| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Risikovurdering af anvendelse af lokalt opsamlet fæces i private havebrug

6 Human eksponering

• 6.1 Indtaget jord/fæces mængde per eksponering
• 6.2 Antal eksponering pr. år
  • 6.2.1 Tømning af kompostbeholder
  • 6.2.2 Dyrkning af områder og ophold i haven

For hver proces og hver eksponering skønnes et indtag af lokalt komposteret fæces. Indtaget vil afhænge af de enkelte scenarier og af, hvorvidt det er en voksen eller et barn der eksponeres. Det antages, at kun oralt indtag kan medføre en uønsket hændelse, idet det respiratoriske indtag er meget lille og ingen af de modellerede patogener smitter via kontakt.

Eksponeringen overfor den lokalt komposterede fæces foregår ved, at personer indtager en lille klump kompost, eventuelt opblandet med jord. I forbindelse med eksponeringerne er der to ting, der skal fastlægges:

• Hvor meget man udsættes for pr gang man eksponeres
• Hvor tit man eksponeres

Først fastlægges det generelle niveau for, hvor meget jord man udsættes for i forbindelse med et ophold i haven. I forbindelse med de enkelte typer af eksponeringer fastlægges herefter såvel antallet af eksponeringer som forholdet mellem jord og fæces i den jord-blanding man udsættes for.

6.1 Indtaget jord/fæces mængde per eksponering

Mange undersøgelser anvender en værdi på 200 mg jord pr. dag som en standard værdi for børns eksponeringer overfor jord. Larsen (1998) angiver på baggrund af et litteraturstudie forskellige værdier, der alle foreslår standardværdier på dette niveau og konstaterer, at værdien svarer til omtrent 90-95% fraktilen i de fundne fordelinger. Fælles for undersøgelserne er også, at nogle børn indtager mere jord end andre og at der er variationer mellem dage afhængigt af hvor stor en del af tiden der tilbringes udendørs. Alt i alt betyder det, at der er store forskelle på hvorvidt der opgives middelværdier eller medianer.

Værdierne fra litteraturen i Larsen (1998) er optegnet i Figur 6.1. I Larsen (1998) er angivet det absolutte maksimum til 5-10 g. Den fittede model svarer til at et sådant indtag forekommer sjældnere end hvert 10. år ved eksponering hver dag.

Der er ikke afrapporteret tilsvarende grundige undersøgelser af voksnes indtag. Disse er derfor skønnet ud fra de tilsvarende standardværdier for indtagelse. Disse værdier ligger på 15-50% af indtaget for børn. Endvidere er det maksimale indtag sat til maksimalt 100 mg/d, svarende til en mindre spredning. Børns indtag topper omkring 1 år og falder hurtigt derefter. Som seks-årig forventes indtaget således at være på niveau med voksne.

I nærværende undersøgelse udføres beregninger med standard-familien bestående af et lille barn og et større barn og to voksne. Da det antages, at opholdet i haven vil udgøre en tilsvarende sammensætning vil der i modelberegningerne blive benyttet den sorte kurve, der svarer til, at 25% af eksponeringerne sker med et lille barn og 75% med et stort barn eller voksne.

På Figur 6.2 er vist modellen af voksnes indtag sammen med et "standard-medlem" af familien svarende til en vægtning af de enkelte medlemmers eksponeringer i en samlet fordeling.

Figur 6.1 Børns Indtag af jord mv. per dag med eksponering. Middelværdien af den estimerede fordeling er 155 mg pr .dag. Værdien 200 mg jord pr. dag overskrides ved 80% fraktilen for børn.

Figur 6.2 Børns og voksnes indtag af jord mv per dag med eksponering. Endvidere er indtegnet det forventede indtag af et "standard-medlem" af familien.

I kapitel 2 diskuteres de forskellige scenarier, hvor der skelnes mellem udlægning og indarbejdning. Ved udlægning lægges den lokalt komposterede fæces oven på jorden og indarbejdes kun lidt, mens der ved indarbejdning sker en væsentlig mindskelse af eksponeringen, bortset fra den ene eksponering, hvor man indarbejder jorden.

I Politiken (2002) er det refereret, at det hovedsageligt er de voksne der udfører havearbejdet. Imidlertid må det forventes, at børnene ofte er i nærheden, om end de ikke deltager aktivt i selve havearbejdet. Derfor vurderes det, at indtaget pr. eksponering er svarende til standard-familiens indtag, som beskrevet på Figur 6.1, dog korrigeret for, at en del af indtaget vil være jord og ikke lokalt komposteret fæces.

Forholdet mellem jord og komposteret fæces er ca. 1:10 og 1:100 ved hhv. udlægning og indarbejdning. Disse forholdstal er benyttet til at konstruere fordelinger for indtaget af komposteret fæces ved hhv. udlægning og indarbejdning. Skaleringen er foretaget ved at fastholde 50% fraktilen og derefter øge spredningen så man i nogle tilfælde vil indtage hvad der svare til ren fæces.. De resulterende modeller for eksponering er vist på Figur 6.3. Parametre for de forskellige modeller er angivet i Tabel 6.1.

Figur 6.3 Indtag af fæces pr gang en person er eksponeret. Krydserne angiver støttepunkter for optegning af fordelingerne. Kurven for tømning er identisk med kurven for Voksnes indtagelse af jord på Figur 6.2.

Tabel 6.1 Modellerede indtag af fæces når man udsættes for en dagsdosis af en blanding af jord og fæces. Den statistiske beskrivelse af indtaget er beskrevet i bilag C.

6.2 Antal eksponering pr. år

6.2.1 Tømning af kompostbeholder

Tømningen af kompostbeholderen medfører, at en voksen person eksponeres én gang årligt. Denne eksponering sker for ufortyndet fæces, dvs. indtagelse af en fæcesklump af størrelse svarende til et dagligt indtag af jord for voksne.

6.2.2 Dyrkning af områder og ophold i haven

Eksponeringen ved ophold i gødede og andre arealer afhænger af, hvor stor en del af den lokalt komposterede fæces, der er tilgængeligt, dvs. hvor kontamineret det område er, som personerne befinder sig i. Det vil være antagelsen i nærværende undersøgelse, at især børn, men også voksne, ikke vil skelne mellem hvilke dele af haven der er kontaminerede og hvilke dele af haven der ikke er kontaminerede. Derfor vil ophold i haven medføre den samme mængde indtag pr eksponering som ved havearbejde. Fordelingen af indtaget af komposteret fæces pr. eksponering er således identisk med eksponeringen ved havearbejde. Antagelsen er også nødvendigt fordi der ikke foreligger oplysninger der kan nuancere den.

Der foreligger kun meget sparsomme oplysninger om antallet af gange pr. år danske husejere opholder sig i haven for at dyrke eller høste afgrøder eller andre former for ophold i haven. Der er i 1980erne lavet sociologisk studier, som undersøger, hvorledes befolkningen anvender deres fritid, men det giver ikke svar på hvad husejere foretager sig når de opholder sig i deres have. Endvidere er undersøgelsen efter forfatternes oplysninger forældede. Vilstrup har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor antallet af timer der anvendes på havearbejde pr. uge er opgjort, se Tabel 6.2 (Politiken, 2002). Med alle de forbehold som er tilknyttet denne type undersøgelser er det det bedste grundlag der er for at skønne antallet af eksponeringer pr. år.

Tabel 6.2 Ugentligt antal timer benyttet til havearbejde for en husstand (Politiken, 2002)

For at kunne omregnet værdierne fra Tabel 6.2 til et antal eksponeringer er der lavet følgende antagelser:

• Hvis ikke man bruger tid på havearbejde vil man ikke installere og drive et kompost-toilet. Fordelingen korrigeres herfor.
• Én eksponering svarer til to timers havearbejde, svarende til, at man i gennemsnit arbejder i køkkenhaven i to timer pr. gang.
• Man kan maksimalt eksponeres to gange på én dag.

Ud fra de forudsætninger er antallet af eksponeringer modelleret som angivet i Tabel 6.3. Det svarer til, at ca. 50% af alle husstande bliver eksponeret for havearbejde én gang om ugen og for ophold i haven ca. 3,5 gange om ugen. Ophold i haven sker noget hyppigere, men til gengæld over en kortere tidsmæssig periode.

Tabel 6.3 Skønnet antal eksponeringer pr uge ved havearbejde og ved ophold i haven.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.