Miljøprojekt, 1000 – BAM's skæbne i grundvand – Bilag F. Undersøgelser, hvor fundværdier af BAM og dichlobenil er tilvejebragt

BAM's skæbne i grundvand

Bilag F

Bilag F. Undersøgelser, hvor fundværdier af BAM og dichlobenil er tilvejebragt

Amternes Videnscenter for Jordforurening, 2002. Erfaringsopsamling – amternes undersøgelser af pesticidpunktkilder. Teknik og Administration, nr. 2.

Erfaringsopsamling fra amternes undersøgelser af pesticidpunktkilder. Der er undersøgt følgende lokaliteter: Maskinstationer, gartnerier, planteskoler, frugtavl, skovbrug, råstofgrave og vandhuller, korn- og foderstof, ubevoksede områder som veje, indkørsler og fortove og beplantede områder som bede, nyttehaver, en vandværksgrund og en sportsplads. Undersøgelsesstrategien er baseret på identifikation af en bred vifte af pesticider og undersøgelserne er ikke målrettet efter dichlobenil eller BAM. Undersøgelserne er primært rettet mod kendte kildeområder på lokaliteterne i form af f.eks. oplag og vaskepladser. Der indgår 164 undersøgelser i erfaringsopsamlingen og undersøgelsesperioden strækker sig mellem 1998 og 2000. Der er udtaget vandprøver fra 123 lokaliteter og prøverne er primært udtaget fra sekundært grundvand. I de øverste 10 m u.t. (meter under terræn) er fundprocenten nogenlunde stabil, hvorefter den falder med stigende dybde under terræn. Der er udtaget jordprøver fra 109 lokaliteter og prøverne primært udtaget fra de øverste 4 m u.t. De fleste fund af pesticider er fra de øverste 0,5 m u.t.

GEUS, 2003. Grundvandsovervågning 2003.

Grundvandsovervågningen er baseret på 10.968 vandprøver fra 5.548 vandværksboringer. Prøverne er udtaget i perioden 1995-2002. Vandprøverne er udtaget i intervallet fra umiddelbart under terræn til ca. 120 meter dybde, med den største datamængde i dybden mellem 10 og ca. 40 m u.t.

Miljøstyrelsen 2002. Pesticider og vandværker. Udredningsprojekt om BAM-forurening – Hovedrapport. Miljøprojekt nr. 732.

I Miljøstyrelsens udredningsprojekt om BAM-forurening er der undersøgt følgende lokaliteter i 2001: vandværksgrunde, landbrugsejendomme, gartnerier, plantager, sportspladser, nyttehaver, vejrabatter, fortove, jernbanestrækning og diverse bebyggede områder. Undersøgelserne er direkte rettet mod identifikation af dichlobenil og BAM. Der er udtaget ca. 170 jordprøver fra 50 forskellige lokaliteter. Jordprøverne er primært udtaget i topjorden og ned til ca. 3 m u.t. De højeste fundværdier for dichlobenil er konstateret i de terrænnære jordlag og gennemsnitskoncentrationen på lokaliteter, hvor dichlobenil er påvist ligger på ca. 55 µg/kg. Få prøver er udtaget under 3 m u.t. (11 stk.) og bland disse prøver er der påvist dichlobenil i én prøve og BAM i 4 prøver.

Der er endvidere udtaget 15 vandprøver fra terrænnære magasiner samt terrænnært porevand i dybder ned til 4 m u.t. Indholdet af BAM i overfladevandet er ligeledes undersøgt ved 10 vandprøver fra drænvand, vandløb og et regnvandsbassin.

Københavns Vand 2000. Pesticider i grundvand og drikkevand - hvor længe endnu ? ATV maj 2000, s. 25-30.

Københavns Vand har undersøgt vandløbsindholdet af BAM i to områder på Sjælland. Undersøgelserne er udført i perioden 1998-1999, hvor der løbende er udtaget vandprøver.

GEUS, 2004. Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger. Undersøgelsesrapport 2004/9.

Undersøgelsen af pesticidindholdet i indvindingsvandet fra små vandforsyninger er baseret på undersøgelser i Københavns, Storstrøms, Sønderjylland samt Viborg Amt. Der er analyseret 628 boringer fra 230 anlæg i 2002. De undersøgte boringer indvinder vand fra varierende magasintyper, såvel sekundære som primære

Miljøstyrelsen 1997b. Miljøfremmede stoffer i overfladestrømning fra befæstede arealer. Miljøprojekt nr. 355.

Dichlobenilindholdet i overfladeafstrømmende vand fra 2 befæstede områder (hhv. motorvej og bebyggelse) er undersøgt ved 5 vandprøver i 1996.

Christensen K.R., Bennedsen L., Brandt G. og H.M.F. Møller 2001. BAM i overfladevand og grundvand, et dårligt varsel ? VANDteknik 2001, nr. 4.

BAM-indholdet i 22 udvalgte vandløb er undersøgt i perioden fra 1997 til 2000 ved 268 analyser. Der er påvist BAM i ca. 72% af vandløbene og det gennemsnitlige indhold af BAM er 0,095 µg/liter.

Bendix, I., T. Andersen & L. Bruun 1999. Hurtige analysemetoder – BAM-analyse ved hjælp af immunkemisk metode. VANDteknik 1999, nr. 9.

BAM-indholdet i udvalgte indvindingsboringer, samlevandsprøver, færdigbehandlet drikkevand tilhørende København Vand samt fra søer og åer er undersøgt ved 48 vandprøver i 1999. Enkelte prøver består af dobbeltprøver fra samme tidspunkt og udtagningssted. Der er udtaget 5 prøver fra åer fordelt på 2 udtagningssteder. Endvidere er der udtaget 22 prøver fra primært grundvand hvoraf der er udtaget 2 dobbeltprøver og prøverne i øvrigt dækker 6 kildepladser. De resterende prøver er udtaget som blandingsvand fra København Vand's kildepladser samt vandprøver fra søer.

Fyns Amt 2003a. Pesticidkortlægning, Søndersø. Udarbejdet af Rambøll /18/.

I Søndersø Indsatsområde på Fyn er BAM-indholdet i vandværksboringer og kortlagte potentielle pesticidpunktkilder undersøgt. Undersøgelserne er foretaget i 2003 og der er endvidere indsamlet tidligere analyseresultater for BAM tilbage til 1998.

Fyns Amt 2003b. GRUMO 2002

BAM-indholdet i Lillebæk er undersøgt og viser en faldende tendens fra ca. 0,13 til 0,03 µg/liter i perioden mellem 1998 og 2002. Der er foretaget ca. 50 målinger i perioden.

Miljøstyrelsen 2003. Pesticides in Streams and Subsurface Drainage Water within Two Arable Catchments in Denmark: Pesticide Application, Concentration, Transport and Fate. Pesticide Research nr. 69 2003.

BAM-indholdet i vand fra vandløb og drænstationer er undersøgt for to lokaliteter beliggende hhv. på Fyn og Jylland. Der er foretaget gentagne analyser i perioden 1999-2000 af vandprøver fra 6 prøvetagningssteder beliggende i to oplande.

Københavns Energi 2005 Udleverede data.

DCB- og BAM-indholdet er undersøgt i 7 åer på Sjælland i perioden 1998-2004. Ved at sammenholde samtlige data kan der ikke umiddelbart erkendes nogen klar tendens i udviklingen, selvom koncentrationsniveauet er svagt faldende.