Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 57 – Screening af sundhedseffekter fra kemiske stoffer i tekstilfarver

Screening af sundhedseffekter fra kemiske stoffer i tekstilfarver

1 Indledning

1.1 Baggrund og forudsætninger
1.2 Sundhedsmæssig vurdering
1.3 Projektforløb

1.1 Baggrund og forudsætninger

Der er foretaget en kortlægning og analyse af kemiske stoffer i tekstilfarver (Udkast dateret 20. januar 2004, Miljøstyrelsen 2004). Nærværende projekt indeholder en vurdering af de fundne resultater.

Der findes på markedet en række produkter, som kan anvendes af almindelige forbrugere til dekorering og farvning af tekstiler til hobbybrug.

Tekstilprodukter dekoreres typisk på to principielt forskellige måder, nemlig ved hjælp af farvestoffer, der er opløst eller dispergeret i vand, eller ved hjælp af uopløselige pigmenter, der, ligesom det er tilfældet ved maling, bindes til substratet ved hjælp af et bindemiddel.

Farvestoffer og pigmenter kan indeholde tungmetaller, enten inkorporeret i molekylet, og/eller som sporstoffer stammende fra farvestoffremstillingen.

Dertil kommer, at der ved farvning og trykning af tekstiler anvendes en lang række hjælpestoffer, som dels skal få farven til at trænge ind i tekstilet, dels får den til at fordele sig jævnt og dels fremmer/sikrer bindingen til tekstilet. Her kan være tale om en kraftig base eller syre, overfladeaktive stoffer samt reducerende eller oxiderende stoffer.

De tekstilfarveprodukter, der anvendes til hobbybrug, kan indeholde betydelige mængder af flygtige stoffer, især hvis der er tale om farvepenne eller tusch.

I kortlægningsrapporten blev forbruget af tekstilfarvestoffer til hobbybrug i Danmark opgjort til 30 000 kg/år (Miljøstyrelsen 2004). 15 produkter blev udtaget til indledende screening for metaller og flygtige organiske komponenter. Det blev fundet, at en opdeling i to anvendelsesgrupper var hensigtsmæssig. Produkterne blev derfor opdelt i:

Dekorationsfarver. Dekorationsfarverne anvendtes på begrænsede tekstilområder og udgjorde 20 % af forbruget.
Produkter til indfarvning. Produkter til indfarvning er beregnet til at indfarve eller påføres større arealer af tekstilet. Produkter til indfarvning udgjorde 80% af forbruget.

Der er i kortlægningsrapporten foretaget en kvantitativ bestemmelse af indholdet af kemiske stoffer i 8 produkter.

1.2 Sundhedsmæssig vurdering

En sundhedsmæssig vurdering af de identificerede stoffer er baseret på principperne opstillet i EUs metoder for risikovurdering af kemiske stoffer (Technical Guidance Document (TGD), EC 2003). I TGD er eksponering af forbrugere medtaget. Enkelte data og oplysninger er baseret på relevante dele af den amerikanske "Exposure Handbook" (US-EPA 1997), som indeholder et omfattende datamateriale om amerikanske forbrugere.

Eksponeringen af forbrugeren vil variere efter slutanvendelsen. Alligevel er det valgt at tage udgangspunkt i et eksponeringsscenarium, hvor eksponeringen må anses for størst. I brugen af produktet vil det dreje sig om inhalation af opløsningsmidler fra produktet, når det påføres tekstiler, ved tørring af farvestoffet og ved anvendelsen af det farvede tøj kan det være ved kropsnære anvendelser af tekstiler som tøj.

En dermal eksponering kan forventes at forekomme ved hudkontakt under brug af produktet og det farvede tekstil. Varigheden af kontakteksponering via huden vil være variabel, men vil kunne medføre migration af kemiske stoffer fra tekstilfarverne til huden, eventuelt hjulpet af sved.

Eksponeringsvejen kan også være ved oral indtagelse, hvis afsætninger eller rester fra anvendelsen af produktet på hænder/fingre eller farvede tekstiler puttes i munden.

Der opstilles scenarier for:

Indånding (inhalation)
Hudpåvirkning (dermal eksponering)
Indtagelse (oral eksponering)

1.3 Projektforløb

Projektet er opdelt op i to faser:

Fase 1:

Vurdering af de fundne kemiske stoffer i tekstilfarver til hobbybrug ved en indledende screening af umiddelbart tilgængelig litteratur for de identificerede og målte stoffer. Screeningen er baseret på litteraturoplysninger og har til formål at sikre, at de stoffer, der fokuseres på ved sundhedsvurderingen, er de mest relevante. Der er i samarbejde med Miljøstyrelsen udvalgt et antal stoffer til nærmere vurdering.

Fase 2:

Opstilling af eksponeringsscenarier og vurdering af de udvalgte stoffer.

Data om de enkelte stoffer i form af fysisk-kemiske data, de væsentligste effektdata, NOAEL (det niveau, hvor der ikke observeres skadelige effekter), LOAEL (det laveste niveau, hvor der observeres en skadelig effekt) eller andre relevante data anvendes, i det omfang de er tilgængelige. Alternativt anvendes skønnede data baseret på molekylær strukturanalyse (quantitative structure activity relationship, QSAR-data) for de stoffer, hvor der ikke foreligger undersøgelsesdata.

Der laves eksponeringsscenarier baseret på de forventede eksponeringer af forbrugerne af "hjemmefarvede" tekstiler. Den primære eksponering under anvendelsen af tekstilfarver til hobbybrug, ser på basis af de fremsendte analyseresultater fra kortlægningen ud til at være ved inhalation. Da analysen angiver indholdet af kemiske stoffer i mg/kg produkt, tages der udgangspunkt i en worst case situation med en beregning af den maksimale afdampning baseret på loven om ideale gasser. Tidligere undersøgelser udført på Teknologisk Institut har vist, at den reelle afdampning var ca. ¼ af den beregnede fra faste materialer og ca. ½ fra tekstiler.

En anden eksponering kan forventes at være ved hudkontakt under brug af produktet og det farvede tekstil. Eksponeret hudareal er primært hænder under brug af farveproduktet og huden på andre dele af kroppen under brugen af de farvede tekstiler.

Eksponeringsvejen kan også være ved oral indtagelse, hvis afsætninger eller rester fra anvendelsen af produktet på hænder/fingre bagefter puttes i munden. En worst case situation ville f.eks. være, hvis "urene" fingre eller tekstilet puttes i munden og eventuelt indhold af tekstilfarver migrerer til spyt og indtages oralt.