|
Udarbejdelse af praktiske retningslinier for forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider i landbruget 3 Afsætning og rengøring3.1 Indvendig rengøring af sprøjteudstyr og restsprøjtevæske Efter endt sprøjtning vil der være rester af aktivstoffer i og på sprøjteudstyret. I sprøjten findes aktivstofferne i restsprøjtevæsken samt adsorberet på de indre overflader af sprøjtetank og slanger. Udvendigt kan man finde aktivstofrester både på marksprøjte og traktor. 3.1 Indvendig rengøring af sprøjteudstyr og restsprøjtevæskeDen indvendige rengøring af sprøjteudstyret vil almindeligvis blive foretaget ved skift mellem forskellige afgrøder eller ved afslutningen af sprøjtesæsonen. Igennem en sprøjtesæson vil der på almindelige landbrugsbedrifter være behov for at foretage en indvendig rengøring af sprøjteredskaberne 1-10 gange. Antallet vil normalt afhænge af, hvor ofte man skifter mellem afgrøder og middeltyper – dvs. om den efterfølgende afgrøde kan tåle midlet fra den foregående sprøjtning. Det bør være en grundregel, at sprøjteudstyret som minimum rengøres ved at fortynde og udsprøjte restsprøjtevæsken efter hver sprøjtedag, som beskrevet i bilag 3. På følgende dele i en ”tømt” marksprøjte findes der rester af sprøjtevæsken (figur 3.1): 
Figur 3.1. Skematisk tegning af en sprøjte, der viser hvor sprøjtemiddelrester sidder. Skyllevandstank (f) og ledningen derfra er uden sprøjtemiddelrester (efter Balsari et al., 2002). 3.2 Pesticidrester i marksprøjterTil en normal sprøjteopgave i markafgrøder vil landmanden typisk medbringe 300 – 7.000 liter opblandet sprøjtevæske i sprøjtebeholderen afhængigt af størrelsen af tanken og areal. Når mængden af sprøjtevæske i beholderen bliver for lille, vil det hydrauliske tryk falde og doseringen af sprøjtevæsken bliver lav og uensartet. Når trykket falder til under 0,5 bar, kan der ikke yderligere presses sprøjtevæske gennem drypværnene. På det tidspunkt vil der samlet i sprøjten restere mellem 10 og 100 l sprøjtevæske i sprøjtebeholder, slanger og pumpe. Denne restvæske betegnes samlet som den tekniske sprøjterest (ufortyndet restsprøjtevæske). I slangerne udgør restvæsken typisk 10-40 l. Længden af slanger og deres diameter er afgørende for restmængden. Moderne sprøjter kan være udstyret med præparatfyldeudstyr samt med cirkulationsudstyr til sprøjtebommen, hvilket øger restmængden i slanger. Den resterende del af restvæsken findes i bunden af sprøjtebeholderen – den såkaldte ”sump”. På hovedparten af de sprøjter, man finder på det danske marked, vil der være 2-10 l restsprøjtevæske i “sumpen”. Mængden kan dog være noget større og afhænger af sprøjtens konstruktion. 3.3 Problematikken omkring restmængdenDen ufortyndede restsprøjtevæske udgør et problem, såfremt den ikke håndteres korrekt, og har stor betydning for punktkildeproblematikken i forbindelse med tømning og rengøring af marksprøjterne. Såfremt ventiler og bundprop åbnes vil en del af den ufortyndede sprøjtevæske tømmes af sprøjten. Sker dette på arealer befæstet med grus eller sten - som tilfældet ofte er på vaskepladsen - kan der opstå en langvarig punktkildeforurening, der kan ramme grundvandet under pladsen samt nærliggende boringer og brønde. Såfremt pladsen er drænet, vil der være stor risiko for en forurening af det overfladevand, hvortil drænvandet udledes (se afsnit 4.7 om risikoforholdet i Bilag 8 ”Tjekliste for håndtering af bekæmpelsesmidler på landbrugsbedrifter”). Selv en udtømning af restmængden på markjorden og under kørsel må kraftigt frarådes. Arealdoseringen bliver meget stor og risikoen for, at der sker en grundvandsforurening, er betydeligt forøget. Hvis den tilbageværende mængde pesticidrester i marksprøjten er for stor, besværliggør det fortyndingsprocessen til det acceptable koncentrationsniveau. Den korrekte håndtering af den ufortyndede sprøjterest foregår ved at foretage en fortynding af restvæsken , samt at foretage en udsprøjtning af denne væske på den behandlede afgrøde for at opnå fuldt udbytte af midlet. Restsprøjtevæsken skal fortyndes til et acceptabelt koncentrationsniveau, så udtømningen kan ske på marken uden risiko for punktkildeforureninger. Når restsprøjtevæsken er fortyndet minimum 50-100 gange, kan den sidste rest tømmes ud på markjorden gennem ventiler og bundprop. Dette bør ske under kørsel, så væsken fordeles over et stort areal. Et eksempel på fortynding ad flere gange kan ses i Skyllevejledningen i bilag 3. I dag praktiseres det på en del af bedrifter at tillede den fortyndede restsprøjtevæske til gyllebeholderen. Miljømæssigt vurderes denne fremgangsmåde at være acceptabel (se bilag 4 om ”Anbefaling vedrørende opsamling af pesticidholdigt vaskevand i gyllebeholder”). Det er hovedsageligt aktuelt for bedrifter med faste støbte vaskepladser. Findes der på bedriften en fast støbt vaskeplads, kan der også anvendes andre typer opsamlingsbeholdere, hvorfra vandet kan udspredes på marken. Det kræver dog fortsat omtanke at anvende støbte pladser, da pladsen skal være tæt og vandet ikke må kunne løbe ud over pladsens kant. Hvor fortyndede rester af sprøjtevæske tilledes gyllebeholderen i større mængder, skal man være opmærksom på, om de afgrøder, der modtager gyllen, kan tage skade af det tilførte middel (se bilag 4 om ”Anbefaling vedrørende opsamling af pesticidholdigt vaskevand i gyllebeholder ”). Det tilrådes derfor altid, at der foretages en fortynding og udsprøjtning i marken. Den fortyndede restsprøjtevæske (rest) bør forblive i sprøjtebeholderen, når der ikke efterfølgende skal sprøjtes i en følsom afgrøde. I den forbindelse er det væsentligt, at der fokuseres på mængden af restindholdet i tanken samt udstyr til rengøring af marksprøjter. 3.4 Pesticidresternes placering indvendig i marksprøjtenSom vist i figur 3.1, kan der identificeres fire områder i sprøjten med pesticidrestmængder. 3.4.1 Si ved åbningen til påfyldning øverst på sprøjtebeholderenI sien kan der efter sprøjtningen hænge sprøjtevæske eller, hvis det anvendte middel har været pulverformigt, kan der være uopløste pulverklumper. Italienske undersøgelser viste for en bestemt sprøjtetype, at der kan være omkring 0,5 gram aktivstofrest i sien (Balsari et al., 2002). Aktivstofresten i sien antages således at ligge mellem 0,2 og 1 gram. Problemet kan stort set løses som beskrevet i næste afsnit om rengøring af sprøjtens inderside. Med moderne sprøjter med præparatpåfyldningsudstyr, vil problemet ikke opstå. 3.4.2 Inderside af sprøjtebeholderEfter sprøjtning vil der på indersiden af sprøjtebeholderen sidde rester af pesticider enten opløst i dråber af sprøjtevæske eller adsorberet til beholderens væg. Graden af adsorption vil variere med det anvendte middel og anvendelsen af additiver til sprøjtevæsken. Italienske undersøgelser viste for en bestemt sprøjtetype (1000 l tankindhold) at omkring 1,5 gram aktivstof sad på beholderens indre overflade (Balsari et al., 2002). Aktivstofresterne på sprøjtens indervægge antages, alt efter sprøjtens størrelse, at ligge mellem 0,4 til 6 gram. Denne rest fortyndes 50-100 gange som beskrevet i afsnit 3.4.3 og 3.4.4. Beholderens inderside kan rengøres ved spuling med en almindelig vandslange. En bedre metode er at montere en spuledyse i beholderen (se bilag 9: ”Rengøringsudstyr til sprøjter”). Spuledyser findes på hovedparten af nye sprøjter og kan eftermonteres på de fleste ældre sprøjter. Efter en indvendig spuling vil vandet lægge sig i beholderens bund og væsken opblandes med restvæsken i “sumpen”. En optimal anvendelse af spuledyse kræver, at sprøjten desuden er monteret med en skyllevandstank med rent vand. Alternativt skal skyllevand hentes ved vandforsyningen, som oftest er på gårdområdet. 3.4.3 “Sumpen”Størrelsen af “sumpen” angives for de fleste sprøjter officielt til 2-10 l. Imidlertid kan mængden af restsprøjtevæske være undervurderet. Det kan ske, hvis væsken under kørsel på ujævn flade eller bakket terræn skvulper i sprøjtetanken og forårsager, at væsken forsvinder fra sugeområdet med trykfald til følge. Det er relativt simpelt at undgå, at restsprøjtevæsken udgør et problem, men det kræver lidt ekstra arbejde. Restsprøjtevæsken anvendes mest hensigtsmæssigt ved:
En fordel ved denne fremgangsmåde er som nævnt, at sprøjtevæsken udnyttes bedst muligt på afgrøden. Der findes principielt to typer væskeudtag fra sprøjtebeholderen. Disse er vist i figur 3.2. Skitse a) viser en sprøjtebeholder, hvor væsken suges op vertikalt gennem et sugerør/sugestuds, hvor røret er nedsænket i en fordybning i bunden. Det er i denne fordybning (”sumpen”) restsprøjtevæsken samles. Sugefilteret er i denne konstruktion placeret ovenover sprøjtetanken og kan umiddelbart renses uden spild af sprøjtevæske. Denne type konstruktion er den mest anvendte i sprøjter i Danmark. I den anden type (skitse b) suges væsken ud gennem et hul i bunden af sprøjtebeholderen. Da hullet er placeret i en tragtformet fordybning vil indholdet i “sumpen” blive minimalt. Ulempen ved konstruktionen er, at sugefilteret ikke kan renses uden, at der løber sprøjtevæske ud på jorden, med risiko for punktkildeforurening til følge. 
Figur 3.2. Skitse a) viser konstruktionen, hvor væsken suges vertikalt opad ud af ”sumpen”. I skitse b) suges væsken igennem bunden af ”sumpen”. 3.4.4 Rester i pumpe og rørsystemForuden væskerester i sprøjtebeholderen er der væske tilbage i pumpe, rørsystem, filtre m.v. Mængden afhænger af typen af sprøjten, men kan være op til 40-80 l (se tabel 3.1.). Rørsystemet vil være fyldt, da hovedparten af marksprøjterne på markedet har drypværn umiddelbart i forbindelse med dysen, som typisk lukker ved 0,5 bar. Drypværnet skal forhindre, at dyserne drypper, men indebærer også, at rørsystemet ikke tømmes, når trykket falder. Der vil derfor være relativt store mængder pesticidrester tilbage i sprøjtesystemet. Pesticidresten skal skylles ud med rent vand for at opnå en meget lav pesticidkoncentration, dels for ikke at give skade på afgrøden ved efterfølgende sprøjtearbejde, dels for at minimere risikoen for punktkildeforureninger. Tabel 3.1. Restvæskemængder for forskellige sprøjtetyper).
Filtrene vil også indeholde pesticidrester, som kan løsne sig under eller efter rengøringen af sprøjten og dermed forårsage punktkildeforurening eller unødig eksponering af sprøjteføreren. Afmontering af filtre bør derfor ske over en plastbakke eller lignende for at opsamle spild af væske. Filtrene skylles og rengøres med børste med en opløsning som angivet på emballagen. Proceduren, som den er beskrevet under pkt. 3.4.2 (“Sumpen”), vil være tilstrækkelig til at klare problemet. Ved nyere sprøjter med cirkulation og præparatfyldeudstyr anbefales det dog først at foretage en returskylning af slangerne med rent vand. Dette gennemføres ved at skylle alle slanger med mindst den mængde vand de kan indeholde (20-50 liter). Dette skyllevand udsprøjtes derefter sammen med resten fra sumpen. Dermed vil hovedparten af de pesticidrester, der sad i slangesystemet, være fjernet. I slangerne mellem beholder og dyser vil der herefter være en fortyndet opløsning af de pesticidrester, der resterede i “sumpen”. Når processen gentages yderligere 1 til 2 gange, vil sprøjten indeholde meget lave rester af pesticider.(se også Bilag 3 med ”Skyllevejledning”) Risikoen for en punktkildeforurening er således minimal, hvis man efterfølgende foretager en endelig indvendig rengøring med rengøringsmidler og iblødsætning på gårdområdet. Ved den endelige rengøring skal rengøringsmidlet pumpes rundt så pumpe og slanger også rengøres. 3.5 Risiko for spild ved indvendig rengøringHvis der anvendes 1000 gram aktivstof pr. ha og 150 liter sprøjtevæske pr. ha, fører det til 6,7 gram aktivt stof pr. liter sprøjtevæske. I de fleste tilfælde vil der i den ”tomme” sprøjte forblive omkring 10 liter restsprøjtevæske i sumpen, og op til omkring 40 liter i pumpe og slanger plus resten fra den indre overflade. Med ca. 7 gram aktivstof pr. liter resterer der op til ca. 350 gram aktivstof i den ”tomme” sprøjte. På sprøjter med skyllevandstank vil anvendelse af den anbefalede procedure for indvendig rengøring fortynde denne rest til 1/50 - 1/100 af startkoncentrationen (7 gram pr liter), dvs. til 0,14- 0,07 gram aktivstof pr. liter. Med mellem 1 og 10 indvendige rengøringer pr. sæson, bidrager denne aktivitet således med mellem 1,4-14 gram aktivstof pr. sprøjtesæson. Finder der ikke nogen fortynding sted i marken, vil den udtømte mængde af aktiv stof være 67-670 gram pr. sprøjtesæson (eller op til 350-3.500 gram, hvis slanger og pumper også tømmes). 3.6 Udvendig rengøring af sprøjteudstyrVed marksprøjtning foretages der en forstøvning af sprøjtevæsken i forholdsvis små dråber under udsprøjtningen. Forstøvningen har dels til formål at fordele pesticidet ensartet i marken og dels at opnå en optimal afsætning på ukrudt og afgrøde. Den fine forstøvning har en række miljømæssige ulemper, da de små dråber er meget vindfølsomme. På trods af, at udsprøjtningen foregår nedadrettet fra sprøjtebommen og i ca 0,5 m højde, vil der selv under gunstige vindforhold blive afsat sprøjtevæske på såvel sprøjte som traktor. Teoretisk vil man umiddelbart forvente, at de største koncentrationer pr. overfladeenhed skulle forekomme tættest på forstøvningsstedet d.v.s. dyser og sprøjtebom. De få undersøgelser, der findes på området, viser, at det faktisk forholder sig sådan. I en undersøgelse af Ramwell og Johnson (2002) fandtes således de højeste koncentrationer på dyser efterfulgt af sprøjtebom, bagvindue samt forvindue på traktor. Under sprøjtningen bygges der sprøjtevæske op på de eksponerede dele. Koncentrationen forventes imidlertid ikke at stige lineært med behandlingstiden. I de undersøgelser, der foreligger, ses således, at den procentdel af den udsprøjtede væske, der efterfølgende kan genfindes på sprøjten, aftager med behandlingstiden, som det er vist i figur 3.3 for et forsøg udført af Balsari (ikke publiceret). 
Figur 3.3. Afsat tracer på sprøjtens udvendige dele som en funktion af sprøjtningens varighed (efter Balsari et al., 2002). I en svensk undersøgelse (Engström, 1998) fandtes tilsvarende at en firdobling af det behandlede areal kun medførte en 2,5 gang forøgelse af afsætning af sprøjtevæske udvendigt på sprøjteredskabet. Denne sammenhæng forklares med, at sprøjtevæsken afsættes i væskeform på sprøjteredskabet. På de dele af sprøjten, hvor der afsættes mest sprøjtevæske, vil væskeopbygningen ikke kunne fortsætte, men vil medføre afløb. Dette gælder specielt bommen, som det er vist i figur 3.4, hvor en fordobling af sprøjtetiden fra 400 til 800 sekunder kun har medført en marginal forøgelse af den afsatte mængde sprøjtevæske på bommen. 
Figur 3.4. Afsætning af sprøjtevæske på det ydre af sprøjten efter 400 henholdsvis 800 sekunders sprøjtning svarende til den tid, det tager at behandle ca. 1 henholdsvis 2 ha (Cooper and Taylor, 1998). Opbygningen på den øvrige del af sprøjten er derimod tilnærmelsesvis fordoblet. Det må formodes at vejrforholdene, specielt temperatur og luftfugtighed, har stor betydning for hvor meget pesticid, der kan opbygges på sprøjtebommen. 3.6.1 Afsætningstest i projektetForud for dette projekts start var der kun beskrevet meget få undersøgelser, hvor den udvendige kontaminering af marksprøjter med pesticider var undersøgt. Der er gennemført en række tests i projektet for at supplere den viden, som findes om afsætning af sprøjtevæske på de udvendige dele af sprøjteredskabet. Formålet har dels været at belyse, om det koncentrationsniveau, som findes ved sprøjtning under danske klimaforhold, afviger fra det, som er fundet i andre undersøgelser. Til det formål er der gennemført en række sprøjtekørsler, hvor der er foretaget sprøjtning af et areal på 1 ha. I forsøgene er der anvendt en sprøjteteknik, som er repræsentativ for danske forhold. Et andet formål har været at undersøge, om det er muligt at nedbringe koncentrationen på de udvendige dele af sprøjten. Når en sprøjtning er fuldført, anbefales det at foretage fortynding i marken, som beskrevet tidligere i dette afsnit. Rengøringsproceduren betyder, at der gradvis tilsættes rent vand fra en skyllevandstank i flere tempi og dermed opnås en gradvis fortynding af koncentrationen af pesticid i det udsprøjtede vand. Det kunne forventes, at gennemførelsen af denne procedure kunne reducere de udvendigt afsatte stofmængder ved afvaskning af stof primært fra bom/dyser. Hvordan, denne procedure påvirker den udvendigt afsatte koncentration af stof, er undersøgt parallelt med undersøgelsen af det generelle koncentrationsniveau. 
Figur 3.5. Afvasket sporstof (BSF) i % af udsprøjtet mængde efter sprøjtning af 1 ha, gns. for 4 sprøjtninger. I figur 3.5 er vist resultatet for 4 sprøjtninger, hvor sprøjten er afvasket direkte efter udsprøjtning af den koncentrerede opløsning henholdsvis, hvor der er kørt videre i marken og anvendt skyllevandsprocedure før, sprøjten er kørt til vask. Ved skyllevandsproceduren blev koncentrationen i den sidst udsprøjtede fraktion målt til 1% af den oprindelige sprøjtevæske-koncentration. Det fremgår af figuren, at skyllevandsproceduren ikke har reduceret den udvendige koncentration i denne forsøgsserie. I en efterfølgende forsøgsserie ligeledes med 4 delforsøg blev samme procedure gennemført, men i dette tilfælde var sprøjtebommen klappet sammen ved udsprøjtning af skyllevandet (figur 3.6). 
Figur 3.6. Afvasket sporstof (BSF) i % af udsprøjtet mængde efter sprøjtning af 1 ha, gns. af 4 sprøjtninger. Herved sprøjtes der direkte på bommen med dyserne. Denne procedure har medført, at de udvendige stofmængder er godt halveret i forhold til hvor der ikke er anvendt skyllevandsprocedure inden afvaskning af sprøjten. Der blev foretaget 2 sprøjtevask efter hinanden for at undersøge hvor effektiv afvaskningen var. Ved hver vask blev der anvendt 40 l vand. På trods af at der blev anvendt et letopløseligt sporstof som ”pesticid”, var der betydelige mængder tilbage på sprøjten, som kunne afvaskes ved 2. sprøjtevask. Dette resultat svarer til de resultater, der er opnået ved de hidtil mest omfattende undersøgelser (Balsari, pers comm.), hvor der ved 2. vask blev fundet ca. 20% af de mængder, der blev registreret afvasket ved 1. vask. Yderligere en forsøgsserie med 4 delforsøg blev gennemført i efteråret 2002 (figur 3.7). Resultaterne fra de 4 dage er holdt adskilt for at anskueliggøre hvilke variationer, der må forventes som følge af vejrforhold. 
Figur 3.7. Afvasket sporstof (BSF) i % af udsprøjtet mængde i 1. sprøjtevask efter sprøjtning af 1 ha, 4 sprøjtedage. Sammenfattende for de undersøgelser, der er gennemført i projektet, er der udvendigt på sprøjten fundet en mængde sporstof, der har varieret fra 0,05-0,1% af den udsprøjtede mængde ved sprøjtning af 1 ha. 3.6.2 Afsætningstest med pesticiderSom supplement til de gennemførte afsætningstest med sporstof blev der gennemført 2 delforsøg med en sprøjtevæske der bestod af en blanding af tracer og 4 pesticider (tabel 3.2). Tabel 3.2. Tracer og pesticider.
Sprøjtevæsken blev tilsat 100 g aktivstof af hvert af de 4 pesticider. Selve sprøjtningen blev gennemført som de foregående med sprøjtning af ca 1 ha efterfulgt af 2 vaskeprocedurer. Denne mængde er præsenteret som procentdel af den mængde tracer/pesticid, der blev udsprøjtet i marken. I forsøget med tracer og pesticider blev der yderligere gennemført en registrering af rester på sprøjten efter de 2 vaskeprocedurer. Før udsprøjtning var 3 sektioner på bommen aftørret med en bomuldsklud vædet med ethanol. Efter udsprøjtning af tracer/pesticidblandingen, samt gennemførelse af den udvendige sprøjtevask, blev de samme 3 sektioner igen aftørret med bomuldsklude vædet med ethanol. Koncentration af tracer og de 4 pesticider i kludene blev analyseret. 
Figur 3.8. Afsætning af sprøjtevæske på sprøjtens ydre sider efter sprøjtning af 1,25 ha med en blanding af tracer og 4 pesticider. 1. Test med gns. af 4 sprøjtninger. Der blev gennemført 2 delforsøg med blandingen af tracer og 4 pesticider. I figur 3.8 og 3.10 er vist hvilken andel af de udsprøjtede mængder, der blev genfundet efter 1. henholdsvis 2. sprøjtevask. Figur 3.9 og figur 3.11 viser mængden, der blev fundet i 2. sprøjtevask i procent af den fundne mængde i 1. sprøjtevask. Der var udvalgt pesticider med forskellig vandopløselighed. 
Figur 3.9. Koncentration af tracer og pesticider i vaskevand ved 2. sprøjtevask i procent af koncentrationen i vaskevandet i 1. sprøjtevask. 1. Test med gns. af 4 sprøjtninger. 
Figur 3.10. Afsætning af sprøjtevæske på sprøjtens ydre sider efter sprøjtning af 1,25 ha med en blanding af tracer og 4 pesticider. 1. Test med gns. af 4 sprøjtninger. 
Figur 3.11. Koncentration af tracer og pesticider i vaskevand ved 2. sprøjtevask i procent af koncentrationen i vaskevandet i 1. sprøjtevask. 2. Test med gns. af 4 sprøjtninger. De pesticider, der havde en lille vandopløselighed, blev registreret i relativt højere frekvenser ved 2. sprøjtevask end den letopløselige tracer samt dimethoat, der er det mest vandopløselige af de 4 pesticider. Efter den 2. sprøjtevask blev der foretaget en aftørring af 3 bomsektioner med en ethanolvædet bomuldsklud for at undersøge i hvilket forhold, der var restmængder af tracer og pesticid. Resultatet fra analysen af disse klude er vist i tabel 3.3. Tabel 3.3. Koncentration af tracer og 4 pesticider (i µg) på 1800 cm² bomsektion af en sprøjte der var vasket med 80 l vand.
Sprøjtevæsken var tilsat samme mængde aktivstof af hvert af de 4 pesticider, men den genfundne mængde på bomsektionen af den vaskede sprøjte varierede en faktor 100 i koncentration mellem dimethoat og axozystrobin. Delforsøgene med pesticider viser, at det kan være vanskeligt at rengøre en sprøjte effektivt, og de understreger betydningen af valg af kemikalie ved test af rengøringsudstyr. De rester, der sidder tilbage efter rengøring kan efterfølgende vaskes af sprøjten med regn, hvis sprøjten placeres udendørs, men resterne kan også udgøre et arbejdsmiljøproblem for personer, der arbejder med sprøjten. 3.6.3 Andre undersøgelserDer foreligger kun ganske få undersøgelser, hvor omfanget af sprøjtevæske afsat på de udvendige dele af sprøjteredskaber er undersøgt. De mest omfattende undersøgelser er gennemført af Balsari (ikke publiceret), som fandt værdier i størrelsesordenen ca. 0,05% af den udsprøjtede væskemængde på sprøjtens udvendige dele ved behandling af ca. 1 ha med almindelig marksprøjte og sprøjteteknik. I en svensk undersøgelse (Ärlemo, 2000) blev den udvendige afsætning af sprøjtevæske undersøgt på forskellige sprøjtetyper samt med forskellige dysetyper til almindelig marksprøjte (figur 3.12). Den fundne mængde på 0,04% af den udsprøjtede mængde med almindelig marksprøjte og fladsprededyser er i overensstemmelse med de danske og italienske resultater. Det fremgår, at der er afsat langt større mængder (10-15 gange) på de 2 sprøjter med luftledsagelse. Forklaringen skal formentlig primært findes i, at luftposen på de 2 sprøjter medfører, at overfladearealet i nærheden af bom og dyser er langt større end på en almindelig marksprøjte. 
Figur 3.12. Svenske rengøringsforsøg med forskellige sprøjtetyper og teknikker (Ârlemo). I en undersøgelse fra det engelske IPU Task Force (ikke publiceret) er det opgivet, at der efter sprøjtning af 40 hektar blev fundet en stofmængde, der kunne forurene 7000 m³ vand over grænseværdien. Med et stof som isoproturon svarer dette til, at man kan behandle 7 m² med normaldoseringen. I en tysk undersøgelse af Ganzelmeier (1998) blev 50 marksprøjter fra udvalgte landbrug vasket, og der blev undersøgt for en række aktivstoffer. Sprøjternes anvendelse og behandling forud for afvaskningen er ikke beskrevet i artiklen. De mængder, der blev fundet udvendigt på sprøjterne, varierede en del mellem aktivstofferne, men for de højeste fund svarede de til at op til 18 m² kunne behandles med, hvad der svarer til normaldoseringen. Sammenfattende har de kontrollerede undersøgelser vist, at der på en almindelig marksprøjte med traditionelle fladsprededyser afsættes en andel af sprøjtevæsken på godt 0,05% af den udsprøjtede mængde ved behandling af arealer på ca. 1 ha. Et par undersøgelser har vist, at sprøjtninger, hvor der behandles ca. 5 ha, medfører, at den andel af den udsprøjtede væske, der afsættes på sprøjteredskabet, er ca. halveret i forhold til sprøjtninger af 1 ha. På baggrund af disse undersøgelser samt den undersøgelse, der viser, at de afsatte mængder på bommen kun øges begrænset ved øget behandlingstid, vil man forvente at andelen vil falde yderligere ved behandling af endnu større arealer. De pågældende kontrollerede undersøgelser er alle udført med vandopløselige tracere. I den mest omfattende af de 2 nævnte undersøgelser med afvaskning af pesticider er sprøjternes anvendelse forud for bestemmelsen af de afsatte mængder dårligt beskrevet, men den maksimalt fundne mængde pesticid svarede til normaldosering af pågældende middel på 18 m². 3.6.4 Risikovurdering ved udvendig vask af sprøjterEfter en marksprøjtning vil der typisk på ydersiden af sprøjte og traktor være adsorberet en vis mængde bekæmpelsesmiddel. For ”ikke-minimidler” skønnes mængden typisk til mellem 0,5 g og 5 gram aktivstof. Der vil typisk være tale om en procentdel af den udsprøjtede mængde. Ved behandling af 1 ha ca. 0,05% af den udsprøjtede dosis med almindelige marksprøjter, svarende til 0,5 g/ha. For et minimiddel vil mængden forventet være en faktor 10-100 lavere. Mængden der afsættes på sprøjte og traktor vil afhænge af sprøjtearbejdets omfang, midlets evne til at adsorbere, sprøjtetype, dysetype og vind/turbulens. Den afvaskede mængde bekæmpelsesmiddel fra ydersiden af sprøjten skønnes at være mellem 5 og 100 gram over en sprøjtesæson ved sprøjtning af 10 til 200 ha. Efter en marksprøjtning vil der typisk på yderside af sprøjte og traktor sidde adsorberet en mængde pesticidrester. Når sprøjten vaskes, afsættes på vaskepladsen en mængde pesticidrester der i størrelsesorden svarer til 1-5 gange normaldoseringen i forhold til en almindelig marksprøjtning. På en almindelig markjord vil denne dosering ikke udgøre en væsentlig risiko for en punktkildeforurening. Den kritiske faktor er stedet og intensiteten for vasken. Såfremt den udvendige sprøjtevask foretages i marken er det imidlertid væsentligt, at der anvendes forskellige steder igennem sæsonen, hvad enten sprøjtevasken foregår ude ved den mark, der lige er behandlet, eller den foregår på en græsmark i tilknytning til egentlige vaskepladser. Da nedbrydning og binding på pladser med grus og sten er begrænset, vil selve vasken af sprøjten på sådanne steder udgøre et problem i forhold til punktkildeforureninger. (se Bilag 1: ”Beskrivelse og vurdering af fylde- og vaskepladser, koncepter for indretning af egnede pladstyper” og kapitel 7, Anbefalinger). Sprøjten bør parkeres under tag eller på pladser, der er anbefalet som fylde- og vaskepladser. I de fleste tilfælde må det forventes, at der stadig befinder sig sprøjtemiddelrester på ydersiden af sprøjten efter en vaskeprocedure. Såfremt sprøjten er placeret udendørs, må det forventes, at der i regnvejr kan afvaskes rester. Selv efter en udvendig vask bør sprøjten derfor ikke være parkeret på pladser, hvor der er direkte afløb til overfladevand. Det bør være en grundrege,l at sprøjteudstyret rengøres efter hver sprøjtedag. Det anbefales:
|