| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning af affaldsprodukter med indhold af polyurethan

2 Lovgivning

2.1 Gældende lovgivning
     2.1.1 Miljøbeskyttelsesloven
     2.1.2 Affaldsbekendtgørelsen
     2.1.3 Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasser
2.1.4 Affald fra biler
2.2 Kommende lovgivning
     2.2.1 Kølemøbler
     2.2.2 Fjernvarmerør
     2.2.3 Affald fra biler
2.3 Konklusion

2.1 Gældende lovgivning

I det følgende præsenteres den danske regulering på Miljøministeriets ressortområde, der har betydning for håndteringen af kasserede produkter med indhold af PUR. Der er enten tale om generelle regler for affaldshåndtering eller om implementering af konventioner og EU-regulering, der har fokus på ozonlagsnedbrydende drivmidler. Reguleringen er dermed ikke specifikt rettet mod polyurethan.

2.1.1 Miljøbeskyttelsesloven

Bekendtgørelse nr. 753 af 15. august 2001 af lov om miljøbeskyttelse, også kaldet miljøbeskyttelsesloven. Loven opstiller rammerne for og hjemler miljøministerens regeludstedelse i forbindelse med bl.a. produktion, håndtering og behandling af affald.

Loven har ingen direkte betydning for håndteringen af polyurethan, men lovens principper skal lægges til grund for reguleringen af affaldshåndtering. Det drejer sig bl.a. om lovens §1, hvoraf det fremgår at loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Det uddybes i stk. 2, som lyder: ”Med denne lov tilsigtes særlig

  1. at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund, samt vibrations- og støjulemper,
  2. at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og for mennesker,
  3. at begrænse anvendelse og spild af råstoffer og andre ressourcer
  4. at fremme anvendelsen af renere teknologi og
  5. at fremme genanvendelsen og begrænse problemer i forbindelse med affaldsbortskaffelse.”

Derudover fastlægger §4, stk. 4 ”forureneren-betaler-princippet”: ”Den, der har forårsaget forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller skabt risiko for at en sådan forurening kan opstå, skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at søge følgerne af forureningen effektivt forebygget eller afværget. Dertil skal den hidtidige tilstand søges genoprettet”.

2.1.2 Affaldsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald med senere ændringer, fastsætter en række generelle regler for håndtering af affald, som ikke er omfattet af anden regulering. Det drejer sig bl.a. om plastaffald, shredderaffald, emballageaffald og ozonlagsnedbrydende stoffer som ikke er reguleret ved særbekendtgørelser.

Bekendtgørelsen stiller specifikt krav til kommunerne om at udarbejde regler for håndtering og nyttiggørelse af emballageaffald fra virksomheder, herunder emballageaffald af plast.

For øvrige fraktioner, som ikke er nævnt specifikt i bekendtgørelsen, gælder at affaldshåndteringen skal ske med udgangspunkt i EU's håndteringshierarki med følgende prioritering:

  1. genanvendelse
  2. forbrænding med energiudnyttelse
  3. bortskaffelse

og i øvrigt i overensstemmelse med principperne i miljøbeskyttelsesloven, hvori kommunerne bl.a. pålægges ansvaret for konkret at anvise affald til behandling.

2.1.3 Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasser

Cirkulære nr. 132 af 13. juni 1996 om kommunale regulativer om bortskaffelse af CFC-holdige kølemøbler [3] pålægger kommunerne at etablere indsamlings- eller anvisningsordninger for kasserede CFC-holdige kølemøbler og affaldsfraktioner herfra. Formålet er, at opnå en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse og genanvendelse og undgå deponering. Det er et krav, at opskumningsmiddel CFC 11 skal opsamles med en effektivitetsgrad på mindst 80% og bortskaffes.

Bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 2002 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer regulerer anvendelsen af bl.a. CFC-er og HCFC-er. De pågældende stoffer må ikke anvendes som drivmiddel til opskumning.

Bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 om regulering af visse industrielle drivhusgasser. Bekendtgørelsen forbyder dels import, salg og anvendelse af drivhusgasserne HFC-er, PFC-er og SF6, dels import, salg og anvendelse nye produkter med indhold af de pågældende drivhusgasser.

Bekendtgørelsen opstiller datoer for udfasning af de pågældende stoffer og lister desuden visse undtagelser fra forbudet.

Produkter som er omfattet af bekendtgørelsen er fjernvarmerør, fugeskum, spraydåser, bildæk, ruder, sko, køleanlæg, varmepumper, airconditionanlæg og affugtere.

Kølebranchens Miljøordning er en frivillig aftale fra 1992 mellem Miljøministeriet og kølebranchen. Ordningen omhandler anmeldelse og godkendelse af virksomheder, der håndterer CFC og CFC-holdig kølekompressorolie, herunder opsamling, emballering, deklarering, indsamling, virksomhedens egen transport og destruktion. Virksomheder som er omfattet af ordningens godkendelse skal føre regnskab over købt, solgt og afleveret rent og forurenet CFC. Ordningen har ingen direkte betydning for håndteringen af affaldsprodukter af eller med PUR.

Montreal Protokollen er en international aftale fra 1987, der forpligter de enkelte lande til at reducere forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer, som CFC, haloner mv., der har været anvendt i bl.a. kølemaskiner og som opskumningsmiddel. Aftalen er ratificeret af 149 lande, herunder Danmark, der som konsekvens heraf har forbudt anvendelsen af flere af de omfattede stoffer. Protokollen har ingen direkte betydning for håndteringen af affaldsprodukter af eller med PUR.

2.1.4 Affald fra biler

Bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra stiller krav om særlig behandling af olier, væsker, akkumulatorer, batterier mv., samt om udtagning af dæk, glasruder, plastkofangere, spoilere, katalysatorer, airbags og selestrammere.

Der stilles i bekendtgørelsen ingen krav om særskilt udsortering af komponenter som instrumentbrætter, rat og sæder, som kan indeholde PUR. Der er dog i bekendtgørelsens §14 opsat målsætninger for den mængde af genanvendelige materialer som shredderanlæg skal sikre udsorteret til genanvendelse og/eller nyttiggørelse.

Pr. 1. januar 2003 er målsætningen for genanvendelse mindst 75% af den modtagne tonnage. Pr. 1. januar 2006 er målet mindst 80% af den modtagne tonnage og pr. 1. januar 2015 mindst 85% genanvendelse og mindst 95% nyttiggørelse af den modtagne tonnage.

Bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1998 om håndtering af affald fra elektriske og elektroniske produkter omfatter ikke direkte transportmidler, men dog affald af elektriske og elektroniske produkter, som er udtaget af transportmidler.

2.2 Kommende lovgivning

Der er på nuværende tidspunkt 2 EU reguleringer, der må forventes, at medføre ændringer i de eksisterende danske regler for håndtering af affald med indhold af polyurethan.

Det drejer sig om:

  1. Direktiv nr. 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk affald (WEEE- direktivet). Direktivet stiller krav til behandling af bl.a. ”store kølemøbler, køleskabe, fryseudstyr, andre store apparater til køling, opbevaring og lagring af fødevarer”, jf. direktivets bilag IB
  2. Forordning 2037/2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Forordningen stiller krav om udfasning, genvinding og/eller destruktion af kontrollerede stoffer, som findes bl.a. i husholdningskøle- og fryseskabe, jf. Forordningens artikel 16, stk. 1-3.

De forventede ændringer gennemgås i de følgende afsnit.

2.2.1 Kølemøbler

Som følge af kravene i WEEE- direktivet vil der blive indføjet regler om håndtering af kølemøbler [4] ved revision af Bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1998 om håndtering af affald fra elektriske og elektroniske produkter. Dette vil medføre krav om afgasning af kølesystemer, kompressorolie og isoleringsskum. Kølemøbler fremstillet før 1995 indeholder CFC og andre miljøbelastende fraktioner.

Direktivets bestemmelser skulle have været implementeret i dansk lov senest den 13. august 2004, men ændringerne til bekendtgørelsen forventes først at være udstedt i foråret 2005, dog med ikrafttrædelse 13.august 2005 i overensstemmelse med direktivet.

En anden meget væsentlig følge af WEEE-direktivet er, at producenter af kølemøbler vil blive omfattet af producentansvar. Producentansvaret vil gælde for affaldsprodukter fra såvel private husholdninger som fra erhverv.

Af hensyn til subsidiaritetsprincippet stiller direktivet ingen nærmere krav til udformningen af indsamlingsordninger og finansiering. Det er fx ikke et krav at indsamlingen af affaldsprodukterne skal forestås af producenterne, men det er et krav, at indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse som hovedregel skal finansieres af producenterne.

Ordninger, hvorved de sidste indehavere og distributører af kølemøbler mv. fra private husholdninger, kan returnere sådant affald, skal være etableret senest den 13. august 2005. Dette gælder både ”historisk” [5] affald og affald af produkter, der er markedsført efter den 13. august 2005.

For affald fra andre kilder end husholdninger skal der ligeledes være etableret ordninger senest den 13. august 2005. Det er producenterne der skal sørge for finansieringen af omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af affald af produkter, som er markedsført efter den 13. august 2005.

For ”historisk” affald gælder, at det ikke er de oprindelige producenter, som skal bære finansieringen, men derimod de producenter, som leverer nye produkter, som erstatter tilsvarende gamle produkter. Der er mulighed for indenfor direktivets rammer, at indgå aftaler om anden finansieringsform.

Hvordan den praktiske udformning af indsamlingen og finansieringen skal finde sted i Danmark er endnu uafklaret.

Producenterne pålægges endvidere, at mærke deres produkter, dels med et piktogram, der indikerer at produktet skal indsamles særskilt, dels med oplysninger, der entydigt kan identificere producenten.

Producenterne skal desuden stille genbrugs- og behandlingsoplysninger til rådighed for genbrugscentre, behandlings– og genvindingsanlæg. Oplysningerne udarbejdes for hver ny type EEE og skal identificere de forskellige komponenter og materialer, samt placeringen af farlige stoffer og præparater.

Direktivet stiller endelig krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at producenterne ved produktdesign tager hensyn til og letter bortskaffelse og nyttiggørelse.

RoHS- direktivet, Direktiv nr. 2002/95/EF om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr opstiller forbud mod at elektriske og elektroniske produkter, der markedsføres efter den 1. juli 2006, må indeholde bly, kviksølv, cadmium, hexavalent chrom, polybromerede biphenyler (PBB) eller polybromerede diphenylethere (PBDE). Listen kan udvides, hvis der foreligger videnskabelige data og begrundelser herfor. Direktivet indeholder på nuværende tidspunkt ingen krav med betydning for polyurethan.

2.2.2 Fjernvarmerør

Præisolerede fjernvarmerør, der indeholder CFC-er eller HCFC-er er nævnt specifikt som et fokusområde i Affaldsstrategi 2005-08. Som følge af forordningen om ozonlagsnedbrydende stoffer forventes indført regler om håndtering og afgasning af isoleringsskum fra disse fjernvarmerør. Reglerne vil muligvis også komme til at omfatte skum fra isolerede porte og kølecontainere med indhold af ozonlagsnedbrydende stoffer, men dette er endnu ikke afklaret.

Som følge af udfasningen af ozonlagsnedbrydende stoffer opskummes isoleringen i fjernvarmerør, porte og kølecontainere i dag ikke med ozonlagsnedbrydende stoffer. Det må derfor forventes, at den kommende regulering kun vil omfatte ”historisk” affald, som indeholder isolering opskummet med ozonlagsnedbrydende stoffer. Eftersom rørene ikke er mærket, kan det imidlertid være svært at skelne mellem rør med eller uden ozonlagsnedbrydende stoffer.

Det er endnu ikke afklaret om reglerne i givet fald indarbejdes i Affaldsbekendtgørelsen eller om der udarbejdes en ny bekendtgørelse om håndtering af affald indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer.

Der er ingen endelig frist for, hvornår reglerne i givet fald skal træde i kraft og disse forventes tidligst at blive udarbejdet i løbet af 2005.

Der er ingen forventninger om indførelse af producentansvar på fjernvarmerør.

2.2.3 Affald fra biler

Der er pt. intet, der tyder på at der vil blive stillet krav om udsortering af skum fra sæder, polstringer mv. Men det kan ikke udelukkes på langt sigt, at der kan stilles krav om udsortering af polyurethanholdigt skum og plast fra biler med henblik på genanvendelse. Affaldsstrategi 2005 – 2008 lægger fx op til at genanvendelsen af affald fra ophugning og skrotning af biler skal øges fra de nuværende 75% til 80% i 2006. Dette mål skal nås ved øget genanvendelse af plastkomponenter og glas fra bilerne.

Det forventes, at der vil blive indført regler for producentansvar for person- og varebiler i 2005 eller 2006 med henblik på ikrafttræden 1. januar 2007. Reglerne vil i givet fald blive indarbejdet i bilskrotbekendtgørelsen.

2.3 Konklusion

Umiddelbart er det kun for kølemøbler og præisolerede fjernvarmerør, at der forventes indført nye regler, der vil få betydning for producenter og affaldsbehandlere af produkter med polyurethan.

I begge tilfælde gælder, at der stilles krav om at der i forbindelse med affaldsbehandlingen skal ske afgasning, opsamling og destruktion af eventuelle ozonlagsnedbrydende stoffer. For kølemøblerne gælder, at det er reglerne fra cirkulære nr. 132 fra 1996, der gøres til lovkrav ved at de indarbejdes i en bekendtgørelse.

Kølemøblerne omfattes desuden af producentansvar, hvilket vil gælde uanset om der er tale om kølemøbler med eller uden ozonlagsnedbrydende stoffer.

Producentansvaret medfører, at producenterne skal bidrage til finansieringen af indsamling og affaldsbehandling af kasserede kølemøbler, mærke deres produkter, udarbejde deklarationer med genbrugs- og behandlingsoplysninger og i produktdesignet lette bortskaffelse og nyttiggørelse af kasserede kølemøbler.

Fodnoter

[3] Cirkulærer er underordnede administrative forskrifter, som angiver, hvordan en administrativ myndighed skal forholde sig til en konkret lov. Et cirkulære er bindende for underordnet myndighed, men ikke for borger og virksomheder.

[4] Det drejer sig om reglerne fra cirkulære nr. 132.

[5] ”Historisk” affald betegner affald, der er markedsført før den 13. august 2005.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.