|
Udarbejdelse af praktiske retningslinier for forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider i landbruget 5 Udstyr og anbefalinger til udstyr5.1 Indledning 5.1 IndledningDer findes udstyr til indvendig og udvendig rengøring af marksprøjten (bilag 9: ”Rengøringsudstyr til sprøjter”). Nye sprøjter vil normalt være standardmonteret med forskelligt rengøringsudstyr. Det gælder også mindre marksprøjter. På marksprøjter af ældre dato kan der i de fleste tilfælde eftermonteres udstyr til indvendig og udvendig rengøring. Dette udstyr omfatter skyllevandstank til fortynding af restindholdet i sprøjten, samt en spuledyse indvendigt i sprøjtetanken. Der vil principielt altid kunne eftermonteres en skyllevandstank på en sprøjte, da denne ikke har indflydelse på sprøjtens funktion. Nedenfor (figur 5.1) beskrives udstyret nærmere. 
Figur 5.1. Principskitse af en sprøjte med skyllevandstank og spuledyse. 5.2 SkyllevandstankEn skyllevandstank indeholder rent vand og har forbindelse til pumpen, typisk med en håndbetjent ventil, som er lukket under normal drift. En skyllevandstank kan fås i mange forskellige størrelser (Bilag 9:”Rengøringsudstyr til sprøjter”). Når sprøjtningen er afsluttet aktiveres ventilen til skyllevandstanken, hvorved der lukkes til sprøjtetanken. Pumpen suger nu vand fra skyllevandstanken, og skyller systemet igennem direkte gennem pumpen og rengør sprøjtetankens indvendige sider ved hjælp af et nødvendigt antal spuledyser monteret i tanken (figur 5.2). 
Figur 5.2. Skyllevandstank (Kilde: Grundbog for sprøjtefører). En skyllevandstank kan relativt simpelt eftermonteres på de fleste sprøjter. Der er dog det forbehold, hvorvidt traktor og sprøjte konstruktionsmæssigt har plads til og kan bære en ekstra tank på de anbefalede ekstra 150-300 l. Et andet forbehold er, hvorvidt den ekstra vægtbelastning besværliggør sprøjtearbejdet. Den ekstra vægt anses normalt ikke for et problem, hvorimod en uhensigtsmæssig placering af tanken kan besværliggøre sprøjtearbejdet. Nye sprøjter monteres normalt med skyllevandstank, der i størrelse svarer til ca. 10% af sprøjtetankens volumen. Nye sprøjter er som standard udrustet med denne kapacitet efter normkrav fra ISO og CEN (Europæiske udvalg for standardisering),(Den Europæiske Standard EN 12761) Specielt for mindre sprøjter vil denne vandmængde være for lille til at foretage en tilstrækkelig skylning og rengøring af sprøjten. 5.3 SpuledyseSpuledyser (se figur 5.3) er typisk roterende, hvorved alle indvendige sider i tanken rengøres. Knapt en tredjedel af alle bedrifter, der modtog rådgivning om håndtering af pesticider, havde sprøjter med skyllevandstank og spuledyse (bilag 2: Opnået information fra bedriftstjekkene). 
Figur 5.3. Spuledyse. 5.4 Udstyr til udvendig rengøringVandet i skyllevandstanken kan også anvendes til udvendig rengøring af sprøjten. Udstyret til udvendig rengøring er hovedsageligt ekstraudstyr. På visse typer marksprøjter kan der eftermonteres komplet udstyr til udvendig rengøring af sprøjten, hvor der fastmonteres en slange med spulepistol eller børste, som kan nå alle steder på marksprøjten (figur 5.4). Det er herved muligt at rengøre marksprøjten i marken. 
Figur 5.4. Udvendig rengøring på marken med børste (Vicon, Kverneland Group Danmark A/S). På hovedparten af sprøjtetyperne anvendes den samme pumpe til udsprøjtning og til spuleudstyret, hvor der tages vand fra skyllevandstanken. Ulempen herved kan være, at pumpen indeholder sprøjtevæske med pesticider som spules på redskaberne med det første vaskevand. Ved en indledende anvendelse af spuledysen, vil pumpen dog være gennemskyllet med rent vand. Man skal derfor være meget opmærksom på, at pumpen er godt gennemskyllet med det rene vand fra skyllevandstanken, inden sprøjten vaskes udvendig. Der findes sprøjtetyper (bl.a. Hardi Commander Plus og Danfoil Concorde,) hvor der er monteret en højtrykspumpe forbundet til en slange med spulelanse, hvorved det er muligt at højtryksrense sprøjten. Udstyret anvender 10 liter vand pr. min., som tages direkte fra skyllevandstanken. Det er også muligt at montere en 12V pumpe separat tank og slange og lanse. Udstyret anvender 8 liter vand pr. min. og kan danne et tryk på 4 bar. Effektiviteten af rengøringsudstyret til udvendig rengøring er et meget lidt belyst område. Nye undersgelser af Ramwell (2004) antyder at vandmængde, l/min, dominerer over tryk, bar. De fremtidige danske krav bør følge det ISO standardiseringsarbejde der er i gang på området. Der er meget få sprøjter i Danmark, der i dag er standardmonteret med udstyr til udvendig rengøring. Således havde knapt 4 pct. af bedrifter, der modtog rådgivning for håndtering af pesticider, sprøjter med denne mulighed (bilag 2; Information fra bedriftstjekkene). 5.5 Andet rengøringsudstyrTil rengøring af handsker og rensning af dyser m.v., kan der monteres en 15-90 liter rentvandstank, som placeres på siden af sprøjten, så den sidder hensigtsmæssigt for brugeren. Over 40 pct. af bedrifterne, der modtog rådgivning om håndtering af pesticider, havde sprøjter der er udrustet med denne tank (bilag 2; Information fra bedriftstjekkene). 5.6 Eksempel på en skylleprocedureNogle skyllesystemer omfatter flere trin. En procedure som beskrevet tidligere kunne være, at man først skyller alle returslanger og filtre. Derefter lukkes der for disse, og der foretages gentagne skylninger af tanken med udsprøjtning efter hver skylning (se skyllevejledning i bilag 3). 5.7 Konstruktionsmæssige anbefalinger til brugere og producenterForhold vedrørende konstruktion af nye marksprøjter er beskrevet i en standard fra den europæiske kommission for standardisering (CEN), EN 12761, der kan købes gennem Dansk standard. I standarden defineres f.eks. den totalt tilladte mængde restsprøjtevæske og krav til rengøringsudstyr. Konstruktionsforhold, der vedrører rengøring af marksprøjten, har hidtil udelukkende fokuseret på hensynet til vedligeholdelse af sprøjtens funktionalitet, samt at undgå negative effekter af et sprøjtemiddel på afgrøder, der sprøjtes efterfølgende. Konstruktionen har dog stor indflydelse på mængden af pesticidrester, som er tilbage i marksprøjten, når sprøjtningen er afsluttet. Konstruktionen har ligeledes indflydelse på, hvilke muligheder, der er, for at restmængden ikke skal udgøre et miljømæssigt problem. Erkendelse af punktkildeproblematikken er relativt ny, hvilket forklarer, at fokus på rengøring har været relativt beskeden. Denne indgangsvinkel bør indgå ved fremtidig produktudvikling. F.eks. har sprøjtetankens konstruktion, som vist, indflydelse på, hvor stor restmængden i sprøjtetanken er, når trykket begynder at blive ustabilt. Vi anbefaler løsninger, der helt eliminerer risikoen for, at punktkildeforureninger opstår. Imidlertid er det vigtigt for landmanden, at rengøringen af marksprøjten samtidig er hurtig og effektiv. Opfyldes sidstnævnte krav, vil det sikre, at landmanden vælger den sikre rengøringsproces. Det er også vigtigt, at investeringen i miljøvenligt udstyr står mål med den risiko, man ønsker at forebygge. Tabel 5.1 viser en oversigt over anbefalet udstyr ved forskellige vaskepladsindretninger. Tabel 5.1. Anbefalinger af udstyr til marksprøjter ved anvendelse af forskellige typer af fylde-/vaskepladser. ++ = udstyr bør være et krav, + = udstyr anbefales, - = udstyr ikke nødvendigt for sikker håndtering.
5.8. Konklusioner og anbefalingerDet anbefales, at sprøjter konstrueres med en forholdsvis lille og dyb sugesump. Dermed vil mængden af tilbageværende sprøjtevæske i beholderen være lille, når trykket i systemet begynder at falde.
Sprøjtetanken kan med fordel konstrueres, så samtlige sider hælder kraftigt ned mod sugesumpen. “Sumpens” volumen bør aldrig overstige 5 l. Tilsvarende gælder det konstruktionsmæssigt at undgå lommer
(f.eks. rørender), hvor pesticidrester kan hobe sig op og dermed ikke kan skylles ud ved gennemskylning af systemet.
|
||||||||||||||||||||||||