| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Integreret miljø- og energiledelse

12 Faxe Kalk A/S

Denne beskrivelse er udarbejdet af Bo Sonne Andersen, SEAS og Hans Andersen, Teknologisk Institut i samarbejde med virksomheden.

12.1 Virksomheden og dens produktion

1.1Virksomhedens navn Faxe Kalk A/S
Adresse Hovedgaden 13, 4654 Fakse Ladeplads, tlf. 56763500

www.faxekalk.dk
Kontaktperson Klaus Rønholt, Produktionschef
1.2 Virksomhedens størrelse Nøgletal 2003:

Antal medarbejdere : - funktionærer 40

- timelønnede 50

Omsætning i mio. kr.: 150

Faxe Kalk A/S blev grundlagt i 1884 og er i dag en moderne virksomhed med tradition for kvalitets- miljø- og energibevidsthed. Faxe Kalk er i dag en del af den belgiske Lhoist gruppe, der er verdens førende producent af brændte kalk- og dolomitbaserede produkter.

Faxe Kalk er Danmarks førende leverandør af kalk. Produkterne er baseret på naturens egne ressourcer og anvendes indenfor miljøsektoren, kemisk industri, landbruget, bygge- og anlægsbranchen samt metal-, glas- og sukkerindustrien.

Faxe Kalk beskæftiger sig med varierende som geologisk vurdering af råvarer, udvikling, produktion, logistik, markedsføring og kundeservice. Specielt produkter indenfor røggasrensning og vandbehandling oplever et stigende marked.
1.3 Produkter Faxe Kalk A/S fremstiller forskellige produkter af kalk. Al produktionen kan beskrives som en viderebehandling af råmaterialet kalk, som hentes i det åbne brud i Fakse.

De fleste af Faxe Kalks produkter består af næsten 100% calciumkarbornat, men da produkterne har gennemgået forskellige processer på anlæggene nævnt nedenfor er de fysiske og kemiske egenskaber forskellige.

Faxe Kalk har to primære produktionssteder.

Stubberup:

Ovnanlægget i Stubberup rummer flere produktionsenheder: Ovn, kulmølleri, hydratkalk-, pulveriserings- og siloanlæg.

I ovnen uddrives kulsyren fra råkalken ved brænding, og den brændte kalk transporteres i lukkede systemer til videreforarbejdning eller til udleveringssiloer.

I hydratkalkanlægget læskes den brændte kalk i en lukket læskemaskine med så tilpas lille mængde vand, at kalken falder hen til et tørt pulver. Pulveret transporteres til en vindsigte, hvor de grove partikler frasigtes, videre til en kuglemølle for formaling og derefter til en silo, hvorfra det kan udleveres til en tankbil

Industrikalkfabrikken:

På industrikalkfabrikken – havnen Fakse Ladeplads – fremstilles en næsten ren calciumcarbonat. Kalken knuses, tørres, pulveriseres og vindsigtes. Produkterne sælges under forskellige navne, afhængig af partikelstørrelse og anvendelsesområde.

De mest udbredte produkter er:
•Industrikalk, råvaren er kalksten, som næsten udelukkende består af calciumkarbonat
•Brændt kalk, fremstilles i kalkovne, hvor knust kalk brændes ved 1100-1300 C. Produktet er højreaktivt og en væsentlig komponent i mange industrielle processer og leveres som stykker, knust eller formalet.
•Hydratkalk er et tørt pulver, som er resultatet af en kontrolleret læskning af letbrændt kalk.
•Hydratkalk slurry, hydratkalk kan leveres som slurry, dvs. en opslæmning af hydratkalk i vand.
•Dolomit, Når kalksten indeholder en vis andel magnesium kaldes den dolomit eller dolomitisk kalksten.
1.4 Væsentlige miljøforhold Som nævnt er virksomhedens produktions- og lageranlæg fordelt på flere destinationer i Danmark:
•Åbenrå
•Vejle
•Fakse Ladeplads
•Frederikssund
•Stubberup

Fakse Kalkbrud er lokaliseret umiddelbart op ad Fakse by ligesom industrikalkfabrikken på havnen i Fakse Ladeplads er beliggende i tætbebygget område. Dette giver nogle miljøproblemstillinger omkring støj- og støvgener, både under driften i bruddet og ved distributionen til og fra fabrikken. For at imødegå de værste gener fejer virksomheden selv vejene mellem fabrikken og Fakse kalkbrud.

Udover de i bruddet indvundne råmaterialer anvendes store mængder vand i processerne samt store energimængder til mekanisk og termisk bearbejdning.

I de senere år har der været stor fokus på sikkerhed og det interne arbejdsmiljø.

Der anvendes ingen kemikalier af betydning og der er ingen problemer med ikke nedbrydelige restprodukter.
1.5 Miljøgodkendelse Storstrøms Amt er tilsynsmyndighed for virksomheden.

Faxe Kalk A/S er kategoriseret som en kap. 5 virksomhed, hvorfor der foreligger en miljøgodkendelse med koderne B1 – Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker.
1.6 Miljøledelse Virksomheden er certificeret efter DS/EN ISO 14001. Virksomheden blev certificeret som første gang i juli 2000.
1.7 Kvalitetssikring Faxe Kalk blev som en af de første virksomheder i Danmark certificeret i henhold til den internationale standard for kvalitetsstyringssystemer DS/EN ISO 9001 i begyndelsen af 1992.
1.8 Energiledelse Dele af Faxe Kalk er aftalevirksomhed – ovnanlægget og industrikalkfabrikken – og i den forbindelse implementeredes i 2000 energiledelse i det allerede eksisterende kvalitets- og miljøstyringssystem

Energiledelsessystemet er blevet certificeret efter DS2403 i 2003.

12.2 Det aktuelle (integrerede) system

2.1 Systemets omfang Faxe Kalk A/S har selv beskrevet omfanget af deres systemer på følgende måde :

Det er Faxe Kalks mål, at ledelsessystemerne for kvalitet, miljø, energi og arbejdsmiljø integreres i forretningsbeslutningerne på alle niveauer i virksomheden. Der foretages løbende forbedringer af ledelsessystemerne ved hjælp af udarbejdelse af og opfølgning på virksomhedsmål, afdelingsmål og personlige mål. I Faxe Kalk lægger vi vægt på at markere os som producenter af kvalitetsprodukter til miljørigtige formål.

Miljø- og kvalitetsledelsen certificeres årligt.

Det integrerede ledelsesværktøj er opbygget efter nedenstående modelskitse :
modelskitse

Alle "benene" – kvalitet, miljø & energi er samlet i virksomheds-håndbogen, som er edbbaseret på intranet – D4.
2.2 Politik Faxe Kalk A/S miljøpolitik omfatter såvel ekstern/intern miljøpåvirkning som ressourceforbrug (vand og energiforbrug).

Miljøpolitikken for Faxe Kalk A/S:

Faxe Kalk's overordnede miljøpolitik er at være en miljøbevidst virksomhed, der betragter miljø som et fælles ansvar og anser det for væsentligt, at der i virksomhedens aktiviteter udvises respekt og tages hensyn til miljøet.

Kvalitet:
•at måle kvalitetsniveauet for produkter og ydelser på basis af markedstilbagemeldinger og specifikationsopfyldelser.
•at fastlægge såvel langsigtede som kortsigtede kvalitetsmål og understøtte disse med operationelle delmål for afdelinger og personer.
•at tilpasse kvalitetsstyringssystemet egnethed og effektivitet via løbende forbedringer.

Miljø:
•at forebygge forurening ved at forudse skadelige miljøpåvirkninger samt udføre løbende miljøforbedringer for at reducere emissioner.
•at fremme miljøbevidsthed hos alle medarbejdere, kunder og leverandører.

Arbejdsmiljø:

at motivere og uddanne medarbejdere til at tage ansvar for og

handle i alle spørgsmål, der drejer sig om egen eller kollegers

sikkerhed.
  at arbejde aktivt med at reducere behovet for brug af
•personlige værnemidler – gennem løbende forbedringer på maskiner og anlæg

Energi:
•at styre og effektivisere afdelingernes energiforbrug ved registrering af informationer og nøgletal samt iværksættelse af løbende forbedringer.
•at dokumentere klare retningslinier for energieffektive køb og projekter.
•at fremme energibevidsthed hos medarbejdere, kunder og leverandører.

Specielt indenfor energianvendelsen på industrikalkfabrikken er defineret en konkret målsætning om at reducere forbruget pr. tonnage med 2% pr. år
2.3 Formål med systemet Formålene med systemerne er i dag flere:
•Kunderne forventer i dag stor grad af dokumentation og sporbarhed på produkterne
•Antallet af reklamationer holdes på et minimum og håndteres effektivt – dvs. man lærer af sine fejl og foretager løbende korrektioner i produktionen
•Det i dag let tilgængelige edb-baserede system bevirker en større grad af medarbejderengagement hele vejen rundt i organisation hvad angår kvalitet-, miljø-, arbejdsmiljø- og energiforhold
•Systemet bevirker at man omkostningseffektivt kan matche yndighedernes krav for at dels opretholde miljøgodkendelse dels være "aftalevirksomhed.

I begyndelsen af halvfemserne, hvor Faxe Kalk begyndte at arbejde med kvalitetsledelse var det ud fra en forventning om at kunne reducere omkostninger i størrelsesordnen 10-15%.
2.4 Organisation og ansvar Faxe Kalk har på tværs af den traditionelle hierarkiske- og afdelingsspecifikke organisation etableret en decideret QE-organisation, som skal sikre hensigtsmæssig kommunikation i virksomheden – bla. vedr. effektiv drift af QE-systemet
Klik her for at se figur.
  QE-komité:

Komiteen er sammensat af adm. direktør, QE-chef, regnskabschef, produktionschefer, salgschef samt vedligeholdelseschef.

Den administrerende direktør er som formand ansvarlig for:

at fastlægge kvalitets-, miljø- og energimål
•at der er tværgående koordinering af arbejdet med udvikling og drift af QE-systemet.
•at der sker en løbende påvirkning af holdningen til kvalitet, miljø og energiforbrugets betydning såvel eksternt som internt i organisationen
•at godkende revisioner af QE-håndbogen

QE-grupper:

Kvalitets-, miljø- og energimæssige problemer, der kun vedrører en "afdeling", løses i afdelingen. Afdelingen er ved afdelingschefen ansvarlig for:
•at sikre overensstemmelse mellem kvalitetsstyringssystemets dokumentation og virkeligheden.
•at sikre overensstemmelse mellem miljø- og energiledelsessystemets dokumentation og virkeligheden.
•at kvalitetsstyrings- og miljøledelsessystemet fungerer effektivt
•at energiledelsessystemet fungerer effektivt i afdelinger med energiaftale
•at sikre information/kommunikation til QE-komite og egen afdeling
2.5 Løbende forbedringer Forslag til løbende forbedringer indsamles via QE-rapporter samt i.f.m. interne og eksterne audits. Eksterne audits for miljø & energi afholdes 1 gang pr. år i forbindelse med recertificering. For kvalitetsdelen afholdes ekstern audit 2 gange pr. år.

Forslag til forbedringer prioriteres, afhængigt af hvor store investeringer eller organisatoriske ændringer de involverer, direkte af de timelønnede medarbejdere, formænd, afdelingsledere eller af den administrerende direktør.

12.3 Integrationsprocessen

3.1 Hvem initierede det første system? Ledelsen i Faxe Kalk besluttede at indføre det første kvalitetssikringssystem tilbage i 1992.

Systemet blev indført efter ønske om at være på forkant med udviklingen og med forventning til betydelige rationaliseringer.
3.2 Ressourceforbrug ved etablering af det første system Det første system var papirbaseret og det vurderes at der anvendtes interne ressourcer svarende til 2-3 mandeår på opbygning og implementering. Ressourcerne var fordelt over flere medarbejdere over en periode på 1-2 år.
3.3 Gevinster efter etablering af det første Selve opbygning af kvalitetssikringen var en meget givende arbejdsproces i og med alle regler, rutiner m.v. blev taget op til kritisk vurdering. Forventningen til denne gennemgang var en rationalisering på 10-15%, hvilket nok er tvivlsomt om det blev nået. Vedr. håndtering af reklamationer samt efterfølgende korrektion af adfærd i produktionen blev der realiseret de største synlige gevinster.
3.4 Hvem initierede implementering af det andet system? Ledelsen initierer en større renovering af systemet således at det suppleres med miljøledelse og energiledelse i årene 2000-2001. Formålet ved udbygningen af systemet var dels at opnå en ISO 14001 samt en verificeret energiledelse som led i den frivillige aftale med Energistyrelsen – CO2-refusion. Ydermere er den sidste version af systemet nu fuldt ud implementeret i D4 – intranetmiljø
3.5 Er det 2. system integreret i det første system. Energi opfattes hos Faxe Kalk som et af hovedelementerne i miljøledelsen, så energi og miljø er uadskillelige. I og med kvalitetsarbejdet er organisatorisk forankret i samme QE-struktur forekommer det helt naturligt at alle anlægsændringer m.v. altid bliver belyst ud fra et kvalitets-, miljø- og energimæssigt aspekt. Mange rentable tiltag ville i øvrigt også gå tabt såfremt man ikke havde hele ovennævnte sæt vurderingsparametre med i overvejelserne. Recertificeringerne foregår også så vidt muligt integreret i dag – kvalitet dog hyppigere end energi&miljø - , hvilket yderligere begrænser ressourceforbruget .
3.6 Ressourceforbrug ved indførelse af det 2. system De interne ressourcer til etablering af den udvidede anden/tredje generation af systemet vurderes meget mindre end opstarts omkostningerne – en receptionist har fortrinsvis ført papirinstruktionerne over i edb-miljøet. Ydermere er anvendt ca. 100.000 kr. til indkøb af software samt konsulentbistand i forbindelse med værktøjsetablering og undervisning .

2. generation af systemet er edb-baseret (intranet) og derfor meget nemmere at justere og vedligeholde.
3.7 Gevinster efter etablering af det integrerede system Indførelsen af det integrerede edb-baserede system har bevirket at der er ryddet kraftigt ud i instruktioner m.v. Kun de relevante har overlevet og i og med det nu er meget lettere at opdatere bliver de løbende rettet for at matche "virkeligheden", hvilket har bevirket at systemet nu opleves mere smidigt og derfor har opnået større accept i hele organisationen.

12.4 Fordele ved det integrerede system

4.1 Administrative forhold Faxe Kalk A/S mener klart, at det er en administrativ fordel/nødvendighed at systemerne er integrerede. Det forenkler i høj grad vedligeholdelsen af systemerne, at de er integrerede. I Faxe Kalks tilfælde er succes 100% afhængigt af at alle medarbejdere har accepteret systemet og handler derefter. Det meget enkle integrerede intranet baserede system er en forudsætning for at denne totalt dækkende medarbejderinddragelse har kunnet opnås.
4.2 Konkrete forbedringer I løbet af senere år har systemet afstedkommet/understøttet følgende projekter fordelt på de forskellige produktionssteder:

Energi:
•Detaljering af energistyringssystemet således, at det kan benyttes til opfølgning – vedligehold m.v. – i de enkelte procestrin.
•Overskudsvarme fra de store ovne leveres nu til byens fjernvarmesystem.
•Optimering af luftindtag til gasbrænderen på Industrikalkfabrikken – "falsk luft" – har reduceret varmeforbruget med 8%., desuden er påmonteret varmegenvinding for forvarmning af luftindtaget.
•Møllerne bliver fødet mere kontinuert, hvilket har muliggjort højere produktion ved reduceret energiforbrug og vedligehold.

Kvalitet :
•Konvertering af ovnanlæg til naturgas blev foretaget ud fra et kvalitetsmæssigt synspunkt i og med brændingen (kvaliteten) er blevet nemmere at styre. Dertil kommer en stor CO2 reduktion i forhold til den oliefyrede ovn.

Miljø:
•I midten af halvfemserne er ovnanlægget renoveret bl.a. med nyt større elektrofilter for begrænsning af støvemissioner.
•Indenfor arbejdsmiljø bliver nu tilbudt helbredsundersøgelser til alle og der arbejdes intenst på proceslinierne for begrænsning af behovet for personlige værnemidler
4.3 Øvrige forbedringer Ingen bemærkninger.

12.5 Kommunikationsformer

5.1 Er der sket ændringer Mange medarbejdere har adgang til en pc i forbindelse med deres arbejdsplads. Som følge heraf sker al kommunikation i dag på virksomhedens intranet. På samme net ligger ledelsessystemet.

Tidligere bestod ledelsessystemet af mange sider papir og blev anvendt af få medarbejdere – primært i ledelsen. Nu er ledelsessystemet reduceret til færre skærmsider på intranettet og anvendes meget bredere i virksomheden.
5.2 Hvad har det betydet? Den enkelte medarbejder han fået meget større indsigt og dermed også større interesse for sin arbejdsplads og sin afdelings resultater indenfor miljø-, kvalitet- og energi.
5.3 Har der været en efterspørgsel på oplysninger om miljø og energi? Det er klart fornemmelsen, at systemet i dag bliver benyttet meget mere af medarbejderne som opslagsværk fremfor da systemet lå i en række mapper, hvor det fortrinsvis var de ansvarlige personer som benyttede systemets instrukser m.v.

Der har dog endnu ikke været målt på antallet af månedlige "hits" på intranetsiderne, der har med QE-systemet at gøre.
5.4 Andet Ingen bemærkninger

12.6 Økonomiske konsekvenser

6.1 Konsekvenser internt Grundet øget effektivitet, mindre spild, fokus på miljø i forbindelse med affald og udvikling, er det økonomiske resultat forbedret ganske markant – "synligt på bundlinien".
6.2 Konsekvenser eksternt Der skal selvfølgelig ofres nogle ressourcer på fornyelse af certifikaterne hvert år.
6.3 Markedsfordele Et godt ledelsessystem hvad angår kvalitet, miljø og energi forventes i fremtiden at blive "et must" for overhovedet at kunne være i markedet. Den danske del af den belgiske koncern er langt fremme på området og forventer at kunne drage nytte af dette, hvad angår strategisk betydning i koncernen.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.