| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Formidling af miljøinformationer for elektronikprodukter

6 Undervisning og pilotkampagne

• 6.1 Præsentation af Fona
• 6.2 Præsentation af Orange
• 6.3 Radiohandlerskolen
• 6.4 Anbefaling

I projektet er der tilrettelang og gennemført undervisningsforløb for butiksmedarbejdere i den specialiserede del af detailhandlen og elever på Radiohandlerskolen,

Ved projektopstart blev en række detailkæder tilbudt et undervisningsforløb skræddersyet deres individuelle behov. I forlængelse af denne runde blev Fona valgt som repræsentant for radio/TV kæder og Orange blev valgt som repræsentant for salg af mobiltelefoner. Disse kæder supplerer hinanden uden at være i konkurrence med hinanden, hvilket blev fundet hensigtsmæssigt for at kunne optimere koordinering og undervisning mv.

6.1 Præsentation af Fona

Fona er en radio/tv kæde med i alt 71 butikker landet over. Fona, som er en del af F-group er en af de største radio/tv kæder herhjemme. Fona sælger alle typer radio/tv produkter, computere, mobiltelefoner, spillekonsoller samt musik og film.

Fona er organiseret med en central stabsfunktion der varetager markedsføring, indkøb og administration og har et butiks koncept der er ens i alle butikker med et butikspersonale der gennemgår interne uddannelser.

Grundlæggende er Fonas interesse i miljø temaet, at være bedst muligt klædt på til at servicere kunderne. De oplever ingen nævneværdig efterspørgsel på miljøinformationer fra kunderne, men ønsker at være på forkant med udviklingen og kan se fra bl.a. erfaringer i hvidevare branchen, at f.eks. energiforbrug hurtigt kan blive et centralt parameter for kunden. Fonas motivation handler således meget om parathed. Endvidere blev det fundet attraktivt at kunne få assistance og rådgivning til bl.a. anvendelse af den produktdatabase, som der ved projektstart, var forventning om kunne realiseres (jf. kapitel 3).

6.1.1 Kampagneforløb i Fona

I samarbejde med Fona blev der planlagt en fremgangsmåde for implementering af miljø temaet i Fonas organisation. Forløbet har været følgende:

1. tilrettelægge informationsmateriale til butikkerne og feedback fra Fona samt udvalgte butikschefer og efterfølgende tilretning af materiale

2. præsentation af miljø temaet i forbindelse med salg i udvalgte butikker

3. meningsmåling af kundernes interesse for salg af miljøvenlig elektronik

4. opsamling og diskussion af resultat og videre indsats overvejes

Undervejs i projektet blev det klart at den planlagte miljødatabase for elektronikprodukter ikke kunne realiseres på grund af manglende opbakning fra producenterne. Det medførte, at det planlagte kampagneforløb måtte omtænkes idet butikspersonalet nu ikke kan få klar besked om miljøvenlige produkter via en produktdatabase. Situationen blev nu, at vurderingen alternativt skulle foretages af butikspersonalet, hvilket ikke er ønskeligt for Fona. Det har butikspersonalet, efter Fonas vurdering, ikke de nødvendige faglige forudsætninger til og det indebærer en stor risiko for at kunderne får forskellige råd, hvoraf nogen måske ligefrem er modstridende.

Fonas holdning er, at der er en klar grænseflade mellem producentleddet og detailleddet, hvor producenten informerer om deres produkter og butikken formidler dette til kunden. Det anses ikke for butikkens opgave at foretage produktvurderinger på dette niveau.

I mangel af en fyldestgørende produktdatabase blev der i foråret 2004 planlagt en pilotkampagne med eksponering af to producenters "miljøflagskibe" indenfor TV og computere i særlig salgsstande og indretninger. Set med Fonas øjne betød fraværet af miljødatabasen at kampagnen blev gjort enklere for medarbejderne, og projektet ville med den planlagte kampagne stadig få indsamlet de ønskede erfaringer.

Imidlertid trak en af de to store producenter sig fra kampagnen i ellevte time begrundet i, at de alligevel ikke var interesseret i en direkte markedsføring på miljøparametre. Den anden producent har fremsendt kvalificerede miljøoplysninger og var fortsat indstillet på at deltage, men Fona fandt ikke, at én producent er tilstrækkelig for en kampagne. Den manglende producentopbakning umuliggør dermed gennemførelse af en kampagne som aftalt.

Det er alternativt blevet planlagt, at to store Fona butikker (Lyngby og Hørsholm) i en periode på en måned arbejder med miljøtemaet ved at give personalet et kursus i salg af miljøvenlig elektronik, tilbyde foldere om miljø og elektronik til interesserede kunder, samt udlevere og indsamle enkle spørgeskemaer vedr. kundernes interesse/viden om miljø og elektronik. Fona vil ud fra denne kampagne danne sig et indtryk af kundernes interesse for miljøforhold og beslutte, hvordan et videre forløb kan gennemføres.

Ud over miljøkurset med tilhørende materiale, bistod projektet med at udarbejder miljøfolder og spørgekuponer, samt foretage opsamlingen på kundernes besvarelser.

6.1.2 Tilrettelægge informationsmateriale til butikkerne

Fonas informations- og salgsmateriale skal kunne bruges til alle produkter og af alle butiksmedarbejdere samt være specifikt og koordineret med Fonas øvrige interne undervisningsmateriale vedrørende salg.

I det udarbejdede materiale vægtes det at de butiksansatte får en række konkrete forslag til argumenter og udsagn der kan anvendes, hvis det er relevant. Endvidere er det vægtet at give de butiksansatte en metode til at vurdere, om kunden potentielt har interesse i at miljø temaer bringes på banen, da ikke alle kunder har interesse heri. Endelig er der i materialet fokuseret på de miljø emner der kan håndteres med enkle informationer og anvisninger og som er nærværende for kunden.

Det har i reglen interesse at få informationer om noget der umiddelbart berører ens egen sundhed (det kan være fordampning fra sundhedsskadelige stoffer) hvor miljø temaer som er mere komplekse og abstrakte (f.eks. tungmetaller i forbrændingsanlæg eller på lossepladser) er vanskelige at formidle for den butiksansatte og har kun interesse for en mindre kreds af kunderne.

Der er således udvalgt nogle miljøtemaer, der kan håndteres af alle og er egnet i forbindelse med salg. De øvrige miljøtemaer er ikke omfattet Miljøtemaerne er relateret til informationer eller argumenter i forhold til:

- energibesparelse

- genanvendelse og aflevering af elektronikaffald

- stråling

- kemiske stoffer

6.1.3 Miljøeffekt

Den forventede langsigtede miljøeffekt ved indsatsen i Fona er, at Fonas miljøinformationer til kunderne giver en positiv miljøeffekt på følgende områder:

- flere TV, computere, mobiltelefoner og batterier indsamles og bortskaffes som elektronikskrot eller farligt affald.

- større efterspørgsel fra Fona til producenter på elektronikprodukter med miljøkvaliteter via et systematisk miljøfokus i Fonas indkøbsfunktion

- større salg af produkter med energimærker som f.eks. "energipilen" og "energieffektiv" og andre produkter, hvor det klart fremgår de er mere miljøvenlige.

6.1.4 Præsentation af "salg af miljøvenlig elektronik" for udvalgte butikker

Der blev organiseret møder i to udvalgte butikker – en i Lyngby og en i Hørsholm. De er begge store butikker med 5-10 ansatte i hver.

På møderne deltog alle fra personalet sammen med butikschefen. Det udarbejdede materiale blev præsenteret og emnet blev derefter diskuteret med butiksmedarbejderne. Endvidere blev det aftalt, hvordan den planlagte meningsmåling af kundernes interesse for salg af miljøvenlig elektronik skulle gennemføres.

Der er fire grundregler, som er introduceret til de butiksansatte i forbindelse med at der skal tale miljø med kunderne:

1. Positiv og troværdig information.

2. Skal have relevans og interesse for kunden.

3. Formidles konkret og give kunden handlemuligheder.

4. Uden lange tekniske forklaringer (men gerne henvisninger til de interesserede).

Emnet er en udfordring for de butiksansatte at arbejde med fordi de ikke selv besidder en større miljøfaglig indsigt. De umiddelbare reaktioner fra personale er overraskelse over, at der er så relativt mange miljøproblemstillinger ved elektronik produkter.

6.1.5 Meningsmåling

I uge 47-48 2004 blev der gennemført en test af kundernes interesse for miljøspørgsmål i forbindelse med køb af elektronik. Der blev uddelt et spørgeskema med ti spørgsmål som kunden blev opfordret til at udfylde. Spørgeskemaet blev uddelt af butikspersonalet i butikker i Københavnsområdet (Lyngby og Hørsholm).

Der blev i alt returneret 327 besvarelser. Spørgsmål og resultatet af besvarelserne fremgår af nedenstående tabeller:

Tabel 1.

Tabel 2.

Tabel 3.

Tabel 4.

Tabel 5.

Tabel 6.

Tabel 7.

Tabel 8.

Tabel 9.

Tabel 10a.

Tabel 10b.

Resultatet af undersøgelsen peger på at der er en udbredt interesse hos kunderne for miljøvenlig elektronik og for at radio/TV butikker yder en kvalificeret vejledning på dette område. Således mener 25 % af kunderne at det er meget vigtigt og ca. 60 % mener det har nogen betydning.

Lidt under halvdelen af kunderne overvejer miljøkvaliteten ved køb af elektronikprodukter. Der er ikke nogen nævneværdig forskel på, hvilke elektronikprodukter kunden overvejer miljøkvalitet, f.eks. om det i større grad overvejes i forbindelse med køb af mobiltelefoner. Det er ikke i undersøgelsen vurderet hvad kunderne bygger deres overvejelser på, for det kan konstateres at der kun sjældent medfølger miljørelaterede produktoplysninger. Det formodes derfor at kunden ofte baserer disse overvejelser på subjektive antagelser.

Besvarelserne viser, at der generelt er en stor interesse hos kunden for at emnerne er prioriteret af producenten. Således mener ca. 45 % at energiforbrug er meget vigtigt, 44 % mener at stråling er meget vigtigt, 35 % mener at det er meget vigtigt at producenten har en god miljøprofil og 33 % mener det er meget vigtigt at produktet kan genanvendes. I undersøgelsen er kunderne ikke blevet bedt om at forholde sig til vigtigheden af et lavt indhold af kemiske stoffer da dette emne blev fundet for kompliceret at fremstille i et enkelt spørgsmål. Fra en anden meningsmåling (Miljøprojekt nr. 688) fremgår det, at netop kemiske stoffer og sundhed har højeste prioritet hos kunden.

Det er påfaldende mange kunder, der angiver at de er villige til at betale mere for miljøvenlige elektronik produkter. I alt 72 % er villige til at betale mere. Denne indikation står i kontrast til de salgstal for miljøvenlige produkter som producenterne melder om, hvor de generelt ikke oplever nogen efterspørgsel på deres miljøvenlige produkter. F.eks. er markedets eneste miljømærkede computer, efter producentens egen opfattelse, ikke nogen salgssucces. Meldingen fra de fleste store producenter vi har været i kontakt med i dette projekt er den samme. Hertil skal det anføres at miljøegenskaberne også er ret godt skjult - der indgår ikke miljøoplysninger i markedsføringen af elektronikprodukter) Miljøkvaliteter som f. eks et lavt energiforbrug er ikke noget der opleves en markant efterspørgsel på. Derfor fokuseres markedsføringen i stedet på features, design og andre produktkvaliteter.

Holder vi fast i kundernes villighed til at betale mere for miljøvenlige produkter, kan der peges på to områder, som der er potentiale for at udvikle. Det ene område er markedsføring, hvor producenter af mere miljøvenlige produkter, skal finde nye måder til at formidle deres budskab om produktets miljøkvaliteter. Det er tilsyneladende ikke klart for kunderne, hvornår et produkt har en miljøkvalitet eller ej. Det andet område er prisfastsættelse og indtjening, hvor et produkt øjensynligt kan sælges dyre, hvis det er klart for kunden at han faktisk tilkøber en miljøkvalitet til produktet. På dette punkt har både radio/TV handlen og producenterne en opgave i at tilvejebringe argumenter eller dokumentation for produktets miljøkvalitet.

Ca. 20 % af kunderne har på et eller andet tidspunkt spurgt en radio/TV butik om miljørelaterede spørgsmål. Det skal ses i forhold til at radio/TV butikkerne har den generelle opfattelse, at kunder ikke stiller miljørelaterede spørgsmål til dem. Dog opleves det, at der i de senere år er tiltagende med kunder der spørger til TV og computeres energiforbrug og stråling i forbindelse med mobiltelefoner.

Ingen af de butiksmedarbejdere vi har talt med i forbindelse med projektet mindes at have fået spørgsmål indenfor andre miljøområder så som genanvendelse eller kemiske stoffer. Det er bemærkelsesværdigt at der øjensynligt er så få kunder der spørger til, om produktet indeholder brommerede flammehæmmere, som har været genstand for en del forbrugeroplysning og kampagner.

Af de kunder der har spurgt om miljørelaterede emner, har ca. halvdelen været utilfreds med besvarelsen. Det bestyrker den tese der har været et af udgangspunkterne for nærværende projekt – nemlig at en kvalificerede vejledning der også kan omfatte miljøforhold, vil indfri et behov hos flere kunder, som p.t. oplever at vejledningen er ukvalificeret på miljøområdet. Indfris dette behov må det forventes, at kunne føre til større kundeloyalitet.

Resultaterne fra kampagnen er evalueret internt af Fona og ved projektets afslutning er der endnu ikke besluttet konkrete tiltag for videre implementering af et miljøfokus i forbindelse med salg.

6.2 Præsentation af Orange

Orange har 22 telebutikker fordelt over hele Danmark og har ca. 700.000 kunder i deres butikker på årsbasis. Den største butik er på Amagertorv i København. Orange sælger både mobiltelefoner og abonnementer. Selve den økonomiske forretning er at sælge abonnementer og butikkernes funktion er, at være vinduet udadtil – der hvor kunderne kan blive serviceret, købe nye mobiltelefoner og taletidskort og tegne abonnementer.

Kampagnen i Orange er tilrettelagt således, at introduktionen til emnet "mobiltelefoni med omtanke" fremføres af butikscheferne på deres fredagsmøder med medarbejderne. Butiksscheferne har modtaget en undervisningspakke bestående af en slide præsentation samt en folder der udgør det som baggrundsmateriale. Butikscheferne er introduceret til undervisningspakken i forbindelse med salgsmøder, indtil alle butikscheferne fra hele landet er blevet orienteret.

Grundlæggende er Orange interesse i miljø temaet, at være bedst muligt klædt på til at servicere kunderne. De oplever ingen nævneværdig efterspørgsel på miljøinformationer fra kunderne, men de mærker en periodevis interesse for hovedsageligt strålingsproblematikken og interessen er typisk samtidig med, at emnet er oppe i medierne. De oplever den som periodevis og at interessen forvinder igen når medierne ikke længere beskæftiger sig med emnet.

Orange er i oktober 2004 blevet købt af Telia og skal fremover fungere som Telias mobil-selskab, Telia Mobile. Hvad dette ejerskifte betyder for den indsats, Orange har initieret i dette projekt, er indtil videre uafklaret. Men projektets Orange-kontakt formoder, at Oranges butikskultur, herunder også deres værdier i forhold til miljøspørgsmål, vil blive integreret i det nye selskab..

6.2.1 Kampagneforløb

I samarbejde med Orange blev der aftalt en fremgangsmåde for implementering af miljø temaet i Orange forretnings praksis. Forløbet har været følgende:

1. tilrettelægge informationsmateriale til butikkerne

2. præsentation af miljø temaet for alle butikkerne

3. uddeling af materiale om miljø temaet til butikschefer som gennemgår materialet med de butiksansatte

4. etablering af koordineret indsamlings logistik for batterier og udtjente mobiltelefoner i butikkerne

5. opdatering af Orange butikshåndbog med supplerende oplysninger om miljø og stråling i produktsortimentet

6. koordinering på corperate niveau om miljøkriterier ved indkøb af nye produkter

7. Evaluering af kampagnen i butikkerne efter 1 måned

6.2.2 Informationsmateriale til butikkerne

Orange sælger abonnementer og mobiltelefoner. Miljøtemaet er et emne der integreres i servicen til kunderne da emnet passer ind i Orange overordnede målsætninger om en ansvarlig forretningspraksis.

Ligesom i Fona er der introduceret grundregler til de butiksansatte i forbindelse med at der skal tale miljø med kunderne:

1. Positiv og troværdig information.

2. Skal have relevans og interesse for kunden.

3. Formidles konkret og give kunden handlemuligheder.

4. Uden lange tekniske forklaringer (men gerne henvisninger til de interesserede).

I det udarbejdede materiale vægtes det at de butiksansatte får en række konkrete forslag til argumenter og udsagn der kan anvendes, hvis det er relevant. Endvidere er det vægtet at give de butiksansatte en metode til at vurdere, om kunden potentielt har interesse i at miljø temaer bringes på banen, da ikke alle kunder har interesse heri. Endelig er der i materialet fokuseret på de miljø emner der kan håndteres med enkle informationer og anvisninger og som er nærværende for kunden.

Der er således udvalgt nogle miljøtemaer, der kan håndteres af alle og er egnet i forbindelse med salg. De øvrige miljøtemaer er ikke omfattet informationsmaterialet da de er vanskelige at håndtere i forbindelse med salg, selvom de fra en miljømæssig betragtning kan være relevante.

Det er dog ikke sådan at effekten af en succesfuld implementering af miljøtemaet i Orange forretnings praksis helt overser vigtige miljø problemer og kun tager sig af nogen.

Den forventede langsigtede miljøeffekt er, at Orange miljøinformationer til kunderne giver en positiv miljøeffekt på følgende områder:

- flere mobiltelefoner og batterier indsamles og bortskaffes som elektronikskrot

- større efterspørgsel fra Orange til producenter på mobiltelefoner med miljøkvaliteter

- større efterspørgsel fra Orange til producenter på mobiltelefoner med laveste strålingseffekt

- bedre håndtering af opladere med mindre energiforbrug til følge og længere levetider på batterier

6.2.3 Præsentation af miljø temaet for alle butikkerne

Der blev organiseret to møder; et i Øst Danmark og et i Vest Danmark. På møderne deltog alle butikschefer. På programmet var bl.a. et oplæg om miljø og salg i Orange og oplægget blev fulgt op med udlevering af materiale til butikscheferne, der hver især er ansvarlig for at gennemgå emnet med butiksmedarbejderne.

Emnet opfattes som interessant og til dels også overraskende, at der er (så relativt mange) miljøproblemstillinger ved mobiltelefoni. Emnet er en udfordring for de butiksansatte at arbejde med fordi de ikke selv besidder en større miljøfaglig indsigt og det er stadig uvist om miljøargumenter bidrager med positiv effekt på Oranges salg.

6.2.4 Miljø materiale til butikschefer og butiksansatte

Det udleverede materiale til butikscheferne gennemgås med de butiksansatte i forbindelse med interne møder. Der er i reglen kun begrænset tid til at gennemgå emner i detailhandlen og det gælder også for Orange. Hvor meget tid der i praksis afsættes til at gennemgå materialet er ikke afklaret men der forventes at være brug for ca. 1 time på et samlet møde hvor slides gennemgås. Derudover er der behov for tid til praktiske problemer der løses ad-hoc som butikkerne kommer i gang med miljøtemaet i forbindelse med salg, f.eks. ved indsamling af mobiltelefoner og batterier etc.

6.2.5 Koordineret indsamlings logistik for batterier og udtjente mobiltelefoner i butikkerne

Der er indført en procedure for indsamling af mobiltelefoner og batterier, der gælder for alle butikkerne. Dette har ikke været koordineret tidligere. Distriktscheferne er ansvarlige for koordineringen. Butikkerne er selv ansvarlig for bortskaffelse til de lokale kommunale indsamlingsordninger.

6.2.6 Oversigt til butikkerne vedr. miljøvalg i forhold til konkrete produkter/producenter

Der er behov for flere produkt eller producentinformationer om produkter og producenters miljøkvaliteter, hvis Orange skal kunne vejlede sine kunder optimalt. Der er foretaget en opdatering af Orange butikshåndbog med supplerende oplysninger om miljø og stråling i produktsortimentet. Derudover er der planlagt at indføre forskellige procedure der kan medvirke til, at de butiksansatte er opdateret med produktinformationer.

Endvidere er der taget initiativ til at udvikle de eksisterende indkøbskriterier således at visse miljø hensyn tages allerede ved indkøb. Alle indkøb foretages på Corporate niveau på Europæisk plan, og det er således ikke muligt på nationalt niveau at have særlige indkøbspolitikker. Det skal samordnes internationalt på grund at anvendelsen af centrale indkøbsaftaler.

6.2.7 Opfølgning på miljøtemaet i butikkerne

Orange har foretaget deres egen evaluering af kampagneforløbet og vurderer den som positiv. Kæden agter derfor at videreudvikle miljøhensynet i salgsarbejdet på basis af løbende erfaringer og udtrykte behov fra kunder. Butiksmedarbejderne har udtrykt tilfredshed med forløbet, de finder det positivt at de nu kvalificeret kan vejlede kunderne og besvare spørgsmål indenfor miljø; i et konkret tilfælde har miljødrøftelserne været direkte årsag til, at kunden købte et produkt hos Orange.

Endvidere gennemførte projektet i august 2004 en undersøgelse af forbrugernes viden om miljøforhold ved køb og brug af mobiltelefoner. Undersøgelsen blev udført af Gallup.

Kunderne blev spurgt om oplevelsen af den konkrete betjening i forbindelse med miljøspørgsmål og deres holdning til bestemte miljøspørgsmål.

Undersøgelsen er en såkaldt hall-test, hvor kunderne er blevet kontaktet, når de har forladt telebutikken. Der er i alt gennemført 208 interviews af kunder, der har købt eller talt med en medarbejder om køb af mobiltelefon. Interviewene er foretaget foran tre repræsentative telebutikker på Strøget i København, i Vejle og i Helsingør.

I det følgende er resultaterne sammenfattet.

Tabel 1: Spm. "Overvejer du hvilken miljøkvalitet produktet har når du køber eller overvejer at købe mobiltelefon?"

Tabel 2: Spm. "Har du nogensinde spurgt en telebutik om miljørelaterede spørgsmål?"

Tabel 3: Spm. "Hvis ja, i hvilken grad oplevede du svaret som tilfredsstillende?"

Tabel 4: Spm. "I hvilken grad er du interesseret i at kundevejledningen også omfatter miljøemner?"

Tabel 5: Spm. "Hvor vigtigt er det for dig, at..."

Af de kunder , der svarer at stråling er et vigtigt emne, udgør kvinderne 62 %.

Tabel 6: Spm. "Vil du betale mere for et miljøvenligt produkt?"

Tabel 7: Spm. "Hvad gør du med din gamle mobiltelefon – eller hvad forventer du at gøre?"

Kun 22% af de 15-22 årige vil aflevere den udtjente mobiltelefon i en telebutik eller på genbrugsstationen, hvorimod tallet er 38 % for de 22-32 årige og 44 % for gruppen 33+.

Overvejelser vedrørende mobiltelefonens miljøkvalitet når de køber ny mobiltelefon varierer afhængig af alder. Den aldersgruppe der gør sig færrest overvejelser om miljøkvalitet ved køb af mobiltelefon er aldersgruppen 23-32, hvor kun 9 % overvejer miljøkvalitet. I aldersgruppen 15-22 årige er der 15 % der overvejer miljøkvalitet og i aldersgruppen +33 er der 29 % der overvejer produktets miljøkvalitet.

Der er flest i aldersgruppen 23-32 år, som decideret melder ud at de ikke har behov for at kundebetjeningen af dem i butikkerne berører miljøemner.

Aldersgruppen 15-22 år er den aldersgruppe der aktivt stiller færrest spørgsmål til butikken om miljøemner. Endvidere har 35 % fra denne aldergruppe svaret "ved ikke" på spørgsmålet om i hvor høj grad de er interesseret i at kundevejledningen også omfatter miljøforhold.

Generelt viser besvarelserne, at det stadig er begrænset hvor mange kunder der overvejer miljøkvalitet, uanset alder. I gennemsnit er det kun ca. hver 5 kunder der overvejer produktets miljøkvalitet.

Der er gennemgående på alle områder at der er flere kvinder end mænd der har interesse i at få råd og vejledning, betale mere for miljøkvalitet i produktet, eller finder de adspurgte miljøemner væsentlige.

Alder har betydning for, om man er villig til at betale mere for miljøvenlige mobiltelefoner. I aldersgruppen 23-32 er de flere der er villig til at betale mere for et miljøvenligt produkt en i aldersgruppen 15-22. Og der er ligeledes flere der vil betale mere for et miljøvenligt produkt i aldersgruppen +33 end i aldersgruppen 23-32.

Interessen for miljø indikerer også, at være forskellig set i forhold til hvor man bor. De kunder, der overvejende svarer, at miljøemner i høj grad er interessante, er overrepræsenteret i Vejle, hvorimod størstedelen af de kunder, der overvejende svarer de slet ikke er interesserede, er overrepræsenteret i Helsingør.

Ud af tre miljøemner, finder 44 % henholdsvis 42 % af de adspurgte, at genanvendelse samt producentens miljøprofil er vigtig eller meget vigtig. Og stråling er der kun 25 % der finder vigtigt eller meget vigtigt.

Når mobiltelefonen er udtjent vælger de fleste at lægge den i skrivebordsskuffen eller give den til vennerne frem for at bortskaffe den som elektronikaffald eller aflevere den i telebutikken.

6.3 Radiohandlerskolen

Uddannelsen som radio/TV tekniker tager 4 år, og uddannelsen foregår i en vekselvirkning mellem praktik i en virksomhed og ophold på teknisk skole.

Skoleuddannelsen foregår på EUC Ringsted – Erhvervsuddannelsescenter på det der kaldes Radiohandlerskolen. Her bliver alle, der uddanner sig som radio/TV teknikker, undervist i den teoretiske del af uddannelsen.

Radiohandlerskolen udbyder også en række efteruddannelsestilbud til butikspersonale i radio/TV branchen, som afholdes sideløbende med skoleuddannelsen.

I undervisningen bliver der lagt vægt på både praktiske og teoretiske færdigheder. I skoleuddannelsen vil der indgå fag som: Analogteknik, digitalteknik, mikrocomputerteknik, IT-værktøjer, højfrekvensteknik og audio- og videoprodukter Integreret med fag som: fysik, informationsteknologi, dansk, psykologi, salg og service og virksomhedslære.

Der er i forbindelse med nærværende projektet tilrettelagt et undervisningsforløb på Radiohandlerskolen, hvor eleverne introduceres til emnet "miljø og elektronik"

Formålet med undervisningen på teknisk skole er, at eleverne bliver bekendt med de miljøproblemstillinger og regler, der er forbundet med elektronikområdet og at eleverne bliver i stand til at søge information og vejlede kunder i miljøspørgsmål

Undervisningsmaterialet er udviklet og afprøvet i samarbejde med lærer fra Radiohandlerskolen og emnet er integreret i skolens "Radio, TV og multimedie modul", der er et standard modul i undervisningen.

I undervisningen gennemgås gældende og kommende regler, de miljømæssige problemstillinger samt hvilke råd og løsninger der er relevante. Endvidere introduceres eleverne til, hvordan man søger produktinformationer. Derudover er der lagt op til praktiske øvelser, hvor eleverne skal forsøge at identificere indholdsstoffer i konkrete elektronikprodukter, såfremt der kan findes tid til det på skemaet.

I undervisningen er det væsentligt, at information om miljøemner er let tilgængeligt. I de fleste tilfælde er det første gang, eleverne hører om praktisk kemi og effekter ligesom det også er nyt for dem at blive introduceret til lovgivning og de termer der anvendes der, f.eks. "EU direktiver" eller "Bekendtgørelser"

Radiohandlerskolens lærestab har vurderet at miljøemnet er en relevant del af deres undervisning af eleverne og vil fortsat arbejde på at udvikle deres undervisning i dette emne efterhånden som nye regler, miljø viden og erfaringer fremkommer.

6.4 Anbefaling

Efteruddannelse af butiksansatte i radio/tv butikker og telebutikker i salg af miljøvenlig elektronik er udfordrende. Målgruppen er overvejende yngre mænd som først og fremmest har interesse i ny teknologi/teknik, funktionalitet og design.

E-læring vil derfor være et godt medie til at formidle budskaber om salg af miljøvenlig elektronik til målgruppen. Det er interaktivt og giver mulighed for at præsentere mere tekniske informationer sammen med lyd, billeder mv. E-læring giver endvidere en fleksibel løsning for, hvornår den butiksansatte sætter sig ind i stoffet.

I dette projekt er der udarbejdet informationspjecer, foldere og forskellige værktøjer til de deltagende butikker. Det er sammenfattet i en hjemmeside, der er tilgængelig fra elektronikpanelets hjemmeside (www.elektronikpanelet.dk).

For en videre udbredelse af projektets resultater til de øvrige radio/tv butikker og telebutikker vil et e-lærings koncept være den rette løsning. Det er nemt og billigt at distribueres. Det kan videreudvikles og opdateres efterhånden som ny viden fremkommer. Og det vil virke attraktivt på målgruppen.

Samarbejdet med detailkæderne i projektet har vist, at det er vanskeligt for medarbejderne i detailhandlen at forholde sig til og videreformidle miljøinformationer. Medarbejdernes faglige forudsætninger og interesse for miljø er begrænset, samtidig med at medarbejderne ikke umiddelbart stiller op til længere kursusforløb eller gennemgang af digre manualer.

Derimod er medarbejderne (og ikke mindste de mange unge) naturligt optaget af de nye teknologiske muligheder. Derfor er e-læring det optimale medie til at viderebringe miljøinformationer – det er betydeligt mere spændende at arbejde med end en manual, der kan indbygges flere detaljeringsniveauer for informationen, og der kan indarbejdes en test, som ved beståelse giver et diplom. Dette sidste kan benyttes af butikschefen til at sikre, at medarbejderne har sat sig fornødent ind i emnerne.

Det internetbaserede e-læringsprodukt kan distribueres aktivt til alle de betydende radio/TV kæder, sådan at budskabet bringes ud til de fleste relevante aktører i landet.

Det forventes at de fleste betydende kæder vil være interesseret i et sådan produkt. Et e-lærings produkt kan endvidere inddrages som en del af undervisningsmaterialet til eleverne på Radiohandlerskolen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2005, © Miljøstyrelsen.