Miljønyt, 77 – Påvirkningskategorier, normalisering og vægtning i LCA – 3 Anvendelse af normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer

Påvirkningskategorier, normalisering og vægtning i LCA

3 Anvendelse af normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer

Strategien har hidtil været at normalisere globale påvirkninger globalt samt regionale og lokale påvirkninger regionalt, baseret på danske forhold. I det nærværende projekt er nye normaliseringsreferencer blevet udviklet for globale, regionale og lokale påvirkninger. For klimaforandring og stratosfærisk ozonnedbrydning er globale normaliseringsreferencer blevet udregnet. For fotokemisk ozondannelse, forsuring, næringssaltbelastning, human toksicitet og økotoksicitet er danske og europæiske (EU-15) normaliseringsreferencer blevet udregnet, og normaliseringsreferencer for hele verden er blevet ekstrapoleret.

Med hensyn til vægtning er der også tilvejebragt opdaterede tal. I nogle tilfælde inkluderer de nye tal også regionale, nationale og globale politiske mål. For klimaforandring er der mål for industrialiserede lande såvel som for udviklingslande.

De opdaterede og udvidede normaliseringsreferencer og vægtningsfaktorer er præsenteret i Tabel 3.1

De grundlæggende intentioner med opdatering og udvidelse af normaliseringsreferencerne er, at:

Globale påvirkninger er (stadig) normaliseret globalt baseret på globale tal
Regionale påvirkninger er normaliseret regionalt baseret på pålidelige europæiske tal
Normaliseringsreferencer for hele verden er tilgængelige for lokale og regionale påvirkninger, hvis det er fundet passende; normaliseringsreferencerne for hele verden er baseret på ekstrapolation

Desuden tillader det nye sæt af normaliseringsreferencer brugeren at vælge en normaliseringsreference, der er tilpasset et specielt formål. Disse nye muligheder giver lejlighed til at vælge. Det vigtigste spørgsmål bliver, hvornår og hvordan man skal anvende specifikke normaliseringsreferencer.

Først og fremmest er intentionerne med opdateringen af vægtningsfaktorerne stadig at muliggøre vægtningen, da målsætningsåret 2000 i den originale UMIP er nået. Desuden er målet med de nye vægtningsfaktorer at give flere muligheder, da flere faktorer for forskellige påvirkningskategorier er til rådighed. De nye muligheder giver lejlighed til at vælge, f.eks. hvis dit firma ligger i et industrialiseret land, og du vælger at placere din produktion i et udviklingsland. Hvis du ønsker at vægte dine normaliserede resultater, kan du vælge enten at tage vægtningsfaktorerne for de udviklede lande (f.eks.) for stratosfærisk ozonnedbrydning, eller du kan vælge vægtningsfaktoren for landet. Begge valg er mulige (og tilladt), men under alle omstændigheder skal du argumentere for dit valg.

Klik her for at se tabel 3.1

3.1.1 Hvornår og hvordan skal man anvende specifik normalisering

Ved brug af de opdaterede UMIP97 normaliseringsreferencer gives følgende anbefalinger for normalisering af LCA-resultaterne:

For globale påvirkninger (klimaforandring og stratosfærisk ozonnedbrydning) bruges altid normaliseringsreferencen for hele verden i grundanalysen
- EU-15 eller danske normaliseringsreferencer kan bruges i en følsomhedsanalyse for at afspejle den relative vigtighed i højtudviklede industrielle lande med et stort bidrag pr. person
For regionale påvirkninger (forsuring, fotokemisk ozondannelse og næringssaltbelastning) og lokale påvirkninger (økotoksicitet og human toksicitet) bruges EU-15 normaliseringsreferencen som grundreferencen
- Hvis man ved, at hovedpåvirkningerne finder sted i et givet område, hvor der er en mere passende normaliseringsreference tilstede, kan denne måske bruges som grundreference, og der skal gøres tydeligt opmærksom på denne afvigelse fra den generelle anbefaling. Som et eksempel, energiforbrugende apparater der bruges i Danmark, kan hovedpåvirkningerne formodes (eller bekræftes) at opstå i Danmark, og tilsvarende kan den anvendte normaliseringsreference for energirelaterede påvirkningskategorier ligeledes være Danmark. For energiforbrugende produkter, som er produceret i Danmark og (primært) brugt uden for Europa kunne normaliseringsreferencerne for hele verden anvendes. Det bør dog nævnes, at den europæiske reference måske giver de mest præcise resultater, hvis brugsområdet overvejende er industrialiserede lande, og dette er derfor også en mulighed.
Hvor det er relevant, bruges normaliseringsreferencer for andre geografiske regioner som et element i følsomhedsanalysen, for at anerkende naturlige usikkerheder. Casen, der bruges i rapporten, er et eksempel på dette. Den generelt anbefalede normaliseringsreference for EU-15 kan her suppleres med de danske normaliseringsreferencer i en følsomhedsanalyse. Dette er specielt hensigtsmæssigt i relation til næringssaltbelastning, human toksicitet og økotoksicitet, idet disse påvirkninger har såvel et lokalt som et regionalt element.

Anbefalingerne ovenfor afspejler de naturlige usikkerheder i normaliseringen, især hvis trinnet har et bredt omfang. Det er klart, at jo større kendskab der er til det undersøgte produkt (system), jo mere præcist vil normaliseringstrinnet afspejle den relative vigtighed af forskellige påvirkninger.

Anbefalingerne er en modificering af tidligere anbefalinger for UMIP97, hvor danske normaliseringsreferencer blev anbefalet til regionale og lokale påvirkninger. Det foreslåede skift til EU-normaliseringsreferencen retfærdiggøres af en bedre afgrænsning for mange industriprodukter, kombineret med at EU-normaliseringsreferencerne er af en acceptabel kvalitet.

3.1.2 Eksempel

I de følgende afsnit om specifikke påvirkningskategorier er de ovennævnte generelle anbefalinger vist som eksempel i en specifik case. Casen, en LCA på et køleskab, præsenteres kort i Kapitel 11 og inkluderer tallene for påvirkningspotentialer.