Risikovurdering af anvendelse af lokalt opsamlet fæces i private havebrug

10 Konklusion

Nærværende undersøgelse belyser nogle af de sundhedsmæssige konsekvenser ved at håndtere fæces lokalt i parcelhuse. Udgangspunktet for undersøgelsen er, at lokal håndtering ikke bliver så udbredt, at den generelle sundhedstilstand ændres, fordi antallet af infektioner øges på grund af den nye mulige smittevej.

Det antages i undersøgelsen, at der i husstanden er to voksne og to børn og at disse benytter et toilet, der separerer fæces fra urin. Opsamlet fæces opbevares og udspredes i deres egen have. Urinen bortskaffes på anden vis, f.eks. via salg til landbruget som gødning.

Der er udført kvantitative risikovurderinger men i nogle tilfælde har der været så få data at det ikke har været rimeligt at udføre en beregning. I disse tilfælde er risikoen vurderet kvalitativt eller der er gjort opmærksom på, at denne risiko ikke kan vurderes.

Kemisk risikovurdering, herunder lægemidler

Den kemiske risikovurdering omfatter tungmetallerne bly, cadmium, kobber, krom, kviksølv, nikkel og zink, giften dioxin samt 28 lægemidler, herunder de 25 mest anvendte. Der vurderes ikke at være væsentlige problemer med tungmetallerne og dioxin i forbindelse med den ønskede håndtering, idet det dog bemærkes, at slambekendtgørelsens tungmetalkrav for affald til jordbrugsformål formodentlig vil være overskredet for cadmium og kviksølv. Disse krav er dog ikke gældende for udbringning af komposteret fæces i private haver.

Lægemidler vurderes at være meget stabile i miljøet og der vil forekomme en ophobning i haven hvis et eller flere medlemmerne i familien er under kontinuerlig medicinering. Selv uden at tage denne ophobning med i vurderingen viser beregningerne, at der for to af de tre vurderede lægemidler er et miljøproblem ved den foreslåede håndtering. Det er Østradiol (klimakterielle gener) og Ibuprofen (gigt/smertestillende), mens Digoxin (hjertemedicin) beregningsmæssigt kun potentielt er et problem hvis alle i husstanden tager denne type medicin.

Hjertemedicin er dog sammen med en række andre medicinrester af en type, hvor nogle forskere foreslår, at der af forsigtighedshensyn anvendes et "nul-tolerance" princip. Der har ikke været data til at foretage en vurdering af de øvrige 25 medicinrester. På det nuværende datagrundlag kan en effekt på miljøet ikke afvises for kemiske stoffer, om end det anses for at være usandsynligt at mennesket påvirkes væsentligt fra de kemiske stoffer selv ved tilfældig indtagelse af komposteret fæces fra jorden.

Mikrobiel risikovurdering

Den mikrobielle risikovurdering har indbefattet bakterierne Salmonella og toxisk E. coli (EHEC), parasitterne Giardia, Cryptosporidium og Ascaris samt Rotavirus og Hepatitis A. Der er vurderet tre typer af eksponeringer: ved tømning og udbringning i haven, ved havearbejde og ved ophold i haven. Tømning foregår beregningsmæssigt en gang årligt mens de to øvrige aktiviteter foregår flere gange i løbet af sommerhalvåret. Diskussionen nedenfor er baseret på risikoen for infektion i løbet af et år i to tilfælde, dels hvor der er infektiøst indhold i beholderen og dels hvor der tages udgangspunkt i en tilfældig beholders indhold uden at vide om det er infektiøst. Beregningerne viser, at der er stor forskel på infektionsrisikoen mellem forskellige patogener mens de tre typer af eksponeringer alle er vigtige. Infektionsrisikoen diskuteres derfor for hvert patogen separat.

Den amerikanske miljøstyrelse anbefaler, at risikoen for at blive inficeret med parasitter via drikkevand er mindre end 1 ud af 10.000 personer årligt. Dette tal kan måske sammenlignes med de rapporterede risici i det følgende.

De afrapporterede risici er baseret på beregninger med en matematisk model, der er baseret på en række antagelser om patogeners udskilning og henfald, menneskers indtag af jord og infektivitet overfor de pågældende patogener. Alle disse forhold er behæftet med en betydelig usikkerhed, hvilket også er reflekteret i afrapporteringen af både en "typisk" og en "worst case" risiko.

Efter opbevaring af materialet er risikoen for infektion forårsaget af de bakterielle patogener, Salmonella og EHEC, meget lav. Såfremt materialet ikke opbevares i 12 måneder er der en vis risiko for infektion med Salmonella.

Risikoen for infektion med Hepatitis A beregnes typisk til en lav risiko for infektion såfremt materialet har været opbevaret i 12 måneder. Opbevaring af beholdere inficeret med Hepatitis A i 12 måneder er vigtig, idet risikoen for infektion uden opbevaring i særlige tilfælde er over 1 ud af 10000 eksponerede personer årligt. Særlige tilfælde betyder i nærværende forbindelse eksponering af udsatte grupper, særligt højt indtag mv. Risikoen for infektion ved hyppige ophold i en have hvor der er udspredt friskt materiale inficeret med Hepatitis A er meget høj.

For Rotavirus er der en vis risiko for infektion, hvis der er infektiøst indhold i beholderen. Efter 12 måneders opbevaring vil man typisk have en risiko på knap end 1 ud af 10000 hvis der er Rotavirus i beholderen, med en beregnet risiko i særlige tilfælde på 7 infektioner pr 10 tømninger og udbringninger af materialet. Hvis materialet ikke opbevares er der en særdeles høj risiko for infektion også fra en tilfældig beholders indhold.

Protozoerne Giardia intestinalis og Cryptosporidium parvum har en risiko for infektion på omkring 1 ud af 10000 i særlige tilfælde ved opbevaring i 12 måneder. Hvis materialet ikke er opbevaret er der tale om meget høje risiko for infektion og i nogle tilfælde vil materialet fra én inficeret beholder kunne inficere flere personer i løbet af sommeren.

Indvoldsormen Ascaris er karakteriseret ved høj udskilning, lang overlevelse i fæces og på jord samt en god evne til at inficere mennesker. De beregnede risici er alle højere end 1 ud af 10000 pr. eksponering såfremt materialet indeholder ormens æg i materialet. Risikoen pr. eksponering er så høj, at der ved ophold i haven og havearbejde i praksis vil ske flere infektioner pr. inficeret beholder også efter en opbevaring i 12 måneder. Såfremt materialet ikke opbevares i 12 måneder er det ret sikkert at der vil ske flere infektioner pr. inficeret beholder.

 



Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.