| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Emballageforsyningen i Danmark 2003

Sammenfatning

I 2003 var emballageforbruget i Danmark på 956.774 tons svarende til at hver dansker bruger 177 kg emballage pr. år. Ca. halvdelen af emballagemængden ender som affald i virksomheder og resten hos de private husstande. Emballageforsyningsstatistikken for 2003 har fokuseret meget på træemballager, idet der fra 2008 kommer et krav fra EU om, at 15% af træemballagemængden skal indsamles og genanvendes. Allerede fra i år skal Miljøstyrelsen indrapportere træ-emballagetal til EU Kommissionen. Denne fokusering på træ-emballager har resulteret i, at metoden for den fremtidige opgørelse af træ-emballagemængden er blevet ændret. Dette har betydet, at træ-emballagemængden er blevet reduceret i forhold til tidligere. Det er især anvendelsen af træpaller, som har kompliceret billedet for forsyningen af træemballager.

Baggrund og formål

Emballageforsyningen er den samlede mængde emballage, der findes her i landet og som derfor forventes at blive til emballageaffald i Danmark det pågældende år, da emballage har kort levetid. Hvert år bliver der også foretaget opgørelser af, hvor store mængder emballageaffald der går til genanvendelse. Sammen med emballageforsyningsopgørelsen skal disse materialespecifikke analyser anvendes til at dokumentere, at Danmark overholder EU’s krav til genanvendelse af emballageaffald. Danmark når især op på store genanvendelsesprocenter for glas- og papemballage. Energien i det emballageaffald, som ikke indsamles til genanvendelse, udnyttes i affaldsforbrændingsanlæg.

I gennem de 10 år emballagestatistiken er udarbejdet, er der anvendt den samme principielle opgørelsesmetode. Herved kan total mængderne direkte sammenlignes over tid. Datakilderne er Danmarks Statistiks data for udenrigshandel og den danske industris produktion. Opgørelsen omfatter såvel engangs- som genbrugsemballager.

Fra 2008 skal Danmark indsamle og genanvende minimum 15% af den samlede mængde træemballager, der bringes på markedet. Hidtil har der ikke været den store fokus på, hvorledes mængden af træemballage opgøres, men med det nye krav, er det afgørende, at det opgjorte forsyningstal er så korrekt som muligt. Derfor er der foretaget en dybere analyse af hele strukturen for forsyningen af træemballager med særlig vægt på træpaller.

Undersøgelsen

Emballageforsyningen fremkommer som resultatet af 2 separate del-opgørelser. I den første del opgøres forsyningen af tomme emballager, som igen består af den indenlandske produktion af nye emballager, hvortil importen af tomme emballager tillægges og eksporten af tomme emballager fratrækkes. I den anden del opgøres det dels, hvor store mængder emballager, der ankommer til landet gennem import af emballerede produkter og dels hvor store emballagemængder, der forlader landet gennem eksport af emballerede produkter. Den samlede danske emballageforsyning er således summen af de 2 delopgørelser.

Emballageforsyningen er i første omgang opdelt i hovedemballage-materialegrupperne: pap/papir, glas, plast, metal, tekstil og træ. Desuden er pap/papir, plast og metal yderligere underopdelt. I alt omfatter emballageforsyningsstatistikken 19 forskellige materialegrupper.

For at verificere forsyningsmængden af træemballager er mængden af træemballage forsøgt opgjort ved at anvende en lang række forskellige datakilder og indgangsvinkler til opgørelse af forsyningsmængden. Det drejer sig bl.a. om opstilling af en flow-model for palleforsyningen samt at se på træemballagemængden fra et affaldssynspunkt.

Datakilderne til emballageopgørelsen er Danmarks Statistiks opgørelser af udenrigshandelen og den danske industris produktion fordelt på varepositionsnumre. For hver enkelt af de 9.900 varepositioner er emballageanvendelsen vurderet, og med basis i produktions- og udenrigshandelstal er den samlede emballageanvendelse for hver enkelt vareposition kalkuleret. Det skal dog nævnes, at der er en række potentielle fejlkilder ved den anvendte metode. Først og fremmest baserer opgørelsen sig på en vurdering af emballageanvendelsen med tillæg af oplysningerne fra tilgængelige datakilder. Dernæst kommer der nogen usikkerhed fra datagrundlaget fra Danmarks Statistik, idet bl.a. en række oplysninger er diskretioneret, da der kun er en eller få virksomheder, der dominerer hele varepositionen.

I en separat del af arbejdet opgøres anvendelsen og beholdningen af retur- eller genbrugsemballager. Men det skal påpeges, at der til denne del er knyttet en stor usikkerhed, idet der stort set ikke findes nogle statistiske data på området.

I forlængelse af hovedopgørelsen af emballageforsyningen er den samlede emballagemængde fordelt ud på de i alt 9.900 forskellige varepositioner, således at man direkte kan fremfinde det samlede emballageforbrug for hver enkelte varegruppe. Disse mængder kan så samles i større grupper. Endeligt er emballagemængderne fordelt ud på affaldssteder, for at man derved kan få oplysninger om, hvor de enkelte specifikke emballagetyper, skal bortskaffes fra.

Hovedkonklusioner

Den samlede danske forsyning af emballager for året 2003 er i alt på 956.774 tons. Fordelingen på hovedmaterialegrupperne ser således ud:

Den fiberbaserede gruppe er papir- og papemballager.

Arbejdet med at verificere træemballagemængden har resulteret i, at træemballagemængden er blevet reduceret i forhold de tidligere niveauer. Der er sket en reduktion på omkring 40.000 tons pr. år. Den dybere analyse af forsyningsstrømmene for træemballager viser, at nogle af de hidtidige forudsætninger ikke holder for træemballager og specielt ikke for paller. Ved import af varer fra fjernøsten er der sjældent paller med, mens danske virksomheder næsten altid bruger paller, når der eksporteres varer. Ved eksport til oversøiske markeder anvendes der hovedsageligt engangspaller, idet virksomhederne ikke kan få returpaller tilbage igen.

Projektresultater

Den samlede danske forsyning af emballager for året 2003 er i alt på 956.774 tons, hvoraf 61,8% er salgsemballager og 38,2% er transportemballager. Det skal bemærkes, at fra og med opgørelsen af emballageforsyningen for 2002 er definitionerne på salgs- og transportemballager – heri statistikken – blevet ændret, således at de er på linie med definitioner i EU's emballagedirektiv.

På nedenstående skema ses den samlede danske emballageforsyning for år 2003 fordelt ud på de enkelte materialer:

Pap og papir er det største emballagemateriale og udgør 50% af den samlede mængde. Mængden af plast, træ og glas er næsten lige store og udgør hver især omkring 11-16% af den samlede emballageforsyning.

Indeholdt i opgørelsen af emballageforsyningen for 2003 er der gennemført et verificeringsarbejde for forsyningen af træemballager. Dette arbejde har resulteret i, at den hidtidige måde hvorpå mængden af træemballager er opgjort på, er blevet ændret. Ændringen betyder, at træemballage-forsyningsmængden er blevet nedjusteret. Der er foretaget en tilsvarende nedjustering af de tidligere års forsyningsmængder af træemballager. Ændringen i opgørelsen er sket ved, at der er opbygget en palleteringsmodel for i hvilken udstrækning at der anvendes paller ved import og eksport for hver af de 9.900 varepositionsnumre. For de øvrige emballagematerialer forudsættes, at ved import og eksport af samme vare anvendes samme emballage, men den forudsætning gælder ikke for paller. Derfor skal palleforsyningen opgøres separat for importen og for eksporten. Tidligere blev det ligeledes forudsat, at al eksport og import skete ved anvendelse af returpaller, hvorfor mængden ikke har været opgjort i forbindelse med import og eksport af emballerede varer. Forsyningen af paller har således kun figureret i statistikken gennem tilførsel af nye træemballager.

Arbejdet med verificering af træemballagemængden har resulteret i, at træemballagemængden for 2003 er blevet nedjusteret med omkring 40.000 tons sammenlignet med den hidtidige anvendte metode. For at sikre sammenligneligheden over årene er der i oversigten over emballageforsyningen over tid foretaget en tilsvarende forholdsmæssig reduktion af træemballageforsyningen for de tidligere år. Den opstillede palleteringsmodel vil selvsagt også blive anvendt ved de fremtidige emballageforsyningsopgørelser.

På følgende skema fremgår udviklingen af emballageforsyningsmængden for de seneste 10 år, efter justeringen af træemballageforsyningsmængden:

I lighed med opgørelserne fra og med år 2000 er der foretaget en fordeling af emballageforsyningsmængden ud på de enkelte varepositioner. Der er principielt tale om en anden måde at opgøre forsyningen på. De 2 metoder skal gerne komme til det samme resultat, men der er en forskel på godt 202.000 tons emballage, men med meget store svingninger mellem de enkelte materialegrupper. I alt 96.000 tons er træpaller, som ikke indgår i emballageopgørelsen for de enkelte varepositioner. Derudover indgår anvendelsen af returemballage gennem nytilgangen ikke.

Desuden er der gennemført en opgørelse af anvendelsen af genbrugsemballager. Den viser, at der er en beholdning på 414 mio. genbrugsemballager og de har i alt cirkuleret 2,1 mia. gange. Majoriteten heraf er flasker til øl og sodavand. Såfremt denne emballagemængde var engangsemballager, ville den give et tillæg til emballageforsyningen på 1,0 mio. tons pr. år – altså i runde tal en fordobling af den nuværende emballageforsyning.

I lighed med forrige års emballagestatistik er der foretaget en opgørelse af, hvor de samlede emballagemængder ender – altså med andre ord hvorfra de aktuelle emballageaffaldsmængder skal bortskaffes fra. Den største mængde emballageaffald skal bortskaffes fra de private husholdninger. I alt tegner de sig for 46,2% af den samlede emballageaffaldsmængde.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.