Kortlægning af affaldsprodukter med indhold af polyurethan

3 Produktionsspild

3.1 Mængder
3.2 Behandling
3.3 Omkostninger
3.4 Konklusion

3.1 Mængder

De 12 virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen tegner sig for et samlet årligt råvareforbrug af PUR på knap 30.000 tons, hvilket svarer til knap 70% af det anslåede årlige forbrug på ca. 43.000 tons i Danmark. Samlet har disse virksomheder et produktionsspild af polyurethan på ca. 4500 tons, svarende til 15 % af det oplyste årlige forbrug.

De interviewede virksomheder er inddelt i 5 kategorier svarende til deres produkter. Det drejer sig om:

  • Producenter af prærør og rørskaller
  • Producenter af køle- og fryseskabe
  • Producenter af fleksibelt skum
  • Producenter af kølebiler, kølecontainere, kølepaneler og blokskum
  • Producenter af andre formstøbte artikler og elastomerer

Indenfor hver af disse kategorier har vi suppleret oplysningerne fra de interviewede virksomheder med mængder fra grønne regnskaber eller kvalificerede anslåede mængder for øvrige producenter i branchen. Hver kategori består således enten af faktisk oplyste eller anslåede mængder for mindst 5 virksomheder. Resultaterne fremgår af tabel 5 nedenfor.

Kategori Råvareforbrug
(t/år)
Produktionspild
(t/år)
Spildprocent
gns.
Producenter af prærør og rørskaller 6500 300 5
Producenter af køle- og fryseskabe 6500 200 3
Producenter af fleksibelt skum 22200 5100 23
Producenter af kølebiler/-containere/-paneler og blokskum 4400 250 6
Producenter af andre formstøbte artikler og elastomerer 3400 400 12
Total 43000 6250 15

Tabel 5 råvareforbrug og produktionsspild opgjort på kategorier af producenter

Indenfor hver kategori ses der variationer i størrelsen af produktionsspildet og dermed også i spildprocenten. De gennemsnitlige spildprocenter hos producenter af produkter isoleret med stift skum og andre formstøbte artikler er relativt beskedne i størrelsesordenen mellem 3 og 9%

Producenterne af fleksibelt skum skiller sig ud ved dels at tegne sig for det største råvareforbrug, dels ved at være den kategori med den største spildprocent, nemlig 23%. Det afgørende for spildets størrelse, er geometrien af de udskårne emner, som det kan være svært at ændre. Imidlertid foreligger hovedparten af produktionsspildet i form af rent materiale fra konfektionering af blokke. Dette er relativt nemt at afsætte til genanvendelse, jf. afsnit 3.2.

3.2 Behandling

Som det fremgår af tabel 5 er det producenterne af fleksibelt skum, der har den største spildprocent. Til gengæld er det også næsten udelukkende hos producenterne af fleksibelt skum, at der sker genanvendelse af produktionsspildet, enten i virksomhedernes egen produktion eller via salg til andre producenter i Danmark og udlandet. Genanvendelsesprocenten for fleksibelt skum ligger hos de interviewede virksomheder mellem 60% og mere end 90%. Den anvendte teknik er rebonding, jf. afsnit 5.2.1.

Af producenterne af stift skum er det kun hos en enkelt producent, at der sker genanvendelse af en del af produktionsspildet. Dette sker via en glycolyseproces, som nedbryder polyurethanmaterialet til mindre molekyler, som efter passende behandling kan indgå i fremstillingen af ny polyurethan. Glykolyse er nærmere beskrevet i afsnit 5.2.7.

Tabel 6 viser de anslåede mængder af genanvendt eller nyttiggjort produktionsspild af polyurethan i Danmark i 2003. Som det fremgår er det godt 60% af spildet, der genanvendes enten via rebonding eller anden form for genanvendelse, mens de resterende knap 40% nyttiggøres ved forbrænding i forbrændingsanlæg eller industrielle processer.

Behandlingsform t/år
Rebonded fleksibelt skum og granulat 3700
Anden form for genanvendelse 60
Energigenvinding i forbrændingsanlæg og anden energigenvinding 2400
Total ca. 6200

Tabel 6 Anslåede mængder af genanvendt eller nyttiggjort produktionsspild af polyurethan i Danmark, 2003

3.3 Omkostninger

Der er betydelige variationer i de omkostninger, som de interviewede virksomheder har kunnet oplyse vedrørende håndtering og behandling af deres polyurethanaffald. Nogle af virksomhederne har været i stand til både at give et overslag på den faktiske behandlingspris og omkostningerne forbundet med den interne håndtering af affaldet på virksomheden. Men de fleste virksomheder har kun oplyst den faktiske pris for transport og behandling.

I tabel 7 nedenfor ses de oplyste priser pr. ton for transport og behandling af polyurethanaffald. Priserne vedrører kun afhentning og behandling af opskummet/støbt polyurethan og ikke farligt affald i form af polyoler eller isocyanater. Omkostninger til virksomhedernes interne håndtering af polyurethanaffaldet er heller ikke indeholdt i de viste behandlingspriser.

Kategori Behandlingspris
kr/t
Producenter af prærør og rørskaller n.a. - 1000
Producenter af køle- og fryseskabe 400 - 570
Producenter af fleksibelt skum 1000 - 1700
Producenter af kølebiler/-containere/-paneler og blokskum n.a. - 620
Producenter af andre formstøbte artikler og elastomerer n.a. - 1250

Tabel 7 Priser for behandling af polyurethanaffald

I flere tilfælde er der tale om, at polyurethan ikke håndteres som en ren fraktion, men er blandet sammen med andre materialer eller er en del af et sammensat produkt. Polyurethanaffaldet håndteres dermed sammen med fx metaller, plast og papir. I tilfælde, hvor polyurethanen bortskaffes sammen med metal eller andet plast, ses det ofte, at virksomhederne enten får en decideret indtægt eller en reduktion i behandlingsprisen pga. metallers og plasts positive værdi som genanvendeligt materiale, når disse fraktioner udsorteres til genanvendelse.

På grund af de store variationer og utilstrækkelige oplysninger, er det undladt at konkludere på de samlede omkostninger forbundet med transport og behandling af polyurethan.

Det er dog karakteristisk, at de største omkostninger ligger hos de virksomheder, hvor polyurethanen foreligger som en ren affaldsfraktion.

De laveste omkostninger ses hos de virksomheder, hvor polyurethanen er er en del af et sammensat produkt eller er blandet sammen med andre materialer, som fx metaller, plast eller papir.

3.4 Konklusion

De 12 virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen tegner sig for et samlet årligt råvareforbrug af polyurethan svarende til knap 70% af det anslåede årlige råvareforbrug. Samlet har disse virksomheder et produktionsspild af polyurethan svarende til 15 % af det oplyste årlige forbrug.

Udfra oplysningerne fra de interviewede virksomheder, har projektteamet anslået det samlede råvareforbrug i branchen opdelt på kategorier af produktionsvirksomheder.

Oplysninger om produktionsspild fra de interviewede virksomheder er på tilsvarende vis fordelt på producentkategorier. Det anses derfor for rimeligt at antage, at det faktiske årlige produktionsspild ligger i den størrelsesorden, som undersøgelsen har fastlagt.

Undersøgelsen har vist at råvareforbrug og produktionsspild er størst hos producenter af fleksibelt skum. Ikke overraskende er det også i denne produktgruppe, at der ses genanvendelse af de største mængder. Dette skyldes, at det er relativt simpelt at genanvende hovedparten af afskær af fleksibelt skum ved rebonding processer. Det undersøges i øjeblikket hvorledes de typer af fleksibelt skum, som det er vanskeligere at genanvende ved rebonding, kan genanvendes ved hjælp af andre teknologier.

Produktionsspild fra produktion af stift skum udgør ca. 5% af råvareforbruget. Spildprocenten søges løbende reduceret ved optimering af produktionsprocesserne.

Endelig har undersøgelsen vist, at der er store forskelle i virksomhedernes omkostninger ved bortskaffelse af produktionsspild. Det er karakteristisk, at de største omkostninger ligger hos de virksomheder, hvor polyurethanen foreligger som en ren affaldsfraktion.

De laveste omkostninger ses hos de virksomheder, hvor polyurethanen er er en del af et sammensat produkt eller er blandet sammen med andre materialer, som fx metaller, andet plast eller papir. I tilfælde, hvor polyurethanen bortskaffes sammen med metal eller andet plast, ses det ofte, at virksomhederne enten får en decideret indtægt eller en reduktion i behandlingsprisen pga. metallers og plasts positive værdi som genanvendeligt materiale.

 



Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.