| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Screening af sundhedseffekter fra kemiske stoffer i tekstilfarver

2 Kortlægning og analyseresultater

• 2.1 Kortlægning
  • 2.1.1 Dekorationsfarver
  • 2.1.2 Produkter til indfarvning af tekstiler
• 2.2 Indholdsstoffer
• 2.3 Analyseresultater
  • 2.3.1 Prøvepræparation
  • 2.3.2 Analyseresultater for organiske stoffer
  • 2.3.3 Analyseresultater for metaller
• 2.4 Udvælgelse af kemiske stoffer til vurdering

2.1 Kortlægning

Kortlægningen af forbruget af tekstilfarver til hobbybrug er udført i et tidligere projekt "Kortlægning og analyse af kemiske stoffer i tekstilfarver til hobbybrug" (Miljøstyrelsen 2004). Et resume af resultaterne er gengivet nedenfor i forkortet form.

Tekstilfarver til hobbybrug er defineret i denne sammenhæng som produkter, der er beregnet til indfarvning og dekorering af tekstiler og tekstiloverflader, og som ikke er beregnet til industrielt brug.

Der findes en del produkter til dekorering og farvning af tekstiler til hobbybrug. Stoftrykfarver, farver til f.eks. silketryk og batikfarvning samt tusch og farvepenne til tekstiler. Der er stor mulighed for hudkontakt både ved påføring og efterfølgende brug. For flygtige stoffer er der mulighed for indånding ved påføring og under den efterfølgende tørring.

På baggrund af oplysninger om produktionsmængder og vurderinger fra foreningen af producenter, importører og forhandlere af hobbymaterialer i Danmark (Fællesrådet for Formnings- og Hobbymaterialer) blev det skønnet, at der i alt i 2002 blev solgt godt 30.000 kg tekstilfarveprodukter til hobbybrug i Danmark.

Undersøgelsen resulterede i opdeling af tekstilfarver i to hovedgrupper:

• Dekorationsfarver
• Produkter til indfarvning.

De to hovedgrupper er endvidere opdelt i fem forskellige undergrupper, som er opdelt efter brug og effekt.

2.1.1 Dekorationsfarver

Denne gruppe omfatter produkter beregnet til dekoration af tekstilet. Produkterne anvendes kun på begrænsede områder og dermed kun i begrænsede mængder. Forbruget inden for denne gruppe udgør under 20 % af det totale forbrug af tekstilfarver.

2.1.1.1 Filtspidspenne

Produkterne omfatter penne med filtspids (også kaldet tekstiltusser). Filtspidspenne er specielt velegnet for dekoration på T-shirts og bomuldstøj. Forskellige spidser benyttes til at opnå forskellige effekter og tykkelser af stregerne.

2.1.1.2 Pop-up farver

Gruppen omfatter produkter, der efter tørring "popper" op ved varmepåvirkning. Farverne bruges som konturfarver og til mindre motiver.

2.1.1.3 Transferfarver

Disse farver overføres fra et bæremedie af plast til tekstilet under påvirkning af varme. Farven males på bæremediet. Når farven er tør, danner den en modstandsdygtig blød film, der kan overføres til de fleste tekstiler. Efter motivet er fikseret, kan det pilles af og placeres på ny eller opbevares til senere brug.

2.1.2 Produkter til indfarvning af tekstiler

Denne gruppe omfatter produkter, der er beregnet til at indfarve eller påføre større arealer af tekstilet. Over 80 % af den anvendte mængde tekstilfarver ligger indenfor denne gruppe.

2.1.2.1 Farver til hånd- og maskinfarvning

Gruppen omfatter produkter beregnet til indfarvning/genfarvning af metervarer og færdigvarer i vaskemaskiner eller ved håndfarvning i kar. Antallet af produkter til privatbrug inden for denne undergruppe er begrænset.

2.1.2.2 Stoffarver

Gruppen omfatter flydende farveopløsninger, der påføres tekstilet med penne, pensler og lignende, til silkemaling og stoftryk. Denne undergruppe er langt den største med hensyn til antal af forskellige produkter.

2.2 Indholdsstoffer

Der er generelt fire grundkomponenter i et typisk farveprodukt:

1. Bindemiddel
2. Opløsningsmiddel
3. Pigmenter
4. Additiver

2.2.1.1 Bindemidler

Bindemidlerne har til opgave at binde farven til underlaget. Produkternes indhold af bindemiddel varierer meget. I undersøgelsen indgår produkter med et bindemiddel indhold fra ca. 15-98%.

2.2.1.2 Opløsningsmidler

Opløsningsmidlet skal holde bindemidlet og pigmentet flydende og give produktet den rette konsistens. Det skal fordampe under tørringen, således at farven bliver fast. I produkter som tekstilfarver til hobbybrug vil opløsningsmidlet typisk være vand. Koncentrationen af opløsningsmiddel i de enkelte produkttyper varierer meget. Indholdet varierer i undersøgelsen fra 20% op til mere end 80%.

2.2.1.3 Pigmenter

Hvide pigmenter som f.eks. titandioxid og calciumcarbonat bruges ofte til at give fylde til produktet, hvor det tonede pigment giver farven til produktet, når den skal være alt andet end hvid. Pigmenter er generelt uopløselige, hvorfor de fleste farver er suspensioner. Pigmenter er ikke opløselige i vand og fastholdes til fiberens overflade ved hjælp af et bindemiddel, som omgiver pigmentpartiklerne og "klæber" dem til fiberens overflade.

Reaktivfarvestoffer er især velegnede til cellulosefibre, f.eks. bomuld, hvor farvestoffet danner en kovalent binding (kemisk binding) til cellulosefiberen. Syrefarvestoffer er især velegnede til farvning af uld, hvor syrefarvestoffets reaktive gruppe (sulfonsyregruppe) knytter sig til uldens aminogrupper.

Indholdet af pigmenter og farvestoffer i farvestofprodukterne afhænger af farvenuancen. Lyse nuancer indeholder mindre mængder af pigmenter og farvestoffer end mørke. Indholdet varierer i nærværende undersøgelse fra mindre end 5% til over 65%.

2.2.1.4 Additiver

Der findes mange typer af additiver. Ofte vil der være tilsat opløsningsmidler som filmdannelsesmiddel, som sikrer at filmen flyder sammen. Det kan være stoffer som butylglycol og mineralsk terpentin, som er hurtigt fordampende, eller propylenglycol og butyldiglycol, som er mere langsomt fordampende. Indholdet af filmdannelses-midler vil typisk være på et niveau fra få procent til mere end 10% afhængig af, hvor blank overfladen på produktet er. Konserveringsmidler skal reducere risikoen for vækst af mikroorganismer såsom bakterier og svampe. Overfladeaktive stoffer som tensider, fosfater og silikoner kan tilsættes for at stabilisere bindemiddel og pigment dispersionen og befugte tekstilets overflader. Nogle farveprodukter er tilsat blødgørere som f.eks. phthalater for at gøre det tørre produkt mere fleksibelt, hvorimod andre er blødgjort ved opbygningen af polymeren. Dannelse af visse polymersystemer sker under tilstedeværelse af en hærder, typisk en amin-forbindelse. Endelig kan nævnes, at de vandbaserede produkter kan indeholde befugtningsmidler, som oftest er højtkogende polære forbindelser som f.eks. glycoler for at nedsætte overfladespændingen.

2.3 Analyseresultater

2.3.1 Prøvepræparation

Prøverne bestod af tuschpenne, flydende produkter og pulver produkter. For de flydende produkter samt produktet på pulverform er prøverne afvejet og benyttet direkte. For tuschpennene blev patronen taget ud og benyttet som selve prøven. Indholdet i farveblandingen vil derfor være væsentlig større end i patronen.

2.3.2 Analyseresultater for organiske stoffer

2.3.2.1 Analysemetode til kvantitativ bestemmelse af flygtige og semiflygtige forbindelser

En delprøve af produktet ekstraheres med dichlormethan tilsat interne standarder. Blandingen udrystes i 2 timer og henstår ca. 16 timer. For at påvise de meget flygtige komponenter blev der ligeledes foretaget en ekstraktion af en delprøve med dimethylformamid. Blandingen blev ligeledes udrystet i 2 timer og med henstand i ca. 16 timer. En delprøve af ekstrakterne blev udtaget og analyseret direkte ved kombineret gaschromatografi og massespektrometri (GC/MS) ved at scanne over et større masseområde. Påviste komponenter blev identificeret ved brug af NIST bibliotek over massespektre og manuel evaluering af spektrene. De komponenter, der var usikre i identifikationen, er angivet med * i tabellen (tabel 1), og de komponenter, der udelukkende kunne identificeres til en gruppe, er angivet med en gruppebetegnelse. Endelig er de komponenter, der ikke kunne identificeres, angivet som uidentificerede.

For de komponenter, der blev påvist ved den kvalitative analyse for flygtige stoffer, blev indholdet beregnet kvantitativt overfor eksterne standarder, hvor det var muligt. De øvrige påviste komponenter blev beregnet semikvantitativt overfor interne standarder.

Analyseusikkerheden for komponenter beregnet kvantitativt (ekstern standard) er 15-20% RSD, og for komponenter beregnet semikvantitativt (intern standard) anslås analyseusikkerheden til 50-200%. Rapporteringsgrænse: 10-50 mg/kg.

2.3.2.2 Analyseresultater for organiske stoffer

Resultaterne af den semikvantitative analyse af flygtige og semiflygtige organiske stoffer er baseret på produkttyperne:

Filtspidspen Produkt nr. 1

Pop-up farve Produkt nr. 4 og 5

Transferfarve Produkt nr. 6 og 7

Stoffarve Produkt nr. 9, 10 og 12

I samråd med Miljøstyrelsen blev der udvalgt 8 produkter til analyse for indhold af ekstraherbare organiske stoffer (GC/MS screening). I nedenstående tabel er angivet resultatet af denne analyse. De stoffer, der er markeret med # efter navnet, er beregnet overfor ekstern standard (analyseusikkerhed på 15-20% RSD), hvorimod alle øvrige komponenter er beregnet overfor intern standard (analyseusikkerhed på 50-200% RSD).

Tabel 1. Analyseresultater af organiske stoffer i tekstilfarver (mg/kg)

-: Betyder ikke påvist (under detektionsgrænsen).

*: Angiver bedste bud på identifikation.

**: Overestimeret på grund af interferens fra andre stoffer.

#: Betyder beregnet overfor ekstern standard.

Mest dominerende er indholdet af meget flygtige opløsningsmidler som alkoholer (f.eks. ethanol, butanol, ethylhexanol og methyl-propanoler), ketoner (f.eks. acetone), ethere (f.eks. n-butylether), estere (f.eks. ethylacetat og butylpropanat) og alifatiske og aromatiske kulbrinter (f.eks. C₈-C₉ alkaner, xylen og methylstyren). Disse stoftyper er til stede i de fleste produkter, og det er karakteristisk, at de også findes i de vandbaserede produkter. Stofferne kan enten være tilført produktet for at optimere opløseligheden af et eller flere additiver, eller være indført med et af produktets råvarer (f.eks. som opløsningsmiddel).

Også en række andre – og mindre flygtige - stoffer findes i nogle produkter i moderate til store mængder. Det drejer sig f.eks. om phthalater (f.eks. diethyl-phthalat), højtkogende aromatiske og alifatiske kulbrinter (f.eks. cyclohexan-derivater, C₁₆-C₁₇ aromater og pentamethylheptan), alkoholer (f.eks. phenoxy-ethanol) samt 4-cyano-cyclohexen. Formålet med tilstedeværelsen af disse stoffer er meget varierende, og kan være som overfladeaktive stoffer, konserveringsmidler, dispergeringsmidler, mm.

Der er påvist flere typer af glycolforbindelser i produkterne som diisopropylenglycol, diethylenglycol, propylen glycol, 2-propanol, 2-(2-butoxyethoxy) ethanol og 2-(2-ethoxyethoxy) ethanol. Disse glycoler anvendes typisk som opløsningsmidler. Caprolactam kan bruges som opløsningsmiddel til polymerer.

Tributyl citrat kan anvendes som blødgører i f.eks. tonere/pigmenter. Glycerin kan bruges som opløsningsmiddel, men kan ligeledes benyttes som befugtningsmiddel, dvs. som en komponent der kan holde på vand og dermed forlænge tørretiden. Hexamethylentetramin anvendes som hærder i visse produkter.

Der er påvist isobutan i de to pop-up produkter. Isobutan er antagelig anvendt til oppustning af farven.

2.3.3 Analyseresultater for metaller

Kvantitativ bestemmelse af metaller (ICP) blev foretaget ved udtagning af ca. 0,25 g prøve og oplukning med svovlsyre og salpetersyre i mikrobølgeovn ved en effekt stigende fra 250 W til 650 W i løbet af 34 min. Ekstraktet blev filtreret, og de opløste metaller blev bestemt efterfølgende ved Inductively Coupled Plasma (ICP) analyse. Analyseusikkerhed: 10% RSD. Detektionsgrænse: 1-2 mg/kg.

Resultaterne af den kvantitative analyse af udvalgte metaller i udvalgte produkter er baseret på produkttyperne:

Filtspidspen Produkt nr. 1, 2 og 3

Stoffarve Produkt nr. 12 og 14

Tabel 2. Resultater af metal analyserne. Resultaterne er angivet i mg/kg.

DG: betyder detektionsgrænse
-: betyder under detektionsgrænsen
*: betyder ikke analyseret

2.4 Udvælgelse af kemiske stoffer til vurdering

Af de fundne stoffer blev der, baseret på klassificering og forekomst, udvalgt et antal stoffer til nærmere vurdering af en eventuel sundhedsrisiko for forbrugerne.

Af de 63 identificerede stoffer er 28 klassificeret i Listen over farlige stoffer (Miljøministeriet 2002), yderligere 5 stoffer kunne selvklassificeres efter Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering (Miljøstyrelsen 2001). Af de klassificerede stoffer er 1 stof klassificeret at kunne være kræftfremkaldende (Carc.cat.1;R45, Kan fremkalde kræft), 5 stoffer er klassificeret mulige kræftfremkaldende stoffer (Carc.cat.3;R40, Mulighed for kræftfremkaldende effekt), og 1 stof at kunne være mutagent (Mut.cat.2;R46, Kan forårsage arvelige genetiske skader). 3 stoffer er klassificeret R42 og/eller R43 (Kan give overfølsomhed ved indånding og/eller kontakt med huden), og yderligere 2 stoffer er i samme kategori efter Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering.

De præcise klassificeringer fremgår af tabellen (tabel 3) nedenfor.

Tabel 3. Klassificering af de identificerede stoffer

Klik her for at se tabellen

Nedenfor er omtalt de stoffer, der havde den strengeste klassifikation, og udvalgte stoffer med en mindre streng klassifikation. Desuden er medtaget almindeligt fundne stoffer, med eller uden klassifikation. Der er anført en eventuel begrundelse for udvælgelsen af stoffet til en egentlig sundhedsmæssig vurdering.

Acetone, CAS nr. 67-64-1, er klassificeret F;R11 Xi;36 R66 R67, dvs. Meget brandfarlig, Irriterer øjnene, Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hud og Dampe kan give sløvhed og svimmelhed. Acetone blev kvantificeret i 2 af 8 prøver med 25 og 45 mg/kg (0,0025-0,0045%, se tabel 1).

Benzaldehyd, CAS nr. 100-52-7, er klassificeret Xn;R22, dvs. Farlig ved indtagelse. Benzaldehyd blev fundet i 1 prøve med 3,6 mg/kg (0,0004%).

Benzophenon, CAS nr. 119-61-9, er ikke klassificeret i Listen over farlige stoffer. Stoffet blev fundet i 1 produkt med 8,6 mg/kg (0,0009%).

1-Butanol, CAS nr. 71-36-3, er klassificeret R10 Xn;R22 Xi;R37/38-41 R67, dvs. Brandfarlig. Farlig ved indtagelse. Irriterer åndedrætsorganerne og huden. Risiko for alvorlig øjenskade. Dampe kan give sløvhed og svimmelhed. Butanol er fundet i 6 ud af 8 prøver med 77-690 mg/kg (0,008-0,069%). På baggrund af klassificering og hyppighed blev stoffet udvalgt til nærmere vurdering.

2-(2-Butoxyethoxy)-ethanol, CAS nr. 112-34-5, er klassificeret Xi;R36, dvs. Irriterer øjnene. Stoffet blev fundet i 1 prøve med 460 mg/kg (0,046%).

2-Butylamin, CAS nr. 13952-84-6, er klassificeret F;R11 Xn;R20/22 C;R35 N;R50, dvs. Meget brandfarlig, Farlig ved indånding og ved indtagelse, Alvorlig ætsningsfare og Meget giftig for organismer, der lever i vand. Butylamin forekom i 1 ud af 8 prøver med 53 mg/kg (0,0053%).

Butyleret hydroxytoluen (BHT) (= 2,6-Di-tert-butyl-p-cresol), CAS nr. 128-37-0, er ikke optaget på Listen over farlige stoffer, men forefindes på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering med Xn;R22 N;R50/53, dvs. Farlig ved indtagelse og Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. Stoffet forekom i 1 ud af 8 prøver med 16 mg/kg (0,0016%).

n-Butylether, CAS nr. 142-96-1, er klassificeret R10 Xi;R36/37/38 og senest tilføjet R52/53 (EC 2004), dvs. Brandfarlig, Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden samt Skadelig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. Klassificeringen er koncentrationsafhængig, idet koncentrationer >=10%: Xi;R36/37/38. n-Butylether blev fundet i 3 ud af 8 prøver med 11-110 mg/kg (0,0011-0,011%).

Caprolactam, CAS nr. 105-60-2, er klassificeret Xn;R20/22 Xi;R36/37/38, dvs. Farlig ved indånding og ved indtagelse, og Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden. Caprolactam blev fundet i 1 prøve, men da koncentrationen synes høj (1100 mg/kg, 0,11%) er stoffet udvalgt til nærmere vurdering.

Cyanocyclohexen (= Cyclohexencarbonitril), CAS nr. 1855-63-6 og 100-45-8, er ikke optaget på Listen over farlige stoffer men forefindes på Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering med Xn;R22, dvs. Farlig ved indtagelse. Stoffet er fundet i 1 prøve med 110 mg/kg (0.011%).

1,4-Dichlorbenzen, CAS nr. 106-46-7, er klassificeret Xi;R36 N;R50/53 med tilføjelsen Carc.Cat.3;R40 i Direktiv 2004/73/EC (EC 2004), dvs. Irriterer øjnene, Mulighed for kræftfremkaldende effekt og Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. Stoffet er fundet i 1 prøve med 9,9 mg/kg (0,001%), men på grund af den skærpede klassificering udtaget til nærmere vurdering.

1,2-Dichlorethen, CAS nr. 540-59-0, er klassificeret F;R11 Xn;R20 R52/53, dvs. Meget brandfarlig, Farlig ved indånding og Skadelig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. Klassificeringen er koncentrationsafhængig, idet koncentrationer i produktet >=12,5% klassificeres Xn;R20. Stoffet er fundet i 1 prøve med 14 mg/kg (0,0014%).

Diethylenglycol (isomere forbindelser), CAS nr. 111-46-6, er klassificeret Xn;R22, dvs. Farlig ved indtagelse. Stoffet er fundet i 2 prøver ud af 8, men i høje koncentrationer på 53000 og 6200 mg/kg (5,3% og 0,62%). Stoffet er derfor udvalgt til nærmere vurdering.

2,4-Diisocyanato-1-methyl-benzen (= toluendiisocyanat eller = 2,4-diisocyanatotoluen), CAS nr. 584-84-9, er klassificeret Tx;R26 Xi;R36/37/38 Carc3;R40 R42/43 R52/53, dvs. Meget giftig ved indånding, Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden, Mulighed for kræftfremkaldende effekt, Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden samt Skadelig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. Klassifikationen er afhængig af koncentrationen i produktet, idet:

konc.>=20%: Tx;R26 Xi;R36/37/38 Carc3;R40 R42/43

7%<=konc.<20%: Tx;R26 Carc3;R40 R42/43

1%<=konc.<7%: T;R23 Carc3;R40 R42/43

0,1%<=konc.<1%: Xn;R20 R42.

Stoffet blev fundet i 1 prøve i lav koncentration tæt på detektionsgrænsen (3,2 mg/kg eller 0,0003%), så på trods af den strenge klassifikation er stoffet ikke udvalgt til nærmere vurdering.

Diisopropylenglycol (=1,1'-oxydipropan-2-ol), CAS nr. 110-98-5, er ikke optaget på Listen over farlige stoffer. Men da diisopropylenglycol forekommer i 6 ud af 8 prøver med 390-5000 mg/kg (0,04-0,5%), er stoffet taget med til yderligere vurdering.

1,3-Dimethyl-benzen (= m-xylen), CAS nr. 108-38-3, er klassificeret R10 Xn;R20/21 Xi;R38, dvs. Brandfarlig, Farlig ved indånding og ved hudkontakt og Irriterer huden. Stoffet forekom i 1 prøve med 12 mg/kg (0,0012%).

1,4-Dioxan, CAS nr. 123-91-1, er klassificeret F;R11-19 Xi;R36/37 Carc3;R40 R66, dvs. Meget brandfarlig, Kan danne eksplosive peroxider, Irriterer øjnene og åndedrætsorganerne, Mulighed for kræftfremkaldende effekt og Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hud. Stoffet forekommer i 2 produkter. Forekomsten var i lav koncentration med 4,7 og 11 mg/kg (dvs. <0,0011%), men på grund af den strenge klassificering blev stoffet udtaget til nærmere vurdering.

Ethylbenzen, CAS nr. 100-41-4, er klassificeret F;R11 Xn;R20, dvs. Meget brandfarlig og Farlig ved indånding. Klassificeringen er afhængig af koncentrationen i produktet, idet koncentrationer >=25%: Xn;R20. Stoffet blev fundet i 1 prøve med 19 mg/kg (0,0019%).

Glycerin (=1,2,3-propanetriol), CAS nr. 56-81-5, er ikke optaget på Listen over farlige stoffer. Men da glycerin forekommer i 2 prøver i høje koncentrationer på 11000 og 27000 mg/kg (1,1 og 2,7%), er stoffet taget med til yderligere vurdering.

Hexamethylentetramin (= Methenamin), CAS nr. 100-97-0, er klassificeret F;R11 R42/43, dvs. Meget brandfarlig og Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden. Stoffet forekommer i 6 ud af 8 prøver med 11-860 mg/kg (0,001-0,086%). På grund af hyppighed og klassificeringen er stoffet taget ud til nærmere vurdering.

Isobutan, CAS nr. 75-28-5, er klassificeret Fx;R12, dvs. Yderst brandfarlig. Med indhold >= 0,1 % butadien (203-450-8) også Carc1;R45 Mut2;R46, dvs. Kan fremkalde kræft og Kan forårsage arvelige genetiske skader. Stoffet er fundet i 2 prøver med 2000 og 3500 mg/kg (0,2 og 0,35%). Der er ikke fundet butadien.

3-Isocyanatomethyl-3,5,5-trimethylcyclohexylisocyanat, CAS nr. 4098-71-9, er klassificeret T;R23 Xi;R36/37/38 R42/43 N;R51/53, dvs. Giftig ved indånding, Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden, Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden samt Giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. Klassifikationen er afhængig af koncentrationen i produktet, idet:

koncentrationer >=20%: T;R23 Xi;R36/37/38 R42/43

2%<=konc.<20%: T;R23 R42/43

0,5%<=konc.<2%: Xn;R20 R42/43.

Stoffet blev fundet i 1 prøve ved lav koncentration på 270 mg/kg (0,027%), men er på grund af klassifikationen medtaget til mærmere vurdering.

Isopropyl alkohol, CAS nr. 67-63-0, er klassificeret F;R11 Xi;R36 R67, dvs. Meget brandfarlig, Irriterer øjnene, og Dampe kan give sløvhed og svimmelhed. Stoffet er fundet i 1 prøve med 1300 mg/kg (0,13%).

Methylen chlorid (= dichlormethan), CAS nr. 75-09-2, er klassificeret Carc3;R40, dvs. Mulighed for kræftfremkaldende effekt. Stoffet er fundet i 2 prøver med 62 og 130 mg/kg (0,0062 og 0,013%).

1-Methyl-2-pyrrolidion, CAS nr. 872-50-4, er klassificeret Xi;R36/38, dvs. Irriterer øjnene og huden. Klassificeringen er afhængig af koncentrationen i produktet, idet koncentration >=10%: Xi;R36/38. Stoffet er fundet i 1 prøve med 740 mg/kg (0,074%).

Parabener (sum). Parabenerne er angivet som sum. Da de ikke er specificeret nærmere, kan de ikke vurderes enkeltvis. Gruppen er fundet i 1 prøve med 600 mg/kg (0,06%).

2-Phenoxyethanol, CAS nr. 122-99-6, er klassificeret Xn;R22 Xi;R36, dvs. Farlig ved indtagelse og Irriterer øjnene. Stoffet er fundet i 2 prøver med 460 og 4900 mg/kg (0,046 og 0,49%).

Phthalat. Phthalat er angivet uspecificeret. Da de ikke er specificeret nærmere, kan de ikke vurderes enkeltvis. En vurdering ville være stærkt afhængig af hvilke(n) phthalat(er), der er tale om. Phthalat er angivet at forekomme i 3 prøver med lave koncentrationer (5.2-9.8 mg/kg, dvs. <0,001%).

2-Propensyre, 2-methyl- methyl ester (= Methylmethacrylat), CAS nr. 80-62-6, er klassificeret F;R11 Xi;R37/38 R43, dvs. Meget brandfarlig, Irriterer åndedrætsorganerne og huden og Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden. Stoffet fundet i 1 prøve med 8,9 mg/kg (0,0009%).

1-Propen-1,2,3-tricarboxylsyre, tributylester (isomere forbindelser) (=Tributylprop-1-en-1,2,3-tricarboxylat), CAS nr. 7568-58-3, er ikke optaget på Listen over farlige stoffer, men forefindes på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering med R43, dvs. Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden. Stoffet er fundet i 1 prøve med 1500 mg/kg (0,15%).

Propylenglycol (=1,2-Propandiol), CAS nr. 57-55-6, er ikke optaget på Listen over farlige stoffer, men forekommer i 5 ud af 8 prøver med 36-7100 mg/kg (0,004-0,71%) og er derfor udtaget til en nærmere vurdering.

Styren, CAS nr. 100-42-5, er klassificeret R10 Xn;R20 Xi;R36/38, dvs. Brandfarlig, Farlig ved indånding og Irriterer øjnene og huden. Klassificeringen er afhængig af koncentrationen i produktet, idet koncentration >=12,5%: Xn;R20 Xi;R36/38. Stoffet er fundet i 1 prøve med 6,6 mg/kg (0,0007%).

1,1,3,3-Tetramethylbutyl phenol (= 4-(1,1,3,3-tetramethylbutyl)phenol eller 4-tert-octylphenol), CAS nr. 140-66-9, er ikke optaget på Listen over farlige stoffer, men forefindes på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering med R43 N;R50/53, dvs. Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden og Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. Stoffet er fundet i 1 prøve med 24 mg/kg (0,0024%).

Tributyl phosphat, CAS nr. 126-73-8, er klassificeret Xn;R22, Farlig ved indtagelse. Klassificeringen er skærpet i Direktiv 2004/73/EC med Xi;R38 Carc.Cat.3;R40, dvs. Irriterer huden og Mulighed for kræftfremkaldende effekt. Stoffet er fundet i 1 prøve med 63 mg/kg (0,0063%).

Triethylamin, CAS nr. 121-44-8, er klassificeret F;R11 Xn;R20/21/22 C;R35, dvs. Meget brandfarlig, Farlig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse samt Alvorlig ætsningsfare. Klassificeringen er afhængig af koncentrationen i produktet, idet koncentration >=25%: Xn;R20/21/22 C;R35

10%<=konc.<25%: C;R35

5%<=konc.<10%: C;R34

1%<=konc.<5%: Xi;R36/37/38.

Stoffet er fundet 1 prøve med 2100 mg/kg (0,21%).

Metaller

Til kvantitative metalanalyser blev der udtaget prøver til analyse for 3 metaller. Eftersom analysen blev udført som grundstofanalyse, er sammensætningen af metalforbindelsen (organisk eller uorganisk) ukendt.

Antimon, CAS nr. 7440-36-0, er ikke optaget på Listen over farlige stoffer i sig selv, men organiske antimonforbindelser har flere klassificeringer. Antimon er kvantificeret som element og ikke yderligere identificeret. Da stoffet forekommer i 3 ud af 5 undersøgte produkter med 64-84 mg/kg (0,006-0,008%), er det taget ud til nærmere vurdering.

Bly, CAS nr. 7439-92-1, indgår i flere organiske forbindelser, som er klassificeret. Stoffet ikke er fundet over detektionsgrænsen.

Kobber, CAS nr. 7440-50-8, er ikke optaget på Listen over farlige stoffer i sig selv, men organiske forbindelser har flere klassificeringer. Kobber er kvantificeret som element og ikke yderligere identificeret. Da stoffet forekommer i 4 ud af 5 undersøgte produkter med 38-2400 mg/kg (0,0034-0,24%), er det taget ud til nærmere vurdering.

Opsummering af udvalgte stoffer

Til vurdering af enkeltstoffer er nedennævnte kemiske stoffer udvalgt

Af organiske stoffer:

1-Butanol

Caprolactam

1,4-Dichlorbenzen

Diethylenglycol

Diisopropylglycol

1,4-Dioxan

Glycerin

Hexamethylentetramin (Methenamin)

Isobutan

3-Isocyanatomethyl-3,5,5-trimethylcyclohexylisocyanat

1-Methyl-2-pyrrolidon

2-Phenoxyethanol

Propylenglycol

Af metaller:

Antimon

Kobber

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.