| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i skoplejemidler

7 Eksponeringsscenarier

7.1 Eksponeringsscenarier
     7.1.1 Scenario 1 - Skopudsning
     7.1.2 Scenario 2 - Imprægnering
7.2 Eksponeringsvurderinger for skosværte
     7.2.1 Terpentinolie
     7.2.2 Mineralsk terpentin
     7.2.3 C_9-12 isoalkaner
7.3 Eksponeringsvurdering for imprægneringsmidler
     7.3.1 Propan-2-ol
     7.3.2 Heptan
7.4 Konklusion

7.1 Eksponeringsscenarier:

Eksponeringsvurderingerne nedenfor er udført som worst-case scenarier efter principperne anført i Technical Guidance Document (TGD2003).

Ved beregningerne af eksponeringen er der dels anvendt et rumvolumen på 20 m³, hvilket illustrerer påføring i et lille og dårligt ventileret rum (f.eks en entre) og dels et volumen på 2 m³, der illustrer en kortvarig situation, hvor de 2 m³ er den luftmængde, der er omkring personen i det efterfølgende kaldet personens nærzone.

Der regnes kun med den eksponering, der foregår ved påføringen og ikke ved den efterfølgende brug af fodtøjet.

Mængden af henholdsvis skosværte og imprægneringsmiddel, der anvendes, er fastlagt udfra forsøg med varierende typer af fodtøj, idet produkterne blev vejet før og efter påføringen.

Tabel 25 Anvendt mængde i gram til behandling af forskellige skotyper

7.1.1 Scenario 1 – Skopudsning

I dette scenario pudses et par sko. Den anvendte mængde sættes til 2,56 g, som er den mængde, der svarer til det maksimale forbrug anført i tabel 25.

Det antages, at personen pudser 2 par sko 1 gang om ugen. Påføringen foregår ved hjælp af en klud og tager 5 minutter.

Ved skopudsningen eksponeres huden for en mængde svarende til 10 % af den anvendte mængde af produktet.

7.1.2 Scenario 2 – Imprægnering

I dette scenario imprægneres et par støvler. Den anvendte mængde sættes til 27,8 g svarende til det største forbrug ved forsøgene refereret i tabel 25.

Det antages at der imprægneres 4 par støvler to gange årligt, svarende til imprægnering af 8 par støvler årligt.

Det antages, at imprægneringen tager 3 minutter, at personen befinder sig i rummet i 5 minutter. Ved imprægneringen eksponeres huden for en mængde svarende til 10 % af den anvendte mængde af produktet

7.2 Eksponeringsvurderinger for skosværte

7.2.1 Terpentinolie

En skosværte indeholder 25 % terpentinolie. Eksponeringen via indånding, hud og den totale eksponering fremgår af tabel 26.

Tabel 26 Eksponeringsvurdering for terpentinolie i skosværte

Sammenlignes den beregnede luftkoncentration ved henholdsvis 2 m³ og 20 m³ med irritationstærsklen hos mennesket (420 mg/m³) kan det konkluderes, at der kan være risiko for irritationseffekter ved påføring i et meget lille rum, da koncentrationen i nærzonen er tæt på irritationstærsklen.

Nul-effekt-niveauet for irritationseffekter og akutte effekter på centralnervesystemet ved indånding, sættes lig med grænseværdien i arbejdsmiljøet. Grænseværdien kan dog ikke anvendes direkte, idet der skal tages højde for eksponering 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen (168 t) i stedet for 40 timers arbejdsuge. Desuden skal grænseværdien, der er opgivet som en luftkoncentration, omregnes til en daglig dosis ved, at anvende et respirationsvolumen på 20 m³/dag og en kropsvægt på 70 kg: Disse værdier for respirationsvolumen og kropsvægt er lig med de defaultværdier, der anvendes ved brug af EUSES.

Margin of Safety (MOS) for akutte irritationseffekter samt akutte effekter på CNS ved indånding, kan beregnes til

Da terpentinolie kan optages via huden, kan der i yderligere beregnes en MOS-værdi for den totale eksponering, hvilket giver

En MOS-værdi på 100 eller derover giver er en rimelig sikkerhed for, at der ikke ses effekter på forbrugeren. Ved anvendelse af totaleksponeringen og ved EUSES beregningerne får man imidlertid værdier på under 100 for begge rumvolumener.

På baggrund af eksponeringsvurderingen for terpentinolie, kan det således konkluderes, at forbrugeren kan blive udsat for luftvejsirritation og akutte effekter på centralnervesystemet ved brug af en skosværte indeholdende 25 % terpentinolie.

Terpentinolie er desuden klassificeret som allergifremkaldende ved hudkontakt, og da der ikke kan defineres noget ”nul effekt niveau” for denne effekt, er det under alle omstændigheder vigtigt, at hudkontakt undgås ved anvendelse af produkter, der indeholder terpentinolie.

7.2.2 Mineralsk terpentin

Der anvendes en skosværte, der indeholder 75 % mineralsk terpentin..

Eksponeringen via indånding, hud og den totale eksponering fremgår af tabel 27.

Tabel 27 Eksponeringsvurdering for mineralsk terpentin i skosværte

Grænseværdien i arbejdsmiljøet anvendes som nul-effekt-niveau for irritationseffekter, samt akutte og kroniske effekter på nervesystemet hos mennesket. Hvis grænseværdien omregnes til en daglig dosis får man

Margin of Safety (MOS) for akutte irritationseffekter samt akutte og kroniske effekter på CNS ved indånding kan herefter beregnes til

Da nogle af komponenterne i mineralsk terpentin kan optages via huden, kan der i stedet beregnes en MOS-værdi for den totale eksponering, hvilket giver

MOS-værdien ved totaleksponeringen er sandsynligvis for lav, da der er regnet med 100 % hudoptagelse af mineralsk terpentin, hvilket næppe er helt realistisk.

Tages der i stedet udgangspunkt i MOS-værdierne for indånding alene, fremgår det at værdien for 2m³ er under 100 mens værdien for 20 m³ er over 100. På denne baggrund kan det konkluderes, at der er en potentiel risiko for at koncentrationen i indåndingszonen ved påføring af skosværte indeholdende 75 % mineralsk terpentin, vil kunne medføre irritationseffekter og i alvorlige tilfælde også akutte effekter på nervesystemet.

7.2.3 C_9-12 isoalkaner

Der anvendes en skosværte, der indeholder 26,5 % C₉-C₁₂ isoalkaner .

Eksponeringen via indånding, hud og den totale eksponering fremgår af tabel 28.

Tabel 28 Eksponeringsvurdering for C₉-C₁₂ isoalkaner i skosværte

Nul-effekt-niveauet for neurotoksiske effekter hos mennesker kan estimeres til ca. 200 g/m³ som anført i afsnit 6.3.4.6.

Ved en koncentration på 200 mg/m³ kan den dosis, der ikke medfører neurotoksiske effekter beregnes til:

MOS-værdien for neurotoksiske effekter ved indånding kan således beregnes til:

MOS-værdien baseret på det totale optag, bliver

Optagelsen via huden, og dermed den totale optagelse, er imidlertid overestimeret da stoffet ikke absorberes 100 % via huden, hvorfor MOS-værdien ved optagelse via indånding tillægges størst værdi.

På denne baggrund konkluderes det, at der ikke er nogen væsentlig risiko for neurotoksiske effekter hos forbrugere.

7.3 Eksponeringsvurdering for imprægneringsmidler

7.3.1 Propan-2-ol

Der anvendes et imprægneringsmiddel i en 200 ml spray. Produktet indeholder 93 % propan-2-ol.

Eksponeringen via indånding, hud og den totale eksponering fremgår af tabel 29.

Tabel 29 Eksponeringsvurdering for propan-2-ol i imprægneringsmiddel.

Hvis grænseværdien i arbejdsmiljøet anvendes som nul-effekt-niveau for narkotiske effekter, og denne koncentration omregnes til omregnes til en daglig dosis får man

MOS-værdien for irritation og narkotiske effekter ved indånding kan således beregnes til:

og

Propan-2-ol optages let gennem huden, og MOS-værdien for irritation og narkotisk effekter ved totaloptagelse kan beregnes til:

Ved yderligere at sammenholde de beregnede luftkoncentrationer (12.900 og 1.290 mg/m³) med 980 mg/m³, som er den koncentration, der medfører let irritation af øjne, næse og luftveje, kan det konkluderes, at der vil være risiko for irritation af luftvejene ved anvendelse af et imprægneringsmiddel der indeholder 93 % propan-2-ol.

NOAEL-værdien for teratogene effekter hos mennesket ved indtagelse af propan-2-ol er bestemt til 420 mg/kg/d.

MOS-værdien for denne effekt kan ved optagelse via indånding bestemmes til:

og ved total optagelse til:

MOS-værdierne er af en sådan størrelsesorden, der peger på at risikoen for fosterskader ved anvendelsen af imprægneringsmidler med 93 % propan-2-ol er meget lille.

7.3.2 Heptan

Der anvendes et imprægneringsmiddel i en 300 ml aerosol. Produktet indeholder 25-50 % heptan. Det antages at indholdet af stoffet er lig med de øvre koncentrationsgrænse.

Eksponeringen via indånding, hud og den totale eksponering fremgår af tabel 30.

Tabel 30 Eksponeringsvurdering for heptan i imprægneringsmiddel

Nul-effekt-niveauet for luftvejsirritation er rapporteret til 715 mg/m³ og grænseværdien i arbejdsmiljøet er fastsat til 820 mg/m³.

Anvendes en nedre irritationskoncentration på henholdsvis 715 og 820 mg/m³, kan den daglige dosis, der ikke fører til effekter estimeres til 48,6 – 55,7 mg/kg/d, idet

NOEL sættes lig NOAEL.

Nul-effektniveauet for luftvejsirritation sættes til 715 mg/m³ og nul-effektniveauet for akutte effekter på centralnervesystemet sættes lig med grænseværdien i arbejdsmiljøet.

Af disse to NOEL-værdier anvendes den laveste ved de efterfølgende beregninger.

MOS-værdien for luftvejsirritation ved indånding kan således beregnes til:

MOS-værdierne for totaleksponering, ved et volumen på henholdsvis 2 og 20 m³ bliver:

Hvis de beregnede koncentrationerne i et rumvolumen på henholdsvis 2 og 20 m³ yderligere sammenlignes med irritationsgrænsen på 715 mg/m³, kan det ikke afvises, at der kan forekomme irritation ved påføring af et imprægneringsmiddel, der indeholder 50 % heptan.

7.4 Konklusion

MOS-værdierne for henholdsvis eksponering via indånding og totaleksponeringen (indånding samt hudoptagelse) i en nærzone på 2 m³ og i et rumvolumen på 20 m³ er sammenfattet i tabel 31.

Tabel 31 Sammenfatning af MOS-værdier for eksponeringsscenarier

MOS-værdier mindre end 100 er i tabel 31 markeret med fed skrift.

Af tabellen fremgår det, at alle MOS-værdier for totaloptagelse (på nær MOS for teratogene effekter af propan-2-ol) ligger under 100, og at forskellen mellem de 2 eksponeringsscenarier ikke er nævneværdig.

Dette indikerer at der for alle disse stoffer er en potentiel risiko for sundhedseffekter ved den beskrevne anvendelse. For totaloptagelsen gælder det dog, at den fraktion, der kan optages gennem huden er sat til 1, hvilket generelt vil føre til en overestimering af optagelsen via huden, og dermed af den totale optagelse. Graden af overestimering afhænger af stoffets reelle hudoptagelighed. For 2-propanol vil denne overestimering således være mindre end for heptan, idet propan-2-ol optages lettere gennem huden end heptan.

Alle de kritiske stoffer er flygtige stoffer, og hvis man i stedet udelukkende ser på eksponeringen via indånding, er der kun risiko for effekter ved indånding af mineralsk terpentin ved det eksponeringsscenario, der illustrerer personens nærzone.

Sammenfattende kan det konkluderes, at der er risiko for irritation og effekter på nervesystemet ved anvendelse af produkter, der indeholder mineralsk terpentin, og at det derfor er vigtigt ved anvendelse af denne type produkter, at påføre midlet udendørs eller i et godt ventileret rum.

Det kan yderligere konkluderes, at der ikke er risiko for teratogene effekter ved anvendelsen af produkter, der indeholder propan-2-ol.

For de øvrige opløsningsmidler kan man ikke på det foreliggende grundlag afvise, at der kan optræde effekter ved brugen af produkter, der indeholder disse stoffer. Brugeren bør derfor sørge for god ventilation under brugen af produkterne.

For produkter, der indeholder terpentinolie, der kan medføre allergi ved kontakt med huden, er det desuden vigtigt at undgå hudkontakt.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2005, © Miljøstyrelsen.