtrentlig mængde af hvert anvendt tilsætningsstof.

Det tilsendte spørgeskema findes i denne rapports Bilag A. Resultaterne af oplysningerne fra alle disse kilder er samlet i Tabellerne 1,2 og 3. Tabel 1 viser de anvendte kemikalier og deres danske leverandører. Produkter markeret med stjerne * er produkter, der ikke er indeholdt i rapporten fra 1995, hvor Miljøstyrelsen offentliggjorde den sidste rapport om anvendelse af borekemikalier (Weber et al. 1995). Tabel 2 viser de anvendte mængder af hver kategori tilsætningsstof pr. år eller pr. boring. Tabel 3 viser de tilsætningsstoffer, som formodes at være taget ud af brug siden 1995. For visse tilsætningsstoffer forelå der ikke oplysninger om dansk leverandør eller anvendt mængde. De tilsvarende celler i Tabeller 1 og 2 står tomme.

3.1 Tilsætningsstoffer og leverandører i 2004

Tabel 1. Oversigt over tilsætningsstoffer og leverandører. Produkter markeret med stjerne * er produkter, der ikke er indeholdt i rapporten fra 1995, hvor Miljøstyrelsen offentliggjorde den sidste rapport om anvendelse af borekemikalier (Weber et al. 1995).

Stof/produkt Dansk leverandør
   
Boremudder og andre borehjælpestoffer  
Baryte Mercantas, Rotek,
Bentonite Brøste, Mercantas, Rotek
•Bentonite API  
•Bentonite CSR  
•Bentonite OCMA  
•Bentonite QSE  
•Bentonite Wyoming  
   
Carbonat, light sodium * Rotek
CMC (carboxymethylcellulose) Mercantas, Rotek,
Kaustisk soda Handelshuset
Natriumtripolyfosfat Mercantas
Polyacrylamid Mercantas
Skum  
Sprængstof Dyno Nobel Danmark
Quick seal  
   
Smøring af boregrej  
Glidemiddel (vegetabilsk) * Kemitura
Hydraulisk olie Castrol Biotec
Kobberfedt  
Omega 099 Top-Tek
K-nate calciumsulfonat-fedt * Kernite
Zinkfedt  
   
Filtersætning, afpropning/forsegling  
Kvartssand Dansand
Rapid cement  
Lavalkali-cement  
Bentonite QSE-5 Granulate Mercantas, Rotek
Compactonite  
Lerprodukter  
•Hydron-piller Mercantas
•Mikrolit B Rotek
•OB lergranulat Mercantas
Nøddeskaller, grove og fine Mercantas
   
Desinfektion  
Natrium- og kaliumhypoklorit 15% Borup Kemi, Cleanodan, Mercantas, Novadan
Brintoverilte AQUAtex aps
   
Regenerering  
Saltsyre (30%) Cleanodan, Kemira, Novadan
Herli Rapid TWB med FCM 1 Vitamin Blue & Green Products
Natriumtripolyfosfat Mercantas
Natriumhexametafosfat Novadan, S. Sørensen
BrintoverilteAQUAtex aps

3.2 Anvendte mængder

Det har været hensigten at sætte anvendelsen af disse tilsætningsstoffer i forbindelse med eventuel vækst af bakterier i råvand fra nyetablerede boringer. Derfor har dataindsamlingen til Tabel 2 i første omgang været koncentreret om oplysninger om de anvendte mængders omtrentlige størrelse. Denne undersøgelse har med andre ord ikke søgt at præcisere de anvendte mængder eller antal boringer foretaget af brøndborerfirmaet.

Tabel 2. Oversigt over tilsætningsstoffer og anvendte mængder af hvert.

Stof/produkt Omtrentlige anvendte mængder1
   
Boremudder og andre borehjælpestoffer  
Baryte 2 brøndborerfirmaer anvender ca. 1 ton pr. år; andre anvender ingen.
Bentonite Større brøndborerfirmaer anvender hver ca. 5 - 10 tons pr. år. Et firma angiver 125 kg pr. 100 m dybde.
Carbonat, light sodium Anvendt af ét firma, 400 g
CMC (carboxymethylcellulose) Følgende angives:
•25 kg pr. 100 m dybde;
•750 g/m3 boremudder;
•1 ton pr. år
Kaustisk soda Ét brøndborerfirma anvender ca. 75 kg pr. år; andre anvender ingen.
Natriumtripolyfosfat og natriumhexametatfosfat 2 brøndborerfirmaer anvender ca. 25 kg pr. hhv. år og pr. boring
Polyacrylamid Ét brøndborerfirma anvender ca. 100 kg pr. år; andre anvender ingen.
Quick seal  
Skum  
   
Smøring af boregrej  
Glidemiddel (vegetabilsk) Ét firma anvender 100 g - 1 kg pr boring
Hydraulisk olie Spild
Omega 099 Ét firma anvender ca. 1 kg pr. år
Kobberfedt  
Zinkfedt  
K-nate calciumsulfat-fedt Ca. 400 g pr. 100 m-boring
   
Filtersætning, afpropning/forsegling  
Kvartssand Ét firma anvender 500 kg – 2 tons pr. boring. Et andet, ca. 15 tons pr. år
Bentonite- og lerprodukter Alle firmaer anvender store mængder, fx i alt ca. 25 tons pr. år; 8 tons pr. 100 m-boring
Rapid cement  
Lavalkali-cement  
Nøddeskaller, grove og fine Ikke oplyst
   
Desinfektion  
Natrium- og kaliumhypoklorit 15% Firmaerne oplyser:
•kg pr. år
•500 - 850 kg pr. år
•3 liter pr. meter boring
   
Regenerering  
Saltsyre (30%) Ét firma anvender
•20 liter pr. meter boring
•max. 4 tons pr. boring
•15 – 25 tons pr. år
Herli Rapid TWB med FCML Vitamin 2 firmaer anvender hhv.
•10 liter pr. meter boring
•som 10% af vandvolumen inkl. filter
Natriumtripolyfosfat Et firma anvender 25 tons pr. år. Andre firmaer, ingen.
Natriumhexametafosfat 2 firmaer anvender hhv.
•25 kg/boring
•1 kg pr. meter boring
   
1 Mængdeangivelserne er angivet i størrelsesordnerne, så som 250 g, 25 kg eller 25 tons pr. år.

3.3 Ikke længere i anvendelse

Tilsætningsstofferne nævnt i Tabel 3 blev rapporteret anvendt i 1995 (Weber et al. 1995) men blev ikke indrapporteret af de 4 adspurgte brøndborerfirmaer i 2004. Det kan dog formodes, at nogle af disse produkter alligevel anvendes i 2004 men i så ubetydelige mængder, at man fandt dem uden betydning at berette om.

Tabel 3. Tilsætningsstoffer, der ifølge oplysninger fra de kontaktede brøndborerfirmaer ikke længere er i brug ifm. etablering af drikkevandsboringer.

Boremudder og andre borehjælpestoffer
Antisol FI 30.000
Natriumchlorid
Smøring af boregrej
J-166 Anti-seize kobberpasta
Graphitpudder 285
Filtersætning, afpropning/forsegling
Betokem IN-Vert
Desinfektion
Ingen
Regenerering
Ingen

3.4 Konklusion

Siden 1995 er der ikke sket meget udskiftning af tilsætningsstoffer til etablering af drikkevandsboringer. Da der i 1995-opgørelsen (Weber et al. 1995) ikke foreligger mange oplysninger om de anvendte mængder af hvert tilsætningsstof, kan der ikke sluttes noget om forøget eller formindsket forbrug af det enkelte tilsætningsstof.

 



Version 1.0 Marts 2005, © Miljøstyrelsen.