Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 10/2005 – Effekten af statsskovenes overgang til naturnær drift på kulstofbinding i skovene

Effekten af statsskovenes overgang til naturnær drift på kulstofbinding i skovene

4 Konklusion

4.1 Kulstofbinding
4.2 Monitering
4.3 Opfølgning

4.1 Kulstofbinding

Naturnær skovdrift er det realistiske scenario for den videre udvikling af statsskovene. Vi har kun inkluderet traditionel skovdrift i beregningerne for at gøre effekten af overgangen til naturnær skovdrift tydelig. Vores scenario 'Naturnær skovdrift' beskriver overgangen til naturnær skovdrift fra den nuværende skovtilstand og ikke en naturnær skovdrift i ligevægt. Resultaterne viste kun små forskelle mellem traditionel og naturnær drift som ligger indenfor usikkerheden i scenarierne pga. usikre antagelser. Det kan derfor ikke sikkert siges med baggrund i vores scenarier om overgangen til naturnær drift vil have en positiv eller negativ effekt på kulstofbindingen. Med stor sandsynlighed er forskellen lille.

Omdriftstidforlængelse har den største positive effekt af alle undersøgte enkelte naturnære tiltag, en mere intensiv tynding i nåletræ har den største negative effekt. Træartsskifte fra nål til løv har kun en lille effekt på kulostofbindingen. Effekten er her også mindre end på vedmassetilvæksten, fordi løv og nål producerer lignende mængder biomasse, som dog i mindre omfang lagres i stammen hos løvtræarterne end hos nåletræarterne.

Samlet er nettokulstofbindingen i træernes biomasse over de næste 100 år lille og mindre end tidligere antaget (Larsen & Johannsen 2002, Anthon et al. 2003, S&N 2004): 0,091 mio. t CO₂/år for hele skovarealet, eller 0,080 mio. t CO₂/år for skovarealet uden skovrejsning efter 1989. Statsskovene alene ligger i denne 100-årige periode tydelig under den fastlagte nationale afregningsgrænse for 2008 – 2012 på 0,183 mio. t CO₂/år. Statsskovene bidrager kun en fjerdedel til det samlede danske skovareal. Men det er næppe muligt at ekstrapolere lineært fra scenarierne for statsskovene til hele skovarealet. Vores scenarier viste, at alderklassesammensætningen har afgørende indflydelse på nettokulstofbindingen. Det skal derfor tages højde for aldersklassefordelingen i hele det danske skovareal ved ekstrapolering.

Der henvises også til den betydelige dynamik i nettokulstofbindingen. I enkelte perioder er nettokulstofbindingen betydelig højere eller lavere end gennemsnittet. Det er derfor afgørende, hvilke perioder afregnes i internationale aftaler. I perioden 2008 – 2012 vil statsskovene sandsynligvis alene ville kunne opfylde kvoten på 0,183 mio. t CO₂/år. Til gengæld vil der med stor sandsynlighed i efterfølgende perioder ske en nettofrigivelse af kulstof fra statsskovene.

Det er ikke muligt at forudse store stormfald, som kan ændre dynamikken i kulstofbindingen. Vores scenarier med stormfald af ekstrem styrke eller gentagelsesinterval viser at store stormfald har stor effekt på kulstofbindingen i skovene i korte perioder, men langt mindre effekt set over de næste 100 år.

Kulstofbinding i jorden er ikke inkluderet i vores scenarier, som kun beregner kulstofbinding i træernes biomassse. Kulstofbinding i jorden kan groft estimeres til 0,015 – 0,037 mio. t CO₂/år for de næste 100 år ved overgang til naturnær drift. Dermed kan kulstofbinding i jorden bidrage signifikant til den samlede kulstofbinding. Dette er dog et meget usikkert bud, fordi kvantitativ viden mangler om denne proces.

4.2 Monitering

Moniteringsdetaljerne er endnu ikke fastlagt i internationale aftaler og det er derfor svært at planlægge en moniteringsmetode og vurdere tilhørende omkostninger. Under forudsætningen at der ikke kræves en identifikation af enkeltarealer kan den nuværende nationale skovstatistik bruges til at også monitere kulstofbindingen. Der bør dog tilføjes en monitering af kulstofpuljen i jord og ekspansionsfaktorerne skal udvikles for danske forhold.

Et projekt der giver et estimat for kulstofpuljen i jord i statsskov vurderes at ville koste 1.831.400 kr, fordelt over 5 år.

Omkostningerne ved at forbedre ekspansionsfaktorerne vurderes at ville koste 1.673.400 kr, fordelt over 2 år.

Der haves ikke p.t. tilstrækkelige data til at vurdere præcisionen af de foreslåede analyser.

4.3 Opfølgning

For at implementere Kyoto-aftalens mekanismer på lang sigt er det afgørende at gennemføre samme undersøgelse for hele det danske skovareal. Samtidig skal effekterne i den efterfølgende træproduktkæde kvantificeres så vidt de har indflydelse på den samlede kulstoflagring. Dette er forbeholdt kommende projekter.