| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Net-afdækning som alternativ til kemisk bekæmpelse af skadedyr i kålafgrøder
1 Indledning
1.1 Baggrund
1.1.1 Temperatur og blomkål
1.1.2 Dækkematerialer
1.1.3 Varmetolerante sorter
1.2 Formål
Net- eller fiberdugsdækning kan forhindre angreb af vigtige skadedyr i kål, men om sommeren kan dækning give problemer med planteudvikling og kvalitet på grund af for høje temperaturer. Danmarks
JordbrugsForskning i Årslev har undersøgt virkningen af forskellige dækkematerialer på udvikling og kvalitet af blomkål. Blomkål er valgt som testafgrøde, fordi den er mest følsom overfor høje
temperaturer. Dækning er undersøgt som alternativ til kemisk bekæmpelse i konventionel produktion og som eneste alternativ i økologisk produktion.
1.1 Baggrund
1.1.1 Temperatur og blomkål
Dækning af afgrøder påvirker temperaturen, og det kan give anledning til særlige problemer i blomkål. Man skal huske på, at blomkålshovedet er forstadiet til en blomsterstand. For at skifte til
blomsterdannelse skal planten have en periode med ikke alt for høj temperatur. Blomsterdannelsen går hurtigst omkring 15-16 °C i de sorter, vi normalt dyrker. Når temperaturen i en periode er over ca.
22-25 °C, dannes der kun blade, og høsten kan derfor blive meget forsinket (Grevsen & Olesen, 1994). Ved perioder med ekstreme temperaturer kan der også udvikles mange kvalitetsfejl. Hovederne kan
blive gennemgroede med blade, eller der kan dannes en overflade af enten småblade (frønnet) eller blomsterknopper (mosset) (Grevsen et al., 2003). Høj temperatur kan også give løse hoveder med
uregelmæssig opbygning, eller der kan udvikles 'hul stok' på grund af for hurtig vækst (Everaarts & Putter, 2000). Svampesygdomme kan blive mere alvorlige på grund af højere fugtighed under
dækkematerialet, og der bør måske anvendes specielt resistente sorter.
Foto 1. Kvalitetsfejl i blomkål som følge af høj temperatur. 'Frønnet' (venstre) og 'gennemgroet' (højre)
1.1.2 Dækkematerialer
Fiberduge er fremstillet af polypropylentråde der er varmet sammen som en slags filt, medens insektnet er vævede polyethylentråde (ca. 0,24 mm tykke) med forskellig maskevidde (mesh). Maskevidden, på
de net der anvendes i grønsagsavl, er normalt omkring 1,2 – 1,6 mm. Insektnet er meget tungere end fiberduge med typisk omkring 60 g m-2 mod 10-17 g m-2 i fiberdug. Begge slags dækkematerialer fås i
op til 12-14 m i bredden og typisk i ruller af 100 eller 200 m. Insektnet er dyre og koster ca. 6 kr. pr m2 mod de meget billigere fiberduge, der koster ca. 0,75 kr. m2. Fiberdug koster således under en
sjettedel af, hvad insektnet koster. Ved indkøb af store mængder fiberdug kan prisen være endnu lavere (ca. 0.55 kr.). Dækning med insektnet løber ved indkøb op i 60.000 kr. ha-1, men til gengæld siges
de at kunne holde i 5-10 år, forudsat at det opbevares rent, køligt og mørk (Eichin et al., 1987).
Dækkematerialet skal ligge på i næsten hele vækstforløbet og kan hæve temperaturen meget i sommerperioden og giver større variationer i døgntemperaturen (Guttormsen, 1984). I tidlige hold kan dækning
med fiberdug og hævet temperatur være en fordel for planteudviklingen, men i sommerhold kan det skade planteudviklingen og kvaliteten. De vævede insektnet giver ikke den samme temperaturstigning, men
de har andre ulemper, som den meget højere vægt ved håndtering og meget højere pris ved anskaffelse. Den større maskestørrelse giver måske problemer med andre skadedyr som trips, bladlus og
snudebiller, især når deres naturlige fjender holdes ude.
Grunden til overhovedet at prøve med fiberdug i sommerperioden er, at det er meget billigere end insektnet, og at der er kommet nye tynde materialer, der siges ikke at give de høje temperaturstigninger
(Antill & Davies, 1990; Movat, 2000).
1.1.3 Varmetolerante sorter
Fiberduge er som sagt meget billigere end insektnet, og der er derfor et ønske om at kunne bruge fiberdug i hele sæsonen. Hvis der findes blomkålssorter, der kan tåle høj varme, vil det også være muligt at
dyrke dem under fiberdug om sommeren. Et udvalg af frøfirmaer med danske repræsentanter blev derfor ved projektets start bedt om at komme med bud på sorter, som man mente er varmetolerante.
Kravet til sorterne var, at de selv ved høje temperaturer kunne danne et blomkålshoved af en god kvalitet.
1.2 Formål
Formålet med undersøgelsen var at afklare hvordan forskellige dækkematerialer påvirker mikroklimaet og dermed udvikling og kvalitet af blomkål. Desuden hvordan forskellige varmetolerante sorter klarer
sig ved dækning med hhv. fiberdug og insektnet. Ud fra resultaterne diskuteres hvilke materialer der kan anvendes, og om dækning kan være et alternativ til kemisk bekæmpelse af skadedyr i kål.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.
|