| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udarbejdelse af praktiske retningslinier for forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider i landbruget

Bilag 4

Anbefaling vedrørende opsamling af pesticidholdigt vaskevand i gyllebeholder

Indhold:

1. Baggrund

2. Regler for håndtering af pesticider på landbrugsbedrifter

3. Byggeblad

4. Redegørelse vedrørende afledning af pesticidholdigt vaskevand til gyllebeholder

• 4.1 Risiko for spild af aktivstof
•    4.1.1 Risiko for spild ved påfyldning af vand
•    4.1.2 Risiko for spild ved påfyldning af bekæmpelsesmiddel
•    4.1.3 Risiko for spild ved indvendig rengøring
•    4.1.4 Restsprøjtevæske
•    4.1.5 Risiko for spild ved udvendig vask</li>
•    4.1.6 Risikovurdering af tilledning fra befæstede pladser til gyllebeholder
• 4.2 Vaskevand og spild ledes til gyllebeholder
•    4.2.1 Vurdering af risikoen for miljøet
•    4.2.2 Vurdering af risikoen for afgrøder
• 4.3 Ved uheld på pladsen

5. Konklusion

1. Baggrund

Håndteringen af bekæmpelsesmidler og sprøjtevæske før og efter sprøjtearbejdet i marken kan føre til såkaldte punktkildeforureninger. Punktkilder opstår typisk ved: 1) spild af bekæmpelsesmiddel ved påfyldning, 2) uhensigtsmæssig bortskaffelse af restsprøjtevæske og koncentreret bekæmpelsesmiddel, 3) rengøring af marksprøjte, eller 4) uheld. Undersøgelser (f.eks. Seel et al., 1996; Fischer et al., 1998; Frede et al., 1998; Storstrøms Amt, 1999; Kreuger, 1999) viser, at punktkildeforureninger kan være væsentlige bidragsydere til de pesticider, der forekommer i vandløb, og at punktkilder udgør en risiko for, at grundvand og lokale drikkevandsforsyninger forurenes. Hvis der i drænvand, i vandløb eller under vaskepladser findes høje koncentrationer af pesticider, er det en indikation for en punktkilde.

Erfaringerne fra projektet ”Indsats mod punktkilder” viser, at pesticider håndteres på uegnede arealer (grus-, stenbelagte arealer, arealer uden opsamling eller arealer med afløb til uegnede recipienter) på op til 50 % af alle landbrugsbedrifter. I rådgivningen anbefales bl.a., at der indrettes befæstede vaske-/fyldepladser med opsamling. Der findes i dag ikke officielle retningslinier for hvordan sådanne pladser skal indrettes. Hvis en landmand vil bygge en vaskeplads, fører dette derfor ofte til en tidskrævende sagsbehandling, der kan være forskellig fra kommune til kommune. Landbrugets Rådgivningscenter har også kendskab til sager, hvor myndighederne har anbefalet uhensigtsmæssige løsninger (f.eks. tilledning til kloak). Det er derfor målet, at nærværende materiale vedrørende etablering af vaskeplads med tilledning af vaskevand til gyllebeholder kan bidrage til en ensartet og smidig sagsbehandling.

Anbefalinger og risikovurdering er foretaget som en del af projektet ”Små vandforsyninger” under projektledelse af Danmarks JordbrugsForskning. Redegørelsen omfatter ikke anvendelse af biobede, fyldning og vask i marken eller andre løsninger. Anbefalinger vedrørende disse muligheder for håndtering af pesticider på landbrugsbedrifter vil blive givet, når projektet ”Beskyttelse af små vandforsyninger mod forurening ved håndtering af pesticider” er afsluttet.

2. Regler for håndtering af pesticider på landbrugsbedrifter

1. Der findes ikke særlige regler for indretning og brug af vaskepladser til sprøjter eller maskiner generelt.
2. Os bekendt eksisterer der ikke regler, der forbyder vask af sprøjter på støbt vaskeplads, eller andre typer vaskepladser, hvor vandet ikke opsamles.
3. Generelt gælder dog:
   
   • Stoffer eller produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund må ikke nedgraves, udledes eller oplægges på jorden, eller afledes til undergrunden. Efter Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven), Kapitel 3, § 19.
   • Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Miljøbeskyttelsesloven, Kapitel 4, § 27
4. Det kræver en kommunal tilladelse at etablere en støbt vaskeplads til maskiner.
5. Vaskevand fra vaskepladser karakteriseres som spildevand (Bekendtgørelse om spildevandstilladelser, §4, efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, nr. 501).
6. Ansøgning om tilladelse til udledning af vaskevandet til dræn, vandløb eller havet skal indsendes til kommunalbestyrelsen jf. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser, §13. Tilladelsen dertil giver enten kommunen eller amtet, Bekendtgørelse om spildevandstilladelser §14 og §15. Tilledning til kloak kræver en tilladelse fra kommunen jf. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser, §9 og §10.
7. Udspredning af vaskevand på marken kræver en amtslig tilladelse som beskrevet i §34, Bekendtgørelse om spildevandstilladelser.

3. Byggeblad

Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter har udarbejdet et byggeblad for vaskeplads til landbrugsmaskiner, som kan anvendes til vask af traktorer og markredskaber, herunder marksprøjter. Vaskepladsen etableres med sandfang og olieudskiller. Spildevandet ledes herefter til gylletank. Landbrugets Byggeblade udgives og revideres af Landskontoret for Bygninger og Maskiner og har udbredt anvendelse i landbruget ved ansøgninger om etablering af bygningsanlæg.

Landskontoret for Planteavl har forsynet byggebladet med en vejledning om drift af en sådan plads og hvilke forholdsregler der bør overholdes (Forholdsreglerne i vejledningen er anvendt som forudsætning for nedenstående risikovurdering).

Desuden har Landskontoret for Planteavl i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, COWI og Hardi International udarbejdet en redegørelse vedrørende afledning af pesticidholdigt vaskevand til gyllebeholder, herunder en risikovurdering for påvirkning af miljø og afgrøder. Risikovurderingen gælder for tilfælde, hvor det opsamlede vaskevand tilledes gyllebeholderen og udbringes med gylle til afgrøder.

Materialet anvendes som udgangspunkt ved ansøgninger om etablering af vaskeplads med opsamling til gyllebeholder, men kan naturligvis suppleres med oplysninger om stedspecifikke forhold.

4. Redegørelse vedrørende afledning af pesticidholdigt vaskevand til gyllebeholder

Redegørelsen beskriver, hvor store pesticidmængder der kan forventes opsamlet, når en støbt vaskeplads med opsamling af vaskevand anvendes som påfyldningssted og vaskeplads for marksprøjter. På baggrund af de forventede pesticidmængder er der foretaget en risikovurdering for udbringning af vaskevandet, dels for miljøet og dels for afgrøderne.

I det følgende skelnes der mellem minimidler som anvendes med 20-50 gram aktivstof pr. ha og andre midler, som anvendes med 200-3.000 gram aktivstof pr. ha.

4.1 Risiko for spild af aktivstof

Når der håndteres bekæmpelsesmidler og vaskes sprøjteredskaber, må man regne med, at der spildes små mængder aktivstof. Spildet stammer hovedsagelig fra følgende aktiviteter:

• Påfyldning af vand og bekæmpelsesmiddel
• Indvendig og udvendig vask af marksprøjter
• Tømning af sprøjter med mere eller mindre fortyndet restsprøjtevæske.

4.1.1 Risiko for spild ved påfyldning af vand

Der kan ske spild ved overskumning eller ved overløb af sprøjtebeholder samt ved dryp fra utætheder på marksprøjten. Et spild af opblandet sprøjtevæske under påfyldning vil i de fleste tilfælde ligge i størrelsen fra ingenting til få gram aktivstof (under 10 gram) pr. sprøjtedag, når der ikke er tale om egentlige uheld. Der findes ikke undersøgelser, som dokumenterer dette, men det vurderes, at størrelsen af et spild normalt er lavt (under 1-2 gram). Et gennemsnitslandbrug på 70 ha med planteavl, vil typisk fylde sprøjten 25 gange på en sprøjtesæson. Antallet afhænger af afgrødevalg, sprøjteteknik, bekæmpelsesbehov samt sprøjtens kapacitet. Gennem en sprøjtesæson skønnes det samlede spild at ligge mellem 0 og 50 gram aktivstof, idet det forudsættes, at større spild ved egentlige uheld opsamles og bortskaffes.

4.1.2 Risiko for spild ved påfyldning af bekæmpelsesmiddel

Ved påfyldning kan bekæmpelsesmidlet spildes på jorden ved stænk fra dunken. I engelske undersøgelser er der målt 0,01 – 1 gram spild ved stænk på hænder. Spildet blev oftest målt til 0,01 gram (Glass et al., 2002). Der skal også regnes med et vist spild ved åbning af dunken og under skylning. Når det drejer sig om et minimiddel, der eksempelvis tilsættes som tabletter eller vandopløselige poser, er risikoen for spild minimal. Spildet vil her primært kunne forekomme ved overløb eller overskumning som nævnt ovenfor.

Alle nye marksprøjter er påmonteret fyldeudstyr, som giver optimale ergonomiske forhold under fyldningsarbejdet. Det må antages, at dette bidrager væsentligt til at minimere risikoen for spild under påfyldning. Endvidere er der gennem årene sket en stadig forbedring af emballagen.

Det skønnes ligesom ved påfyldning af vand, at størrelsen af spild vil være lille (0,1-2 gram). Med 25 fyldninger pr. sæson kan dette føre til mellem 2,5 til 50 gram spild af aktivstof gennem en sæson.

4.1.3 Risiko for spild ved indvendig rengøring

Efter endt sprøjtning vil der på indersiden af sprøjtebeholderen sidde rester af bekæmpelsesmiddel, enten som dråber af opløst sprøjtevæske eller adsorberet til beholderens væg. Adsorptionen vil variere med det anvendte middel og tilsætning af additiver til sprøjtevæsken. Italienske undersøgelser viste for en bestemt sprøjtetype (1000 l), at der sad omkring 1,5 gram aktivstof på beholderens indre overflade (Balsari et al., 2002). Mængden af aktivstof på sprøjtens indervægge antages, alt efter sprøjtens størrelse, at ligge mellem 0,4 og 6,0 gram.

4.1.4 Restsprøjtevæske

I en sprøjte vil der efter endt sprøjtning være en rest af sprøjtevæske, der ligger i den fordybning, hvor sprøjtevæsken bliver suget op (sumpen) samt i pumper og rørsystem. Denne rest udgør i almindelighed mellem 10 og 50 liter for en sprøjte.

Hvis der regnes med anvendelse af 1000 gram aktivt stof pr. ha og 150 liter sprøjtevæske pr. ha, fører det til 6,7 gram aktivstof pr. liter sprøjtevæske. I de fleste tilfælde vil der i den ”tomme” sprøjte forblive omkring 10 liter restsprøjtevæske i sumpen og op til 40 liter i pumpe og slanger plus resten adsorberet til den indre overflade. Med ca. 7 gram aktivstof pr. liter er der op til 350 gram aktivstof tilbage i den ”tomme” sprøjte.

På sprøjter med skyllevandstank vil anvendelse af den anbefalede procedure for indvendig rengøring fortynde denne rest til minimum 1/50 af startkoncentrationen (7 gram pr. liter), dvs. til 0,14 gram aktivstof pr. liter. Med 1 til 10 gange indvendig rengøring pr. sæson, bidrager denne aktivitet således med 1,4 til 14 gram aktivstof pr. sprøjtesæson, hvis man regner med 10 liter restsprøjtevæske. Finder der ikke fortynding sted i marken, vil den udtømte mængde af aktivstof i 10 liter restsprøjtevæske være 67-670 gram pr. sprøjtesæson (eller op til 350-3500 gram, hvis slanger og pumper også tømmes). Skyllevandstank findes på ca. 40% af de eksisterende sprøjter, men er standardudstyr på alle nye sprøjter. Brugere af sprøjter uden skyllevandstank må foretage fyldning med rent vand på fyldepladsen og efterfølgende tømme sprøjten på det sprøjtede areal eller et andet areal med en afgrøde, som tåler resterne.

4.1.5 Risiko for spild ved udvendig vask

Efter en sprøjtning vil der typisk være adsorberet en mængde bekæmpelsesmiddel på ydersiden af sprøjte og traktor. For ”ikke-minimidler” svarer mængden typisk til mellem 0,5 g og 5 gram aktivstof. Der vil typisk være tale om en procentdel af den udsprøjtede mængde. Ved behandling af 1 ha vil det ca. være 0,05% af den udsprøjtede mængde aktivstof, svarende til 0,5 g/ha hvis man udsprøjter 1.000 g pr ha(Jensen, 2002).

For et minimiddel forventes mængden at være en faktor 10-100 lavere. Mængden der afsættes på sprøjte og traktor vil afhænge af sprøjtearbejdets omfang, midlets evne til at adsorbere, sprøjtetype, dysetype og vind/turbulens. Den afvaskede mængde aktivstof fra ydersiden af sprøjten skønnes at være mellem 5 og 100 gram gennem en sprøjtesæson ved sprøjtning af 10 til 200 ha.

4.1.6 Risikovurdering af tilledning fra befæstede pladser til gyllebeholder

Den samlede belastning fra spild fra påfyldning og fra ind- og udvendig vask for ”ikke minimidler” kan opgøres til mellem 10 og 220 gram aktivstof pr. år (tabel 1). For minimidler vil spildet være 50 gange mindre.

Tabel 1. Spild fra aktiviteter på en vaske- og fyldeplads over en sæson

*) Mængden er beregnet under forudsætning af, at restsprøjtevæsken er fortyndet 50 gange.
**) Mængden kan blive væsentligt større, hvis retningslinierne for indvendig rengøring (fortynding) ikke er overholdt

4.2 Vaskevand og spild ledes til gyllebeholder

Der findes i Danmark i dag ca. 38.000 gyllebeholdere hvoraf 30.000 er i anvendelse. På en del ejendomme findes to eller flere gyllebeholdere (Skov- og Naturstyrelsen, 2000). I 2000 var der således gyllebeholdere i brug på 17.614 af de 54.541 landbrugsejendomme (Danmarks Statistik, 2000). Mere end 15.000 gyllebeholdere er bygget i perioden 1990-2000, og gennemsnitsstørrelsen for nybyggeriet er i den periode steget fra 910 m³ til 2.210 m³. Ved nybyggeri er beholderne i dag sjældent under 1.000 m³. Da gyllebeholdere har en levetid på omkring 25 år, betyder det, at små beholdere under 1.000 m³ efterhånden forsvinder. (Teknologisk Institut, Byggeri, 2001)

Der findes stadig ældre ajlebeholdere, som ikke længere anvendes til opsamling af ajle. Det formodes, at tilstanden af disse gamle beholdere er meget forskelligartet, således at der ikke er garanti for tæthed. Tilledning af vaskevand med indhold af bekæmpelsesmidler bør derfor ikke tillades til ældre ajlebeholdere.

I tabel 2 er vist de koncentrationer af bekæmpelsesmidler, der i normale og værste tilfælde vil forekomme i en gyllebeholder, som modtager spild fra påfyldning og vaskevand fra sprøjten. Tillige gives en vurdering af ”doseringen”, når gylle indeholdende bekæmpelsesmiddelrester udspredes på marken. Der er gjort et meget konservativt valg med hensyn til størrelse af gyllebeholder. Jo større gyllevolumen er, jo lavere vil koncentrationen af bekæmpelsesmidlet, der er opblandet i gyllen naturligvis være.

Det forventes ikke, at der forekommer væsentlig nedbrydning af kemikalier i gyllen. I en svensk undersøgelse var halveringstiden for de fleste testede bekæmpelsesmidler mellem et halvt og et år. For glyphosat var halveringstiden eksempelvis ca. 2 år.(Torstensson et al., 2001)

Tabel 2. Tilledning af vaskevand/spild til gyllebeholder og markdosering.

Der er flere forhold der gør, at doseringen af aktivstof ved udbringning af gyllen normalt vil være betydelig lavere:

• der vil ofte være sammenhæng mellem størrelsen af gyllebeholder og sprøjteintensitet på bedriften, således at små beholdere ofte findes på små bedrifter, der sprøjter mindre.
• det drejer sig oftest om gyllebeholdere over 1.000 m³.
• der er oftest tale om mindst 5-15 forskellige aktivstoffer i stedet for ét.
• Minimidler leveres ofte som tabletter eller vandopløselige poser, hvilket stort set eliminerer spild af koncentreret produkt.
• Ofte vaskes sprøjten kun 1-2 gange årligt.

4.2.1 Vurdering af risikoen for miljøet

I betragtning af de lave totalmængder af bekæmpelsesmiddel der normalt vil blive udbragt med gyllen og den meget lave dosering af aktivstof på marken i forhold til den af Miljøstyrelsen godkendte normaldosering, vurderes det, at bekæmpelsesmidler, der udbringes på marken med gyllen, ikke udgør et miljømæssigt problem. De stramme regler for hvornår gyllen må udspredes og de gældende kvælstofkvoter sikrer endvidere, at der er sikkerhed for en jævn fordeling på et stort areal.

4.2.2 Vurdering af risikoen for afgrøder

Der er en potentiel risiko for, at bekæmpelsesmidler kan gøre skade på afgrøder, når gyllen udbringes. I praksis drejer det sig kun om sulfonylureamidler (dvs. minimidler som for eksempel Express og Ally), der udbringes på roer og raps. For følsomme afgrøder nævnes en effektgrænse på 0,4 ppm for sulfonylureamidler (Read og Taylor, 1998). Som beregnet i tabel 2, er de udbragte doseringer for minimidler (0,009 mg/l = 0,009 ppm) i praksis så lave, at man vil ligge langt under de koncentrationer, hvor skade på afgrøder forekommer. Fremover tillades bredspredning af gylle ikke, og gyllen skal nedfældes eller udlægges med slanger, hvilket reducerer risikoen for afgrødeskade yderligere, idet bladoptagelse stort set bliver elimineret.

Sulfonylureamidler (metsulfuron og chlorsulfuron) kan have jordeffekt. Meget følsomme afgrøder som roer og løg tåler kun mellem 0,1-0,3 ppb i jordvæsken, mens de fleste afgrøder, herunder kornarterne, tåler mellem 20 og 100 ppb (Beyer et al., 1988). Når der spredes 0,25 gram aktivstof pr. ha fører dette til 0,25 g pr. dm². Hvis der regnes med et vandindhold på 20 % i jorden, bliver koncentrationen ca. 0,6 g pr. liter i jordvæske i de øverste 20 cm jord. Dette giver en koncentration på 0,6 ppb i jordvæsken. Derved kan koncentrationerne fra regneeksemplet i det værste tilfælde overskride effektgrænsen. Dette gælder dog kun hvis man antager, at alt aktivstof frigives fra gylle til jordvandDer anvendes i dag støbte vaskepladser på en del landbrugsejendomme, hvorfra man leder bekæmpelsesmidler til gyllen i de mængder som fyldning og vask afstedkommer. På trods af dette er der kun få kendte eksempler på, at denne praksis har givet skade på afgrøder efter gylleudbringning.

Landbrugets Rådgivningscenter har kendskab til to eksempler på afgrødeskade:

I det ene tilfælde blev ca. 50 l sprøjtevæske (dosering 150 l/ha) indeholdende minimidlet Ally tilledt en ajlebeholder med højst 500 m³ ajle. Det svarer til 5-10 g af aktivstoffet metsulfuron-methyl. En efterfølgende udbringning af ajle på roer før såning, svarende til ca. 1 g/ha, bevirkede, at roerne på en del af marken blev gullige og væksten midlertidigt hæmmet. På en lille del af marken (ca. ½ ha), der ikke havde fået staldgødning i efteråret, blev der udbragt dobbelt mængde. Roerne i denne del af marken var tydeligt mere skadet. En del af de skadede roer genvandt normal vækst senere på sæsonen. (Leif Thyssen, 2002)

I det andet tilfælde blev vaskevandet opsamlet i en gammel ajlebeholder på ca. 15 m³. Før udtømning blev der pumpet gylle i beholderen, så den var fuld. Indholdet blev ved en fejl spredt på et lille areal (ca. ½ ha) på roemarken. Gyllen med vaskevandet blev ulige spredt, så der var striber, hvor det tydeligt kunne ses på roerne. Roerne kom sig formodentlig ikke over skaden. Status i juni var, at roerne var halvt så store og violet farvet. Landmanden brugte en del Ally og har formodentlig ikke fortyndet restsprøjtevæsken. (Erling Falch, 2002)

4.3 Ved uheld på pladsen

Der kan ske uheld på pladsen under håndteringen af bekæmpelsesmidler. F.eks. betyder en væltet dunk eller en sprøjteslange, der springer læk, at mængden af aktivstof der ledes til gyllebeholderen kan forøges med en faktor 10-50. Ofte vil et uheld kunne begrænses ved en hurtig indsats, hvor forureningen f.eks. kun når gyllebeholderens fortank. Et større spild på en støbt plads med opsamling vil dog i alle tilfælde være miljømæssigt langt mindre risikabelt end et tilsvarende spild på marken eller andre typer fylde-/vaskepladser. Efter et uheld bør mængden af spildt pesticid estimeres og der skal beregnes en koncentration i den kontaminerede gylle.

I tilfælde af uheld med forurening af gyllen til følge, bør landmanden nøje overveje på hvilke typer marker og eventuelle afgrøder, udbringning af gyllen kan ske. Det gælder i særdeleshed uheld med sulfonylureamidler. Før udbringning af påvirket gylle, bør amtet som den godkendende myndighed kontaktes.

5. Konklusion

Flere forhold gør, at den mængde bekæmpelsesmiddel, der aktuelt forekommer i en gylletank , kan være noget mindre og koncentrationerne lavere end de beregnede eksempler. Det vil sige at doseringen af det enkelte middel vil være væsentligt lavere, når det udbringes på marken.

Med baggrund i de beregnede koncentrationer der vil findes i gyllen efter opsamling fra en støbt vaskeplads er det sandsynliggjort, at spredning på markerne ikke vil udgøre en fare for miljøet. Med hensyn til beskyttelse af miljøet (dvs. forebyggelse af punktkildeforureninger ved spredning af pesticider fra vaskepladsen til grundvand og vandløb), anses støbte pladser med opsamling som hensigtsmæssige og sikre. Metoden er en markant miljømæssig forbedring sammenlignet med de grus- og stenbelægninger, hvor fyldning og vask af sprøjteudstyr ellers ofte foregår.

Litteratur

Balsari, P., Murucco, P. og Tamagnone, M., 2002. Inside cleaning of sprayers: new European standard proposal and firs results. International Advances in Pesticide Application, Aspects of Applied Biology, 66: 33-38

Beyer, E.M. Jr., Duffy, M.J., Hay J.V. og Schlueter D.D., 1988. Sulfonylureas. Chapter 3 in: Herbicides: Chemistry, Degradation and mode of action, Volume 3 (edited by Kearny, P.C. and Kaufman, D.D.), Marcel Dekker Inc., New York, USA, 117-189

Cooper, S.E. and Taylor, W.A., 1998. Some Factors that may infuence rate of accumulation and final quantity of pesticide deposits on external surfaces of arable crop sprayers. Managing Pesticide Waste and Packaging, BCPC Symposium Proceedings, 70: 203-210

Falch, E., 2002. Personlige kommunikation. Du Pont Danmark ApS. Skøjtevej 26, 2770 Kastrup

Fischer, P., Hartmann, H., Bach, M., Burhenne, J., Frede, H.G. und Spiteller, M., 1998. Reduktion des Gewässereintrags von Pflanzenschutzmitteln aus Punktquellen (Reduction of pesticide pollution in surface waters by advisory measures). Gesunde Pflanzen, 50, 5: 148-152

Franz, J.E., Mao, M.K. and Sikorski, J.A., 1997. Glyphosate: a unique global herbicide. American Chemical Society Monograph, 189.

Frede, H.G., Fischer, P. and Bach, M., 1998. Reduction of herbicide contamination in flowing waters. Zeitschrift für Pflanzenernährung und Bodenkunde, 161: 395-400

Glass, C.R., Gilbert, A.J., Mathers, J.J., Lewis R.J., Harrington P.M. og Perez Duran, S., 2002. Potential for operator and environmental contamination during concentrate handling in UK agriculture. International Advances in Pesticide Application, Aspects of Applied Biology, 66: 579-386

Jensen, P.K., 2002. Personlige kommunikation. DJF, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse

Kreuger, J.,1998. Pesticides in stream water within an agricultural catchment in southern Sweden, 1990-1996. The Science of the Total Environment, 216: 227-251

Kreuger, J., Peterson, M. and Lundgren E., 1999. Agricultural inputs of pesticide residues to stream and pond sediments in a small catchment in southern Sweden. Bulletin of Environmental Contamination and Toxicology, 62: 55-62

Nilsson, E., 2002. Personlige kommunikation. Visavi AB, Glimmervägen 6, S-224 78 Lund, Sverige.

Read, M.A. and Taylor, W.A., 1998. A preliminary investigation into the effectiveness og decontamination methods on the residues of amidosulfuron , used alone and in mixtures from polyethylene sprayer tanks. Managing Pesticide Waste and Packaging, BCPC Symposium Proceedings, 70: 107-113

Seel, P., Knepper, T.P., Gabriel, S., Weber, A. und Haberer, K., 1996. Kläranlagen als Haupteintragspfad für Pflanzenschutzmittel in ein Fliessgewässer – Bilanzierung der Einträge (Sewage Works as the Main Source of Pesticides in Surface Water – Balance of Entry). Vom Wasser, 86: 247-262

Skov og Naturstyrelsen, 2000

Thyssen, L., 2002. Personlig kommunikation. Vestjysk Landboforening, Vasevej 37, 6950 Ringkøbing.

Teknologisk Institut, Byggeri, 2001. 10 års beholderkontrollen. Teknologisk Institut, Byggeri, Postboks 141, DK-2630 Taastrup

Torstensson, L., Börjesson, E., Sundin, P., Kylin, H. og Ramberg, Å., 2001. Långsam nedbrytning av bekämpningsmedel i flytgödsel. FAKTA Jordbruk, SLU, Nr. 20, 2001.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.