| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Emballageforsyningen i Danmark 2003

3 Verificering af mængden af træemballageaffald mængden i Danmark

• 3.1 Baggrund
• 3.2 Del-projektindhold
• 3.3 Forventede resultater
• 3.4 Metode
• 3.5 Forsyning af tomme træemballager
• 3.6 Produktion af tomme træemballager
• 3.7 Samlet forsyning af tomme emballager
• 3.8 Import/eksport af fyldte træemballager
• 3.9 Samlet træemballageforsyning
• 3.10 Fastlæggelse af træemballager
• 3.11 Gennemcheck af emballageforsyningsopgørelsen for træemballager
• 3.12 Opgørelse af det principielle flow for træpaller
• 3.13 Opgørelse af de samlede mængder af paller i palleflowet
• 3.14 Udenlandske data om træemballageforsyningen
• 3.15 Træemballage i affaldssituationen
• 3.16 Opgørelse af palleterede varer ved udenrigshandel
• 3.17 Behov for justeringer af emballageforsyningsopgørelsen
• 3.18 Foretagne justeringer
• 3.19 Datausikkerhed
• 3.20 Konklusion

3.1 Baggrund

Ved revisionen af emballagedirektivet blev et krav om 15% genanvendelse af træemballage i 2008 indført. Danmark har hidtil beregnet målsætningerne for genanvendelse og nyttiggørelse ud fra de fire hovedmaterialer (pap/papir, plast, glas, metal), som der er specifikke mål for i direktivet. Men allerede fra og med dataåret 2003 skal der rapporteres data for træemballage.

Det vil have økonomiske og praktiske konsekvenser for Danmark at genanvende træemballage. Danmark har ingen erfaring med indsamling af træemballage til genanvendelse. Det vurderes, at forsyningsmængden af træemballage er på ca. 150.000 tons i Danmark pr. år. Men det er meget usikkert, hvor stor en del af denne mængde der reelt bliver til affald i Danmark. Et lille forprojekt i 2002 (”Den danske affaldsmængde af træemballage”, 2002) viste, at det er meget små mængder træemballageaffald der afleveres til affaldsbehandling (maksimalt 25.000 tons). Hertil kommer mængden af reparerede returpaller. Affaldsmængden er af afgørende betydning for hvilke initiativer, der skal iværksættes for at nå målet om 15% genanvendelse af træ og 55% genanvendelse af emballageaffald totalt.

Hidtil har der ikke været den store fokus på træemballager, idet der fra EU’s side ikke har været fastlagt et krav med hensyn til indsamlingsprocenter. Denne hidtidige reducerede fokus afspejler sig også i, at træemballager indtil nu ikke optræder i ret mange landes nationale emballagestatistik. Træemballager er ej heller omfattet af ret mange af de nationale indsamlingsordninger for emballage, der findes i en lang række europæiske lande. I Sverige har man dog for et par år siden oprettet et selskab med det formål at indsamle træemballager.

3.2 Del-projektindhold

Forsyningsmængden af træemballage og mængden af træemballageaffald i Danmark skal verificeres ved at anvende flere forskellige metoder - herunder at inddrage de relevante parter (træemballageproducenter, palleudbydere, grossister, affaldsbehandlere m.fl.) for at få et så kvalificeret skøn som muligt. Endvidere skal nøgletallet for fordelingen af engangs- og returpaller i forsyningsmængden vurderes og strømmene af især engangspaller og returpaller kortlægges, også hvad angår import og eksport af fyldte paller. Endelig skal der foretages en vurdering af, hvor pallerne bliver til affald og hvordan de håndteres i affaldsstrømmen, herunder mængden af reparerede paller. Andre EU-lande medtæller reparerede paller som genanvendelse. Dette agter Danmark også at gøre.

3.3 Forventede resultater

Ved gennemførelse af projektet får Miljøstyrelsen information angående mængden af træemballager i Danmark. Hidtil har der ikke været den helt store fokus på dette emballagemateriale på grund af, at der ikke fra EU's side har været fastsat et mål for indsamling og genanvendelse af træemballager. Resultaterne fra arbejdet vil blive anvendt i de fremtidige opgørelser af den danske emballageforsyning.

Med resultatet får Miljøstyrelsen også en viden om, hvilken mængder forskellige indsamlings- og genanvendelses-initiativer skal resultere i, for at EU’s målsætning kan overholdes.

3.4 Metode

Del-projektet vil i store træk blive gennemført efter samme model som de tidligere gennemførte emballageverificeringsprojekter. Dog må der på visse områder anvendes en anden metodik som følge af, at træemballager har nogle andre karakteristika end emballager, der er fremstillet af andre materialer. Dette skyldes at mange træemballager fungerer som returemballager i form af returpaller, som cirkulerer et større antal gange og som også fungerer som lagerinventar.

Fase 1. Principiel og faktuel metoderedegørelse af den hidtidige opgørelse af træemballageforsyningsmængden

I denne fase foretages der en beskrivelse af den metode, der er anvendt ved opgørelsen af den danske emballageforsyning. Materialet hertil er i stor udstrækning hentet fra de seneste gennemførte emballagekortlægning, som dækker 2002 og 2003.

I fasen redegøres der også for sammensætningen af den opgjorte træemballageforsyning med hensyn til, hvilke mængder undersøgelsen er kommet frem til. Det er denne mængdeopgørelse, som arbejdet i dette projekt skal holdes op imod.

Fase 2. Fastlæggelse af træemballager

Fasen omfatter en detaljeret beskrivelse af, hvilke typer emballager der i den nuværende emballageforsyningsstatistik er defineret som emballage. Dette gælder både for salgs- og transportemballager. Denne afgrænsning er væsentlig, når de danske tal skal sammenlignes med mængderne i de øvrige EU-medlemslande. Netop for træemballager er der mange grænseeksempler, hvor det kan diskuteres, om en genstand er en emballage eller ej. Specielt kan der være en sondring mellem emballager og opbevaringsgenstande.

Med til denne diskussion hører også, hvorledes man kategoriserer de befæstningsmaterialer der anvendes til at holde en træemballagen sammen som f.eks. søm.

Denne fase afsluttes med en præsentation for Miljøstyrelsen, hvor det diskuteres og fastlægges om de genstande, der på nuværende tidspunkt er defineret som emballage, nu også er emballage efter Miljøstyrelsens og EU's opfattelse. På basis af resultatet af denne diskussion foretages der eventuelt en revision af listen.

Fase 3. Gennemcheck af emballageforsyningsopgørelsen for træemballager

I denne fase bliver der foretaget et check af om de forsyningsmængder, der er opgjort under emballageforsyningsopgørelsen, er nogenlunde korrekte i forhold til

de største emballagepositioner. Dette skal ikke mindst ses i lyset af de resultater, der er fremkommet under forrige fase, som kan indebære, at der skal foretages en revision af forsyningen af træemballager.

Fase 4. Check af forsyningen af den indenlandske produktion samt import og eksport af træemballager

Ved den 2-delte emballageopgørelse fremkommer den største mængde træemballager gennem nettoforsyningen af tomme træemballager – altså den indenlandske produktion af træemballager tillagt importen af tomme træemballager og fratrukket eksportmængden. Gennem kontakt til producenter af tomme træemballager vil det blive forsøgt at få verificeret om de data, som de samme virksomheder har indrapporteret til Danmarks Statistik, også er korrekt angivet som emballage og om de opgjorte mængder er korrekte.

Det vil også blive undersøgt, hvor mange paller der pr. år bliver produceret af godkendte EUR-paller her i landet.

Fase 5. Opgørelse af det principielle flow for træpaller

Paller udgør langt majoriteten af forsyningen af træemballager. Samtidig kompliceres billedet af den samlede palleforsyning af, at der både findes engangs- og returpaller. Nogle returpaller bliver igen taget ud af retursystemet for at blive repareret, hvorefter de kommer ind cirkulationssystemet igen. Ved en reparation af paller er det typisk et pallebræt eller palleklods, der bliver udskiftet. Ved en sådan reparation af paller sker der også en nytilførsel af den materialevægt, som de udskiftede dele repræsenterer. Vægten heraf er ej heller ubetydelig. Nogle returpaller kører i åbne systemer og andre kører i lukkede systemer, hvor pallerne lejes ud til brugere – det gælder bl.a. CHEP-paller, som er kendetegnet ved at være malet med en blå farve.

Dertil kommer, at en stor mængde paller bliver brugt som opbevaringsmedie på lagre ved, at varer er anbragt på paller, der igen er placeret på pallereoler.

Det er udelukkende mængden af træpaller, der vil indgå i modellen. Plast- og stålpaller holdes uden for. I denne forbindelse skal det nævnes, at man kan begynde at konstatere, at især plastpaller rundt om i den vestlige verden tegner sig for en større og større markedsandel især til levnedsmidler.

I fasen opstilles der en samlet flowmodel for anvendelsen af paller. I fase 6 vil mængderne – på basis af resultaterne i fase 5 – blive indarbejdet i flowmodellen.

Fase 6. Opgørelse af samlede antal paller i palleflowet

På basis af resultaterne fra de 2 forgående faser vil der blive sat mængder på de enkelte ”kasser” i flowmodellen. Som et check af de opgjorte mængder i de forskellige bokse, hvor pallerne kommer til landet med produkter og tilsvarende igen forlader landet igen med produkter, vil der bl.a. blive anvendt nøgletal for den gennemsnitlige tonnage pr. palle samt transportdata.

Fase 7. Udenlandske data om træemballageforsyningen

For de lande som Danmark normalt sammenligner sig med, vil det blive undersøgt, om der i nogle af disse lande findes data, som eventuelt kan bruges til at sammenholde den opgjorte danske forsyning af træemballager med.

Fase 8. Træemballage i affaldssituationen

I de forgående faser vil arbejdet udelukkende bestå i at kortlægge de mængder træemballage, der bringes på markedet. Men de samme emballager forlader også markedet igen som emballageaffald. Af de løbende opgørelser af hvilke fraktioner som de samlede affaldsmængder består af, er træemballager generelt ikke udspecificeret. Der er lavet visse sporadiske undersøgelser af, hvor meget træemballage der modtages på de godkendte affaldssteder. Men det er mindre mængder af træemballager, der ender her. Der er næppe nogen tvivl om, at store mængder træemballage ender i private husstandes brændeovne. Det vil ikke være muligt at finde valide oplysninger om, hvor store mængder der ender her.

Som alternativ hertil kan det blive undersøgt, hvilke træemballagemængder som meget store modtagere af paller kasserer enten som følge af, at returpaller er af en for dårlig kvalitet, eller fordi der er tale om engangspaller. Af store pallemodtagere kan nævnes de store aktører på dagligvaremarkedet, møbelvarehuse (engangspaller), store tredje parts logistikvirksomheder samt andre identificerede virksomheder.

Ud over de mængdemæssige betragtninger bliver det også undersøgt, hvorledes disse virksomheder efterfølgende bortskaffer kasserede paller og eventuelt andre træemballager.

I forlængelse heraf bliver der opstillet en flow-model over, hvorledes træemballager bliver bortskaffet og mængderne bliver forsøgt estimeret.

Fase 9. Opgørelse af palleterede varer ved udenrighandel

Under gennemførelsen af projektarbejdet blev det konstateret, at de forrige nævnte metoder ikke fremkom med resultater, der var tilstrækkelige valide. Ved opstillingen og den efterfølgende kvantificering af pallemodellen under fase 5 og 6, blev det konstateret, at der var for mange usikkerhedsfaktorer i den opgørelse. Når flere usikre faktorer så i forskellige sammenhænge bliver ganget sammen med hinanden øges risikoen endnu mere for, at man kommer frem til et forkert resultat.

Derfor blev det igennem projekt-forløbet aftalt, at der skulle opstilles en palleteringsmodel byggende på en beregning for hver enkelt vareposition i Danmarks Statistiks udenrigshandelsopgørelse. Metoden består i at, det for hver enkelt vareposition angives, om import- og eksportmængder af varer benytter paller eller ej. I realiteten er det den samme procedure som anvendes i den ”almindelige” emballageforsyningsopgørelse over emballageforsyningen gennem udenrigshandelen med fyldte emballager. Det er så tanken, at den opbyggede palleteringsmodel skal anvendes ved alle fremtidige emballageforsyningsopgørelser.

Fase 10. Samlet opgørelse af træemballageforsyningsmængden og udarbejdelse projektrapport

I denne fase udarbejdes en samlet projektrapport, som beskriver de resultater, der er fremkommet gennem projektarbejdet.

3.5 Forsyning af tomme træemballager

Forsyningen af tomme træemballager består af den indenlandske produktion, hvortil der tillægges importmængden af de samme emballager og eksportmængden fratrækkes.

Opgørelsen af forsyningen af tomme træemballager er sket gennem en identificering af alle de varepositioner, der indeholder produceret, importeret eller eksporteret træemballage. Denne identificering er sket ved at gennemgå alle de varepositioner, der findes i Danmarks Statistiks opgørelse. Nogle af de fremfundne varepositioner indeholder udelukkede emballage, men for et mindre antal varepositioners vedkommende er det kun en andel af den varemængde, der er placeret under positionen, der er emballage. For disse varepositioner er det vurderet, hvor stor en andel af varemængden, der udgøres af emballage.

I alt er der identificeret 11 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager fremstillet af træ. Af nedenstående skema ses, hvilke varepositioner, som indeholder træemballager samt hvor stor en andel af mængderne, som vurderes at være emballage:

3.6 Produktion af tomme træemballager

Af de i alt 11 varepositioner er det kun for 6 positioner, at der findes en produktion heri landet. De opgjorte produktionsmængder fremgår af nedenstående skema:

Det skal dog bemærkes, at for en række af varepositionerne er produktionsvægten beregnet på basis af nøgletal vedrørende eksporten af de samme varer. Dette skyldes, at produktionsmængden opgøres i styk og ikke i vægt. Dette er f.eks. tilfældet for paller. Hele diskussionen om dette spørgsmål redegøres der for senere i rapporten.

Retur- eller EUR-paller, der er gået i stykket, kan repareres af godkendte pallereparatører. De reparerede paller indrapporteres under samme vareposition som nyfremstillede paller. Reparerede EUR-paller betragtes som nye paller i forhold til Danmarks Statistisks statistik over den indenlandske produktion.

Som det fremgår af skemaet, har der været en beskeden stigning i den indenlandske produktion af træemballager fra 2002 og 2003 svarende til 5,0%.

3.7 Samlet forsyning af tomme emballager

For at opgøre den samlede forsyning af tomme træemballager skal den opgjorte produktionsmængde tillægges importmængden af tomme træemballager og fratrækkes til tilsvarende eksport. Denne netto-forsyningsmængde af tomme træemballager anvendes til at emballere produkter i heri landet. Af nedenstående skema ses udenrigshandelen sammen med den samlede forsyning af tomme træemballager for 2002:

Samlet er netto-forsyningen af tomme træemballager i 2002 på godt 144.000 tons.

Af nedenstående skema ses udenrigshandelen sammen med den samlede forsyning af tomme træemballager for 2003:

Som det fremgår af skemaerne, er der mellem 2002 og 2003 sket en meget beskeden stigning i den samlede forsyning af tomme træemballager. Stigningen er på 0,3%.

Af de 2 tabeller fremgår det tydeligt, at det kun er paller og pallerammer, der har en mængdemæssigt betydning. De 2 aktuelle varepositioner dækker i alt omkring 93% af den samlede træemballageforsyning for tomme emballager.

3.8 Import/eksport af fyldte træemballager

Den anden halvdel af opgørelsen over den samlede indenlandske emballageforsyning stammer fra den tilgang og afgang af emballager, der finder sted gennem import og eksport af emballerede varer. En del af den indenlandske forsyning af tom emballage forlader landet igen i form af eksport af emballerede produkter. Tilsvarende ankommer en emballagemængde her til landet i forbindelse med import af emballerede produkter, som forbruges her i landet. Ved en eventuel re-eksport af emballerede produkter vil emballagemængden optræde både i import- og eksportopgørelsen.

Det forudsættes, at alle produkter under samme vareposition emballeres på samme måde uanset, om det drejer sig om import eller eksport. Denne forudsætning vil holde i de fleste tilfælde, idet enten eksporten eller importen klart er tonnagemæssigt dominerende for hver enkelt vareposition. For langt de fleste positioners vedkommende er eksporten meget beskeden, eftersom der ikke finder nogen produktion sted her i landet af de aktuelle produkter.

Netto-forsyningen af træemballager i forbindelse med udenrigshandel af fyldte emballager for 2002 og 2003 fremgår af nedenstående skema:

Total set er der tale om små netto-forsyningsmængder. Der bliver altså importeret 2.368 tons mere træemballage gennem emballerede produkter end der eksporteres i 2002. For 2003 er netto-forsyningen på 4.922 tons.

Som tidligere nævnt indeholder statistikken om udenrigshandelen kun varer ikke paller, idet paller indtil videre bliver betragtet som returemballager. Denne forudsætning holder givet for en stor andel af de importerede og eksporterede varemængder. Men nærværende rapport skal netop beskæftige sig indgående med denne problematik. Som tidligere nævnt medtager statistikken kun returemballager, når de tilgår markedet som ny-producerede emballager.

3.9 Samlet træemballageforsyning

På basis af de gennemførte del-opgørelser af træemballageforsyningen kan den samlede danske emballageforsyning for 2002 og 2003 opgøres som følger:

Den samlede forsyning af træemballager er således opgjort til at være på 145.946 tons for 2002 og 148.881 tons for 2003.

Skematisk ser den samlede forsyningsmængde af træemballager for 2002 således ud:

Af nedenstående skema fremgår hvorledes forsyningsmængden af træemballager har udviklet sig i løbet af de 10 år, emballageforsyningsopgørelsen er blevet udarbejdet.

Som det fremgår tydeligt, har der været store udsving i den opgjorte forsyningsmængde af træemballager, hvor der dog er sket en stabilisering de seneste år på en forsyningsmængde på omkring 150.000 tons. Alle de nævnte tal er selvfølgelig fra før, der er foretaget eventuelle korrektioner.

Det skal nævnes at i 1999 skete der også en re-kalkulation af træemballagemængderne fra de tidligere år. Denne ændring betyder, at de træemballageforsyningsmængder, der direkte står i rapporterne for årene 1994-1998 efterfølgende er blevet justeret op. Der er redegjort nærmere for denne justering i rapporten fra 1999. Om årsagen til denne justering gives der følgende forklaring i 1999-rapporten:

Der skal dog gøres opmærksom på, at i hvert af de tidligere år er forsyningsmængden for en stor vareposition for træemballager (”Lastpaller, flade”) blevet nedjusteret med en faktor 3-4. Årsagen til, at der er foretaget en nedjustering, skal måske søges i det forhold, at det er vurderet, at en vist mængde har været genbrugs EUR-paller og dermed ikke burde være indeholdt i forsyningsmængden. Men eftersom forsyningen for denne vareposition befinder sig på et nogenlunde højt niveau hvert år, vil det være mest rimeligt at medtage varepositionsmængden fuldt ud for alle år.

Som det indirekte skrives i forklaringen fra dengang er der ingen, der nærmere kan huske, hvorfor denne nedjustering af basis-statistiktallene blev foretaget.

Derfor gik man i 1999 tilbage til de forgående basisstatistik-data og re-kalkulerede træemballagemængderne. Derfor vil de tidligere opgjorte træemballageforsyningstal tillagt følgende mængder – opgjort i 1.000 tons:

At forsyningsmængden generelt varierer så meget, kan skyldes det forhold, at der gennem årene er et varierede behov for ny-tilførsel af nye træpaller til puljerne af returpaller. Variationen kan også skyldes den generelle udvikling i økonomien.

3.10 Fastlæggelse af træemballager

I EU-direktivet om emballage og emballageaffald og tilhørende fortolkningsnotater nævnes der ikke specifikt noget om, hvorledes træemballager defineres.

Den afgrænsning af træemballager, der hidtil er benyttet i den danske emballageforsyningsopgørelse, har været den samme i alle de 10 år, emballagestatistikken er blevet udarbejdet. I perioden har der ej heller været diskussioner med Miljøstyrelsen eller andre interessenter om, hvorledes træemballager defineres. Sådanne diskussioner har der været for de øvrige emballagematerialer. Dette skal ikke mindst ses ud fra den hidtidige begrænsede fokus, der har været på træemballager. Denne manglende fokus gør sig også gældende i de øvrige EU-lande, hvor træemballager i mange lande ikke engang indgår i emballageforsyningsopgørelserne. Dette er også en af årsagerne til, at de danske emballageforsyningsmængder er væsentlig højere end de øvrige landes.

I den danske emballageforsyningsopgørelse over tomme træemballager er der anvendt følgende opdeling i 6 kategorier:

Den opdeling er fremstillet ud fra de 11 forskellige varepositioner, der indeholder træemballager. De 11 varepositioner fremgår af de tidligere viste skemaer. Det er temmelig entydigt, hvilke varepositioner, der hører under de enkelte kategorier.

Som det fremgår, er det reelt set kun paller og palletilbehør, der har en mængdemæssig betydning i denne sammenhæng. Derfor vil den resterende del af nærværende rapport også hovedsageligt fokusere på træpaller.

Nedenfor skal der kort redegøres for indholdet i de enkelte kategorier:

Ad. 1 Træuld og træmel

Træuld og træmel bruges i emballagesammenhæng til at beskytte produkter, der f.eks. ligger i kasser. Alternativ til træuld og træmel er f.eks. EPS-kugler eller boblefolie. Ved anvendelse af træuld og træmel skal der tages hensyn til om det produkt, der skal beskyttes, kan tåle støv fra træuld eller træmel. Emballageforsyningsmængden er af en beskeden størrelse.

Ad. 2 Pak-kasser

Denne gruppe omfatter alle typer af trækasser og i vidt forskellige størrelser - lige fra cigarkasser til kasser der bruges til at emballere store maskiner. Visse af sidstnævnte kasser kan have størrelser, der svarer til containere. Der findes emballageproducenter, der fremstiller bakker i presset træ. Men disse har indtil videre en beskeden markedsdækning og vel at mærke en markedsdækning, som ikke slår i gennem i statistikken. Dette hænger også sammen med at vægten af dem pr. enhed er meget lille sammenlignet med de øvrige træemballagetyper.

Der importeres en del frugt i trækasser - især appelsiner. De trækasser, som forsvaret anvender til opbevaring og transport af ammunition, fungerer som returkasser og indgår også i statistikken.

Trækasser der hovedsageligt tjener til ombevaring af ting som f.eks. smykkeskrin og andre opbevaringskasser f.eks. til thebreve på hoteller m.v. eller til opbevaring af tekniske instrumenter betegnes ikke som emballage, men som etuier.

Ad. 3 Kabeltromler

Gruppen omfatter de store trækabeltromler, som teleselskaber og elforsyningen anvender, når der skal trækkes nye store kabler. Disse tromler fungerer også som returemballager og de kan holde i mange år, eftersom de fungerer i lukkede kredsløb. Mængdemæssigt har gruppen ingen betydning.

Ad. 4 Paller

Dette er den klart største emballagegruppe. Gruppen dækker over alle typer af paller - såvel engangs- som returpaller samt palletilbehør i form af pallerammer. En palleramme er en ramme, der kan sættes på en palle, således at man får en boks, hvori man kan anbringe forskellige ting. Flere pallerammer kan sættes oven på hinanden således, at større mængder kan være på pallen og holdes sammen. Selve rammerne kan være løse eller faste. Ved løse rammer kan man selv bygge pallen op, således at den højdemæssigt kommer til at passe til behovet og herunder ikke mindst til den samlede vægt, som en palle kan bære. Hvis man f.eks. palleterer metalvarer som f.eks. søm, bliver pallen ikke ret høj, førend at man når maksimalgrænserne for, hvad pallen kan tåle og hvad gængs løftegrej kan løfte. Med faste pallerammer forstås paller hvor man fra start har sømmet sider eller bjælker på, således at der derved skabes en boks. Sådanne pallebokse benyttes f.eks. til emballering af brænde.

Paller har forskellige størrelser. Der findes en række standardiserede størrelser gående fra 600 x 800 mm op til 1.200 x 1.200 mm. Derudover kan der fremstilles paller efter specialopgaver. Paller der anvendes til mursten er typisk mindre, idet den samlede vægt ellers bliver for stor. I bunden af de fleste hårde hvidevarer findes der også en træpalle eller palleramme. Den skal sikre, at der er muligt at transportere det hårde hvidevare-produkt med en sækkevogn.

Ad. 5 Tønder m.v.

Denne gruppe indeholder tønder og fade og andre specielle emballagetyper. Mængdemæssigt har gruppen ingen betydning.

Ad. 6 Propper

Denne gruppe indeholder forskellige typer af propper fremstillet af preskork. Disse propper anvendes især til lukning af vinflasker. Disse anvendes til vin, som bliver tappet på flasker heri landet. Der findes ingen produktion af korkpropper i Danmark.

En gennemsnits korkprop vejer ca. 10 gram. Med en samlet forsyningsmængde på 137 tons svarer det til et forbrug på ca. 14 mio. propper pr. år. Dette tal stemmer pænt overens med mængden af vin der aftappes heri landet. Det tjener således ikke noget større formål, at forfølge dette tal nærmere.

Mængden af propper fremstillet af kork må forventes at falde som følge af, at man i vinbranchen i stigende omfang benytter sig af plastpropper. Mængdemæssigt har gruppen ingen betydning.

De trægenstande, som ikke er omfattet af den omstillede definition for træemballager, er f.eks. de tidligere omtalte etuier og skrin. Ellers kan der nævnes bøjler og engangsbestik (f.eks. spisepinde).

Ved en gennemgang af resultaterne i emballageforsyningsstatistikken kan man lave en opgørelse af til hvilke produktgrupper, at der anvendes træemballager. Af nedenstående skema ses hvorledes forsyningen af træemballager fordeler sig på varegrupper. Ud for hver enkelt varegruppe er det anført hvilke typiske træemballager der anvendes.

Klik her for at se figur over træemballage fordelt på varegrupper

De data, der ligger til grund for skemaet, er fra 2003. Til skemaet skal der knyttes den kommentar, at paller ikke indgår i mængden. Dette er selvfølgelig en stor fejl. Dette skyldes at mange paller netop fungerer som returpaller. Det er også derfor at der i nærværende arbejde fokuseres meget på opgørelsen af pallerflowet.

3.11 Gennemcheck af emballageforsyningsopgørelsen for træemballager

I denne fase er foretaget en detaljeret opgørelse af de data, der er anvendt til den seneste opgørelse af emballageforsyningen (2003). Dette er især sket ved, at der er foretaget check af de kvartalsvise produktions- og import-eksportopgørelser. Herigennem er det muligt at se, om der er enkelte kvartalsoplysninger, der afviger fra de øvrige og som derfor kan bunde i eventuelle fejlregistreringer. Derudover kan man også udregne forskellige nøgletal, som f.eks. værdi pr. enhed og pr. tons samt vægten pr. enhed.

Bortset fra en antalsmæssigt fejl for importen fra Italien i et kvartal er der ikke fundet nogen data, som giver anledning til at data skal være forkerte. Herunder ses skemaer for de 2 største emballage-positioner (paller) efter korrektion af den før omtalte fejl:

For produktionen er der ej heller nogle væsentlige udsving i data.

3.12 Opgørelse af det principielle flow for træpaller

Som det er fremgået af de tidligere opgørelser, spiller mængden af paller en central rolle i det samlede forsyningsbillede for træemballager. Forsyningen af paller kompliceres yderligere af, at mange paller fungerer som retur-paller i formaliserede systemer.

Paller bruges for at lette håndteringen af varer ved at der kan anvendes gaffeltrucks, løftevogne og andet udstyr til håndtering af varemængder.

Ved den meste produktion af emballerede varer bliver de færdige varer anbragt på paller. Denne anbringelse sker i automatiske eller semi-automatiske anlæg eller manuelt, hvor man af arbejdsmiljøhensyn f.eks. benytter et løftebord. I de automatiske anlæg bliver en stabel paller anbragt i et magasin.

EUR-paller og returpaller opfattes i denne opgørelse som synonymer. En EUR-palle (Europa-palle) er en standardiseret palle med målene 800 gange 1200 mm. Der findes en international standard for disse paller og producenterne skal godkendes og det bliver løbende kontrolleret, at de producerede paller overholder de stillede krav. Der er krav til trækvalitet, vandindhold, sømtype og længder m.v. EUR-paller mærkes også med et specielt mærke. Der har været eksempler på, at der har været lavet svindel med mærkning af paller, som ikke overholder de stillede krav til kvalitet eller godkendelse. Der findes også andre paller med andre dimensioner, som også fungerer som returpaller visse steder. Der er f.eks. tale om paller med mål på 1.000 gange 1.200 mm og 1.200 gange 1.200 mm. Pallerne betegnes f.eks. som søpaller eller amerikanerpaller. Disse paller anvendes ikke meget herhjemme mere. Tidligere anvendte bryggerierne meget paller med disse dimensioner, men de er nu også overgået til EUR-paller. I Danmark findes intet bredt accepteret system for udveksling af andre palletyper end EUR-paller.

I EUR-palle-systemet er det også tilladt at reparere paller, således at de på ny overholder det fastlagte kvalitetsniveau. Der er typisk tale om, at en palleklods eller et pallebræt skal udskiftes.

EUR-palle-systemet fungerer på den måde, at hver gang en chauffør afleverer varer hos en kunde på EUR-paller, skal chaufføren have tomme EUR-paller med retur svarende til det antal, der er leveret. Såfremt kunden ikke har tomme EUR-paller udveksles der ofte pallekvitteringer og kunden bliver eventuelt faktureret for de leverede paller. Hvis kvaliteten af pallerne er for ringe, bliver de betragtet som engangspaller.

Der findes også et retursystem for træpaller i halv EUR-pallestørrelse i Danmark.

Det skal bemærkes, at der også her i landet fungerer retur-systemer for plastpaller. Det gælder især ¼- eller displaypaller der anvendes i dagligvarehandelen.

Ved eksport af varer til oversøiske markeder benyttes der som regel engangspaller, idet omkostningshensyn og praktikken med at få paller retur gør det ufordelagtigt at anvende returpaller.

Som følge af at der kommer flere og flere automatiske lagre, stilles der større krav til kvaliteten af de paller, der skal ind i disse lagre. Dette betyder blandt andet at der foretages automatiske kvalitetscheck af pallerne. Hvis pallen holder en for ringe kvalitet, bliver den udskiftet med en anden. Hvis en palle kollapser i et automatisk lager, er der et meget stort og vanskeligt arbejde med at rydde op og rengøre lageret.

På de allerfleste lagre fungerer paller som lager-inventar. Afhængig af varernes lageromsætningshastighed kan pallerne stå mange år på lager.

Det vurderes at returpaller i gennemsnit kan klare omkring 10 cirkulationsomgange inden de kasseres. I det sydlige Europa er det normalt med 2 gange - de forsvinder blot fra systemerne.

Danske virksomheder benytter også en del engangspaller til de producerede produkter. Engangspaller benyttes hovedsageligt til eksport til lande, hvorfra man ikke kan forvente at få paller retur – dels p.g.a. høje transportomkostninger og dels p.g.a. manglende interesse eller manglende systemer til at sende paller retur. Også i andre lande findes der alternative brug af brugte træemballager. Som et kuriosum kan nævnes, at der findes eksempler på at store trækasser til store maskiner efterfølgende er blevet brugt som boliger.

Engangspaller anvendes også hvis der er tale om produkter i atypiske dimensioner, som ikke kan være på en EUR-palle. Det kan f.eks. dreje sig om store møbler som f.eks. en sofa. Engangspaller benyttes også til emballering af hårde hvidevarer som bundrammer for at genstanden kan transporteres med en løfte- eller sækkevogn.

I de øvrige europæiske lande opererer en virksomhed, der hedder CHEP, som lever af at udleje paller til virksomheder. Virksomhederne betaler så en lejeafgift pr. trip. Alle CHEP’s paller er malet blå. CHEP skal have omkring 30 kr. pr. palletrip og det kan ikke konkurrere med de 6-10 kr. som et palletrip med EUR-paller koster i det danske system, derfor spiller CHEP en beskeden rolle på det danske marked, men det sker da, at CHEP-paller kommer her til landet.

3.13 Opgørelse af de samlede mængder af paller i palleflowet

I de hidtidige emballageforsyningsstatistiker er paller typisk ikke medregnet i udenrigshandelsopgørelsen. Dette er gjort ud fra en betragtning om, at de fleste emballerede varer ankommer på genbrugspaller samt at eksporten af emballerede varer også sker på genbrugspaller.

Emballageforsyningsopgørelsen bygger på det princip, at genbrugsemballager kun medregnes når nye genbrugs- eller returemballager kommer ind på markedet.

Tilsvarende er de engangspaller, der kommer til landet, ej heller indregnet. Betragtningen har været at mængden af engangspaller, der forlader landet gennem eksport af fyldte emballage, har været lige så stor som importen af engangspaller fra oversøiske lande. Om denne betragtning holder er så et åbent spørgsmål, som skal undersøges nærmere.

Importen af emballerede varer fra Europa er hovedsageligt anbragt på EUR-paller.

Importen fra fjernøsten, som i de fleste tilfælde ankommer til landet i containere, består af enten karton, der er løs stablet i containeren eller også er der anvendt slip sheets. En slip sheet er en tynd papplade, hvorpå varerne er anbragt, som skal håndteres af en speciel gaffeltruck.

Grunden til, at man ikke bruger paller, er primært fordi, man ønsker at udnytte pladsen i containeren mest muligt. Desuden spares udgiften til pallen, som man ikke kan få retur. I fjernøsten er lønomkostningerne også så lave, så det ikke har nogen betydning, at containere skal pakkes manuelt. Fordelen ved slip sheet er at de muliggør en automatisk håndtering af en hel ”pallelast” af gangen. Det meste import fra fjernøsten er pakket i bølgepapkartoner.

Gennem kontakter til en række steder, hvor importvarer fra fjernøsten ankommer, fås den samstemmende den information at stort set alt er løs stablet i containere. Kun ca. 5-10% er palleteret og i så tilfælde på engangspaller.

For at anskueliggøre flowet af paller er det forsøgt at opstille en strukturel model for flowet af paller og palletilbehør i form af pallerammer m.v. Samlet drejer det sig om de 2 store varepositioner i emballageforsyningsopgørelsen.

Den opstillede flowmodel vil blive anvendt som udgangspunkt for en re-kalkulation af den samlede træemballageforsyning for så vidt angår paller. Efterfølgende vil forsyningen af de øvrige træemballagetyper blive lagt til. Men eftersom mængderne af disse er forholdsvis beskedne, er der ikke foretaget nogen speciel efterkalkulation af disse varepositioner.

Ved opstilling af flowmodellen er det afgørende at skelne mellem paller, der fungerer i retursystemer og engangspaller. Derfor bliver modellen hurtigt opdelt i 2 selvstændige sektioner eller spor.

Flowmodellen ses herunder. Numrene i cirklerne refererer til den efterfølgende kalkulation, som der redegøres for efterfølgende. Basis for kalkulationen er data for 2003.

Klik her for at se flowmodellen

Efterfølgende foretages en efter-kalkulation af de pallemængder – primært opgjort i tons – der ligger i de respektive kasser med henvisning til numrene i de enkelte kasser på figuren.

Nr. 1. Indenlandsk produktion af nye tomme paller

Denne kasse omfatter den danske produktion af nye tomme paller. I Danmark er der et forholdsvist beskedent antal producenter af paller. I henhold til Danmarks Statistik er produktionsmængden i 2003 på 49.919 tons. Opgjort i antal enheder svarer det til omkring 5 mio. enheder i et mix af paller og pallerammer. Derved bliver gennemsnitsvægten på ca. 10 kg.

Nr. 2. Eksport af dansk producerede nye tomme paller

En mindre del af den danske produktion af tomme paller eksporteres. Denne mængde er ifølge statistikken på 29.347 tons i 2003. Principielt kan der også være tale om re-eksport af importerede paller, men dette har ingen betydning i denne sammenhæng.

Nr. 3. Import af tomme paller

Tilsvarende findes der en stor import af tomme paller. Denne import kommer primært fra Østeuropa. Importmængden er opgjort til 113.959 tons i 2003.

Nr. 4. Indenlandsk produktion af nye tomme engangspaller

Den indenlandske produktion af tomme paller kan opdeles i engangspaller og returpaller. Produktionen af engangspaller vurderes at være på omkring 40%. Med denne procentandel bliver den indenlandske produktion af engangspaller på 19.968 tons.

Nr. 5. Indenlandsk produktion af nye tomme EUR-paller

Denne mængde kan så opgøres som residualen mellem den samlede produktion og produktionen af engangspaller. Denne mængde bliver hermed på 29.968 tons. I denne mængde indgår reparerede EUR-paller.

Nr. 6. Eksport af dansk producerede nye tomme EUR-paller

Der sker også en eksport af dansk producerede EUR-paller. Af den samlede eksport af paller vurderes det, at mængdeandelen af EUR-paller udgør ca. 20%. Det kan generelt ikke betale sig at transportere tomme paller ret langt. Med denne antagelse kan mængden opgøres til 5.869 tons pr. år.

Nr. 7. Eksport af dansk producerede nye tomme engangspaller

Denne mængde kan så opgøres som residualen mellem den samlede eksport og eksporten af EUR-paller. Denne mængde bliver hermed på 23.478 tons.

Nr. 8. Import af nye tomme EUR-paller

Importen af tomme er paller er meget stor. Det vurderes at omkring 60% af den samlede import er returpaller. Med denne antagelse bliver importmængden af nye tomme returpaller på 68.375 tons.

Nr. 9. Import af nye tomme engangspaller

Denne mængde kan så opgøres som residualen mellem den samlede import og importen af EUR-paller. Denne mængde bliver hermed på 45.584 tons.

Nr. 10. Samlet forsyning af nye EUR-paller

På basis af de opgjorte produktions- og udenrigshandelsmængder for returpaller kan den samlede danske forsyningsmængde af tomme returpaller opgøres. Med de givne antagelser bliver den samlede forsyningsmængde på 92.457 tons i 2003. Det er den mængde, som der pr. år tilføres den danske returpalle-beholdning – svarende til ca. 3,7 mio. paller ved en gennemsnitsvægt på 25 kg.

Nr. 11. Samlet forsyning af nye engangspaller

På basis af de opgjorte produktions- og udenrigshandelsmængder for engangspaller kan den samlede danske forsyningsmængde af tomme engangspaller opgøres. Med de givne antagelser bliver den samlede forsyningsmængde på 42.074 tons i 2003.

Nr. 12. Anvendelse af engangspaller til palletering af varer pakket i Danmark

Herfra opdeles pallestrømmene i engangs- og returpaller. De næste 4 kasser omhandler udelukkede engangspaller.

Den opgjorte indenlandske forsyningsmængde af tomme engangsemballager på de 42.074 tons anvendes til at palletere produkter der er pakket her i landet på. I stor udstrækning er der også tale om dansk producerede varer.

Nr. 13. Eksport af varer der er pakket i Danmark, der er palleteret på engangspaller

De varer, der er pakket i Danmark på engangspaller, kan enten forbruges på hjemmemarkedet eller blive eksporteret. Under dette punkt handler det om eksporten. Der findes ingen oplysninger om hvor meget der eksporteres på engangspaller. Grunden til, at man som virksomhed vælger at benytte en enganspalle frem for en returpalle, er enten fordi, man ikke kan være sikker på at få pallen retur igen, fordi man ikke har nogen palleudvekslingsaftale eller fordi produkterne har dimensioner, som ikke passer til EUR-pallemålene. Dette er f.eks. ofte tilfældet for palletering af møbler, der typisk har større dimensioner end de 800 x 1.200 mm. At have udhæng på pallerne resulterer i flere transportskader, end hvis varerne holder sig indenfor pallemålene.

Hvis man får pallen retur, eller der sker en kreditering af pallen, vil virksomheder altid foretrække at benytte returpaller frem for engangspaller p.g.a. omkostningen til anskaffelse af engangspallen.

Det er især ved eksport til oversøiske markeder at der anvendes engangspaller. Det vurderes, at ca. 80% af forsyningsmængden af engangspaller går til eksport. Derved kan eksportmængden af engangspaller opgøres til 33.659 tons pr. år.

Nr. 14. Indenlandsk forbrug af dansk pakket varer, der er palleteret på engangspaller

Nogle af de dansk pakkede varer på engangspaller ender her i landet. Denne mængde kan beregnes som forskellen mellem den samlede forsyning af engangspaller samt mængden, der eksporteres. Ved denne beregning kommer man frem til, at 8.415 tons engangspaller ender her i landet.

Nr. 15. Import af varer der er palleteret på engangspaller

I den senere opstillede palleteringsmodel er denne mængde opgjort til 73.126 tons.

Nr. 16. Samlet forsyning af engangspaller i Danmark

På basis af de beregnede mængder for henholdsvis importen på engangspaller samt leveringen af ”egne” produkter leveret på engangspaller kommer man frem til en samlet indenlandsk forsyning af engangspaller på 81.541 tons i 2003.

Nr. 17. Beholdning af eksisterende EUR-paller

Alle følgende kasser omhandler returpaller. I følge emballageforsyningsstatistikken for 2003 er der en eksisterende beholdning af returpaller på 1,92 mio. styk. Her skal det dog bemærkes, at der er en cirkelreference med hensyn til kilden.

Nr. 18. Samlet beholdning af EUR-paller

Når man tillægger den eksisterende beholdning af paller med nytilførelsen af returpaller kommer man frem til, at der er en samlet beholdning på ca. 5,6 mio. paller.

Nr. 19. Reparation af EUR-paller

Beskadigede EUR-paller kan repareres ved at et pallebræt eller palleklods kan udskiftes. Mængden af paller der repareres er opgjort til 1,977 mio. paller - men denne mængde er neutral i forhold til pallestatistikken idet disse ituværende paller fragår beholdningsmængden til reparation og tilkommer pallebeholdningen igen. Antallet af reparerede paller dækker over såvel EUR-paller, ½-paller og engangspaller. De 1,4 mio. paller er dog EUR-paller.

Nr. 20. Eksport af varer der er palleteret på EUR-paller

Eksporten af varer, der er palleteret på EUR-paller, går hovedsageligt til Europa og når der er tale om eksport af palleteret gods, er det stort set kun biltransport, der er aktuelt. Derfor kan man se nærmere på de statistikker der findes over godstransporten.

Ifølge den seneste opgørelse blev der fra Danmark transporteret en gods mængde på 15.725.000 tons af danske lastbiler og de danske lastbiler har en markedsandel på 65 procent for eksportkørsel. Dermed kan den samlede gods-mængde fra Danmark til Europa beregnes til 24.192.308 tons. Heraf vurderes 60% at blive leveret som palleteret gods - at procenten er så relativ lav skyldes, at en stor del af kødeksporten sker på kødkroge. Med en gennemsnitsvægt pr. palle på 500 kg kan antallet af paller, der forlader landet opgøres til 29 mio. styk.

Til sammenligning opgør den senere palleteringsmodel antallet til godt 17 mio. paller pr. år.

Nr. 21. Indenlandsk forbrug af varer der er palleteret på EUR-paller

Når danske virksomheder sender varer til hinanden, sker det i stor udstrækning ved anvendelse af EUR-paller. Det gælder f.eks., når en dansk vareproducent sender varer til en grossist, eller når grossister sender varer til butikker. Tidligere blev der i stor udstrækning benyttet rullebure hertil, men anvendelsen heraf er for nedadgående. Ved at benytte oplysninger over den indenlandske transport kan man opgøre, hvor mange paller der er transporteret pr. år. For den nationale transport findes oplysninger pr. varegruppe. Herigennem kan man ved en vurdering af, hvor stor en andel af varegruppen der er palleteret samt en vurdering af den gennemsnitlige vægt pr. palle opregne det samlede antal paller, der er blevet transporteret rundt. Herved kommer man frem til, at der indenlandsk i 2003 har været godt 99 mio. palleomløb. Med et triptal på 10 pr. palle kommer man frem til, at den indenlandske transport og opbevaring årligt har et behov for ca. 9.900.000 paller nye EUR-paller. Omvendt vil det sige, at der årligt kasseres 9.900.000 EUR-paller fra det nationale omløb. Dette svarer til en vægt på 247.500 tons.

Nr. 22. Import af varer der er palleteret på EUR-paller

På tilsvarende vis som under eksporten kan importmængden beregnes ved at se på transportmængderne til Danmark. Importmængden for danske lastbiler er på 7.090.000 tons og de danske biler har en markedsandel på 52%. Derved bliver den samlede importmængde af gods på 13.634.615 tons. Det vurderes, at 80% af importmængden er palleteret. Med en gennemsnitspallevægt på 500 kg kan antallet af EUR-paller, der kommer her til landet beregnes til godt 22 mio. pr. år. Palleteringsmodellen kommer frem til en mængde på omkring 14 mio. EUR-paller pr. år.

Nr. 23. Samlet ny beholdning af EUR-paller

Som tidligere nævnt er det vanskeligt at lave en statusopgørelse over et årligt palleforbrug, når der anvendes returpaller, der kører i cirkulation. Denne kasse består principielt af de returpaller, der cirkulerer indenlandsk samt de returpaller, der ankommer til landet i form af import af palleterede varer på returpaller. Men set over en periode vil denne beholdning efterfølgende være direkte bestemmende for, hvor stor en mængde nye EUR-paller som de danske virksomheder er nødt til at anskaffe for at kunne have en tilstrækkeligt mængde paller til at palletere producerede varer på. Hvis der gennem importen kommer en større mængde paller til landet, end der er behov for end tidligere, vil de danske virksomheder så blot justere indkøbsmængden af nye paller. Hvis behovet for returpaller er større end den foreliggende beholdning, må virksomhederne omvendt købe flere nye returpaller. Selvfølgelig vil der løbende være forskelle i lagerbeholdningen af paller og en større mængde paller er også bundet i varer, der står på lager som følge af, at produktionen generelt er større end efterspørgslen efter danske varer.

Fra udenrigshandelen er der samlet et nationalt underskud af paller. I alt forlader 29 mio. palleenheder landet pr. år, mens der til landet ankommer 22 mio. palleenheder. Det vil sige, at der er et samlet underskud på 7 mio. palleomløb. Hvis man regner med et triptal på de nævnte 10 pr. palle også ved udenrigshandel, kommer man frem til et pallebehov på 700.000 paller pr. år. Det indenlandske behov på godt 1 mio. paller skal tillægges således, at der er et samlet behov på godt 1,7 mio. paller pr. år. Dette underskud af paller skal dækkes af ny-tilførelsen af nye EUR-paller. Denne er tidligere opgjort til ca. 3,5 mio. EUR-paller. Denne mængde er dog dobbelt så stor som behovet. Dette må forklares gennem de usikkerheder, der samlet ligger i de forskellige anvendte data og nøgletal. F.eks. kan man måske argumentere for, at triptallet pr. palle ved eksporten er for høj.

Nr. 24 Samlet bortskaffelsesmængde i Danmark af træpaller

Den mængde træpaller, der skal bortskaffes i Danmark kommer fra det nationale omløb af kasserede EUR-paller samt den mængde engangspaller, der ender her i landet. Disse respektive mængder er opgjort til henholdsvis 247.500 tons pr. år og 73.126 tons pr. år. Dette giver en samlet årlig mængde på 320.626 tons for 2003.

Sammenfatning om pallemodel

Den opstillede pallemodel kommer således frem til, at pallerne bidrager med en samlet årlig bortskaffelsesmængde på de 320.626 tons. Dette tal skal sammenholdes med de det bidrag, som den almindelige emballageforsyningsopgørelse kom frem til samlet for de 2 varepositioner. Samlet giver de 2 varepositioner i 2003 en forsyningsmængde på i alt 134.531 tons. Denne mængde forudsættes i den hidtidige emballageforsyningsopgørelse at skulle bortskaffes heri landet ud fra en betragtning om at importen og eksporten af paller befinder sig på sammen størrelsesorden. Men nærværende opgørelse har vist, at denne betragtning ikke holder. Danmark eksporterer netto flere paller end der importeres. Men tallet på de 320.626 tons ligger meget langt over den samlede danske træemballageforsyningsmængde – og tallet er u-realistisk stort.

Som det er fremgået bygger overstående model-beregning på mange antagelser om nøgletal og det kan konkluderes at de anvendte nøgletal ikke er korrekte. I stedet for at gå nærmere ind i at søge mere præcise data om de anvendte nøgletal, er det besluttet at opstille en palleteringsmodel baseret på oplysningerne fra Danmarks Statistiks opgørelse af udenrigshandelen fordelt på varepositioner.

3.14 Udenlandske data om træemballageforsyningen

Som tidligere nævnt har der ej heller i udlandet været en større fokus på træemballager. I mange lande har træemballager ikke hidtil indgået i emballageforsyningsopgørelserne.

Et gennemført projekt om emballageforsyningsstatistikkerne i de nordiske lande (Kilde: A Survey of Nordic Packaging Data Collection Methods, 2003) viste, at der selv blandt de nordiske lande er en meget forskel tilgangsvinkel til træemballager.

Af de 11 EU-lande (af de gamle EU-lande) der er forpligtiget til at indrapportere emballageforsyningsmængder i henhold til EU-direktivet om emballage og emballageaffald, er det kun 7 lande, der på nuværende tidspunkt indrapporterer tal over forsyningsmængden af træemballager.

Af nedenstående skema fremgår, hvilke EU-lande der indrapporterer og hvilke mængder – også omregnet til et pr. capita forbrug:

Det gennemsnitlige pr. capita forbrug i hele EU er beregnet på basis af de lande, der har indrapporteret datas indbyggerantal. Kilde: Assume rapport

Som det fremgår af skemaet, er der store forskelle i pr. capita-forbruget. Dette kan hænge sammen med, at der reelt er forskel i forbruget, bl.a. som følge af at der måske i større udstrækning benyttes lejede paller i stedet for paller som blot udveksles mellem køber/sælger og transportører. Men det kan i lige så stor udstrækning skyldes forskelle i den måde, hvor på træemballagemængderne opgøres på. Danmarks træemballageforsyningsmængde ligger lidt over gennemsnittet.

I de efterhånden mange lande som har ”private” emballagetilbagetagnings- og finansieringssystemer – som f.eks. det tyske Duales System - er der ej heller den store fokus på træemballager. I de fleste systemer er der en takst for betaling for træemballage, men det er ikke de store mængder der indrapporteres til systemerne.

I Tyskland håndteres træemballager hovedsageligt af indsamlingsvirksomheden ”Interseroh”, der primært beskæftigerer sig med indsamling af transportemballager. Parallelt med indsamlingen af brugte træemballager samler de også andre rest-træprodukter ind – herunder også scrap fra træindustrien og træ anvendt i byggeriet. De data, som de rapporterer indsamlet i Tyskland omfatter alt træ og derfor er informationen ikke brugbar (årlig mængde: ca. 700.000 tons).

I Holland har de ikke noget ”Grüne Punkt eller Duales System”, men til gengæld har der i mange år været indgået en aftale mellem miljømyndighederne og erhvervslivet om, at emballagebruget løbende skal reduceres. For perioder fastsættes der mål for, hvorledes emballageforbruget for de enkelte hovedemballagematerialegrupper må udvikle sig. Det er så erhvervslivets forpligtigelse at sørge for at målsætningerne nås. For at man kan opgøre om de fastlagte mål nås eller ej, er det nødvendigt at der etableres et temmeligt præcist måleredskab til opgørelse af emballageforbruget. Derfor vurderes de hollandske tal om emballageforbruget at være nogle af de mest valide tal i Europa. Ved ”Grüne Punkt eller Duales System”-systemer er der trods alt nogen usikkerhed i de indrapporterede mængder. Tallene kan i hvert tilfælde ikke anvendes som udtryk for, hvor store mængder træemballager der bringes på markedet. Idet der bl.a. ikke skal betales afgift for returpaller.

Aftalerne mellem miljømyndighederne og erhvervslivet er løbende revideret og den nugældende aftale er den tredje version. For alle emballagematerialer er der indgået del-aftaler mellem den aktuelle brancheorganisation og miljømyndighederne. Brancheorganisationen for træemballage hedder ”Stichting Kringloop Hout” (wood recycling organisation). Medlemskredsen består af importører af råvarer til træemballagefremstilling (der er stort set ingen skove i Holland), producenter af træemballager, indsamlere og transportører af brugte træemballager og recyclingvirksomheder.

I henhold til aftalen skal minimum 25% af den træemballagemængder, der kommer på det hollandske marked indsamles og materialemæssigt genanvendes. Det skal noteres at det ny-reviderede EU-direktiv ”kun” kræver, at 15% af træemballagemængden skal indsamles.

Man har besluttet, at der ikke er miljømæssige og økonomiske grunde til at lade træemballager, som bortskaffes af private husholdninger være omfattet af aftalen. Det betyder at der ikke iværksættes initiativer til indsamling af de træemballagemængder, der ender hos de private husholdninger. Det indebærer, at aftalen kun omfatter de træemballager, der ender som affald hos erhvervslivet. Omkostningerne til at styre indsamlingen og den generelle administration skal dækkes af erhvervslivet.

I henhold til aftalen skal virksomheder, butikker, kontorer og serviceorganisationer opfordres til at frasortere træemballageaffald og lagre det samt tilbyde træemballagemængder til indsamlingsvirksomheder. I forlængelse heraf skal medlemsvirksomhederne af SKH acceptere at modtage og behandle de indsamlede materialer. Det er brugervirksomhederne, der skal afholde omkostningerne til frasortering og lagring indtil afhentning kan finde sted. Omvendt skal SKH-medlemmer opbygge systemer, der er cost-effektive sammenlignet med almindelig bortskaffelse af emballager.

De indsamlede træemballagemængder skal bruges til en materialemæssig genanvendelse, som betyder, at en træemballage skal blive omformet til et andet træprodukt. Derved er energiudnyttelse i form af affaldsforbrænding ikke at betragte som en materialemæssige genanvendelse. Produktmæssig genanvendelse bliver ikke medregnet i mængden af materialemæssig genanvendelse. Det er fordi, at udtrukket ”produktmæssig genanvendelse” betyder, at det ikke er materialet, men selve produktet der bliver genanvendt. Såfremt en palle, der bliver kasseret, fordi den ikke længere er brugbar, men at pallen har to gode pallebrædder, som bliver brugt til at reparere en anden ej brugbar palle med, vil de 2 brædder blive betragtet som materialemæssig genanvendelse, men det gør den reparerede palle ikke – den bliver betragtet som en produktmæssig genanvendelse.

Hvis målet på de 25%’s genanvendelse ikke nås forpligter parterne sig til iværksætte initiativer, således at målet fremover kan nås.

Det er organisationen ”SKH”, der er ansvarlig for indsamling af de data om mængder, der skal indrapporteres til miljømyndighederne.

Samlet ligger de hollandske træemballageforsyningstal på niveau med de danske opgjort i pr. capitaforbrug.

3.15 Træemballage i affaldssituationen

På et eller andet tidspunkt bliver alle emballager til affald – uanset om der er tale om engangs- eller returemballager. Men i modsætning til andre emballagematerialer kan træemballager nyttiggøres gennem forbrænding i især private husholdningers brændeovne.

For bortskaffelse af træemballager kan der opstilles følgende struktur:

1. Bortskaffelse gennem dagrenovationen
2. Bortskaffelse gennem storskrald i fraktionen ”småt brændbart”
3. Bortskaffelse gennem storskrald i fraktionen ”stort brændbart”
4. Anvendt som biobrændsel hos større værker
5. Anvendt som genbrugsmateriale
6. Afbrænding i private brændeovne

I det følgende bliver de enkelte punkter nærmere beskrevet.

Ad. 1 Bortskaffelse gennem dagrenovationen

Mængden af træemballage i dagrenovationen er meget lille. I projektet ”Miljøprojekt 868, Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering, 2003” er træemballage ikke særskilt opdelt, men er indeholdt i den fraktion, der betegnet som andet brændbart. Denne fraktion udgør ca. 5% af den samlede dagrenovationsmængde – svarende til ca. 0,5 kg pr. uge pr. husstand.

I den tidligere affaldsundersøgelse ”Miljøprojekt 264, Dagrenovation fra private husholdninger, 1994” indgår træemballager i en fraktion, der hedder ”Andet brændbart” sammen med en lang række andre meget forskelligartet genstande. Det tjener således ikke noget formål at gøre antagelser på baggrund af denne mængde. Udfra en billedtekst domineres denne affaldsfraktion af tøj. Den samlede mængde i denne affaldsfraktion ligger i alt på 55.000 tons pr. år.

Dette hænger selvfølgeligt sammen med at mængden af træemballager, der ender i de private husstande er meget beskeden.

I følge opgørelsen vedrørende affaldssteder i den årlige forsyningsstatistik for forskellige emballagematerialer er det opgjort, at der årligt ender 803 tons træ-emballageaffald i de private husholdninger. Det svarer til ca. 330 gram træemballage pr. år pr. husstand. Denne mængde stammer primært fra de pallerammer, der er nedenunder hårde hvidevarer. Ellers er der tale om f.eks. emballage grøntsager, østers og andre mindre produkter. For de husholdninger, som er i besiddelse af en brændeovn, vil træemballagerne givet vis blive bortskaffet herigennem.

Ad. 2 Bortskaffelse gennem storskrald i fraktionen ”småt brændbart”

I undersøgelsen ”Miljøprojekt 894, Storskraldsordninger – øget genbrug og genanvendelse, 2004” findes der træmængder i flere af fraktionerne. I fraktionen ”små brændbart” udgøres ca. 22% af mængden af træ. Den samlede mængde af brændbart materiale er pr. år 413.800 tons. Heraf tegner fraktionen ”småt brændbart” sig for omkring 59% svarende til 244.142 tons. Den samlede træmængde er derved 53.711 tons. Men desværre er mængden ikke yderligere specificeret. En stor mængde er møbler.

Ad. 3 Bortskaffelse gennem storskrald i fraktionen ”stort brændbart”

I fraktionen ”stort brændbart” er træ den største mængde, som samlet tegner sig for en vægtandel på 79%. Den samlede tonnage her er opgjort til 169.658 tons pr. år. I denne opgørelse er møbler opgjort selvstændigt og har en andel på 14%, mens paller og stilladstræ udgør 4%. Den samlede tonnage af paller og stilladstræ er opgjort til 6.786 tons pr. år. Fordelingen mellem paller og stilladstræ kendes ikke.

Samlet bortskaffelse i gennem de kommunale affaldssystemer

I undersøgelsen ”Den danske affaldsmængde af træemballage, 2002” er de samlede træemballageaffaldsmængder opgjort til at ligge mellem 535 og 4.575 tons pr. år. Disse mængder ligger i nogenlunde i niveau med de ovenfor nævnte tal.

Ad. 4 Anvendt som biobrændsel hos større værker

I den tidligere træemballageundersøgelse er mængden af træpaller, der sælges som biobrændsel af pallehandlere opgjort til omkring 10.000 tons pr. år.

Ad. 5 Anvendt som genbrugsmateriale

Mindre andele af kasserede paller anvendes som genbrugsmateriale i forbindelse med spånpladeproduktion. Men mængden er forholdsvis beskeden.

Ad. 6 Afbrænding i private brændeovne

Der hersker ingen tvivl om, at en stor andel af træemballagemængden og herunder også paller bliver bortskaffet gennem afbrænding i private brændeovne. Hos nogle forespurgte virksomheder får medarbejdere lov til at tage kasserede paller med hjem til afbrænding. Herved sparer virksomhederne også omkostninger til bortskaffelse af affald.

I følge oplysninger fra Energistyrelsen er der omkring 300.000 – 500.000 husstande i Danmark som har en brændeovn eller pejs – det svarer til en andel på mellem 12 - 21% af samtlige husstande. Hvis der i hver brændeovn og pejs i gennemsnit afbrændes 1 palle pr. år, giver det en samlet tonnage af paller på mellem 7.500 og 12.500 tons pr. år.

Når man lægger affaldsmængderne fra de ovenstående kalkulationer sammen er der ingen tvivl om, at der i affaldsregnskabet mangler store mængder træemballageaffald. Disse må nødvendigvis blive bortskaffet gennem de private brændeovne. Men det er selvsagt ikke muligt at konkludere noget angående disse mængder.

Samlet kan man konkludere at en gennemgang af træemballagemængderne i affaldssituationen ikke bidrager til at kaste et bedre lys over de samlede træemballagemængder, der samles findes på det danske marked.

3.16 Opgørelse af palleterede varer ved udenrigshandel

Som det er fremgået af de tidligere afsnit, er der ikke fremkommet resultater, som blot med en rimeligt sikkerhed kan anvendes til at konkludere på.

Der en rimelig sandsynlighed for at den opgjorte forsyningsmængde af tomme træemballager ligger på det rette niveau. Derimod er det fremgået, at forudsætningen om at tilgangen og afgangen af paller i forbindelse med udenrigshandel af varer er lige stor, ikke holder. Alle andre træemballager end paller indgår allerede i emballageforsyningsstatistikken under punktet udenrigshandel med fyldte emballager. Det vil sige, at f.eks. en trækasse til appelsiner indgår i opgørelsen, men det gør den palle, som appelsinkasserne står på ikke.

Det har således vist sig at være nødvendigt at opbygge en parallel palle-udenrigshandelsmodel, hvori samtlige de 9.900 varepositioner, der er indeholdt i Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik, skal beskrives med hensyn til palleanvendelsen.

Det samlede billede af palleflowet kompliceres af at der er tale om et mix af returpaller og engangspaller. Som udgangspunkt kan man se på den samlede forsyning af fyldte paller, som mængden af paller, der forlader landet gennem eksport og mængden af paller, der kommer til landet i forbindelse med import af varer. Denne struktur gælder for såvel engangs- som returpaller. For engangspaller er situationen rimelig strukturel overskuelig, idet man blot kan udregne nettoforsyningsmængden gennem udenrigshandelen på præcis samme måde som i alle de øvrige emballageforsyningsopgørelser. På tilsvarende vis kan palleflowet for returpaller beregnes, hvor det opgøres hvor mange returpaller der totalt forlader landet ved eksport og som kommer ind i landet i forbindelse med import af varer. Opgørelsen af disse mængder må foretages i det datamateriale der findes i emballageforsyningsopgørelsen. Derfor skal emballageforsyningsstatistikken suppleres med en opgørelse af mængden af paller, der anvendes til hver enkelt vareposition i udenrigshandelen.

I den ”normale” udenrigshandelsemballagemodel er der gjort den forudsætning, at import- og eksportmængder for hver enkelt vareposition er emballeret på samme måde. Denne forudsætning holder i langt de fleste tilfælde, men når det drejer sig om palleteringen af varer, kan der være en forskel på, hvorledes varer importeres og eksporteres. Hvis f.eks. en vareposition hovedsageligt importeres fra fjernøsten vil der typisk blive anvendt engangspaller eller ingen paller overhovedet, men hvis varerne fra den samme vareposition eksporteres vil det ske på returpaller. For de fleste varepositioners vedkommende er der ikke nogen egentlig produktion her i landet, men der kan sagtens være tale om re-eksport f.eks. efter en ompakning eller blot det forhold at varerne palleteres på en anden måde end ved ankomsten.

Fordi der kan være forskel på palleteringsformen ved import og eksport er det i palleteringsmodellen nødvendigt at opgøre importen og eksporten hver for sig og ikke blot udregne et nettotal baseret på nettoforsyningsmængden.

For hver vareposition i udenrigshandelsstatistikken er det således i palleteringsmodellen angivet følgende oplysninger for henholdsvis importen som eksporten:

• Andelen af varemængden der er palleteret
• Andelen af den palleterede mængde, der er på returpaller. Residual-mængden er således engangspaller
• Den gennemsnitlige vægt pr. fyldt palle

På basis af henholdsvis import- og eksportmængderne af varer udregnes det i modellen det antal engangs- og returpaller der benyttes til såvel importen som eksporten. Til slut summeres antallet af paller på tværs af alle varepositioner.

Til en lang række varer benyttes der ikke paller til distributionen. Der kan f.eks. være tale om flydende produkter, der transporteres i tankvogne eller produkter, der er så store og tunge at de ikke kan håndteres ved hjælp af paller og almindeligt palleløftegrej.

Den gennemsnitlige varemængde, der er pr. palle, er selvfølgelig meget afhængig af varernes vægtfylde samt hvor godt produkterne kan samstables eller pakkes – ved runde emner er der selvsagt et stort stuvningstab.

Nettomængden af engangspaller kan direkte ganges og med vægten af en typisk engangspalle. For returpallernes vedkommende opgøres det hvor mange palleomløb, der netto forlader landet. Men da der principielt er tale om returpaller, har lastbilen det samme antal paller med retur – enten i form af tomme paller eller paller med varer på. Så principielt er der tale om en lige udveksling af returpaller. Men de returpaller der anvendes i udenrigshandelen skal jo også kasseres på et eller andet tidspunkt. Derfor skal nettoforsyningsmængden af returpaller divideres igennem med triptallet for en returpalle. Dette triptal er tidligere opgjort til 10. Det vil sige, at hver 10. palle bliver kasseret. Ved eksport betyder det, at hver 10. returpalle ikke kommer retur, men indgår i modtagerlandets affaldsstatistik. Når returpallen ikke kommer retur, indebærer det at pallen fraskrives den danske emballageforsyningsmængde. Ved import af varer på returpaller betyder det, at hver 10. returpalle skal kasseres her i landet og skal således tilgå i den danske emballageforsyningsstatistik.

For engangsemballager er triptallet i palleteringsmodellen sat til ”1”.

På basis af disse resultater fra modellen samt de gjorte forudsætninger kommer man frem til følgende resultater for 2002 og 2003:

Det skal nævnes, at selve palleteringsmodellen er opbygget med basis i 2003-tallene og modellens data er blot overført til 2002-produktforsyningsmængderne, uden at data er yderligere bearbejdet. Dette har særlig relevans for afgangen og tilgangen af varepositioner i statistikken mellem de 2 år.

Som tabellen viser, bliver der fra Danmark eksporteret omkring 40 – 44.000 tons flere paller, der skal bortskaffes i udlandet end der bliver importeret og som skal bortskaffes her i landet.

Da udenrigshandelen med fyldte paller ikke tidligere har indgået i emballageforsyningsopgørelsen skal disse mængder således indregnes. Det vil sige, at den samlede træemballageforsyningsmængde skal reduceres med de nævnte mængder.

Ved de fremtidlige emballageforsyningsstatistikker er det således tanken, at denne palleteringsmodel vil blive anvendt, således at palleteringsformen og hele palleflow-opstillingen bliver en fast integreret del af emballagestatistikken.

3.17 Behov for justeringer af emballageforsyningsopgørelsen

Arbejdet her i projektet har vist, at der er behov for at justere de hidtil opgjorte mængder af træemballage.

Som baggrundsmateriale for den foretagne justering er der anvendt den traditionelle opgørelse af træemballageforsyningsmængden, men tillagt den her opgjorte nettoforsyning af paller i forbindelse med udenrigshandel af produkter. Heri indgår ikke udenrigshandel med tomme paller.

Som det blev konkluderet i forrige afsnit, skal den samlede træemballageforsyningsmængde for 2003 reduceres med 40.387 tons svarende til 27,1%, når nettoforsyningen gennem udenrigshandelen indkalkuleres. Fra Danmark bliver der eksporteret en stor produktmængde på engangspaller. Det drejer sig især om eksport til oversøiske markeder og eksport af møbler. Omvendt er det relativt begrænset, hvor store importmængder der er palleteret på engangspaller.

Som følge af resultatet fra nærværende arbejde bliver emballageforsyningsstatistikken for 2003 for træemballage justeret ned med de 40.387 tons. I rapporten til emballageforsyningsstatistikken for 2003 vil der direkte blive henvist til nærværende rapport.

For at emballagestatistikkerne skal være sammenlignelige over årene, er det nødvendigt, at de opgjorte træemballagemængder i de tidligere 9 års emballagestatistikker bliver justeret på tilsvarende vis. Dog vil det være et meget stort arbejde at foretage en tilsvarende opgørelse for alle 9 års statistikker.

For de tidligere år er det besluttet, at træemballagemængderne justeres med et gennemsnit af de procentmæssige justeringer der er foretaget for 2002 og 2003.

For 2003 skal træemballageforsyningsmængden i forhold til det tidligere opgjorte nedjusteres med 40.387 tons svarende til 27,1%. For 2002 er tallene henholdsvis 44.615 tons og 30,6%. Gennemsnittet af de 2 tal er på 28,9%. Derfor nedjusteres træemballagemængderne i perioden 1994 – 2001 med denne procentsats.

3.18 Foretagne justeringer

De principielle korrektioner af træemballagemængderne, der er redegjort for under forrige afsnit, skal anvendes til at justere de tidligere års emballageforsyningsopgørelse. Fremtidige emballageforsyningsopgørelser vil selvfølgelig også blive foretaget ud fra de reviderede forudsætninger med anvendelse af den opstillende palleteringsmodel.

Af skemaet herunder ses resultaterne af de foretagne korrektioner:

Emballageforsyningsstatistikken for 2003 vil indeholde de re-kalkulerede forsyningsmængder for træemballager. De samlede historiske oversigter i rapporten om emballageforsyningen i 2003 vil indeholde de re-kalkulerede tal. Alle fremtidige emballageforsyningsopgørelser vil selvfølgelig også indeholde de re-kalkulerede tal for træemballage-forsyningsmængden.

3.19 Datausikkerhed

Der er selvfølgelig knyttet nogen usikkerhed til de data, der indgår i nærværende rapport. Denne usikkerhed er især funderet i, at emballagegruppen hovedsageligt omfatter et mix af engangs- og returemballager.

Som tidligere nævnt gav de planlagte anvendte metoder meget usikre resultater, som i stor udstrækning baserer sig på en række vurderede nøgletal, som så på forskellig vis bliver ganget sammen med andre data. Derfor blev det besluttet, at opbygge den nævnte palleteringsmodel.

I modsætning til den traditionelle emballageforsyningsopgørelse gøres der i pallemodellen ikke den forudsætning, at importmængder og eksportmængder under samme vareposition palleteres på samme måde. Hvordan produkter palleteres afhænger meget af, hvorfra varerne enten kommer, eller hvor til de skal eksporteres. Derfor er det nødvendigt at opgøre palleanvendelsen hver for sig.

Der er selvfølgelig også knyttet nogen usikkerhed til de data, der indgår i palleteringsmodellen, men da modellen omfatter 9.900 varepositioner har et mindre antal forkerte data ikke den store indflydelse på det samlede resultat. Som kontrol af resultaterne fra palleteringsmodellen er der foretaget forskellige kalkulationer og sorteringer. Bl.a. er der for hver af de 4 del-resultater foretaget en sortering efter størrelse for at sikre, at der ikke er fejl de steder i modellen, som resulterer i store mængder. Desuden er der foretaget konsolideringsberegninger på kapitel-nvieau. Et kapitel er at betragte som en varegruppebetegnelse. Kapitelnummeret er de 2 første cifre i Danmarks Statistiks varepositionsnummer. Herigennem er det også muligt at finde eventuelle fejl, idet man har en nogenlunde rimelig vurdering af, hvilke varegrupper der skal stå øverst på sådanne mængdemæssige opgørelser.

3.20 Konklusion

Nærværende projekt har haft til formål at undersøge, om der er et behov for at justere de opgjorte mængder af træemballager der bringes på det danske marked, således at de opgjorte mængder bedre afspejler realiteterne. Den gennemførte undersøgelse har vist, at de hidtidige opgjorte emballagemængder for træemballager har været for høje. Det har primært været mængderne af paller, som har skabt usikkerhed i statistikken. Det har vist sig at være et mere vanskeligt arbejde at kortlægge mængderne af pallestrømmene, end det umiddelbart var forventet. De metoder, der oprindeligt var tænkt anvendt til at verificere træ-emballagemængden, viste sig alle ikke at kunne dokumenteres på en tilstrækkelig over bevisende måde hensyn til datafremskaffelse og datakvalitet.

Derfor blev det besluttet, at til arbejdet her at opstille en palleteringsmodel for udenrigshandelen med produkter på tilsvarende vis som i den ”almindelige” emballageforsyningsopgørelsen. I denne model er det for hver enkelt vareposition angivet om der anvendes paller eller ej, hvor store andele henholdsvis engangs- som returpaller udgør samt den gennemsnitlige pallevægt. Resultaterne fra pallemodellen viser, at den oprindelig opgjorte træemballagemængde for 2003 skal reduceres med 40.387 tons – svarende til en reduktion på 27,1%. De tilsvarende tal for 2002 er på 44.615 tons og 30,6%. Reduktionen stammer hovedsageligt fra en større eksport af varer anbragt på engangspaller end den tilsvarende import af varer på engangspaller. Omkring 10-20% af reduktionen stammer fra en mer-eksport af fyldte returpaller.

Hermed kan den samlede endelige træemballageforsyningsmængde for 2003 opgøres til 108.493 tons, mens mængden for 2002 er på 101.332 tons. Disse mængder svarer til en pr. capita forsyningsmængde af træemballager på omkring 19 – 20 kg.

I alle de efterfølgende år vil den opstillede palleteringsmodel blive anvendt ved opgørelsen af træemballageforsyningsmængden.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.