|
Net-afdækning som alternativ til kemisk bekæmpelse af skadedyr i kålafgrøder 3 Resultater3.1 Kvalitet ved dækning med forskellige materialer Forsøgene blev begge år plantet og dækket den 19.-20. juni. I alle forsøg blev insektnet og fiberdug fjernet én gang i sæsonen (ca. 3 uger efter udplantning)for at foretage ukrudtsbekæmpelse ved radrensning og håndlugning. Sommeren i både 2001 og 2002 var varm med dagtemperaturer op i nærheden af 30 °C. I 2001 var temperaturen meget høj i start af juli og i august, medens sommeren 2002 var meget varm i slutningen af juli og det meste af august. Figur 1 viser lufttemperaturen ved Årslev i de to sæsoner med markforsøg. 
Figur 1. Gennemsnitstemperatur ved DJF Årslev i 2001 og 2002 i forhold til 30 års normalen 3.1 Kvalitet ved dækning med forskellige materialer3.1.1 Temperatur under dækkematerialerFigur 2 viser, hvor store udsving i temperatur de forskellige materialer kan give på en varm sommerdag (her 10-07-2002). Temperaturen under dækkematerialerne blev målt i 20 cm's højde, cirka hvor blomkålplantens hjerteskud befinder sig. Senere på sommeren, med store planter, der dækker jorden, var temperaturudsvingene om dagen mindre, fordi bladmassen i afgrøden fordamper vand, og derved sænker temperaturen. 
Figur 2. Temperatur under forskellige dækkematerialer på en varm sommerdag. Materialerne i boksen er listet i samme rækkefølge som kurverne i diagrammet Når man udregner en gennemsnitstemperatur for hele sæsonen (22. juni til 18. september)for de forskellige materialer, kan man få et indtryk af, hvor meget de forskellige materialer hæver temperaturen i forhold til udækket (Tabel 3). Agryl P10 er ikke med i tabel 3 fordi gennemsnitstemperaturer kun kan beregnes for 2001. I 2002 var der periodevise udfald af datalogger, og måleserien er derfor ikke komplet over hele sæsonen. Agryl P10 vil ud fra data i 2002 ligge på samme niveau som Covertan 12 g med en temperaturforøgelse på 0,5 °C. Tabel 3. Gennemsnitlig daglig temperaturforøgelse under de forskellige dækningsmaterialer i forhold til kontrol uden dække. Data for dyrkningssæson fra 22. juni til 18. september 2001
3.1.2 Planteudvikling og høsttidFigur 3 viser udviklingen af hoveddiameter i Fargo fra udplantning til høst. Det varmere klima under fiberdugene (Sivatex, Lutrasil, Covertan 12 g og Agryl P10) har givet en forsinket udvikling af hovedet i forhold til kontrol uden net og parceller dækket med insektnettene (Rantai og Bionet). Den forsinkede udviklingen af hovedet følger stort set samme mønster som temperaturforhøjelsen (Figur 2). De Covertan 12 g - eller Agryl P10 dækkede blomkål er således blevet cirka en uge senere høstklare, medens Lutrasil og Sivatex var cirka 2 til 3 uger senere. Nautilus var ikke så følsom for høj temperatur som Fargo, og forsinkelsen ved dækning med fiberdug i relation til kontrol uden dække var på 5 til 10 dage. 
Figur 3. Udvikling af blomkålshovedet over tid afhængig af dækkemateriale. Data for sort Fargo i 2001 og 2002 3.1.3 Kvalitet af hovederFigur 4 viser kvaliteten af de høstede hoveder med hensyn til frønnede (foto 1). Også her var der en tydelig forskel på hvilke dækkematerialer, der blev anvendt. De to sorter reagerede også meget forskelligt, og Fargo beviste til fulde at være følsom overfor høj temperatur. Det varme vejr gav anledning til, at selv Fargo uden dække i kontrol parcellerne blev meget frønnede, medens Nautilus ikke fik denne kvalitetsfejl. Begge år var der ikke statistisk sikker forskel på kontrol uden dække og insektnettene (Rantai og Bionet) med hensyn til frønnede hoveder. Lutrasil og Sivatex gav meget høje andele med frønnede hoveder, og Covertan og Agryl P10 lå et sted imellem i Nautilus. I Fargo blev der i 2002 udviklet direkte deforme hoveder, når der var dækket med fiberdug. 
Figur 4. blomkålshoveder med kvalitetsfejl 'frønnede' ved dækning med forskellige materialer i 2001 og 2002 Der var flere hoveder med hul stok under insektnettene og i kontrol end under de fiberdugsdækkede, og Sivatex gav det laveste antal med hul stok. Dette passer med, at hul stok opstår, når blomkål gror for hurtigt, for under Sivatex var udvikling af hovedet netop langsom. Nautilus havde flere hoveder med hul stok end Fargo. I 2002 var der tendens til flere planter med syge blade og også direkte rådne hoveder under fiberdugene end under insektnet og kontrol (Figur 5). 
Figur 5. Dækkematerialets betydning for sygdomsangreb på blade i 2002 3.2 Kvalitet af forskellige varmetolerante sorterIngen af forsøgene i de to år havde stærke angreb af kålfluer, så det har ikke været muligt at bedømme forskelle i kålflueangreb. Når nettene eller fiberdug er tætte og lukket tæt ved kanterne, kommer der ikke kålfluer ind, men man kan komme til at 'fange' insekter under nettene ved ukrudtsbehandling. De varme somre i 2001 og 2002 gav rig lejlighed til at teste sorternes varmetolerance (Figur 1). 3.2.1 Udvikling i tid for sorterneDe fire sorter er meget forskellige med hensyn til udviklingstid. Siria er meget tidlig, Nautilus middel og Amerigo og Devina er sene sorter. Et spænd i udviklingstid for høstklare hoveder på ca. 14 dage. Når der blev dækket med fiberdug, blev især Amerigo og Devina forsinket i vækst af hovedet. Devina var i kontrolparcellen uden dækning 73 dage om at nå til 13 cm i diameter mod 83 dage, når der var dækket med fiberdug. Hovedudvikling forsinkes fordi de højere temperaturer under fiberdug forsinker selve dannelsen af hovedet tidlig i plantens udvikling. 3.2.2 Frønnede hovederFigur 6 viser, hvordan de fire sorter udviklede sig mht. frønnede hoveder (se foto 1) under hhv. insektnet, fiberdug og en kontrol uden dække. Amerigo var den mest varmetolerante sort i begge år med lav tendens til at udvikle frønnede hoveder. I 2001 var Siria også varmetolerant, men ikke i 2002 hvor sensommeren var endnu varmere end i 2001 (Figur 1). I sommeren 2002 blev selv den meget varmetolerante sort Amerigo frønnet, når den var dækket med fiberdug. 
Figur 6. Udvikling af frønnede hoveder ved høst i 2001 og 2002. Sort Nautilus og tre 'varmetolerante' sorter testet under insektnet, fiberdug og en kontrol uden dække 3.2.3 Planter angrebet af sygdomUd over de fysiologiske kvalitetsfejl blev der ved høst registreret, om bladene under hovederne var frisk grønne eller mere eller mindre brunlige af sygdomsangreb og begyndende råd. Det var især problemer med angreb af 'Alternaria' (Alternaria brassicae) og 'kålskimmel' (Peronospora parasitica) under fiberdug. Der var signifikant flere syge planter under fiberdug end under insektnet eller i kontrol (Figur 7), undtagelsen var Siria, som i 2001 også havde mange syge blade under insektnet. Desværre viste den ellers varmetolerante sort Amerigo, at den havde stor tendens til at få syge blade især i det varme og fugtige klima under fiberdugen. I 2002 var der sidst på sæsonen direkte rådne hoveder i afgrøden, og mest i de parceller der var dækket med fiberdug. 
Figur 7. Høstede blomkål med syge blade under hovedet i 2001 og 2002. Sort Nautilus og tre 'varmetolerante' sorter med insektnet, fiberdug og en kontrol uden dække 3.2.4 Andre kvalitetsfejl og insektangrebDer var flere hoveder med 'hul stok' under insektnettene og i kontrolparcellerne end under de fiberdugsdækkede. 'Hul stok' opstår når blomkål gror for hurtigt med masser af næring og vand. Teorien ser ud til at passe, for under fiberdug, hvor udvikling af hovedet netop var langsom (Figur 3), blev der ikke udviklet meget 'hul stok'. Sorterne Nautilus og Devina havde flest hoveder med 'hul stok'. Siria viste til gengæld mest tendens til løse hoveder og rødfarvning. I 2001 var der en del angreb af bladlus, men der var ikke sikker forskel mellem materialerne og sorterne. I 2002 var der kraftigt angreb af sommerfuglelarver i kontrolparcellerne men også i de dækkede blomkål og især under fiberdug. Den eneste måde, disse kan være kommet ind under dugen på, må være, samtidig med at nettene blev fjernet for at bekæmpe ukrudt ved radrensning. I 2002 var samtlige net i forsøget med sorter taget af i ca. 6 timer d. 10. juli. Det har åbenbart været nok til at kålsommerfuglene kunne lægge æg, og at der ca. 4 uger senere var en god bestand af kålsommerfugle og nye larver under fiberdugene. 3.3 Afprøvning i praksisFigur 8 viser opgørelsen af brugbare hoveder ved afprøvningen hos Avler 1. i 2003. 
Figur 8. Opgørelse af kvalitet af blomkålshoveder ved Avler 1 2003. Kvalitet i forhold til type af dækningsmateriale. Sommerfuglelarver betyder procent hoveder med angreb af larver. Den andel blomkål, der er angrebet af larver, og dem der har for små hoveder, er også med i de kasserede. Figur 9. viser opgørelsen af kvalitet af blomkålshoveder ved Avler 2 i 2003. Hos avler 2 er der kun dækket med insektnet af typen Bionet. 
Figur 9. Opgørelse af kvalitet af blomkålshoveder ved Avler 2 i 2003. Kvalitet fordelt på klasse 1, salgbare, kasserede i form af frønnede, forløbere og angrebne af sommerfuglelarver.
|