Miljøprojekt, 1006 – Elbiler i Danmark – Vurdering af brugererfaringer

Elbiler i Danmark

6 Vurdering af brugererfaringer

6.1 Elbilers design, rækkevidde og køreegenskaber
6.2 Service og tekniske forhold
6.3 Batterier
6.4 Økonomi
6.5 Elbiler i Norge

Hovedvægten i denne rapport er lagt på brugernes erfaringer med de Citroën og Th!nk elbiler, der blev markedsført i Danmark fra 1997. Disse biler er forsynet med Ni-Cd batterier, der principielt har væsentligt bedre egenskaber ved anvendelse i elbiler end de tidligere anvendte blybatterier. Den nye generation af elbiler fra de store franske bilkoncerner skabte store forventninger om bilernes køreegenskaber, komfort og pålidelighed.

6.1 Elbilers design, rækkevidde og køreegenskaber

De fleste brugere har været tilfredse med elbilernes design, selv om smag og behag naturligvis kan være forskellige.

Mange brugere har om elbilerne fra Citroën givet udtryk for, at det var en stor fordel, at elbiler nu lignede almindelige biler. Man ønskede ikke at skille sig ud fra de øvrige biler i trafikken ved at køre i en bil med et specielt design. Så længe der er tale om elbiler i små serier, ligger der under alle omstændigheder betydelige økonomiske fordele i, at elbilen kan baseret på en serieproduceret standardbil. Mange virksomheder og institutioner, der har Citroën elbiler, har valgt at forsyne bilerne med en tydelig markering af, at her kører en elbil.

På den anden side har stort set alle ejere og brugere af Th!nk, KEWET og ”Ellerter” givet udtryk for stor tilfredshed med bilernes design. Det anderledes design giver anledning til mange venlige og nysgerrige spørgsmål om bilerne, og mange lægger vægt på, at bilens design signalerer en miljørigtig adfærd. Opbygningen af bilerne og det valgte design giver også mulighed for at optimere hele bilen til de særlige krav til et elkøretøj, f.eks. placering af batterierne. KEWET og Ellerten produceres fortsat i udlandet i stort set uændret design, hvilket understreger, at bilernes design ikke har været hindringen for en større udbredelse.

Elbilernes begrænsede rækkevidde har været en kilde til usikkerhed hos nye eller potentielle elbilbrugere. Dels stiller den rækkevidde, der er opgivet af fabrikanterne, i sig selv langt flere krav til planlægning af kørslen, end de fleste er vant til. Dels har bilerne ikke en direkte angivelse af den resterende kapacitet i km, og visningen afhænger af batteriernes tilstand.

De fleste brugere lærer dog hurtigt elbilens begrænsninger at kende og indretter deres kørsel på en måde, der tager højde for begrænsningerne i rækkevidde. Men det er klart, at en væsentlig længere rækkevidde vil udvide elbilens anvendelsesområder betydeligt. Næsten alle elbilbrugere har en længere rækkevidde som højeste prioritet for fremtidens elbiler.

Hurtigere ladning vil kunne afhjælpe en del af problemet, men det har været svært for myndigheder og bilfabrikker at komme frem til en fornuftig løsning med det lille marked for elbiler. En privat elbilejer i Danmark har dog konstrueret sin egen løsning med en 3-faset lader, der mere end halverer ladetiden. Og han har demonstreret effekten af den hurtige lader ved at benytte elbilen til en ferietur til Frankrig.

Problemerne med rækkevidden har været størst for de elbiler, der har blybatterier. Blybatterier har væsentligt kortere levetid end Ni-Cd batterier og tåler dårligt dybe afladninger, som går hårdt ud over levetiden. Hensynet til batterilevetiden betyder derfor en yderligere reduceret rækkevidde. Mange brugere har haft vanskeligt ved at opnå den rette balance mellem de to hensyn.

Næsten alle elbilbrugere har givet udtryk for stor tilfredshed med bilernes køreegenskaber, særlig i bytrafik. Det er langt mindre stressende at køre med elbil i tæt bytrafik med mange køer og hyppige stop. Accelerationsevnen for de nye elbiler er god, og bilerne følger godt med i trafikken.

Det lave støjniveau inde i bilen opfattes af alle som en stor fordel. Det kan være et vist risikomoment, at fodgængere og cyklister kan have svært ved at høre elbilerne, og de er derfor forsynet med et lille diskret cyklist/ fodgænger horn, der kan bruges til at advare de lette trafikanter.

6.2 Service og tekniske forhold

Det er de fleste brugeres erfaring, at elbilerne generelt har været velkørende og pålidelige, og at der har været færre fejl og reparationer end ved almindelige biler. Men når der har vist sig problemer, har mange været utilfredse med værkstederne service. Der har været meget lange ventetider på reservedele, værkstederne har haft vanskeligt ved at identificere fejlene, og reparationerne har været dyre. Selv om der ikke foreligger egentlige undersøgelser, tyder meget på, at små fejl, der ikke bliver opdaget og rettet i tide, kan have følgevirkninger, der udvikler sig til kostbare reparationer.

De fleste bilejere ved i dag, at tandremmen i en benzin- og dieselbil skal udskiftes med visse mellemrum for at undgå et pludseligt motorhavari. Tilsvarende erfaringer om kritiske komponenter og fejl findes endnu ikke i samme omfang for elbiler.

Uanset om der er tale om en lille dansk fabrik eller en stor bilkoncern er der betydelige problemer med at etablere en tilfredsstillende serviceorganisation til et meget begrænset antal elbiler fordelt rundt i landet. Det er dyrt at uddanne mekanikere, og værkstederne har vanskeligt ved at opnå den fornødne ekspertise og erfaring. Det kan hurtigt udvikle sig til en underskudsgivende aktivitet, og for en privat virksomhed vil dette kun kunne accepteres, hvis det kan ses som en investering i fremtiden.

6.3 Batterier

I de første år var brugerne meget tilfredse med de kørselsegenskaber, der kunne opnås med de nye elbiler med Ni-Cd batterier i forhold til elbiler med blybatterier. Men efterfølgende har pålideligheden ofte været skuffende, og der har i mange tilfælde været egentlige batterinedbrud

En undersøgelse udført af Per Jørgensen Møller og offentliggjort af Dansk Elbil Komite peger på, at hovedårsagen til de hyppige batterinedbrud er materialeproblemer i battericellerne. Disse kan bryde sammen efter en forholdsvis kort køredistance, specielt hvis bilen ikke bruges hyppigt. Problemet har vist sig for næsten alle de SAFT STM5-100 Ni-Cd batterier, som blev produceret fra midten af 1990'erne frem til 1999. Da Citroën har ydet 5 års garanti på batterierne, har dette ført til store garantiomkostninger.

I begyndelsen af 1999 blev problemet rettet, og de batterier, der er produceret senere, har ikke haft samme problemer. En privat bruger har således nu kørt i mere end 5 år og en distance på næsten 100.000 km uden batteriproblemer.

Batteriproblemerne har påvirket det samlede indtryk af erfaringerne med elbiler i Danmark negativt. Dette er uheldigt i betragtning af, at problemerne tilsyneladende er løst, og bilerne i øvrigt er velkonstruerede og pålidelige.

Ni-Cd batterier er den batteritype, der hidtil har været tilstrækkelig robust og haft tilstrækkeligt energiindhold til brug i elbiler. Fra 2006 må Ni-Cd batterier ikke anvendes i nye biler i EU. Fokus vil derfor fremover være rettet mod nye batterityper, hvor lithium-ion batterier er de mest lovende. De har en langt større energitæthed og er mere effektive.

6.4 Økonomi

En beregning af elbilernes samlede driftsøkonomi viser, at med de gældende fritagelser for registreringsafgift og ejerafgift i Danmark svarer økonomien for en elbil næsten fuldstændig til økonomien for en tilsvarende benzinbil. Elbilens lavere løbende udgifter pr. km betyder, at elbilen økonomi bliver relativt bedre, jo flere km den kører om året. Forudsætningerne for beregningerne har imidlertid været en forventning om, at batteriet kunne klare 100.000 km og 8 - 10 års levetid. Da dette langt fra har været tilfældet for den første generation af batterier, har økonomien for disse biler været væsentligt dårligere.

For elbiler med den senere generation af batterier, som også fortrinsvis er monteret i Th!nk City, svarer økonomien bedre til de oprindelige beregninger.

6.5 Elbiler i Norge

Som supplement til erfaringerne med elbiler i Danmark kan det være interessant at sammenligne med udviklingen i Norge, hvor interessen for elbiler i de senere år har været stærkt stigende. Anskaffelsen af elbiler er kommet senere i gang end i Danmark, og man har ikke i samme omfang oplevet problemerne med den første generation af Ni-Cd batterier.

Et af udgangspunkterne for interessen for elbiler var den store satsning på en norsk produktion af PIVCO elbilen, hvor fabrikken dog gik konkurs og blev opkøbt af Ford, der fortsatte produktionen. De norske myndigheder har løbende gennemført en række initiativer og regler med henblik på at skabe et marked for elbiler. Elbiler er generelt fritaget for moms, årlig ejerafgift og har en meget lav registreringsafgift. I Oslo-området og i andre større byer er elbiler fritaget for at betale bompenge og kan parkere gratis i byen. Der er etableret adskillige parkeringspladser med ladestandere, som er forbeholdt elbiler. Hertil kommer, at elpriserne i Norge er væsentligt lavere end f.eks. i Danmark, hvilket betyder meget lave ”brændstofudgifter”. Senest har elbiler fået tilladelse til at benytte busbanerne, og dette har vist sig at øge efterspørgslen markant. Folk står nu i kø og er skrevet på ventelister for at få lov til at købe en elbil.

Interessen blev senest illustreret, da Ford ønskede at skrotte ca. 300 Think elbiler, der havde kørt i Californien. Det resulterede i en henvendelse fra den norske regering til Ford om i stedet at sælge bilerne i Norge. Interessen er så stor, at der nu er lukket for at blive skrevet på ventelisterne for at købe bilerne.

Norge har på relativt få år fået den næststørste elbilpark i Europa, kun overgået af Frankrig. Markedet i Norge er vokset i en periode, hvor der kun produceres ret få nye elbiler. Man har i vidt omfang importeret brugte elbiler primært fra Frankrig, men også en del tidligere danske elbiler kører i dag i Norge. Den dansk-udviklede KEWET-Eljet produceres og videreudvikles i dag i Norge.

Interessen for elbiler har også skabt forudsætningerne for, at der i Oslo-området er opstået en række forhandlere, der udelukkende har specialiseret sig i salg og vedligeholdelse af elbiler og derved opnået en ekspertise, som forbrugerne har tillid til.

Udviklingen i Norge er interessant som et praktisk eksempel på, hvorledes der kan skabes en efterspørgsel efter elbiler på markedsvilkår. Eksemplet viser samtidig, at det kan ske med den nuværende elbilteknologi, der i alt væsentligt er udviklet for 15 – 20 år siden. Den er ikke optimal i forhold til, hvad der vil kunne opnås med kendt teknologi i dag.