| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Emballageforsyningen i Danmark 2003
4 Forsyning af tomme emballager
I dette afsnit vil der komme en redegørelse for opgørelsen af forsyningen af tomme emballager. Forsyningen af tomme emballager består af den indenlandske produktion, hvortil der lægges importmængden
af de samme emballager og eksportmængden fratrækkes.
I hvert af følgende 6 underafsnit beskrives forsyningen af tomme emballager fordelt på disse hovedmaterialegrupper:
- Fiberbaserede materialer (papir- og pap-materialer)
- Glas
- Plast
- Metal
- Tekstil
- Træ
I indledningen til hvert underafsnit findes en kortere beskrivelse af emballagematerialet m.h.t. produktion og anvendelse. Også på dette område er der fra og med statistikken for 2002 sket en ændret
opdeling af salgs- og transportemballager.
I beskrivelsen i underafsnit anføres hovedresultaterne i typiske emballagegrupper. I bilag A findes lister over alle de varepositioner, som vurderes at indeholde emballage samt de aktuelle mængder.
Den indenlandske forsyning af tomme emballager består af den indenlandske produktion af emballage samt netto-tilførslen af tom emballage gennem udenrigshandel. I gennem alle de år,
emballageforsyningen er blevet udarbejdet, har forsyningen af tomme emballager tegnet sig for den største andel af den samlede emballageforsyning. Den samlede forsyning af tom emballage bliver anvendt til
at emballere produkter her i landet. Det drejer sig først og fremmest om produkter, der fremstilles i Danmark, som også bliver emballeret her. Men der findes også importprodukter, som om-emballeres efter
ankomsten hertil landet inden de sendes videre til brugere eller forbrugere. Ofte vil der være tale om, at produkterne ankommer som bulk (uden emballage) eller emballeret i store emballageenheder,
hvorefter der foretages en oppakning i detailenheder. Dette er f.eks. tilfældet med kaffe, som typisk ankommer i sække, hvorefter kaffen efter en forarbejdning bliver pakket i salgs- og transportemballager.
Opgørelsen af forsyningen af tomme emballager er sket gennem en identificering af alle de varepositioner i Danmarks Statistiks opgørelse, der indeholder produceret, importeret eller eksporteret emballage.
En lang række af de fremfundne varepositioner indeholder udelukkede emballage, men for et mindre antal varepositioners vedkommende er det kun en andel af den varemængde, der er placeret under
positionen, der er emballage. For disse varepositioner er det vurderet, hvor stor en andel af varemængden der udgøres af emballage. Denne vurdering er efterfølgende blevet forelagt de respektive
brancheforeninger indenfor de fleste emballageområder.
For hver vareposition er forsyningsmængden beregnet på samme vis som for de emballerede produkter; nemlig efter formlen:
+ Idenlandsk produktion af tom emballage
+ Import af tom emballage
- Eksport af tom emballage
_____________________________________
= Indenlandsk forsyning af tom emballage
I forlængelse af identificeringen af varepositioner med tom emballage er det fastlagt, hvilket materiale de aktuelle emballager er fremstillet af. Emballagerne fordeles ud på de samme 19 materialekategorier,
som for de emballerede produkters vedkommende. For de allerfleste varepositioner angiver varebeskrivelsen direkte, hvilket materiale emballagerne er fremstillet af. For enkelte plast-varepositioners
vedkommende skal emballagemængden fordeles ud på 2 eller flere plastmaterialer. Denne fordeling er foretaget på basis af en vurdering.
I alt er der identificeret 107 varepositioner, som helt- eller delvist indeholder emballage.
I opgørelsen af de tomme emballager indgår retur- eller genbrugsemballager med den mængde af emballager der ny-produceres hvert år. Det er ikke umiddelbart muligt af statistikken at identificere de nye
returemballager. Under forudsætning af at ny-tilgangen af nye returemballager er lige så stor som kassationen af returemballager, vil den årligt beregnede emballageforsyningsmængde være nogenlunde
korrekt.
Også for tomme emballager rejser der sig spørgsmålet om, hvordan man definerer en emballage. Engangsservice er ikke her defineret som emballage. Det samme gør sig gældende for bøjler,
opbevaringsbokse som f.eks. til CDer m.v.
Det her i statistikken fastlagte emballageunivers stemmer generelt overens med den definition og afgrænsning, som EU Kommissionen har fastlagt. Det er tidligere påvist, at der er stor forskel på, hvilke
emballagetyper og –genstande der indgår i de nationale nordiske statistikker. Dette indebærer, at det er vanskeligt at sammenligne statistikkerne med hinanden.
Det skal noteres, at de tomme emballager også i de fleste tilfælde bliver emballeret – f.eks. stilles dåser på paller med et mellemlæg af pap mellem hvert lag dåser, hvorefter hele pallelasten bliver sikret med
krympefolie. Den anvendte emballage til at emballere den tomme emballage bliver indkalkuleret på samme vis som for alle de øvrige produkter.
4.1 Anvendelsen af laminater
Laminater defineres som sammensvejsede folier af forskellige materialer som f.eks. plast, papir, pap, aluminium samt emballager og emballage-bestanddele, der består af sammensatte materialer, som det
ikke umiddelbart er muligt at adskille fra hinanden ved hjælp af fysiske simple metoder.
Fra og med år 2000 er emballageforsyningsopgørelsen blevet udvidet med følgende 2 materialegrupper:
- Laminater, der primært består af plast (reelt alle plastlaminatfolier) – kaldes i opgørelsen for ”Laminat-plast”
- Laminater, der består af pap og papir og beskyttelseslag af plast og principielt aluminium, men der findes ikke ret mange emballager af pap og aluminium mere. Sådanne emballager kaldes i opgørelsen
for ”Laminat-pap”. Reelt er der tale om mælke- og juicekartoner samt visse dybfrostemballager
4.2 Fiberbaserede materialer (papir- og pap-materialer)
Gruppen ”fiberbaserede emballager” omfatter alle emballager, der er fremstillet på basis af plantefibre - det drejer sig om papir, kartonnage, massivpap, bølgepap og støbepap.
Det meste træ, der bliver brugt til emballage her i landet, stammer fra Sverige. På papirværkerne i Sverige bliver træet omdannet til store papirruller, som derefter transporteres til emballageproducenterne.
Hos emballageproducenterne omdannes de store papirruller til færdig emballage – ofte bliver der også påtrykt en dekoration. Den fiberbaserede emballage, danske vareproducenter benytter, er
hovedsageligt fremstillet her i landet. Der er simpelthen fysiske-økonomiske grænser for, hvor langt det kan betale sig at transportere tom fiberbaseret emballage.
Det papir- og papmateriale, der indsamles, bliver transporteret til et papirgenanvendelsesfabrik, hvor det omdannes til principielt nyt råpapir men blot fremstillet af genbrugsfibre. Det genanvendte
fiber-materiale har en ringere kvalitet end jomfruelige fibre, idet de enkelte fibre bliver kortere og kortere ved hver cirkulationsomgang. Det genvundne fibermateriale bliver hovedsageligt brugt til fremstilling
af bølgepapkasser. Støbepap fremstilles ligeledes af genbrugsmaterialer.
I alt er der identificeret 19 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager.
Af statistikgrundlaget er det ikke direkte muligt, at adskille laminat-pap af gruppen ”Andet pap”. Derfor er mængden af laminat-emballager opgjort ved at se på forsyningen af de produkter, der emballeres i
laminat-pap-emballager. Her er det mejeriprodukter, der udgør langt hovedparten. Totalt set drejer det sig om ca. 500 mio. emballager, som hver vejer 27 gram. Den samlede mængde på 14.500 tons er så
blevet fratrukket gruppen ”Andet pap”.
Emballager af støbepap er af Danmarks Statistik diskresioneret, idet der kun er én virksomhed, som fremstiller disse emballager heri landet. Det drejer sig hovedsageligt om æggebakker. Derfor har det
været nødvendigt at estimere emballageforsyningen for denne vareposition. Dette er sket med udgangspunkt i den indenlandske forsyning af æg, men det er klart, at tallet er behæftet med en del usikkerhed.
Forsyningen af fiberbaserede (papir- og pap-emballager) fremgår af nedenstående skema:
Fiberbaseret emballagetype |
Salgsemballage, tons |
Transportemballage, tons |
I alt, tons |
Papir-emballager |
42.892 |
3.645 |
46.537 |
Bølgepap-emballager |
142.587 |
207.764 |
350.351 |
Andet pap (kartonnage og massivpap) |
56.010 |
7.394 |
63.404 |
Laminat-pap |
14.500 |
0 |
14.500 |
Støbepap |
2.044 |
447 |
2.492 |
I alt |
258.033 |
219.250 |
477.283 |
Den samlede forsyning af fiberbaserede emballager er således for 2003 opgjort til 477.300 tons. I 2002 var forsyningen på 494.200 tons. Der er således tale om et fald på 3,4%.
De opgjorte danske produktionstal er blevet forelagt brancheforeningen for papir- og papemballageproducenter - Emballageindustrien. De har sammenlignet opgørelsen med foreningens interne tal fra
medlemsvirksomhederne. Resultatet fra denne sammenligning er, at de opgjorte mængder ligger på niveau med hinanden.
4.3 Glas
Glas fremstilles af sand, kalk, soda og en række tilsætningsstoffer. Selve fremstillingen af glasmaterialet sker altid (til emballageformål) direkte på glasværket, som så også producerer selve emballagen.
I alt er der identificeret 25 varepositioner, som helt eller delvist indeholder glasemballager.
For glasemballager gælder det, at den indenlandske produktion opgøres i antal styk og ikke i tonnage som for udenrigshandelens vedkommende. Derfor er det nødvendigt at foretage en omregning af det
producerede antal styk til en total vægt. Den eneste danske producent af glasemballage - Rexam Holmegaard - har overfor opgørelsen oplyst gennemsnitsvægten af de fremstillede emballager i år 2003.
Med dette gennemsnitstal kan tonnagen direkte opgøres.
Forsyningen af glas-emballager fremgår af nedenstående skema:
Glasemballager |
Salgsemballage, tons |
Transportemballage, tons |
I alt, tons |
Emballager i alt |
94.378 |
- |
94.378 |
Eftersom glasforsyningen er opgjort lidt ”bagvendt” i forhold til de øvrige emballagematerialer, er det vanskeligt præcist at opgøre fordelingen på forskellige emballagetyper. Men det er flasker og
konservesglas, der tegner sig for langt hovedparten af forsyningen. Medicinalemballager, glasampuler samt propper og låg udgør kun en meget beskeden andel af forsyningen.
Forsyningsmængden af tomme nyproducerede glasemballager er øget med godt 1.000 tons i forhold til 2002.
Her i landet sker der en stor indsamling af brugte vinflasker, som efter en rengøringsproces på et flaskeskylleri på ny bliver påtappet vin her i landet. Det skal nævnes, at der også sker eksport af skyllede og
ikke-skyllede brugte vinflasker. Mængden af indsamlede og genpåfyldte vinflasker figurerer ikke i Danmarks Statistiks produktionsopgørelse. Men da mængden erstatter en alternativ mængde af
engangsemballager, bør den på en eller anden måde indgå i emballageforsyningsopgørelsen. Da flaskemængden ikke indgår i systematiske indsamlingsordninger, vil det ikke være rigtigt at medtage mængden
i opgørelsen af genbrugsemballager. Derfor bør forsyningsmængden tillægges mængden af tomme indsamlede og genbrugte emballager, idet de er at betragte som emballager, der nyproduceres – hvilket
også sker gennem rengøringsprocessen. Hvis genbrugsflaskemængden ikke medtages vil der tillige være et bogholderimæssigt underskud af emballager – forstået på den måde, at der vil være en
varemængde, som så ikke får nogen emballage.
Derfor bliver forsyningsmængden af tomme glasemballager tillagt mængden af de indsamlede og skyllede flasker, der bliver påtappet vin igen her i landet. Denne flaskemængde er i ”Statistik for
glasemballage 2003” opgjort til 24.979 tons. Sammenholdt med år 2002 er denne mængde uændret. Denne mængde skal så tillægges den tidligere opgjorte forsyningsmængde af tom emballage. Herved
fremkommer følgende samlede forsyningsmængde af tom glasemballage:
Glasemballager |
Salgsemballage, tons |
Transportemballage, tons |
I alt, tons |
Nye emballager |
94.378 |
0 |
94.378 |
Genbrugte vinflasker |
24.979 |
0 |
24.979 |
Glasemballager i alt |
119.357 |
0 |
119.357 |
Samlet er forsyningsmængden af tomme glasemballager steget svagt i forhold til forrige år – ca. med 1.000 tons.
4.4 Plast
Plast bliver fremstillet af råolie. Det meste råolie til plast i Europa kommer fra Nordsøen. Afhængigt af hvilket plastmateriale, der er tale om, sker produktionen af plastgranulat i Tyskland, UK, Holland,
Belgien, Frankrig, Sverige og Norge. De enkelte petrokemiske værker har typisk specialiseret sig i at fremstille ét eller et par materialer. Hos emballageproducenten bliver plastgranulaten bearbejdet til
plastemballage. Der findes 3 principielle bearbejdningsformer:
- Ekstrudering til folie
- Blæsning af flasker og dunke
- Sprøjtestøbning
Ved alle fremstillingsformer bliver der anvendt plastgranulat, som bliver opvarmet ved bearbejdning. Ved folieekstrudering kommer der en folie i endeløse baner i forskellige tykkelser afhængig af den videre
bearbejdning. Hvis folien skal anvendes som folieemballage, skal den i de fleste tilfælde igennem en trykkeproces. Forud for dette kan det også ske at flere forskellige plastfolier lamineres sammen eller at
flere forskellige plasttyper allerede fra start coekstruderes – altså at ekstruderingen af flere forskellige plasttyper sker samtidigt. Ekstruderet plastfolie kan også anvendes til thermoformning af plastemner.
Ved en sådan proces bliver emnet presset direkte ud af foliebanen. Et engangsplastbæger er et eksempel på et thermoformet emne.
Ved blæsning af flasker og dunke bliver den opvarmede plast blæst op i en form, hvorved flasken får sin endelige udformning. Såfremt der skal være et gevind på flasken, bliver gevindet først sprøjtestøbt. I
nogle tilfælde sker den endelige blæsning af flasken hos emballagebrugeren lige før der tappes produkt i emballagen. Herved reduceres omkostningerne til transport og lagring.
I en sprøjtestøbeproces bliver plastgranulatet opvarmet og sprøjtet ind i et formværktøj, hvorved emnet får sin færdige form. Denne metode bliver anvendt, når der er tale om komplicerede plastemner – i
emballagesammenhæng drejer det sig typisk om kapsler og låg samt større plastkasser.
I alt er der identificeret 23 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager fremstillet af plast.
Forsyningen af tomme plast-emballager fordelt på materialer fremgår af nedenstående skema:
Plastmateriale |
Forsyning, tons |
%-fordelt |
Andet plast |
1.336 |
0,9 |
EPS |
3.873 |
2,7 |
HDPE |
15.529 |
10,9 |
LDPE |
83.634 |
58,7 |
Laminat-plast |
8.759 |
6,1 |
PET |
5.131 |
3,6 |
PP |
20.985 |
14,7 |
PS |
3.522 |
2,5 |
PVC |
-267 |
-0,2 |
I alt |
142.501 |
100,0 |
Fordelt på emballagetype og opdelt i salgs- og transportemballager fordeler plastemballageforsyningsmængden sig således:
Emballagetype |
Salgsemballager, tons |
Transportemballager, tons |
I alt, tons |
Flasker og balloner |
12.543 |
0 |
12.543 |
Folier, i alt |
29.845 |
20.085 |
49.929 |
Poser og sække, i alt |
44.620 |
4.475 |
49.094 |
Æsker og kasser, i alt |
2.937 |
8.810 |
11.747 |
Andet, i alt |
11.994 |
7.193 |
19.187 |
I alt |
101.938 |
40.563 |
142.501 |
I forhold til år 2002 er der sket en stigning i forsyningen af tomme plastemballager på 2.007 tons svarende til 1,4%.
For plastemballager er der også områder, hvor det kan diskuteres om en genstand falder ind under emballagebegrebet eller ej. Der er ingen tvivl om, at folie der anvendes i husholdningen ikke er emballage.
Men det kan diskuteres om affaldsposer er emballage. Da det ikke af statistikken er muligt at udskille affaldsposer og –sække, er de inkluderet i opgørelsen her.
4.5 Metal
Metalemballager opdeles i følgende kategorier:
Aluminium
Aluminium fremstilles af bauxit, som brydes i miner i Australien og Sydamerika. På et aluminiumsværk bliver bauxit gennem en elektrolyseproces omdannet til aluminium. På aluminiumsværket bliver
aluminiumet valset ud og rullet op i store ruller, som transporteres til emballageproducenten. Aluminium kan bruges til folieemballager, bakker og dåser. Aluminiumsfolie leveres i ruller til vareproducenten.
Hvidblik/stål
Når man taler om hvidblikemballager, er der udelukkende tale om dåser. Rent teknisk er hvidblik fremstillet af valset jern, som derefter er belagt med et lag tin for at undgå korrosion. Fra valseværkerne
bliver metallet leveret i rulleform til emballageproducenten.
Dåseemballager kan principielt fremstilles på 2 forskellige måder – nemlig som svejste dåser og som trukne dåser. På en svejst dåse bliver siderne svejst sammen, således at der dannes et rør. Herefter
svejses bunden på. Ved trukne dåser bliver dåsen presset ud af metalpladen i et stykke, således at bund og sider er i et stykke.
De fleste hvidblikemballager, der ender i affaldsmængden her i landet stammer fra import (f.eks. dåsefrugt og grøntsager). Danske virksomheder har et stort forbrug af dåser, men de går hovedsageligt til
eksport af kødkonserves, øl, småkager og mælkepulver m.v.
Emballager fremstillet af jern og uædelt metal er typisk kapsler, tromler, dunke, forskellige former for rulle- og gitterbure, andre stålemballagekonstruktioner m.v. og andre emballagegenstande.
I alt er der identificeret 24 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager.
Forsyningen af metal-emballager fremgår af nedenstående skema:
Metalemballager |
Forsyning, tons |
%-fordelt |
Aluminium |
21.750 |
26,8 |
Hvidblik/stål |
59.430 |
73,2 |
I alt |
81.180 |
100,0 |
Opdelt i salgs- og transportemballager ser billedet således ud:
Metalemballager |
Salgsemballage, tons |
Transportemballage, tons |
I alt, tons |
Aluminium |
21.750 |
0 |
21.750 |
Hvidblik/stål |
57.097 |
2.332 |
59.430 |
I alt |
78.847 |
2.332 |
81.180 |
Både aluminium- og hvidblik/stålmængden er steget med ca. 600 tons svarende til en stigning på 0,7% i forhold til 2002-tallene. Men forsyningsmængden af aluminium er steget med ca. 4.200 tons. Der er
således sket et næsten tilsvarende fald i forsyningen af hvidblik/stål-emballager. Stigningen i aluminiumsmængden forårsages stort set kun af den vareposition som omfatter dåser under 0,5 liter. For denne
position er såvel produktionen, importen og eksporten steget med mellem 10-20% i forhold til forrige år. Det skal noteres, at 2003 var det første fulde år, hvor det var tilladt at sælge øl og sodavand på
engangsemballage. Langt de fleste emballager hertil er fremstillet af aluminium. Desuden sker der løbende en forskydning mellem aluminiums- og hvidblikemballager afhængig af priserne på råvarerne. I
øjeblikket stiger stålpriserne meget, hvorfor aluminiumsemballager tegner sig for en større markedsandel. Der ses en tilsvarende stigning i eksporten af fyldte emballager fremstillet af aluminium. Teknologisk
kan de to emballagematerialer anvendes parallelt til emballering af produkter og de samme pakkemaskiner kan anvendes.
4.6 Tekstil
Tekstilemballager anvendes ikke ret meget mere og kommer primært til landet i forbindelse med import af varer fra mindre udviklede lande. Af rene tekstilemballager drejer det sig om sække af jute og bast.
Rent emballageteknisk bliver nogle sække og poser, der er fremstillet af plastmaterialer, men som er vævet som stof, rubriceret som tekstilemballager.
I alt er der identificeret 7 varepositioner, som helt eller delvist indeholder tekstilemballager. Alle tekstilemballager er salgsemballager.
Forsyningen af tomme tekstil-emballager fremgår af nedenstående skema:
Tekstilemballager |
Salgsemballage, tons |
I alt |
3.145 |
I forhold til år 2002 er der sket en stigning i forsyningen af tomme tekstil-emballager på i alt 224 tons svarende til 8%.
4.7 Træ
Ved træemballager er der hovedsageligt tale om forskellige former for paller og kasser. Trækasser anvendes f.eks. i stor udstrækning til emballering af maskiner.
I alt er der identificeret 11 varepositioner, som helt eller delvist indeholder træemballager.
Forsyningen af tomme træ-emballager fremgår af nedenstående skema:
Træemballager |
Salgsemballage, tons |
Transportemballage, tons |
I alt, tons |
Træuld og træmel |
30 |
120 |
150 |
Pak-kasser |
901 |
8.107 |
9.008 |
Kabeltromler |
0 |
28 |
28 |
Paller |
0 |
134.531 |
134.531 |
Tønder m.v. |
0 |
96 |
96 |
Propper |
146 |
0 |
146 |
I alt |
1.077 |
142.881 |
143.958 |
I forhold til tallet for 2002 er der tale om en beskeden stigning i forsyningsmængden af tomme emballager.
Som nævnt tidligere i rapporten har arbejdet med at verificere træemballagemængden ikke givet nogen anledning til, at der skal foretages korrektioner i træemballageforsyningsmængden for tomme
emballager.
4.8 Samlet forsyning af tomme emballager
På basis af de opgjorte del-mængder kan den samlede forsyning af tomme emballager opgøres som følger:
Emballagemateriale |
Salgsemballage, tons |
Transportemballage, tons |
I alt, tons |
Fiberbaseret emballage (pap og papir) |
258.033 |
219.250 |
477.283 |
Glas |
119.357 |
0 |
119.357 |
Plast |
101.938 |
40.563 |
142.501 |
Metal |
78.847 |
2.332 |
81.180 |
Tekstil |
3.145 |
0 |
3.145 |
Træ |
1.077 |
142.881 |
143.958 |
I alt |
562.397 |
405.026 |
967.423 |
%-fordelt |
58,1 |
41,9 |
100,0 |
Den samlede indenlandske forsyning af tom emballage i året 2003 er således opgjort til 967.423 tons, hvoraf salgsemballager tegner sig for 58% og transportemballager for 42%. Denne emballagemængde
er blevet brugt til de produkter, der emballeres her i landet. En vis andel af denne mængde forlader så igen landet gennem eksport af emballerede produkter.
Det er stadigvæk de fiberbaserede materialer, der tegner sig for den største andel af emballageforsyningen.
Emballagemateriale |
I alt, tons |
%-fordeling |
Fiberbaseret emballage (pap og papir) |
477.283 |
49,3 |
Glas |
119.357 |
12,3 |
Plast |
142.501 |
14,7 |
Metal |
81.180 |
8,4 |
Tekstil |
3.145 |
0,3 |
Træ |
143.958 |
14,9 |
I alt |
967.423 |
100,0 |
Ændringerne i emballageforsyningen af tom emballage i forhold til år 2002 ses herunder:
Emballagemateriale |
Tom emballage, tons 2002 |
Tom emballage, tons 2003 |
Forskel, tons |
Forskel, % |
Fiberbaseret emballage (pap og papir) |
494.202 |
477.283 |
-16.919 |
-3,4 |
Glas |
118.287 |
119.357 |
1.070 |
0,9 |
Plast |
140.494 |
142.501 |
2.007 |
1,4 |
Metal |
80.584 |
81.180 |
596 |
0,7 |
Tekstil |
2.920 |
3.145 |
225 |
7,7 |
Træ |
143.578 |
143.958 |
380 |
0,3 |
I alt |
980.065 |
967.423 |
-12.641 |
-1,3 |
I forhold til opgørelsen for 2002 er der i 2003 tale om en reduktion i emballageforsyningen af tom emballage på omkring 12.641 tons svarende til et fald på 1,3%.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.
|