| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udarbejdelse af praktiske retningslinier for forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider i landbruget

4 Spild og bortskaffelse

4.1 Indledning
4.2 Alarmering af myndigheder
     4.2.1 Hvem kontaktes ved uheld?
4.3 Begrænsning af forurening ved større spild
4.4 Ubrugelig sprøjtevæske
4.5 Bortskaffelse af rester og forurenet materiale
     4.5.1 Bortskaffelse af forurenet jord fra uheld
     4.5.2 Bortskaffelse af emballage og kemikalierestmængder
4.6 Opbevaring og transport af pesticider
4.7 Forgiftninger
4.8 Konklusioner og anbefalinger

4.1 Indledning

Ved spild forstås i dette afsnit større spild af pesticider som følge af uheld. En dunk kan vælte eller det koncentrerede bekæmpelsesmiddel kan blive spildt af andre årsager. Ved uheld under færdsel med en tank fyldt med sprøjtevæske kan der ske brud på tanken, sprøjten kan vælte, eller en sprøjteslange kan springe læk. Sådanne uheld kan forårsage store spild af aktivstof. Når der sker et uheld af den type, er det vigtigt, at vide hvordan skaden kan minimeres og hvordan myndighederne alarmeres.

Det er vigtig at være forberedt og kende afværgemulighederne. En del af disse informationer findes i leverandørbrugsanvisningerne og skal også skrives i arbejdspladsbrugsanvisningens pkt. 6, ”Forholdsregler over for udslip ved uheld” og pkt. 13, ”Bortskaffelse”.

4.2 Alarmering af myndigheder

Hvor stor skal en forurening være, før man skal alarmere myndighederne? Principielt skal man vurdere forureningens art. Det er afgørende, om der spildes en stor eller lille mængde væske. Uanset koncentrationen kan et spild på mindre end ca. 2 liter med en hurtigt indsats fjernes fra jorden. Her er det afgørende, at man har redskaber som skovl og f.eks. plasticpose/plastspand rede til en hurtig indsats. Også større spild kan man, hvis det er muligt at reagere med det samme, grave af, før der sker nævneværdig spredning.

I alle tilfælde, hvor der er spildt større mængder væske, bør man uanset koncentrationen kontakte myndighederne. Man skal informere så nøje som muligt om aktivstoffet, væskemængden, koncentration og afstand til eventuelle vandløb, brønd eller dræn etc.

4.2.1 Hvem kontaktes ved uheld?

I de fleste kommuner skal det lokale brandvæsen eller beredskabsmyndighederne kontaktes ved opkald til tlf. 112. Alarmcentralen vil i de fleste tilfælde tilkalde amtets miljøvagt. Da kommunerne håndterer sagerne på forskellig vis, anbefales det, at man kontakter kommunen og afklarer, hvordan kommunen ønsker at man alarmerer i tilfælde af uheld. Disse oplysninger opbevarer man bedst i kemikalieopbevaringsrummet sammen med andre oplysninger om håndtering af uheld. Det er yderst relevant at man har gjort sig disse overvejelser, og at man har de relevante kontaktmuligheder og telefonnumre indenfor rækkevidde. 

4.3 Begrænsning af forurening ved større spild

Sker uheldet på en støbt plads, skal man forsøge at opfange spildet med sugende materiale (f.eks. kattegrus, savsmuld eller sugemåtter). Er pladsen indrettet med opsamling og afledning af vand til gyllebeholder, skal man sørge for, at væsken ikke kommer længere end til en eventuel fortank. Havner spildet i opsamlingstanken bør man alt efter spildets størrelse overveje, hvordan man kan bortskaffe indholdet. Hvis man har planer om at udbringe væske eller gylle fra forbeholder, der er påvirket af et større uheld, skal man kontakte amtet som den godkendende myndighed.

Sker uheldet på et ubefæstet areal eller i marken, kan man grave den belastede jord op til efterfølgende behandling. Lader dette sig ikke gøre, bør forureningsstedet tildækkes, således at nedbør ikke spreder forureningen. Efterfølgende afklares det med kommunen eller amtets miljøvagt, hvordan man håndterer det forurenede materiale eller sted. Kommunen skal anvise, hvordan man bortskaffer den forurenede jord eller andet forurenet materiale.

Man skal forhindre, at forureningen kan sprede sig til vådområder, kloak, brønd eller lignende. Sker en forurening af de nævnte områder bør man straks kontakte kommunens beredskab.

Det vil ligeledes være en god ide, at man kan lukke for tilførslen fra en forbeholder til f.eks. gylletank, så man kan opfange og begrænse spredning af eventuelle spild. Sugende materiale bør være til rådighed, så man kan opsuge og afgrænse spild. Man bør også have udstyr og materialer til afdækning af forurenet jord eller til lagring af forurenet jord, indtil dennes skæbne er afklaret.

4.4 Ubrugelig sprøjtevæske

Der kan opstå situationer, hvor man står med en sprøjtetank, der er fyldt med en ubrugelig bekæmpelsesmiddelblanding. Det kan skyldes, at der er sket en fejl under påfyldningen, så der er blevet tilsat et middel, som afgrøden ikke tåler eller der kan være sket en udfældning i sprøjten, så det ikke er muligt at udsprøjte blandingen.

Det bør undersøges, om sprøjtevæsken kan anvendes i en anden afgrøde ved at kontakte en lokal planteavlskonsulent. Hvis sprøjtevæsken derimod skal destrueres, skal man kontakte kommunen. Det vil almindeligvis føre til at det lokale brandvæsen rykker ud og afhenter sprøjtevæsken, eller man skal aflevere væsken til den lokale modtagestation. Omkostningerne for en eventuel afhentning og destruktion skal betales af landmand/maskinstation. Hverken forsikring (tingforsikring, forureningsforsikring) eller et eventuelt Falck-abonnement giver dækning i dette tilfælde. Opstår problemerne på grund af en fejl fra producentens side (fejlagtig information om blandbarhed eller fejl i produktet), skal man straks kontakte producenten. I dette tilfælde vil producentens produktansvar formentlig dække udgifterne.

Man må aldrig tømme sprøjtevæsken ud på jorden uanset dennes beskaffenhed!

Midlertidig opbevaring af ubrugelig sprøjtevæske kan f.eks. ske ved leje eller køb af palletanke á 1000 liter.

4.5 Bortskaffelse af rester og forurenet materiale

I de fleste kommuner kan man aflevere mindre mængder (<100-200 kg/år) forurenet materiale, eller rester af bekæmpelsesmidler på den lokale modtagestation. Hvis denne mængde ikke overskrides, er dette i de fleste tilfælde gratis.

4.5.1 Bortskaffelse af forurenet jord fra uheld

Reglerne om særskilt betaling for bortskaffelse af mindre mængder af forurenet materiale varierer fra kommune til kommune.

Ved større mængder affald vil de fleste kommuner eller fælleskommunale affaldsselskaber anvise materialet til analyse og efterfølgende til en hensigtsmæssigt bortskaffelse (deponering på et kontrolleret deponi eller jordrensning). Omkostningerne til dette vil i almindelighed skulle betales af den, der er skyld i spildet.

Ved bortskaffelse af f.eks. forurenet jord drejer det sig i almindelighed om større mængder. Derfor er det vigtigt, at kommunen der anviser materialet, også foretager en økonomisk vurdering. Forurenet jord vil almindeligvis blive deponeret, sendt til jordrensning eller bortskaffet som forurenet materiale. Prisen ville i 2002-priser være følgende:

*priser fra februar 2004

Hvis det lykkes at opfange spildet i sugende materialer, vil den billigste bortskaffelse i almindelighed være aflevering til den lokale modtagestation.

4.5.2 Bortskaffelse af emballage og kemikalierestmængder

I de fleste tilfælde kan tom (vasket) emballage afleveres med dagrenovationen. Emballage der ikke må afleveres med dagrenovation samt pesticidrester afleveres på genbrugs-/modtagestationer. Nogle kommuner tilbyder særlige indsamlingsordninger, f.eks. miljøbilen. Der findes kommuner, som uddeler ”miljøsække” til opbevaring af tom emballage. Som alternativ er en tæt plasttønde i kemikalierummet velegnet til opbevaring af tom emballage samt emballage med middelrester til affaldsordningen. Nogle grovvareselskaber har en ordning med returnering af tom emballage.

Det fremgår af etiketten, hvordan rester og emballage skal bortskaffes. Uanset etikettens anvisning må tom emballage aldrig brændes eller nedgraves.

4.6 Opbevaring og transport af pesticider

Det er formålstjenligt at lave et separat kemikalierum i driftsbygningerne. Rummet kan opbygges som et simpelt skelet af skillerumslægter beklædt med kraftigt trådhegn. Denne indretning giver god mulighed for plads, lys, luft og overskuelighed.

Ved opbevaring af mindre mængder bekæmpelsesmiddel kan et mindre rum eller skab anvendes. En udtjent kummefryser med en 15W pære kan evt. tjene til frostfri opbevaring.

Kemikalier, der betegnes “Giftige” og “Meget giftige”, skal altid opbevares under lås. Andre kemikalier har ikke dette krav, men da bekæmpelsesmidler skal opbevares utilgængelig for børn, så bør kemikalierummet altid være aflåst

Kemikalierummet bør have en støbt, tæt bund. Det er hensigtsmæssigt at lave en mindre støbt kant, der tilbageholder evt. spild.

I kemikalierummet bør der være en spand med fint savsmuld, kattegrus eller andet sugende materiale til opsugning af spild fra ødelagte eller utætte dunke.

Kemikalierummet bør være tydeligt skiltet med f.eks. “Giftige stoffer “ eller “Bekæmpelsesmidler”. Skiltene kan fås hos Dansk Planteværn eller grovvareselskabet. Ligeledes bør der forefindes en tydelig oversigt over R- og S-sætninger samt arbejdspladsbrugsanvisninger.

Skiltning kan være vigtig for f.eks. brandpersonel i forbindelse med brand eller uheld. Man kan give oplysninger til lokale brandmyndigheder om adgangen til kemikalierummet samt typen af kemikalier, der opbevares. Skiltning giver også et signal til uvedkommende personer om ikke at opholde sig pågældende sted.

Til oplysning for sprøjtepersonel kan det være hensigtsmæssigt med skiltning om, hvor arbejdspladsbrugsanvisningerne er. Disse kan f.eks. være samlet systematisk i en mappe. Det samme gælder oplysninger om, hvor værnemidler opbevares.

Bekæmpelsesmidler må kun opbevares i original emballage. Der findes eksempler på dødsfald eller forgiftninger forårsaget af, at bekæmpelsesmidler er opbevaret i ikke-original emballage. Det er hensigtsmæssigt at opbevare midlerne systematisk efter anvendelse i f.eks. ukrudt- svampe- og insektmidler.

Uanset leveringsmåden bør det sikres, at bekæmpelsesmidlerne straks anbringes i kemikalierummet. Man kan evt. have en aftale med leverandøren om adgang hertil.

Hvis sprøjtemidler først fyldes i sprøjtetanken i marken, bør de være transportsikrede på traktoren/sprøjten for at forebygge uheld. En kasse med vandtæt bund er velegnet. Der bør medbringes en spand med fint savsmuld eller andet sugende materiale til opsugning af spild fra uheld. Savsmuld indeholdende mindre mængder bekæmpelsesmiddel kan evt. bortskaffes til gyllebeholderen. Større mængder afleveres til den kommunale modtagestation.

4.7 Forgiftninger

I tilfælde af forgiftnings- og ætsningstilfælde kan man altid kontakte
Bispebjerg Hospitals giftinformation tlf. 35 31 60 60.
I tilfælde af forgiftninger bør man have kendskab til umiddelbart afhjælpende førstehjælp.

4.8 Konklusioner og anbefalinger

Det anbefales, at bedriften har et beredskab, hvis der sker større spild af pesticider, der f.eks. omfatter:
Instruktion af medarbejdere, forholdsregler mod udstrømning af spiuld til vandmiljø og indsatsplan for opsamling og bortskaffelse
Det anbefales, at sugende materiale skal være tilgængeligt ved håndtering af pesticider.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.