| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udarbejdelse af praktiske retningslinier for forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider i landbruget

Bilag 11

Opgørelsen af spørgeundersøgelsen til kommuner og amter vedrørende deres praksis ved forureninger med pesticider og håndtering af pesticidaffald.

Der blev sendt spørgeskemaer til 50 kommuner i alle størrelser fra alle af landets regioner og til alle amter.

Kommunernes svar

Der blev modtaget svar fra 35 kommuner, dvs. 70% af de udsendte skemaer blev returneret.

Spørgsmål vedrørende bortskaffelse af emballage og pesticidrester

1. Hvordan modtager kommunen tømt pesticidemballage fra landbrugsbedrifter ?

7 kommuner svarer, at de har en særlig indsamlingsordning for kemikalier og to kommuner, at de har en tømningsordning for landbruget. I 5 kommuner hentes affaldet mod bestilling (f.eks. miljøbil). I tre kan emballagen returneres til grovvareselskaberne og en kommune har en årlig indsamling.

2. Tages der særskilt betaling for at modtage pesticidemballage?

Der er kommuner der har svaret både ja og nej til spørgsmålet, pga. at i de fleste kommuner findes ordninger, hvor det er gratis at aflevere affald under en vis mængde, f.eks. mindre en 50-200 kg/år. Der, hvor der tages særskilt betaling for at modtage pesticidemballage ligger prisen mellem 1-11 kr./kg, dog oftest omkring 9,00 kr./kg, eller mellem 160-275 kr. pr. sæk eller container. Nogle få kommuner opkræver et fast årligt gebyr.

3. Landmanden kan være i besiddelse af forældede og skadede sprøjtemidler eller andre former af pesticidrester. Hvordan bortskaffes disse?

I de fleste kommuner gælder de samme tilbud for pesticidrester som for tom emballage.

4. Tages der særskilt betaling for at modtage pesticidrester?

Igen gælder, at det i mange kommuner er gratis, at aflevere til modtagestation, hvis mængden holder sige under en vis grænse. Priserne varierer mellem 6,45-18,75 kr./kg, er dog oftest omkring 9,00 kr./kg og afhænger af ordningen der benyttes.

5. Har kommunen planer om at indføre specielle indsamlingsordninger (f.eks. miljøsække/ containere) for pesticidemballager/pesticidrester?

13 kommuner eller 37 % supplerer, at de allerede har indført sådan en ordning.

Spørgsmål vedrørende landbrugsbedrifternes kemikalieopbevaring

6. Hvor ofte fører kommunen tilsyn med landbrugsbedrifternes kemikalieopbevaring?

I de fleste kommuner er tilsynet af kemikalieopbevaringen en del af landbrugstilsynet. Tidsafstanden mellem tilsyn er variable fra kommune til kommune. I nogle kommuner er der ikke en fast regel for, hvornår de gennemfører tilsyn.

7. Forholdene under hvilke sprøjtemidlerne opbevares kan have betydning for en forureningsrisiko i tilfælde af uheld, brand eller stormskade på bygninger. Gives der i tilsynet af kemikalieopbevaringen anbefalinger til tiltag, der rækker over de gældende regler? Det kan dreje sig om fast aflåsning, sikring af underlaget (f.eks. med en kant) i tilfælde af spild, brandsikring ol.

De fleste kommuner (10 stk. svarende til 28,6 %) svarer, at de anbefaler sikring mod udsivning og aflåsning af opbevaringssted til kemikalierne. 5 kommuner kræver kun aflåsning, mens 4 kommuner angiver, at de anbefaler efter loven og regler. To kommuner anbefaler kun sikring mod udsivning og to andre anbefaler ikke, at opbevare kemikalier i fyrrummet. En kommune anbefaler aflåsning, sikring mod udsivning og brandsikring, en anden kommune anbefaler skiltning og brandslukningsudstyr og en tredje kommune anbefaler frostsikker opbevaring og aflåsning.

Spørgsmål vedrørende uheld med pesticider

8. Findes der et kommunalt beredskab, der skal kontaktes i tilfælde af større uheld med sprøjtemidler?

Der angives, at der skal alarmeres over 112, til det lokale beredskab eller til amtets miljøvagt. Nogle kommuner anbefaler også en kombination af de tre muligheder.

9. Har kommunen en praksis for, hvor stort et spild skal være for:

Der blev også spurgt om, hvor stort den spildte mængde aktivstof skulle være, før der skal laves afværgeforanstaltninger og/eller alarmeres miljøberedskab. Ingen af de svarende kommuner har praksis på området.

10. Har kommunen forslag til, eller fastlagt afværgeforanstaltninger, som landmanden skal udføre i tilfælde af uheld?

Over 68 % af kommunerne har enten ingen forslag, eller svarer ikke på spørgsmålet. Den resterende tredjedels forslag rækker fra afgravning af jord og tildækning af stedet over brug af sugende materialer på befæstede pladser til, at det afhænger af situationen og, at det skal aftales med amtet.

Spørgsmål vedrørende bortskaffelse af pesticidkontamineret jord og jord fra biobed

11. Modtager kommunen mindre mængder (10-100 kg) opgravet jord indeholdende pesticidrester fra spild eller uheld?

Her er spørgsmålet en anelse uklart, da kommunerne kun har pligt til anvisningen af jorden. De fleste der svarer ja, siger, at de eller det fælleskommunale selskab vil anvise jorden til bortskaffelse. Mulighederne er deponering på godkendte deponier, jordrens og bortskaffelse ved kommunekemi og valget ville sandsynligvis afhænge af jordens forureningsgrad. Jævnfør bortskaffelsen af kemiaffald har mange kommuner en mængdebegrænsning, hvor bortskaffelsen er gratis. Ellers skal den de forårsager forureningen betale bortskaffelsen. De angivne priser ligger mellem 0,20 – 11,00 kr./kg, men vil reelt afhænge meget af den valgte bortskaffelse.

12. Vil kommunen modtages større mængder jord fra biobede, som måske er pesticidforurenet?

Forslagene til bortskaffelse, er de samme som for forurenet jord.

Andre spørgsmål

13. Det kan være hensigtsmæssigt for beredskabsmyndigheden at vide, hvor kemikalielagret på en landbrugsbedrift er placeret. Er kommunen interesseret deri?

8 kommuner ville været interesseret i kortmateriale, hvor kemikalielagret er indtegnet. 7 mener at en tydeligt skiltning ville være en hjælp. En kommune efterlyser information om mængder og typer af kemikalierne. En mener, at denne information kun er interessant ved store lagre og endelig mener en kommune, at det er bedre, hvis landmanden kan informere på stedet.

14. Indgår kommunens affaldshåndtering i et fælleskommunalt selskab?

15. Har kommunen planer for affaldshåndteringen, der i fremtiden vil have betydning for bortskaffelsen af pesticidaffaldet fra landbrugsbedrifter?

16. Har kommunen praksis for godkendelser af vaske-/fyldepladser for sprøjte redskaber (eksempelvis støbt betondække med opsamling og biobed)?

7 kommuner anbefaler befæstede pladser med opsamling til lukket beholder, to kommuner præciserer, at opsamlingen skal være til gyllebeholder. En kommune siger, at påfyldningen skal ske enten på betonplads eller græs, en anden gennemgår praksis ved tilsynet og en tredje behandler godkendelse, som et led i den almindelige byggesagsbehandling.

Amternes svar

Der blev modtaget svar fra 11 amter, det vil sige et svarprocent af 78,6%

Spørgsmål vedrørende uheld med pesticider

1. Findes der et amtsligt beredskab, der skal kontaktes i tilfælde af større uheld med sprøjtemidler?

Amterne angiver under punktet ”andet beredskab”, at der skal alarmeres gennem 112 og at politiet eller det kommunale beredskab har kendskab til den relevante amtslige ekspertise. Dette kan være en amtslig miljøvagt eller det amtslige miljøberedskab. Et amt oplyser, at de nedlægger deres miljøvagt.

2. Har amtet en praksis for, hvor stort et spild skal være for:

Et amt supplerer, at hvis amtet får kendskab til spild, vurderes risikoen udfra områdets geologi og det spildte pesticids art.

3. Har amtet forslag til, eller fastlagt afværgeforanstaltninger, som landmanden skal udføre i tilfælde af uheld?

54,5 % af amterne har ingen forslag. De øvrige svarer:

• Kontakt 112, der derefter rekvirere miljøvagten.
• Ved spild af større mængder: opgravning og godkendt bortskaffelse, ikke grusgrav.
• Afværgeforanstaltninger vurderes i det enkelte tilfælde: jordvolde, kontinuert opsugning, opgravning etc.
• Sugende materiale, alarmering af beredskab.
• Begrænse udbredelsen af forurening ved spærre dræn af, overdække areal, evt. afgrave og udsprede jord, så giftvirkning reduceres.

Spørgsmål vedrørende bortskaffelse af pesticidkontamineret jord

4. En landmand kan være i besiddelse af pesticidforurenet jord fra spild eller uheld. Hvem forestår bortskaffelsen?

De fleste amter svarer, at det er landmandens pligt, at bortskaffe jorden korrekt efter kommunens anvisning. Kommunen skal anvise hvordan jorden skal bortskaffes. Et amt svarer, at der kan gives påbudt om fjernelse af jorden, hvis grundvandet er truet. Et amt svarer, at landmanden eller kommunen burde kontakte amtet for at få kortlagt forureningen. Et amt foreslår, at jorden deponeres eller bortskaffes ved jordrens eller kommunekemi.

72 % siger, at der vil være udgift for landmanden til denne bortskaffelse. To amter giver et bud på prisen, der ligger mellem 0,30-1,00 kr./kg jord.

Andre spørgsmål

5. Det kan være hensigtsmæssigt for beredskabsmyndigheden at vide, hvor kemikalielagret på en landbrugsbedrift er placeret. Er amtet/beredskabet interesseret deri?

Lige meget om amterne har svaret ja eller nej supplerer de, at informationen skulle ligge hos kommunen eller beredskabet. Flere svarer, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis sådan information ville ligge ved beredskabet. Kun et amt svarer direkte, at de ville være interesseret i information i form af kortskitser med oplysninger om kemikalietyper og -mængder.

Amternes praksis vedrørende punktkilder på landbrugsbedrifter

6. Har amtet praksis for at kortlægge affaldsdepoter (punktkilder) med pesticider på landbrugsbedrifter?

To amter, der har svaret ja, uddyber:

• Kun i indsatsområder udlagt efter vandforsyningsloven.
• Fra et gartneri.

Tre amter, der har svaret nej, uddyber:

• Ikke systematisk kortlægning. Hvis der fås kendskab til en potentiel punktkilde, bliver den kortlagt.
• Amtet har kortlagt potentielle pesticidpunktkilder i henhold til ”Lov om forurenet jord, V1”. Det omfattede maskinstationer, gartnerier og planteskoler. Almindelige landbrugsbedrifter har ikke været omfattet.
• Endelig praksis er ikke fastlagt. Problematikken bliver ved udarbejdelsen af indsatsplaner taget op.

7. Har amtet praksis, for at gennemføre oprensning af affaldsdepoter (punktkilder) med pesticider på landbrugsbedrifter?

Et amt uddyber:

• Landbruget har ikke været omfattet og hidtil kortlagte lokaliteter har ikke afsløret behov.

8. Har amtet planer for fremover at gennemføre registrering af punktkilder med pesticider på landbrugsbedrifter?

Tre amter, der har svaret ja, uddyber:

• Har planer om at undersøge det sekundære grundvand under vaskepladser m.m. indenfor 300 m fra vandforsyningsboringer.
• I det omfang, at der konstateres sådanne forureninger. Ingen planer om systematiske undersøgelser.
• Undersøger de første ca. 10 lokaliteter i efteråret 2002.

4 amter, der har svaret nej, uddyber:

• Hvis amtet får kendskab til forurening bliver den kortlagt i henhold til ”Lov om forurenet jord, V2”. P.t. ingen systematisk kortlægning.
• Amtet overvejer den fremtidige håndtering af punktkildeforureninger fra landbruget.
• Det er kommunen der er miljømyndighed for landbruget.
• Praksis er ikke fastlagt endnu; vil ske ved udarbejdelse af indsatsplaner.

9. Har amtet en praksis for godkendelser af vaske-/fyldepladser for sprøjteredskaber (eksempelvis støbt betondække med opsamling og biobed)?

Af de to amter, der svarer ja, angiver det ene, at de giver tilladelser til direkte udledninger og det andet uddyber:

• Amtet godkender kun vaskepladser m.m. på A-mærkede virksomheder, resten har kommunerne. I områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsopland til vandværker kræves kemikaliefast belægning og opsamlingsbrønd.

Tre amter, der har svaret nej, angiver, at kommunen er tilsynsmyndigheden. To angiver, at de giver tilladelser ved direkte udledninger. Et amt uddyber:

• Amtet skal principielt godkende oplag af stoffer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund. En sådan sag er endnu ikke gennemført.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.