| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udarbejdelse af praktiske retningslinier for forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider i landbruget

1 Problemstilling og baggrund

1.1 Indledning
1.2 Nuværende regler på området
1.3 Lokaliteter til påfyldning og vask af marksprøjter
1.4 Mål
1.5 Fordele og ulemper ved opstilling af krav til håndtering af pesticider

1.1 Indledning

Anvendelse af pesticider kan føre til forureninger af miljøet. Udover den egentlige anvendelse af pesticider til behandling i afgrøder, er det specielt håndteringen af bekæmpelsesmidler og sprøjtevæske før og efter anvendelsen, der kan føre til såkaldte punktkildeforureninger (Helweg et al., 2001).

Udenlandske undersøgelser (f.eks. Seel et al., 1996; Fischer et al., 1998; Frede et al., 1998; Kreuger, 1998, 1999, Rose et al., 2000) viser, at punktkildeforureninger kan være væsentlige bidragsydere til de pesticider, der forekommer i vandløb. Hvis der i drænvand, i vandløb eller under vaskepladser findes vedvarende høje koncentrationer af pesticider, er det en indikation på en punktkilde.

Der er en stigende erkendelse af, at punktkilder kan være betydningsfulde for den forurening der er konstateret i brønde, boringer og grundvand (Helweg, 1994, Brüsch, 2001, Bay og Birk Hansen, 2001, Århus Amt, 2001, Senseman et al., 1997, Spliid et al., 1999). Man skal have for øje, at selv relativt små afsætninger kan være kilde til forurening af store vandmængder (0,5 g spildt pesticid er nok til at bringe 5.000 m³ vand op på grænseværdien for drikkevand på 0,1 g/l).

Punktkilder ved vask og fyldning af sprøjter opstår typisk ved

1. Spild af bekæmpelsesmiddel under påfyldning på uhensigtsmæssigt underlag
2. Vask og rengøring af sprøjte og traktor på uhensigtsmæssigt underlag
3. Uhensigtsmæssig bortskaffelse af restsprøjtevæske og koncentreret bekæmpelsesmiddel,
4. Uhensigtsmæssig håndtering af tom emballage,
5. Uheld.

Undersøgelser (f.eks. Amternes Videncenter for Jordforurening, 2002) viser, at der på lokaliteter, hvor disse aktiviteter forgår, ofte findes pesticid-forureninger. Der fandtes ved 85 pct. af 67 undersøgte vaskepladser pesticidrester. Under 70 pct. af alle undersøgte pladser fandtes pesticidkoncentrationer over 0,1 µg/l i grundvandet. Pesticid-punktkilder udgør dermed en risiko for, at grundvand og lokale drikkevandsforsyninger forurenes. En undersøgelse foretaget af GEUS i samarbejde med fire amter viser, at hver tredje private vandforsyning har et indhold af pesticider over grænseværdien for drikkevand (Brüsch, 2002) og nogle af disse forureninger skyldes sandsynligvis punktkilder.

Tyske undersøgelser viser, at betydningen af punktkilderne kan være undervurderet. Mellem 50 og 100% af målte pesticider i vandløb havde f.eks. oprindelse fra punktkilder på landbrugsbedrifter via tilledning med spildevand fra disse ejendomme. Information til landmændene om, hvor og hvorfor disse forureninger kan ske, reducerede udledningerne til vandløb betydeligt - op til 80-100% for nogle stoffer. (Frede et al., 1998) Det er dog væsentligt at bemærke, at de tyske forhold ikke er direkte sammenlignelige med danske. I en svensk undersøgelse i Skåne kunne man reducere pesticidbelastningen i en bæk med 90 pct. Dette kunne opnås igennem information af landmændene i bækkens opland og rådgivning vedrørende håndtering og anvendelse af bekæmpelsesmidler, samt økonomiske incitamenter (Kreuger och Nilsson, 2004) og at antallet af landmænd var reduceret (færre punktkilder). Desuden stiller Danisco krav om, at sukkerroeleverandører i Sverige ikke fylder og vasker sprøjten på grus.

Rose et al. (2000) anfører som foreløbige forbedringer af de nuværende metoder

• Fyld kun sprøjten på et område hvor spild ikke kan afstrømme direkte til vandmiljøet
• Vask sprøjteudstyret i marken
• Udsprøjt vand fra indvendig vask på afgrøden
• Tal med sprøjtepersonalet om hvordan man klarer et spild
• Vær opmærksom på selv små spild
• Rens tomme dunke omhyggeligt og opbevar dem stående
• Destruer beholdere hurtigst muligt efter brug
• Oprens området for kontamineret mudder
• Opbevar sprøjten under tag

I projektet ”Indsats mod punktkilder” er håndteringen af pesticider blevet gennemgået på over 2200 bedrifter. Fra projektet kan man konstatere, at der på de fleste bedrifter kan ske forbedringer i håndteringen af pesticider. På over halvdelen af de besøgte bedrifter foregår fyldning og rengøring på uhensigtsmæssige lokaliteter. Landmændene udviste stor villighed til at foretage ændringer, men savnede også klare regler på området. (Petersen og Rüegg, 2003) samt bilag 2, Opnået information fra bedriftstjekkene gennemført under projektet ”Indsats mod punktkilder”).

1.2 Nuværende regler på området

1. Der findes ikke særlige regler for indretning og brug af vaskepladser til sprøjter eller maskiner generelt.
2. Der eksisterer ikke regler, der specifikt forbyder vask af sprøjter på støbt vaskeplads, eller andre typer vaskepladser, hvor vandet ikke opsamles.
3. Generelt gælder dog:
   • Stoffer eller produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund må ikke nedgraves, udledes eller oplægges på jorden, eller afledes til undergrunden. Efter Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven nr. 501), Kapitel 3, § 19.
   • Stoffer, der kan forurene vandet, må ikke tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Miljøbeskyttelsesloven, Kapitel 4, § 27
4. Det kræver en kommunal tilladelse at etablere en støbt vaskeplads til maskiner.
5. Vaskevand fra vaskepladser karakteriseres som spildevand (Bekendtgørelse om spildevandstilladelser, §4, efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, nr. 501).
6. Ansøgning om tilladelse til udledning af vaskevandet til dræn, vandløb eller havet skal indsendes til kommunalbestyrelsen jf. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser, §13. Tilladelsen dertil giver enten kommunen eller amtet, Bekendtgørelse om spildevandstilladelser §14 og §15. Tilledning til kloak kræver en tilladelse fra kommunen jf. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser, §9 og §10.
7. Udspredning af vaskevand fra opsamlingstank eller gyllebeholder på marken kræver en amtslig tilladelse som beskrevet i §34, Bekendtgørelse om spildevandstilladelser.

1.3 Lokaliteter til påfyldning og vask af marksprøjter

En væsentligt faktor for, om pesticidspild fra påfyldning og vask af marksprøjter fører til en punktkildeforurening er, hvor disse aktiviteter forgår.

Der findes følgende steder, hvor der foretages fyldning og vask af sprøjteredskaber:

1. (Gårds-)plads med brosten eller grus
2. Støbt plads:
   • uden opsamling (eller afløb til dræn, kloak, vandrecipient)
   • med opsamling og tilledning til gyllebeholder
   • med opsamling og tilledning til tank, indholdet udsprøjtes på mark
   • med opsamling og rensning gennem kulfiltrering
   • med opsamling og tilledning til biobed
3. Tidligere møddingsplads med opsamling i ajlebeholder
4. Biobed
5. Fyldning og rengøring i marken
6. Andet bevokset areal (græsareal).

Pladstyperne beskrives og vurderes i bilag 1, ” Beskrivelse og vurdering af fylde- og vaskepladser, koncepter for indretning af egnede pladstyper”

1.4 Mål

Dette projekts mål er:

• at undersøge hvor stor belastningen af pesticider er på vaske- og fyldepladser,
• at lave forslag til, hvordan denne belastning kan mindskes,
• at undersøge hvilke lokaliteter der er egnede til håndtering af pesticider,
• at komme med klare forslag og vejledninger om, hvor og hvordan man bør håndtere pesticider i forbindelse med vask og fyldning af sprøjter.

Projektet vil blive afsluttet med følgende:

1.5 Fordele og ulemper ved opstilling af krav til håndtering af pesticider

Fordele:

• Reducerer lokale forureninger af dræn- og grundvand
• Giver sprøjtepersonalet en bevidsthed om et muligt problem (påvirker holdningen).
• Forhindrer tilbagesugning i brønde og vandforsyninger
• Letter arbejdsrutiner (f.eks. kabinebetjent sprøjte).
• Letter sprøjtetømning (f.eks. sump på sprøjten).
• Opfylder fremtidige standardiseringskrav.
• Forbedret arbejdsmiljø omkring sprøjten.

Ulemper:

• Investeringer kan være nødvendige.
• Procedurer kan gøre arbejdet mere besværligt.
• Kan begrænse muligheden for individuelle løsninger

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.