Miljøprojekt, 1015 – Miljødialog mellem den internationale detailhandel og deres leverandører

Miljødialog mellem den internationale detailhandel og deres leverandører

Projektets baggrund

1.4 Formål med projektet:
1.5 Hvorfor er produktkædesamarbejde interessant?
1.6 Integreret produktpolitik - baggrunden for de danske produktpaneler

1.4 Formål med projektet:

De store internationale aktører i afsætningsledet er og vil i fremtiden være trendsættende for udveksling af miljøinformation i produktkæden og dermed også igangsættende for et markedstræk. Fødevarebranchen fra producent til afsætningsled er kendetegnet ved, at aktørerne de sidste 15 år er blevet større og større. Detailhandelskæder, der aftager fødevareprodukter har op gennem 1990'erne fusioneret og vokset sig meget store og globalt dækkende. Denne internationalisering af detailhandlen, resulterer i store magtfulde og toneangivende kæder, der har global og national indflydelse på selve fødevareproduktionen.

Formålet med dette projekt er at "tage temperaturen" på de krav, som de store udenlandske detailhandelskæder formulerer til deres fødevareleverandører, herunder deres danske leverandører.

Projektet har gennem en række cases beskrevet samarbejdet og dialogen mellem de store detailhandelskæder og deres leverandører samt belyst, hvilke miljømæssige indsatsområder, der arbejdes med i den internationale detailhandel. Der tages udgangspunkt i nogle af de detailhandelsvirksomheder, der er miljømæssigt og ansvarlighedsmæssigt langt fremme.

Dermed er der med dette projekt ikke tale om en repræsentativ undersøgelse eller en "bredde-undersøgelse". Derimod giver case-studierne mulighed for at gå mere i dybden og komme tættere på forståelsen af, hvordan detailhandelsvirksomhederne agerer miljømæssigt. Casene og resultaterne i dette projekt er dermed ikke repræsentative for detailhandelens gennemsnitlige miljøindsats, men udtryk for en mulig udviklingsretning.

1.5 Hvorfor er produktkædesamarbejde interessant?

Produktkædesamarbejde og miljø handler i høj grad om produktinnovation i en miljømæssigt fornuftig retning. I den sammenhæng ønsker dette projekt at hente eksempler på samarbejde mellem detailhandel og leverandører om det produktorienterede samarbejde.

Der hersker ingen tvivl om, at innovation er en central brik i virksomhedernes konkurrenceevne. Således udtaler formanden for regeringens tænketank:

"Der er mange facetter i globaliseringen, som skal spille sammen: Marked, produktion og udvikling. I Danmark er der en tendens til, at man sætter lighedstegn mellem globalisering og udflytning af arbejdspladser. Det skal man passe på med. For truslen er ikke de job, vi taber. Truslen er de job, vi ikke skaber."

Anders Knutsen, formand for regeringens tænketank om fremtidens vækst, Bragt i Ingeniøren 5.11.2004.

Det er projektets tese, at det er muligt at skabe internationale konkurrencefordele ved at stille sig på skuldrene af den miljøbevidste produktinnovation, der allerede er sket i Danmark, og at produktkædesamarbejde kan være en strategi for yderligere innovation. Case-historierne i dette projekt kan give inspiration til nye vinkler på produktkædesamarbejde og dialog i fødevaresektoren, også i forhold til produktudvikling.

1.6 Integreret produktpolitik – baggrunden for de danske produktpaneler

Den miljøpolitiske indsats for styring og reduktion af industriens miljøproblemer har gennem mange år handlet om at optimere driften af de industrielle produktioner. For eksempel gennem udarbejdelse af systemer for miljøledelse samt indsatser for renere teknologier. Et skift opstod, da fokus blev udvidet til også at omfatte produkterne. Danmark har været miljøpolitisk på forkant med formuleringen af "Debatoplæg om en styrket produktorienteret indsats" i november 1996. Et oplæg, der siden hen er ført til en egentlig redegørelse efterfulgt af opdateringer, senest i 2001.

EU har ligeledes stor interesse i mulighederne i den integrerede produktilgang. Kommissionen udsendte således i 2001 en grønbog om IPP. Her fremhæves i øvrigt de danske produktpaneler, og kommissionen anbefaler at anvende produktpaneler som metode til at forbedre produkternes miljøpræstationer.

Siden grønbogen i 2001 er en række aktiviteter og projekter inden for IPP iværksat som led i kommissionens IPP-strategi, heriblandt et sammenlignende studie af fødevarer ^[1].

Fodnoter

[1] Yderligere information findes her: http://europa.eu.int/comm/environment/ipp/home.htm