| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af affaldsprodukter med indhold af polyurethan

4 Affaldsprodukter

4.1 Interviewundersøgelsen
     4.1.1 Fleksibelt skum
     4.1.2 Stift skum
4.2 Estimeringer af affaldsmængder
     4.2.1 Køle- og frysemøbler
     4.2.2 Præisolerede fjernvarmerør
     4.2.3 Personbiler
     4.2.4 Andet
4.3 Konklusion
4.4 Referencer

4.1 Interviewundersøgelsen

12 forskellige typer af affaldsbehandlere deltog i undersøgelsen; jf. afsnit 1.3. Virksomhederne har kun i få tilfælde været i stand til at oplyse, hvilke mængder af affaldsprodukter af eller med polyurethan, som modtages til behandling.

Som udgangspunkt kan virksomheder, der behandler specifikke affaldsfraktioner med indhold af polyurethan som fx kølemøbler eller fjernvarmerør, godt oplyse om behandlede mængder. Disse virksomheder har netop fokus på polyurethanen, enten fordi der stilles særlige krav til afgasning og opsamling af eventuelle ozonlagsnedbrydende stoffer i polyurethanskummet eller fordi produktionen er specifikt indrettet på genanvendelse af polyurethanen, fx ved rebonding.

De øvrige typer af affaldsbehandlere har derimod meget lidt fokus på polyurethan som et affaldsprodukt. Behandlerne blev i forbindelse med undersøgelsen oplyst om, hvilke typer af affaldsprodukter, som polyurethan kunne indgå i og var i langt de fleste tilfælde derefter i stand til at identificere affaldsprodukter med polyurethan, som blev modtaget eller behandlet på virksomheden. For genbrugsstationen drejede det sig fx om madrasser, møbler og køle- og fryseskabe. Virksomhederne var dog ikke i stand til at oplyse i hvilken størrelsesorden det drejede sig om.

De adspurgte virksomheder har dermed ikke kunne bidrage til et repræsentativt billede af mængder og behandling af kasserede produkter af eller med indhold af polyurethan. Undersøgelsen har derimod kunne bidrage til at belyse i hvilken form virksomhederne typisk modtager polyurethanaffald og hvilken behandling det gennemgår. Hovedresultaterne er samlet i bilag C for de enkelte typer af behandlingsanlæg og beskrives nærmere i det følgende.

4.1.1 Fleksibelt skum

Genanvendelse af fleksibelt polyurethanskum ses kun hos virksomheden, som rebonder produktionsaffald af fleksibelt polyurethan til blokke eller formstøbte artikler.

For de øvrige behandlervirksomheder, som modtager affaldsfraktioner af eller med fleksibelt polyurethanskum i form af fx madrasser, møbelpolstringer eller bil-inventar, er det kendetegnende at polyurethanen ikke udsorteres eller behandles separat med henblik på genanvendelse. Madrasser vil typisk indgå i den forbrændingsegnede fraktion, møbler neddeles med henblik på at udsortere metaller til genanvendelse, mens polstringen bortskaffes ved forbrænding. Bilsæder udtages ikke af bilerne ved demontering, hvorved polyurethanen ender i den lette restfraktion fra shredningen, som, afhængig af hvorvidt det opfylder farlighedskriterierne, enten deponeres eller forbrændes.

Set fra et miljømæssigt synspunkt er det ganske udmærket at forbrænde fleksibelt polyurethanskum, idet skummet i sig selv ikke giver anledning til dannelse af problematiske røggasser eller slagger. Derudover kan der være hygiejniske hensyn, som gør det uinteressant eller uhensigtsmæssigt at genanvende, fx når der er tale om brugte madrasser og møbelpolstringer.

Ønsker man derimod på længere sigt at øge genanvendelse af skummet i den lette restfraktion fra shredning af biler, fx for at mindske mængden af restfraktion til deponering, vil det være nødvendigt, at demontere sæder fra biler og fjerne polstringen før de shreddes. Det er ikke umiddelbart muligt efterfølgende at udsortere skummet fra restfraktionen

4.1.2 Stift skum

Hos de interviewede virksomheder har stift polyurethan typisk indgået som isolering i affaldsfraktioner som fjernvarmerør, køle/fryseskabe, kølerum eller som inventar i biler.

Hovedformålet med virksomhedernes affaldsbehandling er typisk at udsortere metaller og plast med en positiv salgsværdi til genanvendelse. Hvor skummet er anvendt som isolering, vil der ved denne proces typisk også ske en granulering af polyurethanen med henblik på at afgasse skummet for eventuelle ozonlagsnedbrydende stoffer, så disse kan opsamles og destrueres. Processen efterlader derved polyurethanen som en ren restfraktion i pulverform, som i princippet kan genanvendes, jf. kapitel 5.

Af økonomiske årsager bliver polyurethan-pulveret imidlertid bortskaffet ved forbrænding, enten på affaldsforbrændingsanlæg eller industrielle anlæg. Det er hovedsageligt transporten, som er omkostningskrævende pga. polyurethan-pulverets relativt store volumen på grund af dets relativt lave massefylde.

De pågældende virksomheder undersøger dog løbende mulighederne for at nedsætte transportomkostningerne eller finde genanvendelsesmuligheder for polyurethanen. Det vil fx medføre en væsentlig besparelse af transportomkostninger, hvis virksomhederne relativt simpelt og billigt selv kunne øge massefylden af affaldet ved presning eller brikettering eller kunne fremstille nye produkter, jf. kapitel 5.

Der ses kun genanvendelse af stift polyurethan hos én af de interviewede virksomheder, hvor polyurethanen efter en glycolyseproces indgår i virksomhedens produktion af ny polyurethan. Virksomheden kan dog ikke oparbejde hele mængden, hvorfor en del også bortskaffes ved forbrænding.

Det skal hertil bemærkes, at polyurethan-pulver har så høj brændværdi, at det kan være svært at styre forbrændingsprocessen, hvis der kommer for store mængder PUR i forbrændingsovnen af gangen.

4.2 Estimeringer af affaldsmængder

Interviewundersøgelsen har ikke tilvejebragt oplysninger, der kan danne grundlag for en vurdering af de samlede affaldsmængder af eller med polyurethan. I det følgende er derfor med baggrund i alternative kilder gennemført estimeringer for udvalgte produktgrupper.

4.2.1 Køle- og frysemøbler

En af de interviewede behandlere af køle- og fryseskabe oplyste, at virksomheden årligt behandlede ca. 3000 tons køle- og frysemøbler mv. En enhed vejer i gennemsnit ca. 50 kg, hvoraf ca. 5 kg er polyurethan. Den årlige mængde polyurethan fra virksomhedens affaldsbehandling af køle- og fryseskabe mv. udgør således ca. 300 t/år.

Hvis det antages, at den pågældende virksomhed har en markedsandel i Danmark på ca. 30 – 35 % ^[6], svarer det til, at der genereres ca. 1000 ton polyurethanaffald pr. år som følge af affaldsbehandling af køle- og fryseskabe mv. Når man tager levetiden på de behandlede affaldsprodukter i betragtning, må det antages, at der både er tale om polyurethan opskummet med og uden ozonlagsnedbrydende stoffer som fx CFC.

De 1000 t/år kan sammenholdes med registreringerne i Miljøstyrelsens Informations System for Affald og Genanvendelse, ISAG, over mængden af behandlede CFC-holdige køle- og frysemøbler.

Mængden af behandlede CFC-holdige køle- og frysemøbler har i de seneste år ligget i størrelsesordenen 7000 – 10000 ton/år, jf. tabel 8 (1).

Tabel 8 Mængden af affaldsbehandlede CFC-holdige kølemøbler 2001 – 2003. Kilde: ISAG

Hvis disse år antages at være repræsentative og det antages, at polyurethan udgør ca. 10% af den totale tonnage, svarer det til at polyurethan fra affaldsbehandling alene af CFC-holdige kølemøbler udgør 700 - 1000 ton/år.

Det er således ikke urimeligt, at antage, at den samlede mængde polyurethanaffald fra affaldsbehandling af køle- og frysemøbler ligger i størrelsesordenen 1000 t/år.

4.2.2 Præisolerede fjernvarmerør

CFC har været anvendt som blæsemiddel til produktion af fjernvarmerør siden starten af 60'erne og frem til forbudet mod anvendelse af CFC'erne i 1993. Siden forbudet mod anvendelse af ozonlagsnedbrydende stoffer i 1996 har man primært anvendt cyklopentan som blæsemiddel.

Den totale mængde rør monteret i perioden 1962 – 1994 er beregnet til ca. 37.000 km. Rørenes levetid forventes at være ca. 30 år – dog længere for rør lagt efter 1980 (2). Rørene forventes således at skulle udskiftes i perioden 2000 – 2049. I det omfang rørene graves op, er de akkumulerede potentielle affaldsmængder fra rørene opgjort til 542.000 tons, hvoraf 54.000 tons er isolering af polyurethan. Tabel 9 viser for udvalgte år den estimerede potentielle mængde af polyurethanaffald fra prærør lagt i perioden 1962 - 1994 (2).

Tabel 9 Potentiel mængde PUR- affald fra prærør lagt i perioden 1962 – 1994 Kilde: (2)

Ifølge Jørgen Frederiksen fra Freonfri prærørsgenbrug tages langt den største del af rørene op i forbindelsen med udskiftning til nye rør. Dog skal det understreges, at der er forskel på kommunernes praksis på området, ligesom der er forskel på praksis afhængig af om rørene ligger i gadeprofiler i bebyggede områder eller der er tale om transmissionsledninger i åbent land.

4.2.3 Personbiler

Der er udbetalt skrotningsgodtgørelser for 68.000 personbiler i 2001, 80.000 i 2002, 86.000 i 2003 og 49.000 i 1. halvår 2004 (3). Gennemsnitsvægten for de ophuggede person- og varebiler udgør 950 kg per bil (kilde Peter Grau, Miljøstyrelsen) , heraf udgjorde den totale mængde plast ca. 16% ^[7], svarende til ca. 150 kg (6). Det antages endvidere, at andelen af polyurethan af den totalt anvendte mængde plast svarer til ca. 23% ^[8], hvilket svarer til ca. 35 kg pr. bil (6).

På denne baggrund er mængden af PUR-affald fra skrotning af personbiler estimeret for årene 2001 - 2004, jf. tabel 10.

Tabel 10 Estimeret mængde pur-affald fra personbiler

4.2.4 Andet

Polyurethan indgår desuden i kasserede produkter som møbler, madrasser og hynder fra både husholdninger og erhverv. En undersøgelse af sammensætningen af storskrald indsamlet fra husholdninger ^[9] viser at tekstiler og møbler indgår i affaldsfraktionerne ”småt brændbart” og ”stort brændbart” (7).

Tekstiler og møbler udgjorde begge ca. 1% af stikprøven af ”småt brændbart”, mens fordelingen var hhv. ca. < 0,1% og 15% af stikprøven af ”stort brændbart”.

Hvor stor en andel polyurethan kan forventes at udgøre af disse produktgrupper findes der imidlertid ingen opgørelser på og det er heller ikke blevet belyst via nærværende interviewundersøgelse.

Den totale mængde brændbart storskrald udgjorde i 2001 ca. 680.000 tons (8), men på det foreliggende grundlag anses det ikke for plausibelt at foretage nærmere antagelser om andelen af polyurethan i storskrald.

For at belyse forbruget af produkter af eller med indhold af polyurethan er der foretaget et udtræk for udvalgte produktgrupper som antages at indeholde polyurethan fra Varestatistikken (8) over Industriens salg af egne produkter i 2003, jf. tabel 11.

Tabel 11 Industriens salg af egne produkter, 2003 Kilde: (8)

Uden en mere produktorienteret analyse, som ligger udenfor dette projekts rammer, er det ikke muligt at afgøre om og i givet fald, hvor meget polyurethan, der indgår i de enkelte produkter. Men for madrasser af celleplast og møbelhynder er det en relativt robust antagelse, at langt hovedparten består af polyurethan.

Tabel 12 viser et udtræk fra Udenrigshandelsstatistikken over import af udvalgte produkter, som må formodes at indeholde polyurethan. Det er heller ikke her muligt, at konkludere nærmere på det samlede indhold af polyurethan uden en nærmere produktorienteret analyse. Men for madrasser af celleplast og møbelhynder er det en relativt robust antagelse, at langt hovedparten består af polyurethan.

Tabel 12 Import af udvalgte produkter, 2003 Kilde: (8)

Tilsvarende er der foretaget et udtræk fra udenrigshandelsstatistikken over eksporten af udvalgte produkter, som må formodes at indeholde polyurethan.

Tabel 13 Eksport af udvalgte produkter, 2003 Kilde: (8)

4.3 Konklusion

Interviewene af de 12 behandlingsvirksomheder har ikke bidraget med oplysninger, der kan danne grundlag for estimeringer af de årlige om mængder af affald af og med polyurethan. I stedet er der for udvalgte affaldsprodukter og varegrupper og på grundlag af andre kilder foretaget estimeringer af mængden af polyurethan.

Disse estimeringer er naturligvis forbundet med en vis usikkerhed, men kan dog bidrage til at belyse i hvilken størrelsesorden, man kan forvente affald af polyurethan.

Det har ikke været muligt, at foretage estimeringer af mængden af fleksibelt polyurethan. Der er foretaget udtræk fra Varestatistikken og Udenrigshandelsstatistikken for at få et overblik over hvilke mængder af produkter af eller med polyurethan, som forbruges i Danmark. De to statistikker kan ikke umiddelbart bidrage til at belyse den samlede mængde af polyurethanaffald, men giver dog en klar fornemmelse af, at der specielt for madrasser og møbelhynder kan være tale om betydelige mængder.

4.4 Referencer

1. Udtræk fra ISAG. ISAG er nærmere beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 12, 2002, ISAG – Informationssystem for Affald og Genanvendelse, Miljøstyrelsen, 2002.
2. Miljøvurdering af bortskaffelse af præisolerede fjernvarmerør. Envirotech, 1999.
3. Miljøordningen for biler. www.bilordning.dk
4. Danmarks Statistik. www.dst.dk
5. Bilzonen.dk. www.bilzonen.dk
6. Müll und Abfall nr. 32
7. Storskraldsordninger – øget genbrug og genanvendelse, Miljøprojekt nr. 894, 2004, Miljøstyrelsen 2004
8. Udtræk fra Statistikbanken, Danmarks Statistik, www.dst.dk

Fodnoter

[6] Markedsandelen er anslået på baggrund af interview med virksomheden.

[7] Andelen er opgjort for en tysk personbil produceret i 2000.

[8] Andelen er opgjort for en tysk personbil produceret i 1980. Som følge af en stadig større anvendelse af plast- og skummaterialer for at nedsætte bilernes vægt og øge støjdæmpning, kan denne andel meget vel være større i dag.

[9] Storskraldsordninger er normalt forbeholdt husholdninger. De fleste kommuner indsamler storskrald via deres genbrugsstation/containerplads og i visse tilfælde har mindre erhvervsdrivende også adgang til pladserne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.