| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udarbejdelse af praktiske retningslinier for forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider i landbruget

Bilag 7

7. Kvalitetssikring,

Bent Bromand:

7.1 Indledning

Skema med de praktiske retningslinier for kvalitetssikring er udarbejdet og på mødet den 26/9 2002 er det besluttet, at de ansvarlige for både projektet og de enkelte projektdele fremsender forsøgsplaner og hovedlinier for projektdelene med metodebeskrivelse og en beskrivelse af, hvordan man vil sikre kvaliteten i det, man foretager sig, og en beskrivelse af de ting, der skal anvendes i det.

Til ledere af projekter og delprojekter!
De information som skal anvendes i forbindelse med kvalitetssikring er følgende:

1. Forsøgsplaner
2. Metodebeskrivelser
3. Hvilke tiltag man har tænkt sig at gøre for at sikre sig mod fejl

Det tilsendte materiale vil blive anvendt til at sikre at det praktiske arbejde stemmer med oplægget. Opfylder man, hvad man har lovet i projektbeskrivelsen, foreligger der en detaljeret beskrivelse og er det, der skal anvendes til rådighed.

Der er 3 hovedregler en eksperimenter altid skal have i baghovedet:

1. Hvor er der mulighed for, at der kan ske fejl?
2. Hvordan sikrer jeg mig imod, at der laves fejl?
3. Hvordan kan jeg kontrollere, om der er lavet fejl?

Nedenfor nævnes opgaverne og de som er ansvarlige for de enkelte dele:

7.2 Bemærkninger

7.2.2. Påfyldning af sprøjter

De nævnte punkter bliver behandlet igennem en spørgeskemaundersøgelse, hvor man indsamler og bearbejder viden, eller vurderer forskellige muligheder for beredskab og afværgeforanstaltninger med henblik på rådgivning til praksis.

Spørgeskemaundersøgelsen er afsluttet, og der er derfor ingen mulighed for ekstra kvalitetssikring af spørgsmålene.

7.2.3 Afsætning og rengøring

I den tilsendte projektbeskrivelse (616/03) er formålet meget klart, men selve beskrivelsen er uklar.
Hvordan sikrer man sig, at der ikke sidder gamle rester af sprøjtemidler på sprøjten, når man starter sine forsøg?
Hvordan klargør man kørebanen til de stillede krav?
”Ved testen køres der 10 minutter indtil sprøjten er tom”. Køres der i 10 minutter eller køres der til sprøjten er tom?
Procedure 2 er meget kortfattet og upræcist formuleret. Skyllevandet fyldes i tanken i 3 lige store portioner og udsprøjtes under fortsat kørsel. Hvad menes der?
Ved vask anvendes ”en renser” ved 6 bar og en vandmængde på 4 l/min i 10 minutter. Hvordan sikrer man sig, at den fungerer korrekt, bliver den kalibreret før brug?
Hvordan renses poolen mellem 1. og 2. vask?
Hvilken betydning har vindhastigheden? Hvad sker der, når det er vindstille? Skal der være en minimal vindhastighed?

Beskrivelsen af test 1 i (617/03) er utilfredsstillende. I beskrivelse af metodikken skal alle data vedrørende teknik, udstyr, sprøjteteknik, midler, doseringer, vandmængde og registreringer nøjagtig beskrives!
Hvorfor anvendes der en 12,5 m sprøjte i det ene forsøg og en 12 m sprøjte i det andet forsøg?

Konklusion:
Beskrivelsen er uklar og mangelfuld og der er tænkt meget lidt på kvalitetssikring. Beskrivelsen af metodikken skal være sådan, at det ikke kræver specialist viden for at forstå den.

7.2.4 Spild og bortskaffelse

For punkt 4 angives, at der vil blive udført tests, der skal supplere den eksisterende viden om restmængder. Hvad tænker man på, foreligger der en praktisk metodebeskrivelse?

I spørgeskemaundersøgelsen er det vigtigt at se på, om de indberettede data er korrekte og at foretage en kritisk vurdering af data.

7.2.5 Udstyr og anbefalinger til udstyr

Ingen bemærkninger

7.2.6 Biobede

Fuldskala biobede

• Hvilke overvejelser har man i forbindelse med opbygning af en prototype af biobedet gjort sig med hensyn til anbefaling af en type, som kan anbefales til praksis?
• Det fremgår, at biobedet primært skal anvendes ved fyldning og vask af sprøjter. Foregår vask af sprøjter altid med sammenfoldet sprøjtebom? I modsat fald vil en del af sprøjtebommen rage ud over biobedet, når dette er 4 x 4 m. 4 x 4 m er anvendt ved beregning af den totale mænge spagnum anvendt i Danmark i 15.000 anlæg. Bilag 7.
• I beskrivelsen af opbygning af biobedet omtales et reservoir på 150 cm (diameter) x 180 cm. I journalen omtales en tønde og en brønd. Hvordan indgår disse to beholdere i opbygningen?
• På side 6 anføres tabel 3, og på side 10 tabel 1 om den samme tabel. Det var måske rigtigst at bibeholde tabelnumrene fra ”Rapport vedrørende Forberedelsesfasen”, som det er gjort med henvisningen til bilag 7 på side 4.
• Hvad betyder henholdsvis 1, 2 eller 3 krydser i tabel 3?
• På hvilken baggrund vil man give anbefalinger til, hvorledes jorden bortskaffes?
• Journalen er særdeles værdifuld, da alle aktiviteter konsekvent er anført. Opbevares der en kopi af journalen på et sikkert medium?
• Der må foreligge en eller anden plan for, hvornår alle aktiviteterne skal finde sted. Det var måske en ide at anføre et eller flere skemaer f. eks. med datoer for, hvornår udtagning af prøver skal ske, for ikke at glemme nogen.
• Man måler biologisk aktivitet under et, men hvorfor ser man ikke på den mikrobiologiske side af sagen f. eks. om der sker en afgørende opformering af pesticidnedbrydende bakterier evt. svampe?

Risiko for større spild af pesticider på biobedet

• Det opgravede materiale henlægges på en presenning, som har en sådan størrelse, at den kan bruges til overdækning ved større mængder nedbør. Ifølge PHP er det ikke realistisk at skulle overdække ved nedbør, enten skal bunken ligge overdækket hele tiden, eller den skal ikke overdækkes. Hvad har man så tænkt sig at gøre og hvorfor?

Danske erfaringer med biobede

• Problemanalysen er blevet meget grundigt behandlet igennem forberedelsesfasen , hvor især LFA analysen har været et værdifuldt hjælpemiddel. LFA analysen er værdifuld for at sikre, at der bliver lagt vægt på de rigtige forhopld, og at vigtige problemstillinger ikke overses.

Konklusion:

• Projektet er særdeles vel forberedt, og der er ingen væsentlige kritiske forhold fundet ved gennemgangen af de tilsendte forsøgsbeskrivelser. Derimod er der anført en række spørgsmål, som måske har deres grund i min manglende indsigt i de specielle forhold, der indgår i projektet. Det er min opfattelse, at man har været meget omhyggelig med at få alle væsentlig parametre belyst.
• Vær opmærksom på muligheder for at fortsætte indsamling af data fra biobedet efter projektets afslutning. Det må for en mindre indsats kunne give værdifulde erfaringer og resultater i mange år.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.