| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Integreret miljø- og energiledelse

8 BPB Gyproc A/S

Denne beskrivelse er udarbejdet af Sten Olesen og Kirsten Pommer, teknologisk Institut i samarbejde med virksomheden.

8.1 Virksomheden og dens produktion

1.1Virksomhedens navn BPB Gyproc A/S
Adresse Hareskovvej 12, 4400 Kalundborg, Telefon nr. 5957 0330

www.gyproc.dk
Kontaktperson Claus Reimann ; Sikkerhed, Kvalitet og Miljø
1.2 Virksomhedens størrelse 2002:160 (35 funktionærer & 125 timelønnede)

2002: 285 mio. kr.

Gyproc indgår i BPB Group, der med over 12.500 ansatte og en samlet årsomsætning på over DKK 19 mia. er en af verdens førende gipspladeproducenter. BPB er et noteret selskab på Londonbørsen og producerer gipsprodukter på mere end 90 fabrikker og leverer produkter til over 50 lande i verden.

Gyproc er etableret i Danmark, Finland, Norge, Sverige samt Rusland og Baltikum . De Nationale markeder udgør hver sin resultatenhed, men indgår i Gyproc Northern Europe.
1.3 Produkter BPB Gyproc A/S fremstiller gipsplader til en række formål. Gipspladerne anvendes som beklædning i forskellig udformning, alene eller monteret på stålskelet.
figur
1.4 Væsentlige miljøforhold Energiforbrug til kalcinering af gips samt tørring af pladerne.

Ekstern støj fra transport på virksomhedsområdet og ventilationsanlæg.

BPB Gyproc A/S har udpeget følgende øvrige miljøforhold som værende væsentlige (ikke prioriteret):
•Affald
•Forbrug af ressourcer
•Transport
•Ekstern støv
1.5 Miljøgodkendelse Miljøgodkendelsen er fra efteråret 2000. Kalundborg Kommune er tilsynsmyndighed.

B. Forarbejdning af visse råmaterialer, mv.

5b. Fremstilling af bygningselementer af overvejene mineralske

råmaterialer
1.6 Miljøledelse BPB Gyproc A/S har været miljøcertificeret jf. ISO14001 siden august 2000. Fra 2003 valgte man at arbejde videre med et ikke certificeret system.
1.7 Energiledelse BPB Gyproc A/S indgik "Tung-proces"-aftale med Energistyrelsen i løbet af sommeren 1998.

Aftalen blev fornyet i 2001 efter det reviderede aftalesystem (Indgåelse af aftale om energieffektivisering, jan. 2000).

8.2 Det aktuelle (integrerede) system

2.1 Systemets omfang BPB Gyproc A/S har beskrevet hvad deres systemer omfatter på følgende måde:
•Miljø er vores påvirkninger af de nære og fjerne omgivelser, når vi producerer og leverer vore ydelser.
•Med miljø menes påvirkninger fra produkter, råvarer og hjælpestoffer, energi, vand, luftemissioner, spildevand, støj, affald, risiko og arbejdsmiljø i form af APV (ArbejdsPladsVurdering).
•Ved minimering af vore påvirkninger vælges der løsninger, der tager hensyn til den enkelte medarbejder og vore omgivelser.
•Miljøledelse er et ledelsesværktøj, der sætter miljøarbejdet i system. Det sikrer, at vi struktureret og styret tager vare på BPB Gyproc A/S miljøpåvirkninger.
•Miljøledelsessystemet beskriver, hvem der skal gøre hvad, hvornår og hvordan.
•Miljøledelsessystemet sikrer, at miljølovgivningen overholdes, og at BPB Gyproc A/S miljøpåvirkninger løbende minimeres til fordel for os selv og vore omgivelser.
•Miljøledelsessystemet omfatter også energiledelse og arbejdsmiljøledelse.

BPB Gyproc A/S har opbygget et miljøledelsessystem, hvis formål er at sikre efterlevelse af miljøpolitikken, målsætninger og tilhørende miljømål samt sikre en styring af miljøpåvirkningerne i det daglige arbejde.
figur
2.2 Politik BPB Gyproc A/S miljøpolitik omfatter både eksternt miljø og internt miljø i form af APV samt energi. Politikken er gengivet nedenfor.

BPB Gyproc udvikler, producerer, sælger og distribuerer gipsplader og systemer inden for letbyggeri-teknikken i Norden, Baltikum og Rusland

Miljøpolitik for BPB Gyproc A/S
•Vi stræber efter at opnå mindst mulig miljøbelastning og energiforbrug gennem til stadighed at arbejde med forebyggende og forbedrende tiltag inden for vort forretningsområde.
•Sammen med engagerede medarbejdere tager vi i samarbejdet med vore kunder og leverandører hensyn til miljøaspekterne under produkternes livscyklus.
•Vi arbejder med miljøledelse i henhold til ISO14001, og tager bedst tilgængelig teknik i betragtning.
•Vi vil overholde gældende love og normer, og vi anvender miljøargumenter sagligt.
2.3 Formål med systemet Formålet med og begrundelserne for miljøledelse er følgende:
•BPB Gyproc A/S ønsker at forstærke det målrettede arbejde med at etablere en synlig, positiv sammenhæng mellem miljøindsatsen og resultaterne af den daglige drift.
•Det er ledelsens klare holdning, at miljøledelse er en fundamental platform til at kunne drive virksomhed på længere sigt og sikre fortsat fremdrift og positiv udvikling af resultaterne.
•En samlet forpligtelse der sikrer, at miljøpolitikken efterleves i alle arbejdsopgaver, der udføres hos BPB Gyproc A/S.
•Sikring af en fortsat god virksomhedskultur og motiverende arbejdsplads, der styrker medarbejdernes engagement i virksomheden og medvirker til at tiltrække kvalificerede medarbejdere på alle niveauer.
2.4 Organisation og ansvar

. 		 
figur
  * Miljø omfatter også energi

BPB Gyproc A/S har i deres miljøhåndbog angivet hvordan ansvar og beføjelser er fordelt i ledelsessystemet. Nedenfor er nævnt de væsentlige funktioner.
•Den administrerende direktør
•Sikkerheds-, Kvalitets- og miljøchefen
•Chefer, afdelingsledere og formænd
•Projektledere og projektbestillere
•Vedligeholdelseschefen
•Alle, som foretager indkøb
•Miljø- og sikkerhedsgrupper
•Sikkerhedsrepræsentanter
•Miljønøglepersoner
•Alle medarbejdere
•Stedfortrædere
2.5 Løbende forbedringer Forslag til løbende forbedringer indsamles via interne og eksterne audit.

Forslagene prioriteres, afhængigt af hvor store investeringer eller organisatoriske ændringer de involverer, direkte af de timelønnede medarbejdere, formænd, afdelingsledere eller af den administrerende direktør.

8.3 Integrationsprocessen

3.1 Hvem initierede det første system? Indførelse af energiledelse blev initieret af den lokale ledergruppe i 1998, som fandt indgåelse af en "tung-proces"-aftale med Energistyrelsen som økonomisk fordelagtigt.
3.2 Ressourceforbrug ved etablering af det første system Kan ikke oplyses.
3.3 Gevinster efter etablering af det første Tilskud fra Energistyrelsen. Andre besparelser er ikke opgjort
3.4 Hvem initierede implementering af det andet system? Det blev allerede i 1997 besluttet at BPB Gyproc A/S skulle miljø-certificeres efter ISO14001. På det tidspunkt var Gyproc A/S en del af den Svenske byggevarekoncern SCANCEM som havde sat sig det mål, at alle virksomheder i koncernen skulle være miljøcertificerede inden udgangen af år 2000.

Trods ejerskifte til BPB, som ikke havde samme krav om miljøcertificering, fastholdt Gyproc A/S beslutningen om indførelse af miljøledelse og certificering efter ISO14001. Man har siden fastholdt systemet, dog uden certificering.
3.5 Er det 2. system integreret i det første system. I virkeligheden blev energiledelsessystemet indbygget/integreret i miljøledelsessystemet og ikke omvendt.

Årsagen til dette var, at miljøledelsessystemet er noget mere omfattende i sin dokumentation end energiledelsessystemet. Samtidig involverede det miljø- og sikkerhedsorganisationen samt de øvrige medarbejdere i højere grad.
3.6 Ressourceforbrug ved indførelse af det 2. system Der er i perioden med indførelse af miljøledelse brugt det der svarer til ca. 2-3 mandeår på indførelsen af systemet.

Hertil kommer omkostningen for certificeringsaudit.
3.7 Gevinster efter etablering af det integrerede system BPB Gyproc A/S har investeret meget store beløb i miljøforbedrende foranstaltninger i de seneste 5 år, fx:

Støjdæmpende tiltag for at leve op til støjkravene mod boligområderne – efter produktionsudvidelse.

Energibesparende foranstaltninger for at efterleve "tung-proces"-aftalen med energistyrelsen.

Endvidere er der gennemført en lang række mindre miljøforbedrende tiltag, som alle har bidraget til at mindske miljøpåvirkningen fra produktionen.

8.4 Fordele ved det integrerede system

4.1 Administrative forhold BPB Gyproc A/S mener klart, at det er en administrativ fordel at systemerne er integrerede. Det forenkler i høj grad vedligeholdelsen af systemerne, at de er integrerede.
4.2 Konkrete forbedringer  
  Reduktion af energiforbrug X
  Minimering af affald  
  Mindre spildevand  
  Mindre luftbårne udledninger  
  Reduktion af støj X
  Støv, lugt og vibrationer  
  Andet  
     
     
4.3 Øvrige forbedringer Ingen kommentarer.

8.5 Kommunikationsformer

5.1 Er der sket ændringer I løbet af perioden med forberedelserne til certificering af miljøledelsessystemet blev der gjort meget for at kommunikere åbent med myndigheder, naboer, medarbejdere og pressen.

Denne åbenhed findes fortsat i virksomheden.
5.2 Hvad har det betydet? De klare retningslinjer for kommunikation, som findes i miljøledelsessystemet og åbenheden fra ledelsens side, medfører, at interessenter som kontakter BPB Gyproc A/S meget hurtigt kan få svar deres spørgsmål.
5.3 Har der været en efterspørgsel på oplysninger om miljø og energi? Kunderne kender produkterne og ved at de miljømæssigt er et godt alternativ til andre tungere byggematerialer.

BPB Gyproc A/S kan ikke direkte mærke en ændring i efterspørgslen på oplysninger om miljø og energi efter indførelsen af miljøledelse.

Andre interessenter som naboer og myndigheder efterspørger heller ikke flere oplysninger end tidligere. Men nu er BPB Gyproc A/S mere forberedt når henvendelserne kommer.
5.4 Andet Ingen bemærkninger.

8.6 Økonomiske konsekvenser

6.1 Konsekvenser internt Som tidligere beskrevet har der været en fin besparelse på energiomkostningerne i form af tilskud til CO2-afgiften samt tilskud til investeringer i energibesparende foranstaltninger samt endeligt i kraft af reelle energibesparelser som følge af investeringerne.

Derudover har der været en mindre økonomisk besparelse ved gennemførelse af visse af de andre miljømæssige investeringer.
6.2 Konsekvenser eksternt Antallet af eksterne audit og dermed omkostningen er den samme om systemerne rent administrativt er integrerede eller ikke er det.
6.3 Markedsfordele Der blev ikke de første 3 år efter miljøcertificering bemærket nogle større markedsmæssige fordele ved at være miljøcertificeret for BPB Gyproc A/S. Man valgte derfor at undlade certificering i 2003.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.