| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Net-afdækning som alternativ til kemisk bekæmpelse af skadedyr i kålafgrøder

4 Diskussion

     4.1 Dækkematerialer
     4.2 Varmetolerante sorter
     4.3 Afprøvning i praksis
     4.4 Billigere insektnet

I denne undersøgelse har det ikke været formålet at undersøge om inseknet eller fiberdug kan beskytte mod skadedyr, for det har allerede været undersøgt og bekræftet i flere undersøgelser (fx Eichin et al. 1987; Haseli & Konrad, 1987; Merz, 1989; Richter et al., 1989; Ziegler et al., 1989; Thorhauge et al., 1990). Denne undersøgelse har koncentreret sig om hvordan, afdækningen med forskellige materialer påvirker afgrøden fysiologisk og dermed kvaliteten af det færdige produkt. Kvaliteten af blomkål har kun været undersøgt og refereret i en kilde (Wonnberger & Gawehn, 1989), men her har man kun undersøgt insektnet og ikke fiberdug. Man fandt ingen forringelse af kvaliteten i lighed med resultatet for brug af insektnet i denne undersøgelse.

Antill & Davies (1990) i England undersøgte brugen af fiberdug i blomkål, men det var i tidligt plantede kål og derfor ikke kritisk mht. høje temperaturer.

4.1 Dækkematerialer

Fiberdug (17 g m^-2) har i højsommeren givet en så kraftig temperaturforøgelse i forhold insektnet og udækket, at udviklingen af blomkålshovedet er blevet forsinket (ca. 5-10 dage i Nautilus og ca. 15-20 dage i Fargo). Mowat skriver i en artikel, der citerer Davies fra Horticultural Research International (HRI) i England, at fiberdug kan forsinke blomkål i 7 til 10 dage, men skriver ikke noget om, hvor høje temperaturforøgelser man kan forvente, og heller ikke om det påvirker kvaliteten. Sivatex giver den højeste temperaturforøgelse med i gennemsnit ca. +2 °C pr dag set over hele dyrkningsperioden (2001), og Lutrasil giver ca. +1 °C (Tabel 3). Den høje temperatur under fiberdug har givet store problemer med kvaliteten især med frønnede og deforme hoveder. Høje temperaturer over 25 °C vil give kvalitetsproblemer i de fleste af de sorter, der er forædlet til dyrkning i Nordeuropa, især når den varme periode opstår lige omkring det tidspunkt, hvor kålen skal til at skifte til blomstring (Grevsen & Olesen, 1994; Grevsen et al., 2003).

Tynd fiberdug som Covertan Pro Insect (12 g m^-2) giver en mindre temperaturforøgelse (ca. +0,5 °C pr dag i gennemsnit) og også mindre forsinkelse, men alligevel kvalitetsproblemer ved høst. Den tyndere Covertan fiberdug er samtidig meget sart og rives let i stykker ved håndtering. Agryl P10 (10 g m^-2) med armering af nylon tråde er stærk, men giver samme problemer med temperaturforøgelse og kvalitet af blomkål som Covertan Pro Insect. Antill & Davies (1990) undersøgte brugen af fiberdug i både gulerod og blomkål og konkluderede i en foreløbig undersøgelse, at de tynde fiberdug (10 g m^-2) var mulige at bruge i blomkål. Deres undersøgelser fokuserede på skadedyrsbekæmpelse, og deres resultater er fra en udplantning d. 20. april og derfor ikke i den varme sommerperiode.

Insektnettene Rantai og Bionet giver næsten ikke nogen temperaturforøgelse (ca. +0,1 °C pr dag i gennemsnit over dyrkningsperioden) og heller ikke flere kvalitetsproblemer end udækket. En yderligere fordel ved insektnettene er, at de ikke giver nogen vindslag. Selv i kraftig vind ligger insektnet stille på afgrøden på grund af den store luftgennemgang. Insektnet er så stærke, at de desuden beskytter mod skader fra fugle og vildt. Ulempen ved insektnettene er, at de er cirka 6 gange så dyre som fiberdug, men også tungere og derfor svære og mere arbejdskrævende at håndtere i marken.

4.2 Varmetolerante sorter

Sorten Amerigo viste sig at være varmetolerant med hensyn til frønnethed, men sorten har problemer med sygdomsangreb under fiberdug. Siria var varmetolerant i 2001, men ikke i 2002 hvor temperaturen i sensommeren var meget høj.

De mest varmetolerante sorter kan med nogen succes dyrkes under fiberdug om sommeren, men der vil være større risiko for kvalitetsproblemer end ved dyrkning under insektnet. Det meget begrænsede sortsvalg indenfor de varmetolerante vil også virke generende i produktionen med hensyn til andre dyrkningsparametre som f.eks. høstprogrammering, skærelethed, form, farve og ikke mindst avlerens frihed til selv at vælge sort og frøfirma.

I et sideløbende projekt i 2001 og 2002 med afprøvning af sorter af blomkål til økologisk produktion blev flere sorter afprøvet ved dyrkning under både fiberdug og insektnet sammenlignet med konventionelt dyrket(Grevsen og Bjørn, 2003). Resultaterne fra disse undersøgelser var, at sorten Fremont var mest varmetolerant i 2001, men ikke i 2002 og sorten Limburg var mest varmetolerant i 2002 (Tabel 4). Fremont og Limburg dækket med insektnet har klaret sig godt i begge år.

Tabel 4. Kvalitetsfejl i sorter af blomkål fra hhv. økologisk dyrket med fiberdug eller insektnet, sammenlignet med konventionelt dyrket uden afdækning (Efter Grevsen & Bjørn, 2003)

Grunden til disse årsforskelle er, at planterne er mere eller mindre følsom for høje temperatrurer afhængig af, hvor i den fysiologiske udvikling de befinder sig (Grevsen et al., 2003). Når den høje temperatur falder sammen med overgangen til blomstring, er blomkålsplanten mest følsom. Det samme vil gøre sig gældende for broccoli (Bjørkmann, 1998, Grevsen, 1998, Grevsen & Olesen, 1999). Kålarter, der dyrkes som vegetative planter fx kinakål, hovedkål, grønkål, kålroe eller knudekål, vil være mindre følsomme for høje temperaturer. Til 'bladkål' og 'rodkål' vil man bedre kunne bruge fiberdug til dækning mod insekter (Thorhauge et al., 1990; Gimenez et al., 2002), uden at der går ud over kvaliteten af produktet.

Afdækning med fiberdug har i alle undersøgelser ført til højere luftfugtighed i mikroklimaet under dugen og deraf følgende højere andel sygdomsangrebne planter (Figur 5, 7 og tabel 4). Sygdomsproblemer under fiberdug blev allerede påpeget af Fölster (1988) sammen med en række andre ulemper såsom lettere tilsmudsning, mindre lysgennemtrængning og mindre holdbarhed af fiberdug. På fiberdugens inderside vil der ofte side en hinde af vanddråber (dug), der ligeledes hindrer lys gennemtrængning og befordrer udvikling af skimmelsvampe.

4.3 Afprøvning i praksis

I 2003 blev insektnettene afprøvet i praksis hos to økologiske avlere af blomkål. Avler 1 afprøvede Bionet sideløbende med fiberdug Lutrasil 17 g og et areal uden dække som kontrol. Avler 1's observationer mht. arbejdsindsats ved håndtering af de to typer dækkematerialer var at inseknettene krævede ca. 20 % mere arbejdsindsats end fiberdug. Det større arbejdsforbrug ved insektnet skyldes, at de er meget tungere, har en meget glat overflade og dermed let glider ud under det jorddække, man benytter til at holde nettenes rand på plads med. Desuden kan man ikke benytte vinden til at hjælpe med at lægge nettene over bedene, som man kan med den lette og mere tætte fiberdug. Avler 1's blomkål, der var dækket med fiberdug, blev forsinket i udvikling og der var lidt flere med kvalitetsfejl (18 % mod 10 % ved insektnet), men efter hans mening ikke nok til at opveje den meget højere pris ved indkøb af insektnet. Avler 1 vil igen i 2004 forsøge med fiberdug til dækning igennem hele sæsonen.

Avler 2 afprøvede et større areal (ca. 1200 m²) dækket med insektnet og fik ca. 75 % brugbare hoveder. Under ukrudtsbekæmpelse var der blevet fanget en del kålsommerfugle, der senere gav en del problemer med larver under nettene. Man var på nogle dage nødt til at vaske blomkålshovederne for larvernes efterladenskaber. I opgørelsen var de 12 % hoveder med larver, 8 % frønnede og 6 % løse hoveder. Avler 2 mener også prisen for Bionet er for høj, men vil alligevel fortsætte med insektnet af en billigere type (se nedefor).

Både vore forsøg og afprøvningen i praksis viser at man skal passe på med at åbne nettene selv i korte perioder pga. indflyvning af insekter. Nettene skal helst fjernes om aftenen eller uden for insekternes flyveperioder, og hurtigt dækkes over igen. I ikke økologisk produktion er det muligt at behandle med kemisk ukrudtsmiddel før dækning eller igennem nettene (Huber, 1989; Davies & Hembley, 1994).

4.4 Billigere insektnet

De høje priser på insektnet er en betydelig hindring for en større udbredelse af anvendelsen af net i både økologisk produktion, men også som alternativ til kemisk bekæmpelse i konventionel produktion. I 2003 er der markedsført et nyt netmateriale fra det engelske firma Gromax (type CC/1 Cabbage & Carrot fly net; Mesh: 1,30 x 1,30 mm), som måske kan hjælpe på det problem. Prisen for CC/1-net er kun det halve af hvad, der er hidtil er solgt Rantai og Bionet for herhjemme. Produktet kan enten købes direkte i England (Gromax International Ltd, web site: www.gromax-int.com)eller gennem en svensk eller dansk forhandler. Avler 2 vil afprøve CC/1-nettet fra Gromax i sin økologiske produktion af blomkål i 2004.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.