| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i skoplejemidler

6 Toksikologiske profiler

6.1 Terpentinolie
     6.1.1 Anvendelse
     6.1.2 Identifikation
     6.1.3 Fysisk-kemiske data
     6.1.4 Toksikologiske data
6.2 Mineralsk terpentin (stoddard solvent)
     6.2.1 Anvendelse
     6.2.2 Identifikation
     6.2.3 Fysisk-kemiske data
     6.2.4 Toksikologiske data
6.3 C_9-12 isoalkaner
     6.3.1 Anvendelse
     6.3.2 Identifikation
     6.3.3 Fysisk-kemiske data
     6.3.4 Toksikologiske data
6.4 Propan-2-ol
     6.4.1 Anvendelse
     6.4.2 Identifikation
     6.4.3 Fysisk-kemiske data
     6.4.4 Toksikologiske data
6.5 Heptan
     6.5.1 Anvendelse
     6.5.2 Identifikation
     6.5.3 Fysisk-kemiske data
     6.5.4 Toksikologiske data

Dette afsnit indeholder toksikologiske profiler af de udvalgte kritiske indholdsstoffer. De toksikologiske data identificeret i dette afsnit anvendes i den efterfølgende eksponeringsvurdering, samt i vurderingen af om der er risici forbundet med forbrugernes anvendelse af produkterne.

6.1 Terpentinolie

6.1.1 Anvendelse

Tidligere var den mest udbredte anvendelse som fortynder i maling og andre produkter til overfladebelægning {8}, hvilket stadig er en del af anvendelsen. Terpentinolie anvendes desuden i salver, i voks, i pudsemidler og lignende produkter samt i syntesen af camphor og menthol.

6.1.2 Identifikation

Terpentinolie er en kompleks blanding af stoffer, der defineres ved: ”Enhver af de flygtige overvejende terpenske fraktioner eller destillater fremkommet ved solventekstraktion af gummiindsamling fra, eller kvasning af, blodtræ. Består primært af C₁₀H16-terpencarbonhydriderne: alfa-pinen, beta-pinen, limonen, 3-caren, camphen. Kan indeholde andre acycliske, monocycliske eller bicycliske terpener, oxygenerede terpener og anethol. Den nøjagtige sammensætning varierer med raffineringsmetoder og alderen, oprindelsen og arten af blodtræskilden”.

Dampdestilleret terpentinolie er sammensat af 81,3 % a-pinen, 2,1 % ß-pinen, 11,4 % camphen 3,4 % relaterede terpener og mindre end 1 % af en række andre forbindelser herunder 3-caren, dipenten og cymen {4}.

Da der er tale om en kompleks blanding, er det ikke muligt at angive en eksakt molvægt eller en entydig molekylstruktur.

Terpentinolie er en klar flygtig væske med en karakteristisk lugt, der beskrives som aromatisk, ubehagelig og gennemtrængende. Lugtgrænsen er 100 ppm {8}.

1 ppm = 5,6 mg/m³

6.1.3 Fysisk-kemiske data

6.1.4 Toksikologiske data:

6.1.4.1 Optagelse

Absorberes let via lunger, mave-tarm kanalen {7}. Indholdsstofferne i terpentinolie optages let gennem huden.

6.1.4.2 Akutte effekter, mennesker:

Virker irriterende på hud, øjne og slimhinder.

Stænk af væsken i øjnene kan medføre betændelse i øjets bindehinde (konjuktivitis) og hornlagsfortykkelse. Hudkontakt medfører risiko for allergi {2}.

Indtagelse medfører irritation af mave-tarmkanalen og kan medføre nyreskader. CNS depression herunder koma kan forekomme efter indtagelse {7}. Dødelig dosis ved indtagelse for mennesker anslås til 150 ml {2}.

Dampe i koncentrationer på 70-200 ppm (396-1130 mg/m³) virker let irriterende {2}. En anden kilde fastsætter tærsklen for luftvejsirritation til ca. 75 ppm (420 mg/m³) {4}.

Ved forsøg med frivillige forsøgspersoner, der blev udsat for terpentinoliedampe, gav 75 ppm (424 mg/m³) irritation i næse og hals hos flere af forsøgspersonerne.

Ved koncentrationer mellem 750-1000 ppm (4238 – 5650 mg/m³) ses brystsmerter og synsforstyrrelser. Længere tids indånding af koncentrationer mellem 750 og 1000 ppm forårsager øjenirritation, hovedpine, svimmelhed, kvalme og unormal hurtig hjerterytme (takykardi) {2}.

Ved indtagelse ved uheld ses brændende fornemmelse i munden, hoste, lungeødem, koma og leverskade {1}.Kemisk betinget lungebetændelse, hvis der kommer opkast i lungerne.

Oral TD_LO hos en enkelt kvinde, der fik nyreskade efter indtagelse, blev bestemt til 560 mg/kg {1}.

TC_LO ved indånding i et enkelt menneske blev bestemt til 175 ppm (980 mg/m³), idet stoffet medførte skader på øjne, luftveje, koma og leverskade {1}. Denne observation tillægges dog mindre vægt, idet der kun er tale om en enkelt person.

6.1.4.3 Akutte effekter, dyr

LD₅₀ værdien ved indtagelse hos rotte er > 5000 mg/kg.

LC₅₀ værdien hos mus (2 timer) og rotter (6 timer) er rapporteret til henholdsvis 29 mg/m³ (5 ppm) og 12.000 mg/m³ (2143 ppm) {2}.

Den laveste dødelige dosis (LD_LO) hos kaniner efter påføring på huden er bestemt til 5010 mg/kg/lgv {2}.

6.1.4.4 Subkroniske forsøg, dyr

I et studie med marsvin, hvor dyrene indåndede 715 ppm (4004 mg/m³), 4 timer/dag i 45 til 58 dage, blev der ikke fundet specifikke eller hæmatologiske forandringer eller nogen patologi, der kunne tilskrives terpentinolie {8}.

I et andet studie blev der observeret kramper og lammelser hos kaniner ved en koncentration på 750 ppm (4200 mg/m³). Varigheden af dette studie er dog ikke angivet {8}.

I hunde blev der ikke set effekter efter inhalation af 180 ppm (1008 mg/m³), 3,5 timer/dag i 8 dage {8}.

6.1.4.5 Kroniske effekter

Langvarig gentagen udsættelse for terpentinolie i mere end 5 år kan medføre en forøget risiko for luftvejskræft {7}.

6.1.4.6 Sammenfatning af data

Tabel 20 Toksikologiske data for terpentinolie

1) Svulster på huden
2) Effekter på mave-tarmkanalen, nyrer, urinledere og blæren

Tabel 19 viser de toksikologiske data, der er fundet i litteraturen for henholdsvis dyr og menneske. De kritiske effekter ved udsættelse for terpentinolie vurderes at være allergi ved hudkontakt og irritation af lunger ved indånding af dampe.

Det laveste effekt niveau for luftvejsirritation hos mennesket sættes til 75 ppm (420 mg/m³) og nul-effekt-niveauet sættes lig med grænseværdien i arbejdsmiljøet som er 140 mg/m³. Der findes ikke noget nul-effekt-niveau for sensibilisering ved hudkontakt.

6.2 Mineralsk terpentin (stoddard solvent)

6.2.1 Anvendelse

Anvendes som ekstraktionsvæske, rensevæske, affedtningsmiddel og som opløsningsmiddel i en lang række produkttyper, herunder maling.

6.2.2 Identifikation

Mineralsk terpentin er en kompleks blanding af stoffer, der defineres ved: ”Lavtkogende uspecificeret nafta - Et farveløst, raffineret råoliedestillat, der er fri for harske eller frastødende lugte, med kogepunktsinterval omtrent fra 149°C til 204°C”.

Mineralsk terpentin er således en blanding af forgrenede og ligekædede paraffiner, naftener, og alkylaromatiske carbonhydrider.

Fordelingen af kulbrinter i traditionel mineralsk terpentin (stoddard solvent) er omtrentligt : 48 % alkaner (hovedsageligt C_9-12), 26 % monocycloalkaner, 12% dicycloalkaner, 14 % aromater. Benzenindholdet er sædvanligvis mindre end 0,1 % {12}.

Da der er tale om en kompleks blanding, er det ikke muligt at angive en eksakt molvægt eller en entydig molekylstruktur.

Mineralsk terpentin (stoddard solvent) er en klar væske med en karakteristisk lugt.

*Klassificeringen som kræftfremkaldende kan udelades, såfremt det kan påvises, at stoffet indeholder mindre end 0,1 vægtprocent benzen, hvilket er tilfældet for stort set alle de mineralske terpentiner der indgår i produkter på det danske marked.
** 1 ppm = 5,80 mg/m³

6.2.3 Fysisk-kemiske data

6.2.4 Toksikologiske data

6.2.4.1 Optagelse

Mineralsk terpentin optages let via luftvejene. Der optages ca. 50 % af de alifatiske kulbrinter og ca. 62 % af de aromatiske kulbrinter, der findes i indåndingsluften {12}.

Rapporter om forgiftningstilfælde efter indtagelse tyder på, at mineralsk terpentin kan optages fra mave-tarmkanalen {12}.

Der er ikke data for mineralsk terpentins optagelse via huden, men undersøgelser af enkeltstoffer i mineralsk terpentin viser, at de kan optages. Hvis begge hænderne f.eks. neddyppes i xylen svarer den mængde, der optages via huden, stort set til optagelsen via lungerne ved eksponering for 100 ppm (580 mg/m³) i den samme tidsperiode {12}.

6.2.4.2 Akutte effekter, mennesker

Mineralsk terpentin udviser akutte, narkotiske effekter på centralnervesystemet {12}. Indånding af dampe medfører hovedpine, svimmelhed, beruselse og kramper. Ved meget høje koncentrationer kan der forekomme bevidstløshed og død {1}.

Symptomer efter indånding inkluderer effekter på centralnervesystemet fra lettere ubehag i form af svimmelhed og hovedpine til nedsat ydeevne i neuropsykologiske test. I alvorlige tilfælde er der blevet diagnosticeret kronisk hjerneskade {1}.

Seks frivillige forsøgspersoner følte ingen irritation ved udsættelse for en luftkoncentration på 140 mg/m³ (25 ppm) i 15 minutter. En enkelt af forsøgspersonerne følte let og forbigående øjenirritation ved 850 mg/m³ (145 ppm) og ved 2700 mg/m³ (465 ppm) følte alle 6 forsøgspersoner øjenirritation, hvoraf 3 havde øjenflåd. 2 af forsøgspersonerne følte sig let omtågede. Alle effekter forsvandt indenfor et kvarter efter forsøgets ophør {1}.

Svag irritation af øjne, næse og hals er blevet beskrevet hos mennesker ved dampkoncentration på 600 mg/m³ (100 ppm) {21}.

Ved udsættelse af mennesker for 288 mg/m³ (50 ppm) i 7 timer så man ingen signifikante ændringer af den visumotoriske koordination, hukommelse og reaktionstid {12}.

Mineralsk terpentin kan trænge gennem huden og forårsage systemiske effekter. Hyppig anvendelse af håndrens, der indeholder mineralsk terpentin, har ført til skader på lever og knoglemarv {1}.

Indtagelse vil medføre ubehag i form af mavebesvær og symptomer som ved indånding {1}.

Hvis mineralsk terpentin kommer i lungerne som følge af opkastning efter indtagelse, vil der kunne opstå kemisk betinget lungebetændelse {1}.

Mineralsk terpentin kan muligvis medføre leverskader hos mennesker {12}.

Den narkotiske effekt af mineralsk terpentin er velkendt fra erhvervsmæssig eksponering. Almindeligt registrerede symptomer er hovedpine, træthed, ørhed, nedsat appetit og kvalme.

Eksperimentelle eksponeringer i 7 timer for mineralsk terpentin i koncentrationer mellem 575 mg/m³ og 2300 mg/m³ (100 – 400 ppm) fremkaldte hovedpine, træthed og fortumlethed hos forsøgspersoner. Ved klinisk-neurologisk undersøgelse samt ved neuropsykologiske test blev der fundet en dosis relateret påvirkning af ligevægtssans, reaktionstid og øjnenes koordination. Langtidshukommelsen var påvirket ved eksponering for 2300 mg/m³ (400 ppm) {12}.

6.2.4.3 Akutte effekter, dyr

Ved en Draize-test på kaniner blev mineralsk terpentin klassificeret som let hudirriterende{38}. Det hudirriterende potentiale af mineralsk terpentin hænger sandsynligvis sammen med indholdet af aromater, idet højere aromatindhold vil medføre større potentiale for hudirritation.

Den laveste dødelige koncentration ved indånding hos rotter i henholdsvis 3 og 8 timer er bestemt til 8200 og 8000 mg/m³ {17}.

6.2.4.4 Subkroniske effekter, dyr

Efter udsættelse af kaniner, hunde og aber for 1271 mg/m³ (220 ppm) mineralsk terpentin i 24 timer/døgn i 90 dage, blev der fundet bronkitislignende forandringer af lungevævet. Tilsvarende forandringer kunne ikke påvises efter eksponering i 8 timer/dag, 5 dage/ uge i 6 uger {12}.

Den laveste toksiske dosis hos rotter ved indånding gennem 65 uger varierer fra 480 mg/m³ til 9860 mg/m³. Blandt de effekter, der blev set, var effekter på nyrer urinleder og blære samt anæmi {17}.

Ved påføring på huden hos kaniner i 4 uger blev den laveste toksiske dosis, der førte til dermatitis, bestemt til 2000 mg/kg {5}.

6.2.4.5 Kroniske effekter

Eksponering af grupper af drægtige rotter for 5460 mg/m³ (940 ppm) i 6 timer pr. dag fra dag 3 til 20 i drægtighedsperioden medførte embryotoksisk effekt, idet fostervægten var signifikant formindsket og dannelsen af knoglevæv var forsinket. Samtidigt blev der fundet en øget forekomst af fostre med ekstra ribben {12}.

En lang række epidemiologiske undersøgelser af arbejdere, der har været udsat for et eksponeringsniveau estimeret til ca. 240 mg/m³ (40 ppm), tyder på en sammenhæng mellem langvarig eksponering for mineralsk terpentin (og andre opløsningsmidler) og udvikling af kroniske effekter på centralnervesystemet, især hjernen. Symptomerne er hukommelsesbesvær, træthed, svimmelhed, manglende lugtesans samt nedsat intellektuel formåen og finmotorik. Lidelsen betegnes malersyndrom, præsenil demens eller kronisk toksisk encelopati {12}.

Det anslås, at eksponering for gennemsnitligt 240 mg/m³ (40 ppm) i mere end 13 år vil kunne forårsage kroniske effekter på centralnervesystemet {20}.

In vivo og in vitro mutagenicitetstest med mineralsk terpentin var alle negative {2}. Eventuelle cancerogene effekter af kulbrintedestillater tilskrives især indholdet af benzen og polyaromatiske kulbrinter.

6.2.4.6 Sammenfatning

Tabel 21 Toksikologiske data for mineralsk terpentin

1) Rystelser og kramper.
2) Effekter på nyrer, urinleder og blære, herunder akut nyresvigt og akut tubulær nekrose. Effekter på blodet
3) Anæmi
4) Nedsat nyrefunktion og anæmi
5) Dermatitis

De kritiske effekter af mineralsk terpentin vurderes at være den slimhindeirriterende effekt samt akutte og kroniske effekter på centralnervesystemet. Nul-effekt-nivauet for irritation og påvirkninger af centralnervesystemet hos mennesket sættes lig med grænseværdien i arbejdsmiljøet, det vil sige 25 ppm (145 mg/m³).

6.3 C_9-12 isoalkaner

6.3.1 Anvendelse

Anvendes som opløsningsmiddel i en lang række produkttyper, herunder maling og rensemidler.

6.3.2 Identifikation

C_9-12 isoalkaner er en blanding af forgrenede mættede alifatiske kulbrinter med kulstofkæder på 9-12 kulstofatomer, som typisk indeholder < 0,01 % aromatiske forbindelser.

Da der er tale om en kompleks blanding er det ikke muligt at angive en eksakt molvægt eller en entydig molekylstruktur.

C_9-12 isoalkaner er en klar flygtig væske

1 ppm = 6 mg/m³ (Isopar G)
1) EXXON {14}

6.3.3 Fysisk-kemiske data

1) Isopar G {44}

6.3.4 Toksikologiske data

6.3.4.1 Optagelse

C_9-12 isoalkaner kan optages ved indånding og ved indtagelse.

6.3.4.2 Akutte effekter, menneske

For mange af de alifatiske kulbrinter ses dermatitis, irritation, påvirkning af centralnervesystemet og bedøvende virkninger. Effekterne øges med øget molekylvægt. Generelt har alifatiske kulbrinter en neurotoksisk effekt ved omkring 100 ppm svarende til 200-600 mg/m³ {17}.

Hvis væsken kommer i lungerne som følge af opkastning efter indtagelse, vil der kunne opstå kemisk betinget lungebetændelse {1}.

6.3.4.3 Akutte effekter, dyr

Isopar G gav ingen sensorisk irritation hos mus, der blev eksponeret i 30 minutter for en dampkoncentration på 347 ppm. Væsken virker affedtende på huden og hyppig eller langvarig kontakt kan give hudgener og eksem {15}.

En forskergruppe har foreslået en NOEL-værdi for C_7-12 alkaner på 200 – 600 mg/m³ hos mennesker baseret på en generel neurotoksisk effekt, Larsen et al (1999) {17}.

6.3.4.4 Subkroniske effekter

Der er fastsat et nul-effekt-niveau for teratogene effekter hos rotter på 900 ppm (5400 mg/m³) efter indånding. Ved samme forsøg er der fastsat et nul-effekt-niveau for forøgelse af nyrevægten hos hanrotter ved sammen dosis.

6.3.4.5 Kroniske effekter

Isopar G har givet negative resultater i flere mutagenicitets test {1}.

Ved undersøgelser af cellekulturer (V79 hamsterceller) forøgede n-decan, n-dodecan og n-tetradecan frekvensen af mutationer induceret af et kendt mutagen {12}.

6.3.4.6 Sammenfatning

Tabel 24 Toksikologiske data for C_9-12 isoalkaner

1) Isopar G, EXXON {44}
2) Der sås ingen toksiske effekter på moderdyrene og der blev ikke konstateret teratogene effekter ved dette dosisniveau

Den kritiske effekt af C_9-12 isoalkaner vurderes at være neurotoksiske effekter. Nul-effekt-niveauet for en generel neurotoksisk effekt hos mennesket sættes til 200 mg/m³, som er lidt lavere end Arbejdstilsynets grænseværdier for ”Decan, andre isomere end n-decan” på 350 mg/m³.

6.4 Propan-2-ol

6.4.1 Anvendelse

Propan-2-ol anvendes som råstof i syntesen af acetone, glycerin og andre kemikalier. Stoffet anvendes desuden som anti-frost væske og opløsningsmiddel i en lang række produkttyper{1}.

6.4.2 Identifikation

Propan-2-ol er et flygtigt stof, som er meget brandfarligt ved stuetemperatur. Lugten af propan-2-ol minder om en blanding af ethanol og acetone, og stoffet smager bittert.

*H=Hudoptagelig
*1 ppm = 2,45 mg/m³

6.4.3 Fysisk-kemiske data

6.4.4 Toksikologiske data

6.4.4.1 Optagelse

Propan-2-ol optages let ved indånding og via fordøjelsessystemet {19}. Kan optages via huden.

6.4.4.2 Akutte effekter, mennesker

Virker irriterende ved øjenkontakt. Langvarig hudkontakt kan medføre irritation {19}.

Indtagelse eller indånding af høje koncentrationer kan medføre rødmen, hovedpine, svimmelhed, kvalme, mental depression, narkotisk effekt og koma {1}.

Ved forsøg med frivillige personer har man fundet, at en luftkoncentration på 400 ppm (980 mg/m³) medfører let irritation af næse, øjne og hals. Ved 800 ppm (1960 mg/m³) intensiveres symptomerne uden af være alvorlige. De fleste forsøgspersoner fandt denne koncentration ubehagelig {10}.

Propan-2-ol er mere giftigt end ethanol men mindre giftigt end methanol{1}. Der er beskrevet flere tilfælde af dødsfald som resultat af indtagelse af 0,47 L 70 % propan-2-ol. Forud for død var dyb koma og chok, og dødsårsagen var respirationsstop {1}.

Man fandt ingen effekter (hæmatologi, blodkemi, urinanalyse og oftalmoskopi) hos mennesker, der indtog 2,6-6,4 mg/kg dagligt i 6 uger {1}.

Det antages, at den dødelige dosis hos mennesker er 240 ml, men doser ned til 20 ml i vand kan give symptomer.

Hudkontakt kan medføre udtørring og irritation {1}.

Der findes enkelte tilfælde af hudallergi overfor propan-2-ol {1}.

6.4.4.3 Akutte effekter, dyr

L(C)D₅₀ –værdier i forsøgsdyr er alle meget høje, større end 3600 mg/kg ved indtagelse, større end 12.000 ved påføring på huden og større end 70.000 mg/m³ ved indånding.

0,1 ml propan-2-ol var øjenirriterende hos kaniner, mens påføring af stoffet på huden ikke medførte irritation.

6.4.4.4 Subkroniske effekter, dyr

I studier med rotter og mus, der indåndede op til 5000 ppm (12.250 mg/m³) propan-2-ol i 6 timer om dagen, 5 dage om ugen i 13 uger, så man narkotiske effekter ved 5000 ppm. Der sås en forøgelse af levervægten hos hunrotterne ved 5000 ppm, men der blev ikke fundet effekter ved obduktion og histopatologisk undersøgelse. Neuropatologiske undersøgelser af rotterne viste ingen effekter på nervesystemet {2}.

6.4.4.5 Kroniske effekter

Stoffet har givet negative resultater i flere mutagenicitetstest {1}.

Der er utilstrækkeligt bevis for carcinogenicitet overfor mennesker og dyr (IARC gruppe 3) {1}.

6.4.4.6 Sammenfatning

Ved ekstrapolation af data fra reproduktionsforsøg med dyr har en gruppe af forskere konkluderet, at 420 mg/kg/d er den dosis hos mennesker, som ikke vil medføre reproduktionstoksiske eller udviklingsmæssige effekter hos fostre.

Den kritiske effekt af stoffet vurderes at være narkotiske effekter ved indånding samt effekter på fostre.

Tabel 23 Toksikologiske data for propan-2-ol

1) Blodparametre
2) Reduceret legemsvægt og øget dødelighed

6.5 Heptan

6.5.1 Anvendelse

Anvendes som standard ved bankningstest af benzin, i organisk syntese og indgår enten i ren form eller som bestanddel i andre kulbrintedestillater, der anvendes som brændstoffer og opløsningsmidler {9}.

6.5.2 Identifikation

n-Heptan er en flygtig, brandfarlig væske. Lugtgrænsen for heptan er 150 ppm {9}.

* 1ppm = 4,1 mg/m³

6.5.3 Fysisk-kemiske data

6.5.4 Toksikologiske data:

6.5.4.1 Optagelse

Heptan kan optages ved indånding. In vitro forsøg vedrørende optagelse via huden indikerer, at kun en meget lille mængde optages ved hudkontakt. Penetrationsraten gennem rottehud var så lav som 0,14 µg/cm²/t {13}.

6.5.4.2 Akutte effekter, mennesker

Virker let irriterende ved kontakt med øjnene {2}.

Forsøgspersoner, der blev eksponeret for1000 ppm (4200 mg/m³) heptan i 6 minutter eller 2000 ppm (8400 mg/m³) i 4 minutter, oplevede let svimmelhed. Ved eksponering for 3500 ppm (14.700 mg/m³) oplevede forsøgspersonerne moderat svimmelhed, og ved 5000 ppm (21.000 mg/m³) i 4 til 7 minutter markant svimmelhed, manglende koordineringsevne, manglende balance og opstemthed. Ved eksponering for 5000 ppm i 15 minutter varede symptomerne i 30 minutter efter eksponeringens ophør {1}, {13}.

Kortvarig (4 minutter) udsættelse af mennesker for 5000 ppm medførte kvalme, tab af appetit og benzinagtig smag i munden, som varede timer efter eksponeringens ophør {9}.

6.5.4.3 Akutte effekter, dyr

Den koncentration der medfører 50 % fald i respirationsraten hos mus (RD₅₀) er bestemt til 17.400 ppm (73.080 mg/m³).

En sammenligning mellem RD₅₀ i mus og humane data har vist, at 0,01 x RD₅₀ giver minimale eller ingen irritation af luftvejene. På denne baggrund får man en irritationsgrænse for heptan på 175 ppm (735 mg/m³) hos mennesket {13}. En anden forskergruppe har foreslået 0,03 X RD₅₀ som irritationstærskel hos mennesker, hvilket giver en værdi på 522 ppm (2200 mg/m³).

6.5.4.4 Subkroniske effekter

Rotter, der blev udsat for gentagne eksponeringer på op til 12,400 mg/m³ (ca. 3000 ppm) 6 timer pr. dag 5 dage om ugen gennem 26 måneder, viste ikke tegn på perifer neuropati, som det kendes fra eksponering for n-hexan {2}.

6.5.4.5 Kroniske effekter

Der er udelukkende fundet negative resultater i in vitro og in vivo mutagenicitets test {34}.

6.5.4.6 Sammenfatning

Tabel 22 Toksikologiske data for heptan

1) Ved en dosis på 17000 mg/kg) døde en af rotterne
2) Neurotoksiske end-points blev undersøgt og der blev ikke konstateret nogen effekter ved den højeste dosis (12,400 mg/m³)
3) Baseret på RD₅₀ hos mus
4) Akutte effekter på centralnervesystemet

Den kritiske effekter af heptan vurderes at være luftvejsirritation, som er mere fremtrædende end for n-hexan og pentan, og akutte effekter på centralnervesystemet.

Nul-effekt-niveauet for luftvejsirritation hos mennesket sættes til 175 ppm (715 mg/m³) svarende til den laveste af de 2 foreslåede irritationsgrænser hos mennesker, mens nul-effekt-niveauet for akutte effekter på centralnervesystemet sættes lig med grænseværdien i arbejdsmiljøet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2005, © Miljøstyrelsen.