|
Udarbejdelse af praktiske retningslinier for forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider i landbruget 2 Påfyldning af sprøjter2.1 Påfyldning af vand Fyldning af en sprøjte er den procedure hvor man blander vand med et pesticid. Hvornår og i hvilken rækkefølge man tilsætter vand og bekæmpelsesmiddel afhænger af sprøjtetype, bekæmpelsesmiddel og brugerens vaner. Ved påfyldning af marksprøjter kan der ske spild ved uhensigtsmæssig håndtering og på grund af uheldig udformning af emballagen, der gør, at dunke skvulper eller vælter. 2.1 Påfyldning af vandVandet bliver påfyldt fra vandforsyning med eller uden kontraventil, fra hængende eller neddyppede vandslanger eller fra separate vandtanke. Ved påfyldning fra vandforsyning uden kontraventil og med neddyppet vandslange kan der med driftsforstyrrelser i vandforsyningen ske tilbageløb af væske med stor risiko for drikkevandsforureninger. Ved påfyldning af vand findes der også indretninger, hvor der er lavet et hul i påfyldningsstudsen, så tilbageløb af væske ved driftsforstyrrelser forhindres (se figur 2.1). Påfyldning fra en separat vandtank vælges mest på grund af hurtigere fyldning. Ved valg af en tilpasset tankstørrelse kan overfyldning af sprøjtens tank forhindres. En anden mulighed er at fylde vand på sprøjten via sprøjtens pumpe. Det er således muligt ved hjælp af en sprøjtecomputer og en flowmåler automatisk at lukke for en ventil, når den ønskede vandmængde er nået. Analogt til tankpistoler ved tankstationer er der udviklet udstyr til påfyldning af vand, der automatisk stopper ved fuld tank. Udstyret kan købes ved olieselskaber og visse grovvareselskaber. Faren for miljøet ved påfyldning af vand består hovedsageligt i overskumning eller overløb af sprøjtevæske. Det er vigtigt, at påfyldningsprocessen overvåges. 
Figur 2.1. T-formet påfyldningsstuds der forhindrer tilbageløb. 2.2 Påfyldning af bekæmpelsesmiddel og beskrivelse af installationer på sprøjterDen mest anvendte anordning er det såkaldte præparatfyldeudstyr, som er en beholder, hvor man hælder kemikalier i. Beholderen kan have en skala som viser hvor meget der er hældt i. I nogle beholdere sidder en håndbetjent dyse, man kan sætte dunken ned over og få skyllet dunken ren. Beholderen er ofte placeret således, at påfyldningen kan foregå, mens sprøjteføreren står på jorden. Efter påfyldning af kemikalierne åbnes en ventil således, at sprøjtens pumpe kan suge midlet ud af beholderen og blande det med vandet i hovedtanken (se figur 2.2). 
Figur 2.2. Principskitse af påfyldningsudstyr. På sprøjter uden præparatfyldeudstyr, påfylder man kemikalierne gennem et dæksel på toppen af tanken. Her kan man i visse tilfælde montere en dyse, hvor man kan foretage den indvendig spuling af dunke. Denne metode kan være besværlig, men det er for visse sprøjter muligt at eftermontere et skridsikkert trinbræt ved siden af beholderen, figur 2.3. Dette gør adgangen til påfyldningsåbningen både lettere og mere sikker. Bedre er det dog at eftermontere et præparatfyldeudstyr, hvilket er muligt på alle sprøjter. 
Figur 2.3. Skridsikkert trinbræt ved siden af beholderen. Gennem årene har kemikaliefirmaerne introduceret forskellige påfyldningssystemer baseret på returemballage og lukket overførsel af kemikalier til sprøjtebeholderen. Ingen af disse systemer har vundet udbredelse. 2.3 Alternative påfyldningsmetoder for bekæmpelsesmidlerEn mulighed er systemer med direkte injektion. Her bliver bekæmpelsesmidlet først blandet med vandet, når det føres til spredebommen. Bekæmpelsesmidlet kan suges direkte fra emballagen eller fra specielle pesticidbeholdere. Koncentrationen af sprøjtevæsken kan styres med sprøjtecomputer (se figur 2.4). 
Figur 2.4. Principskitse af LH Multiflow på Kyndestoft sprøjte (Kilde: Dansk Landbrugs Rådgivning, Kontor for Bygning og Maskiner). 2.4 Risiko for spild ved påfyldning af bekæmpelsesmiddelVed påfyldning kan bekæmpelsesmidlet spildes på jorden ved stænk fra dunken. I engelske undersøgelser er der målt 0,01 – 1 gram spild ved stænk på hænder, hvor spildet oftest var 0,01 gram (Glass et al., 2002). Der skal også regnes med et vist spild ved åbning af dunken og ved skylning. Når det drejer sig om et minimiddel (der eksempelvis tilsættes som tabletter) eller vandopløselige poser, er risikoen for spild dog minimal. Spildet vil her primært kunne forekomme ved overløb og overskumning som nævnt ovenfor. Nye undersøgelser af Balsari (2004) viser at der ved brug af præparatfyldeudstyr ikke sker spild. Der er undersøgt 6 forskellige præparatfyldeudstyr og der er ikke fundet spind ved opblanding er hverken væske eller pulver. Vi skønner ligesom ved påfyldning af vand, at størrelsen af spild vil være lille (0,1-2 gram). Med 25 fyldninger pr. sæson kan dette føre til mellem 2,5 og 50 gram spild af aktivstof over en sæson. Ved brug af præparatfyldeudstyr kan spildet formentligt fuldstændigt elimineres. 2.5 Anbefaling til påfyldning af bekæmpelsesmiddelDet anbefales, at der anvendes systemer med præparatfyldeudstyr; Det anbefales, at der ikke gives tilladelse til at anvende emballager, der ikke kan tømmes og rengøres i præparatfyldeudstyr, med mindre der findes retursystem for emballagen.
|