| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

BAM's skæbne i grundvand

Bilag G. Kildefordeling og kildestyrke

For de udvalgte værkstedsområder, som repræsenterer henholdsvis by (Søndersø by) og land (Søndersø landområde og Bedsted), er udarbejdet en kildestyrkemodel. Denne model bygger på kortlægning af potentielle kilder til BAM-forurening i de valgte værkstedsområder. For Søndersø by er endvidere kortlagt de reelt påviste kilder baseret på tidligere undersøgelser (Fyns Amt, 2003a).

Hver potentiel kilde indenfor værkstedsområderne er herefter tildelt en kildestyrke, som er vurderet udfra:

1. forventet dosering (g/m²).
2. forventet behandlingshyppighed (antal behandlinger indenfor behandlingsperioden på 30 år).
3. forventet behandlet areal (forventet procentvis andel som reelt udgør en kilde). Sidstnævnte er skøn baseret på undersøgelser af fundhyppigheder.

Kildestyrken er endelig fastlagt på baggrund af opgørelser over samlet dosering pr. arealenhed (kg/km²) for henholdsvis by og land opskaleret til landsplan (og fordelingen af by og land på landsplan). Således er kildestyrken justeret ind efter, at doseringen i by og land er opskaleret til landsplan svarende til det samlede salg af dichlobenilholdige ukrudtsmidler i Danmark.

G.1 Kildefordeling

G.1.1 By

Kilderne til BAM-forurening i et by-område er relateret til:

• Villakvarterer
• Etagebebyggelse, høj bebyggelse
• Rekreative områder (parker, legepladser, stiområder)
• Skoler, sportspladser
• Veje, stier
• Industri
• Gartnerier/plantager

Gartnerier og plantager er der typisk ikke så mange af i byområderne på grund af generel byudvikling, men idet behandlingsperioden går ca. 40 år tilbage (fra 1965-1997) er det væsentligt at få belyst tidligere beliggende plantager/gartnerier i byområder. Generelt er undersøgelser af byudviklingen derfor væsentlig for en præcis opgørelse af potentielle kilder.

I Søndersø by er de fleste af ovenstående kilder repræsenteret. Dog er der ingen etageejendomme i området, da byen overvejende består af enfamiliesejendomme. Der er en gammel bykerne af ejendomme fra århundredeskiftet, men ellers er hovedparten af byudviklingen sket i perioden 1964-1981

Potentielle kilder til BAM i Søndersø by er opgjort på baggrund af flyfoto fra 1964, 1981, 1987 og 2000, og der er således ved opgørelsen taget hensyn til byudviklingen i perioderne: 1967-1977, 1977-1987 og 1987-1997, idet det antages, at flyfoto fra 1981 repræsenterer byområdet, som det så ud i 1977. De potentielle kilder er således inddelt efter at have ligget der i ca. 30 år, 20 år eller 10 år.

Byområdet udgør i alt 2,77 km² (177 grids a 125 m·125 m) og kan overordnet opdeles i følgende tre kategorier: ”tæt-lav bebyggelse”, ”industri-områder” og ”plantager”.

Tæt-lav bebyggelse

Lav bebyggelse dækker overvejende villakvarterer, men inkluderer ligeledes en kirke, skoler og andre offentlige bygninger samt i øvrigt mindre rekreative områder og vejarealer. I alt er 2,03 km² (130 grid ) kategoriseret som villa-områder i Søndersø by. Heraf er er der udvalgt 11 repræsentative grid, hvor de potentielt behandlede områder er optalt, jf. figur G.1, tabel G.1. De potentielt behandlede områder inkluderer: Indkørsler, terrasser, vendepladser, stisystemer og vejrabatter på mindre private villaveje. Vejrabatter på mindre villaveje er medtaget idet der i en tidligere udført kildeopsporing i Søndersø by er påvist dichlobenil i jorden herfra (Fyns Amt, 2003a). Søndersø Kommune har oplyst, at der generelt ikke har været anvendt Prefix langs kommunale veje og fortove i byområdet, hvorfor kommunale veje ikke er medtaget i opgørelsen over potentielle kilder.

Resultatet fra optællingen viser, at gennemsnitlig kan 11,8% af arealerne i villa-områderne i Søndersø by have været behandlet med dichlobenil (tabel G.1). Kildefordelingen i de øvrige grid, som er kategoriseret villa-områder, er estimeret på baggrund af denne gennemsnitlige værdi, hvor der ved estimeringen er taget hensyn til arealanvendelse inden for hvert grid, idet f.eks. randområderne af byen kan være 50% tæt-lav bebyggelse og 50% marker.

Tabel G.1. Potentielt behandlede arealer i Søndersø villa-områder optalt Ud fra flyfoto i grid a 125m·125m.

Derudover har en tidligere udført kildeopsporing i Søndersø by vist, at dichlobenil har været anvendt på Søndersø Kirkegård, Søndersø Skole og på et parkeringsareal i forbindelse med en sportsplads (Fyns Amt, 2003a). Arealet af disse påviste kilder er derfor optalt og indsat i kildefordelingen som reelle kilder (figur G.1, tabel G.2).

Figur G.1. Eksempel på optælling af kilder i villa-områder i Søndersø by. tidligere påviste kilder er skraveret med gult (Fyns Amt, 2003a), mens potentielle behandlede arealer er skraveret med blåt. I grid, hvor der ikke er skravering, er kildefordelingen estimeret på baggrund af et gennemsnitlig potentielt behandlet areal (tabel G.1).

Industri

Industri-området i Søndersø By udgør i alt 0,73 km² (47 grids i modellen). De potentielle kilder er her defineret som indkørsler og parkeringsarealer og er opgjort for hvert enkelt grid (figur G.2). De potentielt behandlede arealer i industriområderne udgør gennemsnitligt 12,4%, hvilket er i samme størrelsesorden som de potentielt behandlede arealer i villa-områderne, men kilderne i industriområderne er mere ujævnt fordelt end i villaområderne (figur G.1 og G.2). Ca. 1/3 af industriområdet i Søndersø by er forholdsvist nyopført (bygget efter 1987 men før 2000), og på disse arealer kan dichlobenil derfor kun været anvendt i en begrænset periode, som i kildestyrkemodellen er sat til 1992-1997.

Plantager

Inden for Søndersø byområde har der ligget 6 frugtplantager. Fire af disse er nedlagt pga. byudviklingen, mens to er omlagt til kornafgrøder (Figur G.2) og granplantage. Arealerne af plantagerne er på baggrund af flyfoto opgjort til 0,16 km² (svarende til ca. 10 grids) (tabel G.2).

Ud fra interview med en lokal konsulent fra Frugt og Grønt Rådgivningen på Fyn, som i mange år har rådgivet frugtplantageavlerne i Søndersø-området, blev det bekræftet, at plantagerne inden for byområdet havde eksisteret, og at der på alle plantagerne havde været træfrugt (æble- og/eller pæretræer).

Figur G.2. Eksempel på optælling af potentielle kilder i industri-områderne i Søndersø by (skraveret med rødt)

G.1.2 Land

Kilderne til BAM-forurening i et landområde kan relateres til:

• Mindre bysamfund (lav bebyggelse, kirkegård, sportsplads mm)
• Gårdspladser, indkørsler mv. til landbrugsbedrifter
• Plantager (frugt og gran)
• Gartnerier

Søndersø landområde

I det valgte landområde sydvest for Søndersø By er alle ovenstående kilder repræsenteret, bortset fra gartnerier. Antallet af nuværende eller tidligere plantager i området er relativt højt (18 identificeret) på grund af tradition for plantagedrift i området. Hovedparten af plantagerne udgør æble- og pæreplantager, som ifølge den lokale konsulent fra Frugt og Grønt Rådgivningen ikke har været behandlet med dichlobenil (jf. endvidere afsnit G.2.1). Den resterende del af plantagerne er granplantager. Søndersø-landområde er således inddelt i tre kategorier: ”plantager”, ”tæt-lav bebyggelse” og ”gårdområder”. Plantager er her defineret som områder med plantagedrift i form af bærfrugt, træfrugt, gran eller løvtræs plantager. Tæt-lav bebyggelse er defineret som enkelte ejendomme eller mindre bysamfund, mens gårdområder inkluderer gårdspladser, indkørsler og udenomsarealer til landbrugsbedrifter og plantager.

Potentielle kilder til BAM i Søndersø landområde er opgjort på baggrund af flyfotos fra 1964, 1981, 1987 og 2000, og der er ved opgørelsen taget hensyn til beliggenhed af plantager og bebyggelser i perioderne: 1967-1977, 1977-1987 og 1987-1997, idet det antages, at flyfoto fra 1981 repræsenterer området, som det så ud i 1977.

Søndersø landområde udgør i alt 8,73 km², og heraf udgør plantager, tæt lav bebyggelse og gårdområder hhv. 0,87 km², 0,02 km²og 0,05 km². Intensiteten af gårde i området er 5,8 gårde per km². Arealet af potentielle kilder i området svarer til at 10,8 % af landområdet potentielt kan have været behandlet med dichlobenil, hovedsagelig pga. den forholdsvis store andel af plantager i området.

Bedsted, Hedesletten

I Bedsted landområde på Hedesletten er det kun gårdområder og mindre bysamfund, som er repræsenteret, idet der ud fra flyfotos over Bedsted landområdet ikke er observeret plantager og gartnerier.

Potentielle kilder i Bedsted landområde er opgjort på baggrund af flyfoto fra 1964, 1973, og 2000, og der er ved opgørelsen taget hensyn til beliggenheden af bebyggelser i perioderne: 1967-1970, 1970-1984 og 1984-1997. Bedsted værkstedsområde udgør i alt 15,61 km². De potentielle kilder i området er hovedsagelig tæt-lav bebyggelse i forbindelse med Bedsted by, idet intensiteten af gårde i området er lav (2 gårde per km²). Arealet af de potentielle kilder er opgjort til hhv. 0,08 km² tæt lav bebyggelse og 0,04 km² gårdområder. Dette svarer til at ca. 0,8% af Bedsted landområde potentielt kan have været behandlet med dichlobenil.

G.2 Kildestyrke

Som nævnt indledningsvist er kildestyrken for hver type arealanvendelse vurderet udfra:

1. forventet dosering
2. forventet behandlingshyppighed
3. forventet behandlet areal (procentvis andel af den potentielle kilde som reelt udgør en kilde).

G.2.1 Dosering

Udyrkede arealer

I kildestyrkemodellen er det antaget, at der har været anvendt en dosering af dichlobenil på 1 g/m² på udyrkede arealer. Dette svarer til 10 kg/ha, hvor den anbefalede dosering iflg. ”Planteværn 93” har ligget i intervallet 6,75-13,5 kg aktiv stof/ha. Således er fastlagt en dosering på 1 g/m² for de kortlagte kilder, som udgøres af villakvarterne (lav bebyggelse), industrikvarterer og gårdspladser.

Dyrkede arealer

For frugtplantager er det ved interviews af flere planteavlere oplyst, at det primært er til bærbuske, at dichlobenilholdige midler (Prefix G, Casoron G) har været anvendt. Dette skyldes, at det var svært at komme til med sprøjter, hvorfor spredning af dichlobenilholdige midler som granulat over busken var optimalt. Der blev udviklet en særlig granulatspreder til dette formål (Frugt og Grøntrådgivningen, 2004). Den anbefalede dosering for buske og busketter var i intervallet 4,1-5,4 kg aktiv stof/ha (Vejledning i Planteværn, 1993). Ifølge planteavlere har doseringen oftest ligget i den lave ende på grund af at dichlobenil samtidig kunne skade væksten af buskene og endvidere var et dyrt ukrudtsmiddel. I de tre udvalgte værkstedsområder er der dog ingen kortlagte bærplantager.

Frugt- og Grøntrådgivningen på Fyn har oplyst, at der til dyrkning af træfrugt (fx pære og æble træer) derimod typisk ikke er anvendt dichlobenil, idet man her kunne komme til med andre sprøjtemidler (som var afgørende billigere) som fx amitrol- og MCPA-holdige midler. Behandling af frugttræer med dichlobenil kunne endvidere ødelægge stammen. De kortlagte træfrugt plantager i værkstedsområderne er derfor tillagt en dosering på nul.

Ligeledes er det af flere planteavlere indenfor skovbrug oplyst, at der generelt ikke har været anvendt dichlobenilholdige midler i forbindelse med dyrkning af juletræer, pyntegrønt og cypress. Den primære årsag er, at grantræers rødder ikke kan tåle midlerne. Der sås således uheldige skader ved brugen heraf. Sekundært var Prefix og Casoron meget dyrere end fx atrazinholdige midler. Der er imidlertid i en enkelt undersøgelser af jorden fra en juletræsplantage (Miljøstyrelsen, 2002) konstateret indhold af dichlobenil, hvilket tyder på, at dichlobenil i visse tilfælde kan have været anvendt. I en anden undersøgelse er stoffet imidlertid ikke fundet i granplantager (Fyns Amt, 2003a). I kildestyrkemodellen for værkstedsområderne er det antaget, at doseringen har været lig nul for de kortlagte granplantager.

Endelig har en konsulent indenfor skovdyrkning (Poul Cristensen, 2004) oplyst, at dichlobenilholdige ukrudtsmidler kan have været anvendt til bøge- og egetræskulturer. Midlet er skånsomt overfor løvtræer, men blev kun brugt de første 3-5 år efter plantning, herefter træet var robust nok og selv dannede skygge (hvilket medførte mindre ukrudtsdannelse). Prefix blev primært anvendt i 70'erne, mere præcist formentlig i perioden 1966-1980. Herefter afløstes Prefix af andre midler. Idet levetidsalderen på løvtræer er 100-150 år, har Prefix således maksimalt været anvendt en enkelt gang á 3 år indenfor den 30-årige anvendelsesperiode. Såfremt skoven har været der i henholdsvis start og slut af anvendelsesperioden er midlet ikke anvendt (med mindre større fældninger er sket indenfor skovarealet). I forhold til præcisering af et eventuelt forbrug er det således vigtigt at kigge på om der er plantet ny skov i perioden 1966-1980, hvor sandsynligheden for forbrug er størst. Baseret på gennemgangen af flyfotos er der ikke plantet ny skov i anvendelsesperioden i de tre værkstedsområder, og samlet er der således ikke for løvskov i områderne regnet med dosering af dichlobenil.

G.2.2 Behandlingshyppighed

Ved forespørgsel af flere kommunale tekniske forvaltninger (Vej og Park afdelinger), som har forestået fjernelse af ukrudt på ubefæstede arealer og i bede, er det oplyst, at dichlobenil på grund af dets høje effektivitet kun blev udstrøet en gang om året, i det tidlige forår. Dette er endvidere antaget for privates brug af midlet.

For dyrkede arealer såsom bærplantager er det af planteavlskonsulenter (Frugt og Grønt Rådgivningen, 2004) oplyst, at der maksimalt har været anvendt dichlobenil en gang om året. Ofte var det kun ca. hvert 3. år, at man anvendte dichlobenilholdige midler, idet andre billigere midler kunne bruges i den mellemliggende periode. Som tidligere beskrevet er der dog ikke bærplantager i værkstedsområderne.

For de primære kilder i de tre værkstedsområder i form af tæt-lav bebyggelse, industri og gårdområder er det i kildestyrkemodellen antaget, at dichlobenil er udstrøet 1 gang om året i det tidlige forår. For imidlertid at tage hensyn til ejerskifte af ejendomme (idet dette kan ændre forbrugsmønsteret på en ejendom), samt at der kan have været brugt andre ukrudtsmidler på ejendommen, er der antaget en minimum og maksimum behandlingshyppighed på hhv. 0,167 og 0,667 gange per år. Dette svarer til, at dichlobenil i løbet af en periode på 30 år har været udbragt 1 gang årligt i en periode på minimum 5 og maksimum 20 år.

G.2.3 Forventet behandlet areal

Lav bebyggelse

Der er ikke lavet systematiske undersøgelser af privates forbrug af dichlobenilholdige ukrudtsmidler. I projektet ”Pesticider og Vandværker” (Miljøstyrelsen, 2002) blev en række villahaver (indkørsler hertil, i alt 9) undersøgt, og undersøgelsen viste, at der i ca. halvdelen blev konstateret dichlobenil i jorden. Undersøgelsen indbefatter dog for få lokaliteter til, at man kan bruge resultatet statistisk til at sige noget om et generelt forbrugsmønster.

I forbindelse med en undersøgelse af BAM-forurening ved Københavns Energis Kildepladser III og VI ved Ejby (Københavns Energi, 2004) er der foretaget en detaljeret undersøgelse af et større kolonihaveområde (på ca. 3,6 km²), som vurderes at repræsentere ca. 2.400 potentielle kilder (som primært udgøres af de forskellige kolonihave-parceller). Ca. 220 af disse potentielle kilder er repræsenteret ved jordprøvetagning, og resultatet viste, at der i 15 % af prøverne blev konstateret fund af dichlobenil eller BAM. Dette resultat peger således i retning af et forbrugsmønster, hvor ca. 15 % af kolonihaveejerne har brugt dichlobenilholdige ukrudtsmidler. Om dette kan overføres til et forbrugsmønster i villakvarterer er dog uvist.

Med skelen til sidstnævnte undersøgelse er det for de 3 værkstedsområder valgt at fastsætte et forventet behandlet areal for lav bebyggelse til 10 %. De 10 % er endvidere fastlagt efter opskalering af potentielle kilder indenfor lav bebyggelse til landsplan med henblik på at ramme et realistisk forbrugsmønster, som passer med det samlede salg af stofferne (se endvidere afsnit 1.4). Rent modelteknisk betyder et forventet behandlet areal på 10 % for lav bebyggelse, at kildestyrken for hver potentiel kilde indenfor lav bebyggelse reduceres med en faktor 10.

Gårdspladser, landbrugsbedrifter

I projektet ”Pesticider og Vandværker” (Miljøstyrelsen, 2002) blev der konstateret fund af dichlobenil i jorden på 10 ud af 13 undersøgte gårdspladser. Trods det begrænsede antal undersøgte gårdspladser peger den store fundprocent dog i retning af, at der ofte har været anvendt dichlobenilholdige ukrudtsmidler på landejendomme. Dette bekræftes også af en interviewundersøgelse udført i 2000 (Chrintz et al., 2000), hvor 75% af de adspurgte gårdejere havde brugt dichlobenilholdige ukrudtsmidler på gårdpladser. Imidlertid indbefatter de tidligere undersøgelser af forbrug af dichlobenil på landejendomme kun gårdspladser, og der er således ikke viden om forbrugsmønster af dichlobenilholdige midler på arealer omkring gårde såsom indkørsler og befæstede arealer omkring staldbygninger mv.

Ved opgørelsen af potentielt behandlede arealer i landområderne ved Søndersø og Bedsted er det valgt at medtage både gårdspladser og indkørsler mv. til gårde (jf. afsnit 1.1.2). Det potentielt behandlede areal omkring gårde i det åbne land er hermed væsentlig større, end hvis det kun var gårdspladser, som var medtaget, og det virker derfor urealistisk højt at fastsætte et forbrugsmønster for alle arealer omkring landejendomme til 75%. I kildestyremodellen er derfor valgt et forventet behandlet areal på landejendomme på 25%, dvs. at ¼ af de potentielle behandlede arealer omkring gårde i modellen får tilført dichlobenil, i den årrække bebyggelsen har eksisteret. Det skal bemærkes, at det valgte forbrugsmønster udelukkende er baseret på et skøn, idet der ikke foreligger data om forbrug af dichlobenil omkring bebyggelser i det åbne land.

Industri

Idet der ikke er undersøgelser af industriens forbrug af dichlobenilholdige ukrudtsmidler på udenomsarealer til erhvervsbygninger er det valgt at fastsætte det forventede behandlede areal til 10 % som for lav bebyggelse.

G.3 Kildestyrkemodel-Sammenfatning

Sammenfattende bygger kildestyrkemodellen i de tre værkstedsområder på optælling af potentielt behandlede arealer ud fra flyfoto, samt antagelser om dosering, forventet behandlet areal og behandlingshyppighed, som beskrevet i de foregående afsnit. Resultatet fra kildestyrkemodellen er sammenfattet i tabel G.2.

Ud fra oplysninger om behandlingsperioden for hvert enkelt grid (den periode, hvor de potentielle kilder har eksisteret inden for den årrække dichlobenil-holdige midler har været anvendt) kan der for hvert værkstedsområde beregnes en samlet kildestyrke, dvs. den totale mængde dichlobenil, som er tilført området fra 1967-1997 (tabel G.3).

Tabel G.2. Kildestyrkemodel for de tre værkstedsområder. Potentielt behandlet areal er optalt ud fra flyfoto, mens forventet behandlet areal, dosering og behandlingshyppighed er antaget ud fra oplysninger beskrevet i afsnit G.2

Tabel G.3. Den samlede kildestyrke i de tre værkstedområder beregnet på baggrund af de opgjorte behandlede arealer, en antaget dosering af dichlobenil på 1 g/m², og en antaget min. , max. behandlingshyppighed som vist i tabel G.2.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.