|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Udarbejdelse af praktiske retningslinier for forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider i landbruget
Bilag 2
Opnået information fra bedriftstjekkene gennemført under projektet ”Indsats mod punktkilder”
Fra 2000 til 2002 blev der gennemført et projekt, hvor der uddannedes lokale landbrugskonsulenter til at kunne rådgive landmænd i håndteringen af pesticider. Til dette formål blev der udarbejdet en
brugervenlig tjekliste til gennemgang af bedrifternes håndtering af pesticider der samtidig fungerer som informationsmateriale. I 2001/02 har landbrugskonsulenter gennemført 2208 bedriftstjek og sendt
oplysninger om de mødte forhold til Landbrugets Rådgivningscenter.
Fra oplysningerne i de modtagne opsamlingsskema kan der tegnes et billede om hvordan pesticiderne bliver håndteret i landbruget.
Påfyldning af sprøjten
Tabel 1: Fyldning ag sprøjten foretages:
| Sted |
Andel i procent |
| Marken |
7,3 |
| Andet bevokset areal end marken |
11,2 |
| Betonbefæstet plads |
38,0 |
| Biobed |
0,1 |
| Grus/stenareal |
48,7 |
Som det ses, sker påfyldning ofte på grus/stenareal. Godt 9 pct. svarer, at fyldningen forgår mindre end 25 m fra brønd eller vandløb. Knap 23 pct. svarer ja til, at der er risiko for, at spild afledes tilkloak.
En tredjedel fylder sprøjten fra vandforsyning uden kontraventil, men knap 9 pct. heraf angiver, at slangen ikke berører vandoverfladen. Knap 2 pct. fylder fra vandløb eller lignende. Godt 40 pct. overvejer
at foretage fyldningen et andet sted.
Tabel 2: Det overvejes at flytte fyldning af sprøjten til:
| Sted |
Andel i procent |
| Befæstet plads med opsamling |
35,2 |
| til opsamlingstank |
2,1 |
| til ajlebeholder |
4,0 |
| til gylletank |
21,4 |
| Marken |
10,7 |
| Andet bevokset areal (græsareal) |
17,3 |
| Biobed |
3,6 |
Flere af landmændene overvejer mere end en mulighed for etablering af vaske-/fyldeplads.
Restsprøjtevæske
Tabel 3: Bortskaffelse af restsprøjtevæske:
| Restsprøjtevæske |
Andel i procent |
| Til gyllebeholder |
16,8 |
| Opsamles/bortskaffes |
4,0 |
| Tømmes ud via bundproppen |
12,7 |
| Fortyndes og anvendes i marken |
78,6 |
Der ses at de fleste landmand forholder sig korrekt og fortynder og anvender restsprøjtevæsken på marken, men der kun ca. 25 pct. der fortynder mere end 50 gange.
Tabel 4: Fortyndingsfaktor af restsprøjtevæske:
| Fortynding |
Andel i procent |
| ikke oplyst |
20,3 |
| 2-5 x |
8,6 |
| 6-10 x |
21,3 |
| 11-20 x |
12,1 |
| 21-50 x |
17,0 |
| 51-100 x |
13,8 |
| >100 x |
6,9 |
Tabel 5: Bortskaffelse af fortyndet restsprøjtevæske:
| Fortyndet restsprøjtevæske |
Andel i procent |
| Tømmes ud i marken |
81,8 |
| Ledes til gyllebeholder |
17,6 |
| Tømmes væske-/fyldepladsen |
7,5 |
Over 14 pct. af de adspurgte landmand overvejer at disponere anderledes over restsprøjtevæsken.
Rengøring af marksprøjten
Tabel 6: Indvendig og udvendig rengøring af sprøjten:
| Vask forgår: |
Andel i procent |
| Indvendig |
Udvendig |
| I marken |
33,5 |
4,6 |
| På andet bevokset areal |
10,5 |
13,1 |
| På betonplads |
36,7 |
43,7 |
| På betonplads uden opsamling |
3,1 |
4,9 |
| På biobed |
0,0 |
0,2 |
| På grus/sten |
20,8 |
33,1 |
| Tæt på brønd/vandløb |
2,7 |
3,7 |
Knap 16 pct. svarer, at der er risiko for at der afledes vaskevand til dræn eller kloak. Knap 31 pct. overvejer at foretage rengøring et andet sted. Fordelingen mellem de forskellige muligheder ligner
fordelingen ved fyldepladser.
Sprøjteudstyr
Over 43 pct. har rentvandstank til vask af hænder. Over 32 pct. har monteret skyllevandstank og af disse har knap 59 pct. tanke med et volumen på mere end 100 liter. På 32 pct. af sprøjterne er der
monteret spuledyse og knap 4 pct. har mulighed for udvendig vask fra skylletank. Kun 2 pct. svarer, at de ikke foretager kontrol af sprøjtens tæthed. Godt 25 pct. af alle landmænd overvejer eftermontering
af ekstraudstyr, det vil sige omkring 40 pct. af dem der har marksprøjter uden skylletank eller rentvandstank.
Andre forhold
Knap 83 pct. af landmændene vurderes at være bekendt med spildevandsproblematikken og 77 pct. vurderes at ville foretage ændringer med hensyn til håndtering af pesticider, hvis der er behov derfor.
På 34 pct. af ejendommene er der egne boringer. Knap 27 pct. af boringerne (202 ejendomme) er undersøgt for pesticider og i 6,4 pct. af de undersøgte boringer (13 ejendomme) blev der fundet
pesticider. På knap 84 pct. af alle ejendomme anvendes der bekæmpelsesmidler på gårdspladsen.
Generelle forhold
Sammenlignes størrelsen af de undersøgte bedrifter med tallene fra Danmarks Statistik 2000, må det konkluderes, at store bedrifter er overrepræsenteret i undersøgelsen. Specielt de små bedrifter (<50 ha)
er underrepræsenteret, mens bedrifter med en størrelse over 50 ha er overrepræsenteret.
Tabel 7: Størrelsesfordeling af besøgte bedrifter:
| Areal i drift |
Andel i procent |
| Undersøgelsen |
Danmarks Statistik |
| <10 ha |
1 |
17 |
| 10-50 ha |
27 |
50 |
| 50-100 ha |
35 |
20 |
| 100-200 ha |
26 |
10 |
| > 200 ha |
10 |
3 |
Det ser ud til at bedrifter med svinehold er overrepræsenteret (40 pct. af alle tjekkede ejendomme) mens rent planteavl (24 pct.) er underrepræsenteret.
På over 81pct. af de 2208 bedrifter findes der en gylle- eller ajlebeholder.
Konsulenternes erfaringer
Telefoninterviews med 20 konsulenter viste, at det generelt har været svært at få landmænd til at tilmelde sig til rådgivningen uden en personlig henvendelse. De kontaktede landmænd har til gengæld været
villige til at deltage. Villigheden har været proportional med konsulenternes eget engagement og overbevisning om nytten af projektet.
De fleste landmænd opfattede ”tjekket” som positiv rådgivning og konsulenterne mener, at den har medført ændringer i landmændenes håndtering af bekæmpelsesmidler. Det er mange gange kun små ting
landmændene ændrer, men det bryder med vanetænkning.
De fleste konsulenter mener at tjekket har en høj værdi fordi:
- det sætter fokus på emnet
- ændrer landmandens adfærd
- der er noget der kan forbedres på næsten alle bedrifter
- det er anonymt og giver erhvervet indsigt i forholdene
- man får meget miljø for pengene
Det er ofte mangelen af effektive retningslinier til indreting af fylde-/vaskepladser og klare regler der er accepteret af myndighederne, der afholder landmænd i, at foretage konkrete forbedringer.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.
|