Miljøprojekt, 998 – Vandforbrug og forbrugsvariationer

Vandforbrug og forbrugsvariationer

1 Indledning

1.1 Baggrund
1.2 Formål

1.1 Baggrund

IDAs (Ingeniørforeningen i Danmark) norm for "Almene vandforsyningsanlæg", DS 442, angiver et grundlag for dimensionering af forsyningsledninger til drikkevand. DS 442's aktuelle udgave er fra 1988. Dimensioneringsgrundlaget er derfor baseret på de vandforbrug, tekniske muligheder for forbrugsregistrering og databehandlingsværktøjer, der var gældende før 1988.

Der er siden 1988 sket en markant reduktion af vandforbruget inden for alle kategorier af forbrugere, dog særligt inden for husholdningerne.

Reduktionen skyldes en række faktorer, der har været i spil samtidig. Følgende skal nævnes:

Forøgede forbrugsafgifter
Pligt til at installere vandmålere på ejendomsniveau
Udvikling og markedsføring af vandbesparende udstyr
Ændret adfærd hos forbrugerne i forbindelse med vandforbrug

Samtidig tager normen ikke tilstrækkeligt hensyn til, at størrelsen af forskellige forbrugertypers vandforbrug ofte fordeler sig på forskellige tidspunkter af året, ugen og døgnet.

Brug af normen i dag til dimensionering af vandledninger vil derfor medføre risiko for at overdimensionere ledningerne. Dette kan samtidig skabe grundlag for en ringere vandkvalitet ved at forlænge drikkevandets opholdstid i ledningsnettet.

De aktuelle faciliteter til registrering af vandforbrug har samtidig gjort det lettere:

at fjernoverføre store mængder detaljerede forbrugsdata
at lagre data, så der er mulighed for avanceret databehandling, herunder brug af statistiske værktøjer.

Miljøstyrelsen har derfor fundet tiden moden til at revidere det nævnte dimensioneringsgrundlag fra 1988, og med det aktuelle projekt at tilvejebringe nogle af forudsætningerne herfor.

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg – nr. 871 af 21. september 2001 – angiver flere steder under kvalitetskrav til uorganiske sporstoffer i prøver, der er udtaget ved forbrugers taphane, at "Gennemsnitsværdien bestemmes efter en af Miljøstyrelsen anvist metode". Det gælder for flere metaller, bl.a. nikkel.

Metaller kan indgå i visse rørinstallationer og armaturer. Hvis drikkevandet har en lang opholdstid i installationerne, er det påvist, at nogle metaller, herunder kobber og nikkel, kan afgives til vandet i koncentrationer over ønskede grænseværdier. Dette fremgår af Miljøprojektet: "Metalafgivelse til drikkevand", nr. 603, fra 2001.

Som grundlag for at fastlægge ".... en af Miljøstyrelsen anvist metode" har Miljøstyrelsen derfor ønsket at tilvejebringe oplysninger om kritiske opholdstider i etageejendommes vandinstallationer til koldt brugsvand, hvilket det aktuelle projekt omhandler.

1.2 Formål

Det overordnede formål med det aktuelle projekt kan opdeles i to formål svarende til projektets to delprojekter:

1. Tilvejebringelse af forudsætningerne for en revision af dimensioneringsgrundlaget for vandledninger i vandforsyningsnormen DS 442

2. Opstilling af metode til beregning af vandkvaliteten ved forbrugerens taphane til brug for den generelle kontrol af drikkevandets metalindhold.

De tilsvarende direkte formål med projektet er:

1. At tilvejebringe forudsætningerne for en revision af de vandforbrug og forbrugsvariationer, der skal udgøre grundlaget for beregning af dimensionsgivende vandstrømme, som kan bruges til dimensionering af vandforsyningsledninger. Der skal også foretages en vurdering af en fortsat berettigelse af den nuværende norms henvisning til at bruge anvisningerne om dimensionering i normen for vandinstallationer, DS 439, når antallet af boligenheder er mindre end 200.

2. At opstille en model til vurdering af det kolde brugsvands kritiske opholdstider i typiske etageejendommes vandinstallationer, herunder at beregne gennemsnitlige kritiske opholdstider ved brug af modellen.