| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Formidling af miljøinformationer for elektronikprodukter

Sammenfatning og konklusioner

Dette projekt er udført i 2003-2004. Formålet med projektet har været at assistere detailhandlen med værktøjer, materiale og undervisning, som klæder de butiksansatte på til at vejlede forbrugere i køb af grøn elektronik. Med henblik herpå har projektet sigtet på at frembringe følgende konkrete resultater:

  1. Konsensus mellem de væsentlige aktører om projektets mål og midler
  2. System til indhentning, håndtering og præsentation af miljødata fra producenter
  3. Let tilgængeligt baggrunds- og undervisningsmateriale, inkl. "argumentkogebog" om elektronikprodukters miljøbelastning med fem produktkategorier som cases
  4. Uddannelse af personale og lærlinge
  5. Pilot-miljøkampagne hos udvalgte detail- og dagligvarekæder
  6. Forankring og evaluering af konceptet inkl. redegørelse for muligheder for videreførelse

Projektet har været koncentreret om, hvordan information om miljøforhold ved elektronikprodukter kommunikeres fra producenter til detailhandel og fra detailhandel til forbrugeren.. Opgaven kan deles op i to overordnede spørgsmål:

- Hvordan fås valid og ensartet information om miljøforhold fra producenter på en form der kræver et minimum af ressourcer?

- Hvordan og hvornår kan butiksansatte sætte fokus på grøn elektronik i salgssituationen?

En af udfordringerne ved at øge fokus på miljøinformationer om elektronikprodukter er, at både producenter og detailhandlen mangler incitament til at styrke indsatsen for miljøvenlig elektronik, da efterspørgsel fra kunder er begrænset. Selvom meningsmålinger indikerer, at der er en relativ stor interesse hos forbrugerne for at købe grøn elektronik, afspejles det ikke i de aktuelle indkøbsvaner.

Projektet har involveret væsentlige producenter af forbrugerelektronik samt BFE, radio/tv kæder og Radiohandlerskolen.

I det følgende gennemgås projektets resultater og konklusioner.

1.1 Konsensus

Indledende har projektet søgt at sammenfatte aktørernes (producenter og detailhandel) konsensus omkring projektets mål og emnet "salg af miljøvenlig forbrugerelektronik." Både i detailhandlen og hos producenterne er der varierende interesse for miljøspørgsmålet, og selv om der hos elektronikproducenterne er en gruppe, som ser nogen muligheder i at udvikle og anprise grønne elektronikprodukter, har det af mange praktiske og tekniske årsager vist sig vanskeligt at etablere en egentlig konsensus selv inden for denne enkeltstående aktørgruppe. Årsagerne hertil er bl.a.:

- De enkelte producenter arbejder i produktudvikling og ved markedsføring på vidt forskellig måde og vil ofte fremhæve forskellige miljøkvaliteter

- Der er overvejende tale om internationale koncerner der opererer på verdensmarkedet. Danmark er et moderat interessant, men ubetydeligt marked for disse internationale koncerner. Derfor mødes særlige danske ønsker om produktspecifikke miljøinformationer for Danmark med skepsis og modstand.

- Selv internt har koncernerne vanskeligt ved at fremskaffe produktinformationer af mere konkret karakter.

- Producenterne ser en risiko for tredjemands utilsigtet og urigtige anvendelse af miljøinformationer, som gøres alment tilgængelige via fx en webbaseret database.

- Nogle producenter vil slet ikke bruge ressourcer på dette område, da det ikke passer ind i deres respektive strategi.

Alle adspurgte koncerner angiver at der let kan være et uforholdsmæssigt stort tidsforbrug forbundet med en indrapportering af produktspecifikke miljøoplysninger til en database. Nogle vurderer at det kræver et årsværk, hvor andre blot mener at det vil tage noget ekstra tid, som ikke umiddelbart er til rådighed i deres organisationer.

Inden for den danske detailhandel - radio/tv butikker og telebutikker - er der på det administrative niveau generel sympati for salg af grøn elektronik. Dog er branchen i hård priskonkurrence og på trods af stor omsætning er indtjeningen lav. Derfor er det strategiske overskud til at introducere nye aspekter i forretningernes salgsstrategier i øjeblikket begrænset. Branchen er lydhør over for de miljørelaterede produktinformationer, som producenterne leverer, og videregiver gerne informationen til interesserede kunder. Men som situationen er i dag, er der ingen af de adspurgte detailkæder, der får miljørelaterede produktinformationer fra producenterne.

Den forskelligartede indstilling til miljøspørgsmålet har haft betydning for projektets gennemførelse og endelige resultater. To detailhandelskæder, Fona og Orange, har deltaget aktivt i projektets aktiviteter inden for detailhandlen.

1.2 System til håndtering af miljødata fra producenter

I samarbejde med BFE er der i projektet udviklet et miljøscoringssystem for elektronikprodukter med fem miljøparametre, som hver især klassificeres i tre niveauer, A, B og C. De fem miljøparametre er:

1. Energiforbrug

2. Kemikalier

3. Holdbarhed og bortskaffelse

4. Producentens miljøprofil

5. Miljømærker

Miljøparameter nr. 1 er den enkleste og måske også den mest betydende for produkterne, i det energiforbruget er den væsentligste miljømæssige parameter for produktgruppen. Krav inden for denne parameter kan særligt hentes fra Energipilen og IT branchens energideklaration "Energieffektiv". Energipilen bruges ikke så meget mere i Danmark og forventes afløst af energideklarationen.

Miljøparameter nr. 2 om produkternes indhold af kemikalier er meget teknisk og – har det vist sig - vanskelig at indhente data for. Krav hentes fra RoHS-direktivet og fra NITO-deklarationen.

Miljøparameter nr. 3 omhandler aspekter, der kan forlænge levetiden, øge genanvendelsen og på anden måde minimere miljøeffekterne af produkternes bortskaffelse. Krav er hentet fra NITO-deklarationen.

Miljøparameter nr. 4 omhandler oplysninger om producentens miljøprofil, f.eks. om denne har indført certificeret miljøledelse, har en offentliggjort miljøpolitik, arbejder med bæredygtighedsprincipper og lignende. Disse oplysninger er ens for alle produkter fra samme producent. Krav relaterer sig til EMAS, ISO 14001 og bæredygtighedsprincipper.

Miljøparameter nr. 5 omhandler miljømærkelicenser. I dag findes miljømærkekriterier for en række produkter - bl.a. computere, TV og andet audio/video-udstyr - og det må forventes, at der over de næste år fremkommer flere kriterier.

På baggrund af producenternes forskellige indstilling til miljøspørgsmålet og de forskellige problematikker omkring producenternes miljøinformation har det ikke været muligt at forankre den udviklede miljødatabase som en integreret del af BFEs servicedatabase. Der henvises til kapitel 3 og 4 for en uddybelse af årsagerne hertil.

1.3 Baggrunds- og undervisningsmateriale til detailbutikker

I projektet er der udviklet forskellige værktøjer og informationsmateriale, der kan støtte butikken i at sælge grøn elektronik. Værktøjerne omfatter en metode til at indkredse kunders interesse for grøn elektronik samt forslag til sælgerens budskaber overfor forskellige kundetyper.

Da butiksmedarbejderen grundlæggende mangler erfaring inden for miljøområdet, herunder om regler, affald/genanvendelse, miljømærker og problematiske kemiske stoffer, er der endvidere udarbejdet en pjece med information og fakta om miljøforholdene ved elektronik. Pjecen "Tænder du på et bedre miljø" kan læses af den butiksansatte og kan også udleveres til kunder i forbindelse med en salgssituation, hvor kunden er interesseret i at vide mere. Endelig er der udarbejdet folderen "Kan elektronik være grønt", som butikken kan have liggende fremme og kunder kan tage med sig.

Materialet til butikkerne er udviklet og tilpasset efter ønsker fra de to deltagende detailkæder i projektet – men kan anvendes af alle. Materialet er tilpasset en målgruppe af yngre salgsorienterede mænd uden særlig interesse og forudsætning for at forstå miljøemner. Formidlingen anbefales enten at foregå i form af få, klare overskrifter præsenteret på salgsmøder, eller ved anvendelse af e-læring via hjemmesider eller cd-rom.

Afslutningsvis er alt materiale samlet på en hjemmeside (www.elektronikpanelet.dk), som kan anvendes af butikker, Radiohandlerskolen og andre interesserede, ligesom materialet kan indarbejdes i de enkelte kæders intranet mv.

1.4 Uddannelse af personale og lærlinge

Der er gennemført følgende uddannelsesaktiviteter i projektet:

- Tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning af elever på Radiohandlerskolen i miljøtemaer i forhold til forbrugerelektronik.

- Præsentation af "Orange goes green" for samtlige Orange butikschefer

- Præsentation af "Salg af grøn elektronik i Fona" for butikspersonale i to udvalgte Fona butikker

Generelt for undervisningsaktiviteterne er det erfaringen, at elever og butikspersonale ikke har nogen personlig interesse i emnet men er positive overfor at få informationer og redskaber inden for miljøområdet. Kun få sælgere har modtaget miljørelaterede spørgsmål fra kunder, hvorfor der er en vis skepsis til, om øget miljøviden kan bidrage positivt til salgssituationen.

1.5 Pilotkampagne hos udvalgte detailkæder

Der er gennemført pilotkampagner med salg af grøn elektronik i Fona og Orange; i Orange blev alle butikker involveret, mens Fona udvalgte to butikker til en test miljøkampagnen.

I Orange satte man fokus på miljøaspektet i salgssituationen i to uger, hvorefter man evaluerede forløbet internt samt ved en Gallup "hall-test" af kunderne. Oranges butiksansattes oplevelse af kampagnen var, at kunderne ikke interesserer sig for miljøemnet, når de køber mobiltelefon. Dog var der enkelte meldinger på, at netop en kvalificeret vejledning der også omfattede miljøtemaet førte til et salg. Trods den begrænsede effekt (i form af salg) fandt butikspersonalet det alligevel positivt at kunne præstere en mere kvalificeret vejledning af kunden. Der var ingen meldinger på positive kundereaktioner, når emnet aktivt og uopfordret blev taget op i salgssituationen.

I Fona gjorde man sig en del overvejelser centralt, før de to udvalgte butikker blev involveret. Det skyldes først og fremmest, at Fona ikke fik opbakning fra producenterne med hensyn til at få produktspecifikke miljøinformationer – kun én producent leverede kvalificerede miljøoplysninger. Efterhånden som erfaringer blev indhøstet blev den planlagte pilotkampagne revurderet, og slutteligt blev det besluttet at vende pilotkampagnen til en undersøgelse af kundernes miljøinteresser. Ud fra dette grundlag overvejer Fona deres videre indsats (i forlængelse af projektet).

Projektet har vist, at detailhandlen godt nok kan formidle konkret og afgrænset miljøinformation til kunderne, men også at detailleddet ikke kan påtage sig ansvaret som formidler af mere detaljeret og nuanceret miljøviden som forklarer årsager og baggrunde for, hvorfor bestemte miljøproblemer bør undgås.

Såfremt miljørelaterede produktoplysninger bliver tilgængelige, vil branchen relativt enkelt kunne inddrage miljøspørgsmålet i salgssituationen. Men detailhandlen og sælgerne har ikke nogen særlig interesse i at forstå baggrunden for, hvorfor problematiske kemiske stoffer bør undgås, eller hvorfor det er godt at reducere energiforbruget. Det er tilstrækkeligt for den butiksansatte at vide, at myndigheder, institutioner eller fagfolk påpeger, at dette eller hint miljøemne er væsentligt. For en mere udbredt formidlingsindsat i et længere perspektiv er det derfor afgørende, at detailleddet modtager let tilgængelig information om elektronikprodukters miljøkvaliteter fra producenterne, enten direkte i forbindelse med indkøb eller indirekte via produktdatabaser.

1.6 Forankring

Der er i projektet udviklet et scoringssystem baseret på anerkendte miljøparametre med enkle og velfungerende brugerflader til såvel leverandørers indtastning af data (inkl. adgangskontrol, så alle kun kan redigere egne data), som til understøttelse af dialogen imellem kunde og sælger i forretningen.

Systemet er konstrueret i et format og en struktur kompatibelt med BFEs produktdatabase. Hvis der på længere sigt fremkommer enighed blandt BFEs medlemmer om at adaptere og videreudvikle systemet, vil dette således være relativt enkelt.

På Elektronikpanelets hjemmeside www.elektromikpanelet.dk er projektets resultater præsenteret som "salgsværktøjer" under hjemmesidens link til miljøværktøjer. Her formidles information, pjecer og metoder til at identificere miljøinteresserede kunder eller miljøvenlige produkter, meningsmålinger mv. til detailbutikker der ønsker at fokusere på salg af miljøvenlig elektronik. Projektets værktøjer er samlet i materialet "Salg af grøn elektronik" og ligeledes sammenfattet i slides, som butikschefen kan gennemgå sammen med personalet. Pjecen "Tænder du på et bedre miljø" og folderen "Kan elektronik være grønt", som personalet kan bruge som intern information eller butikken kan have liggende fremme findes ligeledes på hjemmesiden.

En styrkelse af formidlingen kan ske ved udvikling af et e-lærings koncept med en række interaktive faciliteter. Dette vurderes at være det bedste medie til målgruppen og det vil være enkelt for butikskæderne at distribuere og følge op på en sådan efteruddannelsespakke.

I forhold til Radiohandlerskolen er den gennemførte undervisning planlagt som en fast lektion i undervisningen fremover. Lektionen varetages af lærerstaben og det udleverede materiale anvendes som grundlag. Radiohandlerskolen er klar til også i fremtiden at gennemføre dette undervisningsmodul.

1.7 Konklusion

Der resterer endnu er et stykke vej, før forbrugere kan få kvalificeret vejledning og information om elektronikprodukters miljøegenskaber på andre områder end energiforbrug. Med dette projekt er der blevet initieret en udvikling, hvor butiksansatte i Fona og Orange har skærpet fokus på salg af grøn elektronik og har modtaget værktøjer og materiale, der kan hjælpe de butiksansatte. Virksomhederne har fået en organisatorisk parathed i forhold til miljøemnet og afventer nu en forbrugerefterspørgsel.

Projektets ambition om at give butikkerne et værktøj, der kontinuerligt beskriver produktspecifikke miljøkvaliteter, kunne ikke realiseres grundet producenternes tilbageholdenhed med produktinformationerne. Butikkernes vejledning af kunder er således begrænset til mere generelle miljøforhold ved elektronikprodukter.

Såfremt producenterne bliver mere aktive med data og anprisninger af produkternes miljøkvaliteter i forbindelse med salg til detailhandlen, vil detailhandlen kunne anvende enkel og lettilgængelig miljøinformation, når salgssituationen giver mulighed for det.

Skal salg af grøn elektronik øges, er det en klar forudsætning, at producenterne leverer "de gode historier" om de grønne produkter til branchen. Som i så mange andre salgssituationer er det især sælgerens informationer (i dette tilfælde leverandøren) som butikspersonalet husker.

De butikskæder, der vil videre med salg af grøn elektronik anbefales det at de forsøger at indarbejde krav til produktinformationer i forbindelse med centrale indkøb. Dette kan være med til at skubbe udviklingen i en retning, hvor leverandørernes salgsled bliver bedre til at formidle produkters miljøkvaliteter. Ligeledes kan butikkerne arbejde på at skabe sig et overblik over produktsortimentets miljøforhold på konkrete parameter som energiforbrug, brommerede flammehæmmere, stråling og evt. producentens miljøprofil. De anvendte ressourcer skal dog hurtigt honoreres i form af øget salg eller salg af dyrere produkter og det er fortsat et åbent spørgsmål, hvorvidt kunderne rent faktisk vil købe grønnere produkter, hvis fordelene er synlige. Alle meningsmålinger indikerer dog at der er interesse for grønne elektronikprodukter.

Kigger man nogle år frem i tiden, hvor det forventede EuP-direktiv træder i kraft, må man forvente, at elektronikproducenterne i højere grad vil være interesseret i at deltage i miljødokumentationssystemer i stil med dem, der er udviklet i dette projekt, men da vil det være væsentligt at et sådan system er europæisk baseret. Det udviklede system og erfaringerne fra dette projekt vil kunne danne grundlag for en fælleseuropæisk ordning, som bygger på ISO-standarderne for miljømærkning, især miljøvaredeklarationer.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.