Formidling af miljøinformationer for elektronikprodukter

2 Projektets formål og indhold

Elektronikkens produktområder er meget omfattende, og de elektroniske produkters opbygning er kompleks. Miljømæssigt er elektronikprodukterne kendetegnet ved et forbrug af energi, men samtidig indgår i elektronikprodukter en meget lang række stoffer og materialer, hvoraf nogle er uønskede i miljøet. Elektronikområdet er i kraftig vækst, således at der må forventes en stigende miljøbelastning i lang tid fremover, hvis der ikke iværksættes initiativer der fremmer udvikling og anvendelse af mere miljøvenlige/grønne produkter.

Formålet med projektet har været at assistere detailhandlen med værktøjer, materiale og undervisning, som klæder de butiksansatte på til at vejlede forbrugere i køb af grøn elektronik. Med henblik herpå har projektet sigtet på at frembringe følgende konkrete resultater:

1. Konsensus mellem de væsentlige aktører om projektets mål og midler

2. System til indhentning, håndtering og præsentation af miljødata fra producenter

3. Let tilgængeligt baggrunds- og undervisningsmateriale, inkl. "argumentkogebog" om elektronikprodukters miljøbelastning med fem produktkategorier som cases

4. Uddannelse af personale og lærlinge

5. Pilot-miljøkampagne hos udvalgte detail- og dagligvarekæder

6. Forankring og evaluering af konceptet inkl. redegørelse for muligheder for videreførelse

I projektet, har fem produktkategorier været i fokus, nemlig fjernsyn, DVD-afspillere, Hi-Fi, computere og mobiltelefoner.

Målgruppen for projektet har været beslutningstagere i elektronikbranchen, brancheorganisationen BFE, detailhandlen (og til dels dagligvarehandlen) inden for salg af forbrugerelektronik, undervisningsinstitutioner (særligt Radiohandlerskolen) og Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har i 2002 publiceret tre Miljøprojekter – nr. 688, 713 og 737 – der behandler problemstillingerne omkring indkøb af miljøvenlige elektronikprodukter.

Miljøprojekt 737 har en stærk og umiddelbar tilknytning til dette projekt, idet rapporten konkluderer, at mange af aktørerne inden for området forbrugerelektronik er langt med miljøindsatsen, men at specielt detailledet og de miljøneutrale forbrugere halter bagefter [1]. Miljøprojekt 737 peger på, at særligt de ældre forbrugere er meget afhængige og påvirkelige af den information, de får gennem ekspedienterne i butikkerne, mens de yngre forbrugere i højere grad selv finder information om produkterne, for eksempel ved at anvende informationsmulighederne på internettet. Miljøprojekt 737 peger på, at internettet fremover bliver den primære informationskanal, både anvendt hjemmefra og i butikkerne.

Sælgerne vil dog stadig i en årrække have en del at skulle have sagt, og Miljøprojekt 737 nævner da også videre, at "... ekspedienterne selv påpeger, at de i mange tilfælde har en væsentlig indflydelse på, hvilket produkt en kunde ender med at købe". Dette hænger også sammen med at "der i dag er en velfungerende kommunikation mellem producenterne og ekspedienter i detailhandelen. Kommunikationen handler ikke om miljø, men om produktudvikling og nye produkters tekniske specifikationer." – og forfatterne konkluderer yderligere: "Denne kommunikation og kompetenceudvikling af ekspedienter kunne være en platform for, at miljø indgår som endnu en informationsparameter fra producent til ekspedient."

Det er projektets tese, at det som udgangspunkt ikke alene er tilgængeligheden af miljødata, der er det svage led i at fremme forbrugernes miljøinteresse, men også detailhandlens manglende viden, kunnen og vilje til at formidle disse forhold. Et centralt element i projektet er derfor, at personalet i butikkerne er vundet for miljøsagen – i modsat fald kan der ikke forventes en meningsfuld og engageret information til forbrugerne.

Et formidlingsprodukt med miljøviden og argumenter for miljøforhold i elektronikprodukter er tænkt som et værktøj, der både kan bruges til intern træning og i direkte kontakt med kunder. Værktøjet skal informere om de relevante miljøforhold for og gør sælgeren i stand til at vælge de rigtige argumenter til de rette personer. Det er målet for produktet at det bliver synligt for forbrugeren hvorfor miljø er en vigtig parameter samt hvilken nytte og udbytte købet giver. Værktøjet skal hjælpe sælgeren med på en kvalificerede måde at forklare kunden: "Hvad får jeg ud af det?". Der udarbejdes et papirbaseret produkt, og i sammenhæng hermed udarbejdes materiale til Internet.

Det er endvidere projektets mål at vurdere hvordan man bedst muligt kan sikre formidling af miljøoplysninger fra producent over detailhandel til forbrugerne.

Dette indebærer:

  • at branchen som helhed har haft mulighed for at få indflydelse på udviklingen af såvel systemer som uddannelsesaktiviteter
  • at der er afprøvet et bredt orienteret system til indhentning, håndtering og formidling af miljødata vedr. udvalgte elektronikprodukt-kategorier
  • at der forefindes let tilgængeligt, afprøvet undervisningsmateriale i elektronikprodukters miljøforhold
  • at der er etableret, afprøvet og evalueret en indsatsen med at tilvejebringe, håndtere og formidle miljøoplysninger

Figur


Fodnoter

[1] Miljøprojekt 713 refererer tyske erfaringer om gennemslagskraft i en miljøindsats: Der er behov for seriøse budskaber og involvering af flere parter, og så kan miljøbudskaberne med fordel kombineres med andre budskaber, så forbrugeren får mest mulig målrettet information (f.eks. vedrørende indretning af hjemmearbejdspladser). Miljøprojekt 688 omhandler overvejende en undersøgelse, hvor ca. 700 forbrugere blev interviewet om miljø og elektronik. Konklusionerne er kort at forhandlerne skal spille en mere aktiv rolle, at forbrugerne skal have information på flere niveauer og at myndighederne kan hjælpe på udviklingen ved at give information og opbygge og stimulere informationssystemer som f.eks. miljømærker.

 



Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.