Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 55 – Kortlægning af læbeplejeprodukter med duft, smag m.v.

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 55 – Kortlægning af læbeplejeprodukter med duft, smag m.v.

3 Indledning

Læbeplejeprodukter, som læbepomader, lip gloss, læbestifter mv. findes i dag i et bredt udvalg. Produkterne findes med forskellig farve, glans, smag og duft og henvender sig til flere aldersgrupper, også små og større børn samt unge, og det synes almindeligt at have flere varianter. Generelt er anvendelse af duftstoffer i kosmetik, legetøj og skoleudstyr til børn vidt udbredt. I en undersøgelse foretaget af Informationscenteret for Miljø og Sundhed i marts 2004 blev 3 forskellige stykker legetøj med duft og 2 forskellige parfumerede stykker "børnekosmetik" testet for indhold af allergene duftstoffer. Alle produkterne indeholdt mindst ét af disse stoffer (1).

Da der rettes stadig større opmærksomhed på børns særlige følsomhed ved brugen af kosmetik, er tilstedeværelsen af allergene parfumestoffer i kosmetiske produkter til børn derfor et emne, der ønskes yderligere belyst af Miljøstyrelsen. En kortlægning af markedsførte læbeplejeprodukter vil så vidt det er muligt give oplysninger om, hvilken aldersgruppe produkterne henvender sig til.

Brug af kosmetikprodukter med parfume- og smagsstoffer må ikke udgøre en fare for sikkerheden eller sundheden for brugerne, når de anvendes. Eksponering for stoffer i læbeplejeprodukter sker ved hudkontakt og ved indtagelse. Det er indtrykket, at forbrugere i stadig stigende grad udsættes for parfume- og aromastoffer, og at der er et stigende antal forbrugere, der har sundhedsmæssige problemer med parfumeallergi. I en undersøgelse af allergi blandt københavnere foretaget med 8 års mellemrum steg forekomsten af kontaktallergi som følge af eksponering for kosmetikrelaterede allergener fra 2,4 % i 1990 til 5,8 % i 1998 . Den observerede stigning skyldtes hovedsageligt en øgning af antallet af kvinder, der reagerede positivt på Fragrance Mix, som bruges til at diagnosticere parfumeallergi (2). I en undersøgelse foretaget med 12 års interval blev det vist, at parfumestoffer er den næsthyppigste årsag til kontaktallergi efter nikkel blandt danske eksempatienter (3).

EU's videnskabelige komite for kosmetik har vurderet 26 forskellige parfumestoffer som sensibiliserende. Disse parfumestoffer vil blive optaget på bilag 3 i kosmetikbekendtgørelsen i nær fremtid med krav om, at de angives i indholdsdeklarationen, når en nærmere angivet koncentration i hhv. leave-on og rinse-off produkter overskrides.

For at få et overblik over hvilke farvestoffer og parfume- og aromastoffer, der i dag anvendes i læbeplejeprodukter har Dansk Toksikologi Center udført en kortlægning af det danske marked og samtidig vurderet eventuelle sundhedsproblemer, som disse kan udgøre for børn og voksne.

Ud fra produkternes INCI-indholdsdeklarationer er det desuden undersøgt, hvilke typer fedtstoffer, der anvendes i denne type produkter. Fedtstofferne er inddelt efter, om de er fremstillet ud fra olie/kul (mineralske) eller udvundet fra planter eller dyr, og derefter sorteret efter, hvor hyppigt de er anvendt. Det fremgår heraf, at det især er bivoks og ricinusolie, der er anvendt i læbeplejeprodukter, men også vaseline er hyppigt anvendt. Den sundhedsmæssige påvirkning af vaseline og andre fedtstoffer fremstillet ud fra olie/kul er derefter undersøgt nærmere.