| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljønyt, 79 – Stedafhængig variation i miljøvurderingen i LCA

2 Drivhuseffekt

• 2.1 Introduktion
• 2.2 Klassificering
• 2.3 UMIP₂₀₀₃ og opdaterede UMIP₉₇ karakteriseringsfaktorer
• 2.4 Normalisering

Baggrundsinformation for dette kapitel kan findes i:

• Kapitel 1 af “Environmental assessment of Products. Volume 2:
  Scientific background” af Hauschild og Wenzel (1998a).
• Kapitel 4 af “Guideline on normalisation and weighting – choice of impact categories and selection of normalisation references” af Stranddorf et al., 2005.

2.1 Introduktion

De miljømæssige mekanismer, der ligger til grund for drivhuseffekt, og de klimatiske forandringer der er følger med dem, er globale af natur. Dette betyder, at de påvirkninger, der ledsager en emission modelleres på samme måde, uanset hvor på jorden emissionerne finder sted. Det er derfor ikke relevant at inkludere stedlig variation i kilde- og modtagerkarakteristika for denne påvirkningskategori. Karakteriseringsfaktorerne er ikke-stedafhængige af natur og vil være gyldige for UMIP₉₇ (som en opdatering) såvel som for UMIP₂₀₀₃.

Jordens atmosfære absorberer dele af den infrarøde stråling, som udsendes fra jorden mod rummet og bliver derved opvarmet. Denne naturlige drivhuseffekt er med sikkerhed blevet forøget over de seneste få århundreder på grund af menneskers aktivitet og har ført til akkumulation af gasser som CO₂, N₂O, CH₄ og halocarboner i atmosfæren. Det vigtigste menneskeskabte bidrag til drivhuseffekten kan tilskrives afbrændingen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas.

De forudsagte konsekvenser af den menneskeskabte drivhuseffekt omfatter højere global gennemsnitstemperaturer, samt forandringer i globale og regionale klimamønstre. Det verdensomspændende netværk af klimaforskere og atmosfærekemikere, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), følger den seneste udvikling i vores viden om drivhuseffekten og udsender jævnligt statusrapporter. Disse statusrapporter udgør grundlaget for UMIP₉₇ og UMIP₂₀₀₃ metodikkernes vurderingsværktøj for den globale opvarmning.

Slutpunktet er valgt på det sted i miljømekanismen hvor der er en stigning i atmosfærens evne til at absorbere stråling.

2.2 Klassificering

For at et stof kan betragtes som en bidragyder til drivhuseffekten, skal det være en gas ved normale temperaturer i atmosfæren og:

• være i stand til at absorbere varmeudstrålingen og være stabil i atmosfæren i perioder fra år til århundreder,
  eller
• være af fossil oprindelse og konverteres til CO₂ når det nedbrydes i atmosfæren.

Kriterierne, som anvendes i UMIP metodikkerne, til bestemmelse af om et stof bidrager til global opvarmning følger IPCC's anbefaling om at udelukke indirekte bidrag til drivhuseffekten, dvs. bidrag som kan tilskrives en gas, som påvirker den atmosfæriske skæbne af andre drivhusgasser, som allerede er til stede. På ét punkt går UMIP metoden længere end IPCC's anbefalinger, nemlig ved at inkludere det bidrag fra organiske forbindelser og kulmonoxid af petrokemisk oprindelse, som hidrører fra deres nedbrydning (før eller senere) til CO₂ i atmosfæren.

For emissioner af CO₂ er det vigtigt at undersøge om de udgør en nettotilførsel af CO₂ til atmosfæren, eller om de simpelthen repræsenterer en delstrøm i atmosfærens naturlige kulstofcyklus. Hvis kulstof-kilden er fossil (kul, olie, naturgas), betyder konverteringen til CO₂ en nettoforøgelse. I situationer med forbrænding eller nedbrydning af materiale, som ikke hidrører fra fossile kulstofkilder, men f.eks. fra biomasse, vil der normalt ikke være tale om en nettoforøgelse, fordi det pågældende materiale blev dannet i nyere tid ved binding af CO₂ fra atmosfæren og før eller siden, igen bliver brudt ned til CO₂. (se Hauschild og Wenzel, 1998b, for en mere detaljeret diskussion).

Listen over stoffer, som skønnes at bidrage til global opvarmning er overskuelig og kan betragtes som udtømmende. Det er med andre ord ikke nødvendigt i praksis at kontrollere om et stof opfylder kriterierne ovenfor for at bestemme om det kan betragtes som et stof der bidrager til drivhuseffekten. Det er tilstrækkeligt at konsultere listen over karakteriseringsfaktorer for drivhusgasser i Tabel 2.1.

2.3 UMIP₂₀₀₃ og opdaterede UMIP₉₇ karakteriseringsfaktorer

Slutpunktet for denne påvirkningskategori er valgt på det sted i miljømekanismen hvor der sker en stigning i atmosfærens evne til at absorbere stråling, og UMIP₂₀₀₃ og de reviderede UMIP₉₇ karakteriseringsfaktorer tages derfor fra den seneste version af IPCC konsensus rapporten. Disse suppleres med faktorer for hydrocarboner og delvist oxiderede eller halogenerede hydrocarboner af fossil oprindelse, som udregnes ud fra den støkiometrisk bestemte dannelse af CO₂ ved oxidation af stoffet.

Anbefalingen for UMIP₉₇ er stadig at benytte en tidshorisont på 100 år og checke følsomheden i dette valg ved at anvende andre tidshorisonter.

Tabel 2.1. Karakteriseringsfaktorer for drivhuseffekt (global opvarmning) (i g CO₂-ækvivalenter/g). Taget fra Albritton og Meira Filho, 2001 med undtagelse af de angivne.

* Bidrag fra fossil CO₂ dannet ved nedbrydning af stoffet.

2.4 Normalisering

Den opdaterede UMIP₉₇ personækvivalent for drivhuseffekt (global opvarmning) er 8.7 t CO₂-ækv./person/år som vist i Stranddorf et al., 2005.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2006, © Miljøstyrelsen.