Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 60 – Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemisk stoffer i overfladebehandlet trælegetøj

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemisk stoffer i overfladebehandlet trælegetøj

Sammenfatning og konklusioner

Som et led i Miljøstyrelsens kortlægning af kemiske stoffer i en række forbrugerprodukter ønskes viden om, hvilke stoffer der afgives og en sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i overfladebehandlet trælegetøj.

Projektet "Afgivelse og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i overfladebehandlet trælegetøj" er en fortsættelse af et tidligere projekt, hvor forbruget af bl.a. trælegetøj blev kortlagt (Kortlægningsrapport nr. 33).

Konklusionen fra den tidligere kortlægningsrapport var, at forbruget af trælegetøj var ca. 50 mio. kroner eller 2,3% af omsætningen af legetøj i Danmark. En opdatering baseret på samme kilde antyder, at forbruget er øget fra ca. 370 tons i 2001 til 420 tons trælegetøj i 2003.

Ifølge Legetøjsbekendtgørelsen har producenten eller importøren pligt til at vurdere, om legetøjet er farligt. Herudover er der fastsat yderligere krav i henhold til gældende standarder. Standarden fastsætter grænseværdier for afgivelse af otte tungmetaller fra alle typer af legetøj nemlig antimon, arsen, barium, bly, cadmium, chrom, kviksølv og selen. Disse metaller anses for at være dem, der har væsentligst sundhedsmæssig betydning.

I Legetøjsbekendtgørelsen er anført, at legetøj til børn ikke må indeholde stoffer eller præparater som defineret i Direktiv 67/548/EØF og 88/379/EØF kan skade sundheden for de børn, der bruger det. Er disse stoffer til stede, skal der udføres en vurdering af, om de optræder i mængder, der kan være til skade for barnets helbred

Denne undersøgelse omfatter derfor en migrationsanalyse af udvalgte stykker overfladebehandlet trælegetøj samt en sundhedsmæssig vurdering af de fundne identificerede stoffer. Der er fokuseret på de metaller, der er omtalt i Legetøjsbekendtgørelsen samt organiske stoffer, der er klassificeret i Listen over farlige stoffer.

Af de fundne stoffer blev der, baseret på klassificering og forekomst, udvalgt et antal stoffer til nærmere vurdering af en eventuel sundhedsrisiko for forbrugerne. Forbrugerne er her defineret som børn i alderen 0-3 år.

Af de 125 identificerede stoffer var 43 klassificeret i Listen over farlige stoffer, og yderligere 16 kunne selvklassificeres efter Miljøstyrelsens Vejledende liste til selvklassificering. Af de klassificerede stoffer var 2 klassificeret til at kunne være kræftfremkaldende (carcinogene, Carc. cat. 3), 1 stof til at kunne være mutagent (Mut. cat. 3), og 9 stoffer reproduktionstoksiske (Repr. cat. 2-3). Desuden var 5 stoffer klassificeret sensibiliserende.

På trods af, at klassificeringen af enkelte af de identificerede stoffer var af en alvorlig karakter, kunne ingen af de fundne stoffer vurderes at udgøre en umiddelbar sundhedsmæssig risiko for forbrugeren (i dette tilfælde små børn der putter legetøjet i munden). Vurderingen er baseret på, at barnet putter legetøjet i munden i maksimalt 3 timer per dag.

Vurderingerne er i de fleste tilfælde vurderet ved sammenligninger med data fra langtidsforsøg eller ligefrem kroniske data. Da lysten til at putte legetøj i munden må antages at være overstået efter nogle få år, skulle konklusionerne derfor være acceptable.

Det konkluderes derfor, at ingen af de undersøgte stykker legetøj udgør en sundhedsmæssig risiko for børn, der putter dem i munden.

Det bemærkes dog, at vurderingen ikke tager højde for at eksponeringen for enkeltstoffer øges ved samtidig leg med flere stykker trælegetøj. Desuden kan der være andre kilder til forekomsten af samme stof.