| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og vurdering af kemiske stoffer i glas- og porcelænsfarver

7 Toksikologisk profil for udvalgte stoffer

7.1 Toksikologisk profil for anthraquinon
     7.1.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.1.2 Toksikologiske egenskaber
     7.1.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.1.4 Skæbne i miljøet
     7.1.5 Konklusion
7.2 Toksikologisk profil for 2-butanonoxim
     7.2.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.2.2 Toksikologiske egenskaber
     7.2.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.2.4 Skæbne i miljøet
     7.2.5 Konklusion
7.3 Toksikologisk profil for 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantane chlorid
     7.3.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.3.2 Toksikologiske egenskaber
     7.3.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.3.4 Skæbne i miljøet
     7.3.5 Konklusion
7.4 Toksikologisk profil for diarylid
     7.4.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.4.2 Toksikologiske egenskaber
     7.4.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.4.4 Skæbne i miljøet
     7.4.5 Konklusion
7.5 Toksikologisk profil for 2-naphthol
     7.5.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.5.2 Toksikologiske egenskaber
     7.5.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.5.4 Skæbne i miljøet
     7.5.5 Konklusion
7.6 Toksikologisk profil for quinacridon
     7.6.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.6.2 Toksikologiske egenskaber
     7.6.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.6.4 Skæbne i miljøet
     7.6.5 Konklusion
7.7 Toksikologisk profil for 1,2,3,4,5,6,7,8-octahydroacridine
     7.7.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.7.2 Toksikologiske egenskaber
     7.7.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.7.4 Skæbne i miljøet
     7.7.5 Konklusion
7.8 Toksikologisk profil for hexamethylen-1,6-diisocyanat
     7.8.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.8.2 Toksikologiske egenskaber
     7.8.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.8.4 Skæbne i miljøet
     7.8.5 Konklusion
7.9 Toksikologisk profil for chloroisocyanat benzen
     7.9.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber
     7.9.2 Toksikologiske egenskaber
     7.9.3 Økotoksikologiske egenskaber
     7.9.4 Skæbne i miljøet
     7.9.5 Konklusion
7.10 Sammenfatning

7.1 Toksikologisk profil for anthraquinon

7.1.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.1.1.1 Identifikation

Kemisk navn	anthraquinon
EINECS navn	anthraquinon
CAS nr.	84-65-1
Molekyleformel	C14H8O2
Strukturformel

Anvendelse
Anthraquinon bliver bl.a. brugt i forbindelse med fremstilling af farver og pigmenter, som organisk inhibitor samt som smagsforringer til frø for at forhindre at de bliver spist af fugle (6, 18). Desuden afvendes stoffet som katalysator i forbindelse med fremstilling af papirmasse (2).

Synonymer
Følgende synonymer er fundet for anthraquinon (1, 5):

• anthracenedion
• 9,10-anthracenedion
• anthracenequinon
• anthradion
• Anthrapel
• 9,10-anthraquinone
• corbit
• 9,10-dihydro-9,10-dioxoanthracene
• 9,10-dioxoanthracene
• diphenylenketon
• hoelite
• morkit

Regulering

7.1.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.1. Fysisk-kemiske egenskaber for anthraquinon.

7.1.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
Ingen relevante data identificeret i de gennemgåede referencer.

Omsætning
Ingen relevante data identificeret i de gennemgåede referencer.

7.1.2.1 Akut toksicitet

Indånding
Data fra litteraturen tyder på en relativ lav toksicitet ved indånding, idet LC50 for rotter er angivet til >1.300 mg/m³ ved en eksponering over 4 timer /6, 16/

Indtagelse
Undersøgelse af akut oral toksicitet tyder på, at anthraquinon har lav akut giftighed. Der er i litteraturen angivet LD50-værdier hos rotter på >5 g/kg ved indtagelse. En værdi for LDLo hos rotter er rapporteret til at være 15.000 mg/kg /16/.

Hudkontakt
LD50 ved dermal eksponering er i litteraturen angivet til >5.000 mg/kg /16/.

Irritation og ætsning
Stoffet er ikke fundet hudirriterende i forsøg med kaniner /6/. Otte mandlige forsøgspersoner udsat for en ikke angivet mængde af stoffet viste ingen tegn på irritation efter 24 timers applikation på overarmen /16/. I sikkerhedsdatablade og anden sekundær litteratur beskrives stoffet ofte som muligt irriterende.

Applikation af stoffet på pulverform i kaninøjne har medført irritation. Det antages at effekten overvejende er mekanisk betinget, da stoffet ikke kan opløses i øjet. Andre forsøg med applikation af stoffet på opløst form har ikke vist tegn på øjenirritation /16/.

7.1.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Der er ikke fundet primære data, der dokumenterer stoffets sensibiliserende egenskaber /16/. I den sekundære litteratur beskrives stoffet som muligt sensibiliserende /6/.

Organskader
Hos rotter udsat for inhalation af henholdsvis 0,0052 og 0,0122 mg/l i 5-6 timer/dag i fire måneder sås påvirkning af kropsvægt og blodbillede samt reversible histopatologiske fund i lungerne i den højeste dosisgruppe /16/.

Oral dosering af rotter dagligt med 1, 10 eller 100 mg/kg i tre måneder medførte fald i fødeindtag og kropsvægt samt vægtøgning af leveren og påvirkning af klinisk-kemiske parametre. NOAEL blev bestemt til 1 mg/kg /16/.

Dosering af rotter dagligt via mavesonde med 2, 10, 20, 50 eller 250 mg/kg i 28 dage medførte fald i kropsvægt og øget vægt af visse organer, bl.a. lever, nyre, milt, skjoldbruskkirtel, hjerte, testes og ovarier. NOAEL blev bestemt til 2 mg/kg /16/.

Akutte og kroniske effekter på nervesystemet er refereret i litteraturen /9/. Af akutte effekter nævnes krampeanfald samt lammelse af rygmarven og blandt kroniske effekter nævnes synsforstyrrelser.

Skader på arveanlæg
Stoffet er undersøgt i adskillige Ames test med forskellige stammer, både med og uden metabolisk aktivering og med både positivt og negativt resultat.

Kræft
I forsøg med rotter, som gennem to år fik administreret anthraquinon via føden svarende til gns. daglige doser på 20, 45, 90 eller 180 mg/kg til hanner og 25, 50, 100 eller 200 mg/kg til hunnerne, sås øget incidens i alle dosisgrupper af ikke neoplastiske skader på nyre, lever, milt og knoglemarv hos både hanner og hunner. Det konkluderes, at der er noget bevis for carcinogen aktivitet hos hanner, men klart bevis for carcinogen aktivitet hos hunner /18/.

I tilsvarende forsøg med mus udsat for daglige doser på 90, 265 eller 825 mg/kg til hanner og 80, 235 eller 745 mg/kg til hunner, så øget incidens i alle dosisgrupper af ikke neoplastiske skader på lever, urinblære og milt hos både hanner og hunner og på skjoldbruskkirtlen og nyren hos hanner. Det konkluderes, at der er klart bevis for carcinogen aktivitet hos både hanner og hunner /18/.

I andre forsøg med dermal og oral administration af stoffet til mus sås ingen carcinogen aktivitet /16/.

Skader på forplantning og foster
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.1.3 Økotoksikologiske egenskaber

I nedenstående tabel er givet en oversigt over anthraquinons effekt på akvatiske organismer.

Tabel 7.2. Økotoksikologiske data for anthraquinon /16, 20/. - ingen data.
Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter koncentrationen.

7.1.4 Skæbne i miljøet

7.1.4.1 Nedbrydning

Tabel 7.3. Minimum og maksimum rapporteret nedbrydning af anthraquinon /14/.
- Ingen data. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter nedbrydningsprocenten.

7.1.4.2 Bioakkumulering

Der er ikke fundet eksperimentelle data vedrørende anthraquinons potentiale for at bioakkumulere. Ud fra LogKow kan biokoncentreringsfaktoren beregnes vha. følgende formel (21):

log BCF = 0,76 log Kow - 0,23

Ud fra denne formel bliver log BCF for anthraquinon 2,35. Når BCF når 100 anses værdien for at være kritisk i forbindelse med risikoen for ophobning i levende organismers stofkredsløb. Den beregnede BFC for stoffet må derfor anses for kritisk.

7.1.5 Konklusion

Anthraquinon har begrænset akut toksicitet ved både indånding, indtagelse og hudkontakt og er ikke fundet irriterende for hud og øjne. Stoffet beskrives som muligt sensibiliserende, men der er ikke fundet yderligere dokumentation for effekten.

Den laveste identificerede NOAEL i forbindelse med gentagen eksponering er bestemt til 1 mg/kg efter 3 måneders dosering med stoffet tilsat føden. Ved højere doser sås bl.a. øget vægt af lever og andre organer.

Stoffet udviser carcinogen aktivitet hos hunnerne i rotteforsøg og hos både hunner og hanner i forsøg med mus. Kræftstudierne er dog ikke tilstrækkeligt belyst til at danne grundlag for en selvklassificering. Der er ikke fundet data om reproduktionstoksiske effekter.

På baggrund af de indsamlede data om anthraquinons miljøegenskaber ville stoffet skulle klassificeres som miljøfarligt pga. høj akut giftighed over for akvatiske organismer og dets potentiale for bioakkumulation.

Analyseresulaterne viser, at stoffet er fundet i et af de analyserede produkter i en koncentration på hhv. 0,0034 og 0,0055%. I så lave koncentrationer er det ikke sandsynligt at stoffet vil udgøre et miljø- eller sundhedsmæssigt problem. Der er dog grund til at være opmærksom på stoffets muligt kræftfremkaldende egenskaber, som må anses for at være den kritiske effekt.

7.2 Toksikologisk profil for 2-butanonoxim

7.2.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.2.1.1 Identifikation

Kemisk navn	2-butanonoxim
EINECS navn	butanonoxim
CAS nr.	96-29-7
Molekyleformel	C4H9NO
Strukturformel

Anvendelse
2-butanonoxim anvendes bl.a. i maling og lak samt som additiv ifm. justering af viskositet /16/.

Synonymer
Følgende synonymer er fundet for 2-butanonoxim /1,9/:

• aron m 1
• butanone oxime
• ethyl methyl keton oxim
• ethyl methyl ketoxim
• mek-oxim
• methyl ethyl keton oxim
• methyl ethyl ketoxim
• skino #2
• troykyd anti-skin b
• USAF AM-3
• USAF EK-906

Regulering

7.2.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.4. Fysisk-kemiske egenskaber for 2-butanonoxim.

7.2.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
Ingen relevante data identificeret i de gennemgåede referencer.

Omsætning
2-butanonoxim metaboliseres i stor udstrækning og akkumuleres ikke i vævene /18/.

7.2.2.1 Akut toksicitet

Indånding
I forsøg med rotter er der fundet LC50 værdier 20 mg/l ved fire timers eksponering /16/. TCLo for rotter er rapporteret til henholdsvis 400 og 1.000 ppm ved seks timers eksponering (1,4 mg/l og 3,6 mg/l) /6/.

Indtagelse
I litteraturen er der fundet LD50-værdier for rotter på henholdsvis 930 mg/kg hos hanner og fra 1620 til 3700 mg/kg kropsvægt hos hunner /6, 16/. Der er fundet flest værdier, som overstiger klassifikationsgrænsen på 2000 mg/kg.

Hudkontakt
Stoffet er klassificeret som sundhedsskadelig med R21: Farligt ved hudkontakt på Listen over farlige stoffer.

Irritation og ætsning
Eksponering af kaninhud har medført ingen, let eller moderat irritation af huden. Moderat irritation antages at være fremkommet i forsøg efter amerikanske guidelines, hvor eksponeringstiden har været 24 timer i stedet for 4 timer, som anvendes i forbindelse med EU's klassifikationskriterier /16/.

Stoffet er fundet stærkt irriterende i kaninøjne og er klassificeret lokalirriterende med R41: Risiko for alvorlig øjenskade på Listen over farlige stoffer.

7.2.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Stoffet medfører sensibilisering i forsøg med marsvin /16/ og er på Listen over farlige stoffer klassificeret sensibiliserende med R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden.

Organskader
I 28-dages inhalationsforsøg i rotter er der fundet signifikante ændringer i de fleste blodparametre hos både hanner og hunner ved koncentrationer på 400 ppm (1,4 mg/l). Forhøjet methæmoglobin blev observeret hos hunner ved 100 ppm (0,3 mg/l). NOAEL blev bestemt til 25 ppm (0,09 mg/l) /16/. I et tilsvarende forsøg fandtes kun mindre ændringer i blodparametre ved koncentrationer på 1,92 mg/l og 2,57 mg/l. NOAEL blev i dette forsøg bestemt til 1,02 mg/l /16/.

Oral dosering (mavesonde) af rotter gennem 90 dage med 25, 75 og 225 mg/kg/dag medførte dosisrelaterede effekter på blodparametre samt effekt på vægten af milt og lever. Der sås ikke neurologiske effekter og der var ingen dødsfald. På baggrund af resultaterne blev en NOEL på 10 mg/kg bestemt ved ekstrapolation. Blodet er det primære målorgan med effekter som hæmolytisk anæmi og kompensatorisk dannelse af røde blodlegemer.

I et 90-dages neurotoksicitetsstudie med oral (mavesonde) dosering af rotter med henholdsvis 40, 125 og 400 mg/kg sås effekter på blodparametre i alle dosisgrupper. Forbigående adfærdsmæssige effekter sås ved 400 mg/kg. NOEL for neurotoksicitet blev fastlagt til 125 mg/kg/dag /16/.

Skader på arveanlæg
2-butanonoxim er undersøgt i både in vitro og in vivo testbatterier med overvejende negative resultater /10, 16/. Positive resultater er fundet i en Ames test med metabolisk aktivering og i en in vitro søsterkromatidudvekslings-test /18/.

Kræft
Stoffet er under mistanke for at kunne fremkalde kræft og er i EU klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 3 med risikosætningen R40: Mulighed for kræftfremkaldende effekt.

Dette bekræftes af inhalationsstudier i rotter og mus hvor stoffet var et leveronkogen ved 75 ppm i hanrotter og ved 374 ppm i hanmus /16/.

Skader på forplantning og foster
Der er ikke fundet skader på forplantningen i et to-generationsforsøg i rotter med oral (mavesonde) dosering på 10, 100 og 200 mg/kg. Dosisrelaterede effekter hos forældrene sås i begge generationer /16/.

Hos rotter, som fik administreret 2-butanonoxim med drikkevandet (mavesonde) i doser på 60, 200 og 600 mg/kg/dag, sås ingen behandlingsrelaterede effekter på fostrene og NOAEL blev fastsat til 600 mg/kg/dag /16/. Tilsvarende forsøg i kaniner doseret med 8, 14, 24 og 40 mg/kg medførte ligeledes ikke behandlingsrelaterede effekter på fostrene /16/.

7.2.3 Økotoksikologiske egenskaber

I nedenstående tabel er givet en oversigt over 2-butanonoxims effekt på akvatiske organismer.

Tabel 7.5. Økotoksikologiske data for 2-butanonoxim /16, 20/. - ingen data. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter koncentrationen.

7.2.4 Skæbne i miljøet

Standard test til bestemmelse af aerob bionedbrydning af 2-butanonoxim viser at stoffet er relativ let nedbrydeligt, jf. Tabel 7.6. Der er ikke fundet data på 2-butanonoxims nedbrydelighed under anaerobe forhold.

Tabel 7.6. Minimum og maksimum rapporteret nedbrydning af 2-butanonoxim /16/. - Ingen data. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter nedbrydningsprocenten.

7.2.4.1 Bioakkumulering

2-butanonoxims potentiale for at bioakkumulere er lavt. Ud fra Log Kow kan Log BCF beregnes til 0,25 (se afsnit 7.1.4.2). For ferskvandsfisk er biokoncentreringsfaktoren bestemt til 0,5-0,6 /14/.

7.2.5 Konklusion

2-butanonoxim metaboliseres hurtigt og akkumuleres ikke i vævene. Stoffet er klassificeret som sundhedsskadeligt med risikosætningen R21: Farlig ved hudkontakt, kræftfremkaldende i kategori 3 med R40: Mulighed for kræftfremkaldende effekt, lokalirriterende med R41: Risiko for alvorlig øjenskade samt sensibiliserende med R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden. Blodsystemet (de røde blodlegmer) er det primære målorgan ved gentagen eksponering

På baggrund af de indsamlede data vedr. 2-butanonoxims miljøegenskaber skal stoffet ikke klassificeres med hensyn til miljøfarlighed.

Ved den første kemiske analyse er 2-butanonoxim fundet i koncentrationer på mellem 1,4 og 2,9% i fem produkter. Ved den anden analyse er der fundet mellem 1,4 og 2,1% i produkterne P1, P2, P10 og P11. Glas- og porcelænsfarve med så høje koncentrationer af stoffet må anses for uegnede som hobbyprodukter til børn og voksne både på grund af de sensibiliserende og de kræftfremkaldende egenskaber.

7.3 Toksikologisk profil for 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantane chlorid

7.3.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.3.1.1 Identifikation

Kemisk navn	1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid
EINECS navn	methenamin 3-chloroallylochlorid
CAS nr.	4080-31-3
Molekyleformel	C9H16Cl2N4
Strukturformel

Anvendelse
Stoffet er en formaldehydreleaser, der anvendes som biocid i f.eks. maling, lim, blæk og lignende. Det bruges også som konserveringsmiddel i kosmetik.

Synonymer
Følgende synonymer er fundet for 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid:

• cis-N-(3-chloroallyl)hexaminium chlorid
• 1-(3-chloro-2-propenyl)-3,5,7-triaza-1-azoniatricyclo[3.3.1.1(3,7)]decan chlorid
• cinartc 200
• dexamethylentetramin chloroallyl chlorid
• dowicide 184
• dowicide Q
• dowicil 75
• dowicil 100
• dowco 184
• Quaternium-15

Regulering

7.3.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.7. Fysisk-kemiske egenskaber for 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid. - ingen data er fundet.

7.3.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Omsætning
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.3.2.1 Akut toksicitet

Indånding
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Indtagelse
I oversigtslitteraturen er der refereret en ældre (1966) oral LD50-værdi hos rotter på 500 mg/kg /6/. Denne værdi ligger inden for de koncentrationsgrænser, som efter klassificeringskriterierne medfører klassificering som sundhedsskadelig med R22: Farlig ved indtagelse. Der er ikke fundet andre LD50-værdier.

Hudkontakt
I de gennemgåede referencer er der fundet en enkelt dermal LD50-værdi hos kaniner på 565 mg/kg /6/. Også denne værdi ligger inden for de koncentrationsgrænser, som efter klassificeringskriterierne medfører klassificering som sundhedsskadelig med R21: Farlig ved hudkontakt.
Irritation og ætsning
1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantane chlorid beskrives som moderat hudirriterende i forsøgsdyr i koncentrationer over 5% og anses ikke for at være primært hudirriterende hos mennesker. I forsøg med kaniner er stoffet ikke fundet signifikant øjenirriterende /7/.

7.3.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Stoffet, der er en formaldehydreleaser, beskrives i litteraturen som potentielt hudsensibiliserende. Resultater fra dyreforsøg er ikke entydige, men afhænger til dels af testmetoden. Krydssensibilisering med formaldehyd kan forekomme. Fra den udbredte anvendelse som konserveringsmiddel i blandt andet kosmetik, er det velkendt at stoffet kan medføre hudallergi. Stoffet anses dog for sikkert at bruge i koncentrationer under 0,2 %, som fastlagt i kosmetikbekendtgørelsen.

Organskader
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på arveanlæg
1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid er ikke fundet mutagent i adskillige Ames test med og uden metabolisk aktivering. Der er påvist punktmutationer i muse-lymfom test med og uden metabolisk aktivering /10/.

Kræft
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på forplantning og foster
Oralt administreret (mavesonde) 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid til drægtige kaniner medførte fosterskadende effekter ved doser på mere end 25 mg/kg/dag. NOAEL for teratogen effekt blev fastsat til 5 mg/kg/dag. Dermal applikation af stoffet medførte ikke toksiske effekter på hverken moderdyr eller fostre og heller ikke andre fosterskadende effekter ved doser til og med 500 mg/kg/dag /7/. Testikulær atrofi og nedsat spermatogenese er rapporteret i forbindelse med et subkronisk, dermalt forsøg med ikke færdigudviklede kaniner, men der er ikke fundet yderligere oplysninger om forsøgsbetingelserne i den anvendte reference /7/.

7.3.3 Økotoksikologiske egenskaber

Data for stoffets akvatiske toksicitet er angivet i Tabel 7.8. Der er ikke fundet EC50-værdi for alger eller NOEC for nogen af organismegrupperne.

Tabel 7.8. Økotoksikologiske data for 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid /20/. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter koncentrationen.

7.3.4 Skæbne i miljøet

Tabel 7.9. Minimum og maksimum rapporteret nedbrydning af 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid /14/.
- Ingen data.

De få data der er fundet om aerob nedbrydning af 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid viser, at stoffet nedbrydes relativ hurtigt. Minimum og maksimumværdierne afgivet i Tabel 7.9 er bestemt med en stofkoncentration på 10 mg/l med aktivt slam som inokulum. Ved 50 mg/l var lag-fasen længere, men nedbrydningsprocenten efter 7 dage svarede til den lave koncentration.

7.3.4.1 Bioakkumulering

Der er ikke fundet eksperimentelle data vedrørende 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantane chlorids potentiale for at bioakkumulere. Ud fra LogKow kan biokoncentreringsfaktoren (log BCF) beregnes til - 4,7 (se afsnit 7.1.4.2), og det forventes ikke at stoffet bioakkumulerer i akvatiske organismer.

7.3.5 Konklusion

Stoffet beskrives i litteraturen som let til moderat toksisk, afhængig af dyreart, koncentration og eksponeringsvej. Der er kun fundet en enkelt oral LD50-værdi i rotter og en enkelt dermal LD50-værdi hos kaniner. Begge værdier medfører efter klassificeringskriterierne klassificering som sundhedsskadelig, men udgør et for spinkelt grundlag at klassificere ud fra.

Stoffet har et vist sensibiliserende potentiale, som bekræftes af kliniske erfaringer. Krydsreaktion med formaldehyd kan forekomme.

Stoffet synes ikke at besidde signifikant mutagen aktivitet. Fosterskadende effekter er set hos kaniner efter oral administration. NOAEL for fosterskadende effekt blev i dette forsøg fastsat til 5 mg/kg/dag.

Generelt udgør de fundne data dog ikke tilstrækkelig baggrund for en klassifikation af stoffets sundhedsfarlige egenskaber.

På baggrund af de indsamlede data vedr. 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorids miljøegenskaber skal stoffet sandsynligvis ikke klassificeres med hensyn til miljøfarlighed. Forbeholdet skyldes usikkerhed om nedbrydningsprofil og -hastighed.

Baseret på resultaterne af kortlægningen forventes stoffet at forekomme i koncentrationer på mindre end 0,5%. I kosmetik er stoffet tilladt og dermed anset for sikkert i koncentrationer på op til 0,2%. I højere koncentrationer kan en risiko for sensibilisering ikke udelukkes. Der er dog ikke fundet data til belysning af stoffets allergene potens. Stoffets reproduktionstoksiske egenskaber ved indtagelse og hudkontakt er ikke tilstrækkeligt belyst, til at sige noget om en eventuel risiko for børn og gravide i det anvendte koncetrationsområde.

7.4 Toksikologisk profil for diarylid

7.4.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.4.1.1 Identifikation

Kemisk navn	diarylid
EINECS navn	2,2'-[(3,3'-dichloro[1,1'-biphenyl]-4,4'-diyl)bis(azo)]bis[3-oxo-N-phenylbutyramid]
CAS nr.	6358-85-6
Molekyleformel	C32H26Cl2N6O4
Strukturformel

Anvendelse
Diarylid er et azofarvestof, som anvendes i en lang række produkter bl.a. i printerblæk hvor varmemodstand og høj farvestyrke er påkrævet. Pigmentet bruges også i papirvarer, i forbindelse med tekstiltryk og i linoleum /9/.

Synonymer
Der findes en lang række synonymer for diarylid /1, 9/. Neden for er angivet udvalgte:

• amazon yellow x2485
• benzidine yellow
• C.I. 21090
• C.I. pigment yellow 12
• dainichi benzidine yellow gt
• diarylanilide yellow
• isol benzidine yellow gbpropyl
• monolite yellow

Regulering

7.4.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.10. Fysisk-kemiske egenskaber for diarylid.
- ingen data er fundet.

7.4.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
Diarylid optages ikke gennem huden eller fra mave-tarmkanalen i rotter, men udskilles gennem fæces efter oral indtagelse /16/.

Omsætning
I forsøg med rotter er der ikke fundet tegn på metabolisk reduktion og fraspaltning via urinen af 3,3'-dichlorbenzidin, som er et eksperimentelt carcinogen /16/. I et enkelt studie i kaniner sås 3,3'-dichlorbenzidin i urinen efter oral administration af 20 mg/kg. Den udskilte mængde udgjorde efter 48 timer ca. 0,05% af den administrerede dosis /16/.

7.4.2.1 Akut toksicitet

Indånding
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Indtagelse
De refererede data tyder på en begrænset akut toksicitet ved indtagelse, idet orale LD50-værdier i rotter er rapporteret i størrelsesordenen >2000 mg/kg og op til >15000 mg/kg /16/. Eksakte værdier er ikke fundet.

Hudkontakt
Der er ikke fundet data for akut toksicitet ved hudkontakt i de gennemgåede referencer.

Irritation og ætsning
Stoffet er overvejende fundet ikke-irriterende eller let irriterende for hud og øjne i forsøg med kaniner /16/. Enkelte handelsnavne har medført mere udtalt øjenirritation /7, 16/.

7.4.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Der er fundet et enkelt studie i en ikke-specificeret dyreart, hvor der sås en positiv reaktion på huden efter lappetest med en hhv. 1% og 10%'s opløsning /16/. Der er desuden rapporteret om tilfælde af hudallergi hos mennesker /7/.

Organskader
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på arveanlæg
Diarylid er fundet negativ i en lang række Ames test med og uden metabolisk aktivering, hvilket kan tilskrives stoffets ringe opløselighed /16, 10, 7/.

Kræft
Der er gennemført en række studier af stoffets kræftfremkaldende egenskaber ved oral dosering i rotter og mus, alle med negativt resultat /10, 16/.

Skader på forplantning og foster
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.4.3 Økotoksikologiske egenskaber

Tabel 7.11. Økotoksikologiske data for diarylid /16, 22/. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter koncentrationen.

Der er kun fundet data for diarylids akutte økotoksicitet for fisk (se Tabel 7.11). To resultater indikerer at stoffet er potentielt akut toksisk. De to øvrige resultater indikerer at stoffet ikke er toksisk over for akvatiske organismer. Bemærk at stoffet har en vandopløselighed på mindre end 1 µg/L.

Det er ikke muligt at konkludere om diarylid udviser negative økotoksikologiske effekter på grund af mangel på data vedr. diarylids kroniske toksicitet og da data for akut toksicitet kun omfatter en enkelt organismegruppe.

7.4.4 Skæbne i miljøet

7.4.4.1 Nedbrydning

De få data om diarylids nedbrydning viser at stoffet enten ikke er nedbrydeligt eller er let nedbrydeligt med en nedbrydningsprocent på 81 efter 15 dage /16, 22/. Der er ikke fundet data for stoffets anaerobe nedbrydelighed.

Dog er vandopløseligheden så lav at stoffet generelt må betragtes som værende ikke-nedbrydeligt da dets biotilgængelighed er meget lav.

Tabel 7.12. Minimum og maksimum rapporteret nedbrydning af diarylid /16, 22/. - Ingen data. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter nedbrydningsprocenten.

7.4.4.2 Bioakkumulering

Diarylid har en lav biokoncentreringsfaktor i fisk (-0.42-0.51) /22/. Ud fra LogKow beregnes biokoncentreringsfaktoren (log BCF) til 7,3 (se afsnit 7.1.4.2). Den store forskel på den eksperimentelle og beregnede BCF kan skyldes at azo-pigmenter som diarylid ud over lav vandopløselighed også har meget lavt potentiale for at opkoncentreres i fedtvæv /16/.

7.4.5 Konklusion

Diarylid optages ikke gennem mave-tarmkanalen og udskilles overvejende uomdannet gennem fæces. Under visse omstændigheder er der dog mulighed for dannelse og udskillelse af 3,3'-dichlorbenzidin, som er et eksperimentelt carcinogen.

Stoffet har begrænset akut toksicitet ved indtagelse, men er ikke belyst ved andre eksponeringsveje. Stoffet medfører ingen eller kun ringe irritation af hud og øjne. Der er rapporteret eksempler på hudsensibilisering hos mennesker. Stoffet er hverken fundet mutagent eller carcinogent i de refererede forsøg. Der er ikke fundet data om reproduktionstoksicitet.

De fundne data giver ikke anledning til selvklassificering af stoffet for de belyste effekter.

Datamaterialet til beskrivelse af diarylids skæbne i miljøet er ikke tilstrækkeligt til at give en præcis vurdering af stoffet. Det vil primært findes på fast form og vandopløseligheden er meget lav. Det vurderes at stoffet er persistent i det akvatiske miljø og den akutte toksicitet er lav.

På baggrund af de indsamlede data vedr. diarylids miljøegenskaber skal stoffet ikke klassificeres med hensyn til miljøfarlighed.

Baseret på resultaterne af kortlægningen forventes stoffet at forekomme i koncentrationer på mellem 0 og 2%. I dyreforsøg er hudsensibilisering set ved koncentrationer på 1% af stoffet.

7.5 Toksikologisk profil for 2-naphthol

7.5.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.5.1.1 Identifikation

Kemisk navn	2-naphthol
EINECS navn	2-naphthol
CAS nr.	135-19-3
Molekyleformel	C10H8O
Strukturformel

Anvendelse
2-Naphthol anvendes til fremstilling af farver og pigmenter. Stoffet bruges også som antioxidant i bl.a. gummi, olier og insekticider og i forbindelse med fremstilling af parfumer og farmaceutiske produkter. I elektriske motorer og hydraulisk udstyr bruges det som smøremiddel /9/.

Synonymer
Følgende synonymer bruges for 2-naphthol /1/:

hydroxynaphthalene
2-hydroxynaphthalene
beta-hydroxynaphthalene
isonaphthol
naphthalenol
2-naphthalenol
2-naphthol
beta-naphthol
naphthyl alcohol
naphthyl hydroxide

Regulering

7.5.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.13. Fysisk-kemiske egenskaber for 2-naphthol.

7.5.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
2-naphtol kan optages gennem huden. Der er ikke fundet data for optagelsens omfang /7/.

Omsætning
Stoffet udskilles gennem urinen, primært på konjugeret form, som sulfat eller glukuronid. I mennesker udskilles op til 41% uomdannet og op til 59% på konjugeret form efter dermal applikation /7/.

7.5.2.1 Akut toksicitet

Indånding
LC50 for rotter er rapporteret til 2,2 mg/l. Stoffet er på Listen over farlige stoffer klassificeret som sundhedsskadeligt med R20: Farligt ved indånding.

Indtagelse
Oral LD50 for rotter er rapporteret til 1320 mg/kg og derover /16/. Stoffet er på Listen over farlige stoffer klassificeret som sundhedsskadeligt med R22: Farligt ved indtagelse.

Hudkontakt
I forsøg med rotter er der fundet LD50-værdier for dermal toksicitet på >2500 mg/kg /16/.

Irritation og ætsning
2-naphtol medfører let eller ingen irritation af kaninhud. Stoffet er moderat øjenirriterende hos kaniner og er i et enkelt forsøg fundet irriterende med risiko for alvorlig øjenskade /18/.

Uklarhed i hornhinden og skader på øjets bindehinde er rapporteret hos mennesker der har fået stoffet i øjet /7/.

7.5.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Stoffet er fundet sensibiliserende i et enkelt forsøg med marsvin. Derudover foreligger både positive og negative sensibiliseringsdata for human sensibilisering efter lappetest med stoffet /16/.

Organskader
I et inhalationstudie blev rotter udsat for koncentrationer på 0,45; 1,35 eller 10,1 mg/m³. Den højeste koncentration førte til dødsfald blandt 25% af dyrene, reduceret stigning af kropsvægt, ændring af hæmatologiske parametre samt histopatologiske forandringer i lever og nyre. Middelkoncentrationen medførte reduktion af kropsvægten, forandring af hæmatologiske og klinisk-kemiske parametre såvel som histopatologiske forandringer i lever og nyre. Den laveste koncentration medførte udelukkende en nedgang i kvælstofindholdet i urinen /16/.

Kliniske undersøgelse har vist, at kronisk forgiftning med stoffet kan være forbundet med læsioner i nyrerne samt effekter på mave-tarmkanalen og nervesystemet. Påvirkning af nyrefunktionen synes at være det tidligste tegn på skadevirkning /7/.

Skader på arveanlæg
Stoffet er ikke fundet mutagent i en række in vitro og in vivo mutagenicitetstest. Stoffet er kun fundet genotoksisk i en enkelt DNA-reparationstest /16/.

Kræft
Der er kun fundet data fra et enkelt kræftforsøg i mus, hvor 2-naphtol ikke viste tumor-promoverende aktivitet på musehud ved applikation af 25 µl af en 20%'s opløsning, 2 gange/uge i 12 uger /7, 16/.

Skader på forplantning og foster
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.5.3 Økotoksikologiske egenskaber

Data for 2-naphthols økotoksicitet er vist i Tabel 7.14. Der er ikke fundet data for NOEC.

Tabel 7.14. Økotoksikologiske data for 2-naphthol /15/. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter koncentrationen.

Stoffet er på Listen over farlige stoffer klassificeret som miljøfarligt med risikosætningen R50: Meget giftig for organismer der lever i vand. Der er ikke fundet data der underbygger denne klassifikation i den søgte litteratur.

7.5.4 Skæbne i miljøet

7.5.4.1 Nedbrydning

Tabel 7.15. Minimum og maksimum rapporteret nedbrydning af 2-naphthol /16/. - Ingen data. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter nedbrydningsprocenten.

7.5.4.2 Bioakkumulering

Der er ikke fundet data om 2-naphthols bioakkumuleringsegenskaber. Ud fra LogKow beregnes biokoncentreringsfaktoren (log BCF) til 1,8 (se afsnit 7.1.4.2).

7.5.5 Konklusion

2-naphtol kan optages gennem huden. Stoffet er klassificeret sundhedsskadelig med risikosætningerne R20/22: Farlig ved indånding og ved indtagelse.

Stoffet medfører let eller ingen irritation af huden og moderat øjenirritation. Påvirkning af hornhinden og bindehinden kan forekomme. Sensibilisering er rapporteret hos dyr og mennesker, men data tyder ikke på nogen markant effekt. Der foreligger en række undersøgelser af stoffets genotoksiske egenskaber, men ingen overbevisende indikation af genotoksisk aktivitet. Stoffet har heller ikke vist tumorpromoverende aktivitet ved dermal applikation. Nyrerne er det primære målorgan ved gentagen eksponering.

På baggrund af 2-naphthols relativt brede anvendelsesområde vil miljøet blive eksponeret gennem en række spredningsveje. Stoffet er klassificeret som miljøfarligt med risikosætningen R50: Meget giftig for organismer der lever i vand.

2-naphthol er et mellemprodukt ved pigmentfremstilling og der er ikke fundet oplysninger om stoffets koncentration i glas- og porcelænsfarver. Stoffet er ikke fundet i nogen af de 10 analyserede produkter.

7.6 Toksikologisk profil for quinacridon

7.6.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.6.1.1 Identifikation

Kemisk navn	quinacridon
EINECS navn	5,12-dihydroquino[2,3-b]acridine-7,14-dione
CAS nr.	1047-16-1
Molekyleformel	C20H12N2O2
Strukturformel

Anvendelse
Quinacridon er et rødt/violet pigment der bruges i bl.a. malinger, printerblæk, plast og gummi /9/.

Synonymer
Følgende synonymer anvendes for quinacridon /9/.

• CI Pigment red 122/CI 46500
• CI Pigment violet 19/CI 73900
• cinquasia violet/ red B
• histaperm red E 3B/ violet ER
• linear trans quinacridone
• monastral red / red B/ red Y/ violet R
• paliogen red BG
• permanent red E3B/E5B
• pigment quinacridone red
• pigment Violet #19
• PV fast red E 3B/E 5B
• quinacridone red/ MC/ violet / violet MC
• quino[2,3-b]acridine-7,14-dione, 5,12-dihydro-
• dihydroquino[2,3-b]acridine-7,14-dione

Regulering

7.6.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.16. Fysisk-kemiske egenskaber for quinacridon.
- ingen data er fundet.

7.6.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Omsætning
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.6.2.1 Akut toksicitet

Indånding
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Indtagelse
LD50 for oral indtagelse i rotter er rapporteret til >20 ml/kg /6/.

Hudkontakt
LD50 for kaniner ved hudkontakt er rapporteret til >2 ml/kg /6/.

Irritation og ætsning
Undersøgelser af pigmenter benyttet til tatovering har vist, at stoffer indenfor quinacridons stofgruppe kan give anledning til inflammation af huden /9/.

7.6.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Organskader
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på arveanlæg
Quinacridon er ikke fundet mutagen i Ames test /6/.

Kræft
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på forplantning og foster
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.6.3 Økotoksikologiske egenskaber

Der er ikke fundet data vedr. quinacridons økotoksikologiske egenskaber.

7.6.4 Skæbne i miljøet

Der er ikke fundet data vedr. quinacridons nedbrydning og bioakkumulering.

Ud fra LogKow beregnes biokoncentreringsfaktoren (log BCF) til 1,2 (se afsnit 7.1.4.2).

7.6.5 Konklusion

Quinacridon er meget sparsomt beskrevet i litteraturen. LD50 værdierne for indtagelse og hudkontakt kan ikke benyttes til en vurdering af toksiciteten, da forsøgsomstændighederne er utilstrækkeligt oplyst. Enkeltstående oplysninger tyder på, at stoffet ved brug i tatoveringsfarver kan medføre inflammation af huden. Resultater fra en enkelt Ames test var negative. Stoffets humantoksikologiske egenskaber kan ikke vurderes på denne baggrund.

Der er ikke fundet et tilstrækkeligt datamateriale vedr. quinacridons miljøegenskaber til at vurdere stoffets miljøfarlighed.

Baseret på resultaterne af kortlægningen forventes stoffet at forekomme i koncentrationer på mellem 0 og 2%. Stoffet er ikke identificeret ved kemisk analyse af de udvalgte produkter.

7.7 Toksikologisk profil for 1,2,3,4,5,6,7,8-octahydroacridine

7.7.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.7.1.1 Identifikation

Kemisk navn	1,2,3,4,5,6,7,8-octahydroacridin
EINECS navn	1,2,3,4,5,6,7,8-octahydroacridine
CAS nr.	1658-08-8
Molekyleformel	C13H17N
Strukturformel

Anvendelse
Der er ikke fundet data om anvendelsesområder for octahydroacridin.

Synonymer
Ingen synonymer er fundet for octahydroacridin.

Regulering

7.7.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.17. Fysisk-kemiske egenskaber for 1,2,3,4,5,6,7,8-octahydroacridin.
- ingen data er fundet.

7.7.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Omsætning
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.7.2.1 Akut toksicitet

Indånding
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Indtagelse
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Hudkontakt
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Irritation og ætsning
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.7.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Organskader
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på arveanlæg
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Kræft
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på forplantning og foster
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.7.3 Økotoksikologiske egenskaber

Der er ikke fundet data vedr. octahydroacridins økotoksikologiske egenskaber

7.7.4 Skæbne i miljøet

Der er ikke fundet data vedr. octahydroacridins nedbrydning og bioakkumulering.

7.7.5 Konklusion

Der er ikke fundet tilstrækkelige data til at gennemføre en vurdering af octahydroacridins toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber.

Stoffet er ved kemisk analyse fundet i et enkelt produkt i koncentrationer på 0,12 - 0,18%.

7.8 Toksikologisk profil for hexamethylen-1,6-diisocyanat

7.8.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.8.1.1 Identifikation

Kemisk navn	hexamethylen-1,6-diisocyanat
EINECS navn	hexamethylene diisocyanate
CAS nr.	822-06-0
Molekyleformel	C8H12N2O2
Strukturformel

Anvendelse
Hexamethylen-1,6-diisocyanat bruges primært i forbindelse med fremstilling af polyisocyanatprodukter som tilsættes polyurethanbaseret maling og lak /9/.

Synonymer
Følgende synonymer bruges om hexamethylen-1,6-diisocyanat /1/:

• desmodur h
• desmodur n
• 1,6-diisocyanatohexan
• evafanol AS-1
• HDI
• hexane 1,6-diisocyanate
• 1,6-hexanediol diisocyanat
• 1,6-hexamethylene diisocyanat
• 1,6-hexylene diisocyanat
• HMDI
• isocyanic acid, hexamethylene ester
• TL 78

Regulering

7.8.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.18. Fysisk-kemiske egenskaber for hexamethylen-1,6-diisocyanat.

7.8.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
Stoffet optages primært via lungerne /9/.

Omsætning
Stoffet hydrolyseres og 1,6-hexamethylendiamin (HDA) udskilles gennem urinen. I en frivillig forsøgsperson udsat for 0,03 mg/m³ i 7,5 time (absorberet hexamethylen-1,6-diisocyanat estimeret til 0,1 mg) blev der målt 0,01 mg HDA i urinen inden for 28 timer svarende til 10% af det absorberede HDA. Halveringstiden for HDA var ca. 1,4 time og mere end 90% blev udskilt gennem urinen i løbet af den første time /16/.

7.8.2.1 Akut toksicitet

Indånding
LC50-værdier for rotter er rapporteret til mellem 0,15 - 0,35 mg/l/4 timer /16/. Stoffet er på Listen over farlige stoffer klassificeret giftig med R23: Giftig ved indånding.

Indtagelse
LD50-værdier for oral indtagelse i rotter er fundet i området 710 mg/kg til 959 mg/kg /16/. Disse værdier svarer til en klassificering som sundhedsskadelig med R22: Farlig ved indtagelse.

Hudkontakt
LD50 for kaniner er refereret til henholdsvis 570 mg/kg og 599 mg/kg kropsvægt /16/. Disse værdier svarer til en klassificering som sundhedsskadelig med R21: Farlig ved hudkontakt.

Irritation og ætsning
Stoffet er på Listen over farlige stoffer klassificeret som lokalirriterende med R36/37/38: Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden.

Undersøgelse af 41 autolakerere med gennemsnitlig 7 års ansættelse og eksponering for hexamethylen diisocyanat (HDI) i koncentrationer på ca. 0,001 mg/m³ havde forhøjet incidens af øjen-, næse- og halsirritation samt kronisk bronchitis /16/.

7.8.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Stoffet er hudsensibiliserende i forsøg med marsvin. Erfaringer fra arbejdsmiljøet viser desuden, at stoffet er sensibiliserende for hud og åndedrætsorganer hos mennesker /16/. Hexamethylen diisocyanat er på Listen over farlige stoffer klassificeret sensibiliserende med R42/43: Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden.

I litteraturen er der rapporteret flere tilfælde af krydsreaktivitet mellem forskellige isocyatnater hos eksponerede arbejdere /16/.

Organskader
Gentagen inhalation medfører skader på lungerne i dyreforsøg med både makroskopiske og histopatologiske tegn på svær lungeirritation eller lungeinflammation med diffuse blødninger. Sidstnævnte er set i rotter ved koncentrationer på 14 mg/m³ og derover /16/

Skader på arveanlæg
HDI er ikke fundet mutagen i Ames test med og uden metabolisk aktivering /10, 16/.

Kræft
I et kræftstudie, hvor rotter inhalerede koncentrationer på 0,035; 0,175 eller 1,2 mg/m³ af stoffet sås ingen stigning i i tumorincidens hos dyrene/16/.

Skader på forplantning og foster
Drægtige rotter blev udsat for HDI i koncentrationer på 0,005; 0,050 eller 0,300 ppm HDI ved helkropseksponering i et forsøg til belysning af fosterskader. Toksiske effekter hos moderdyrene sås ved højeste koncentration og i mindre udstrækning ved mellemste koncentrationsniveau. Effekterne omfattede histopatologiske ændringer og i alvorlige tilfælde degenerering af lugteepithel. Der blev ikke observeret patologiske ændringer i lunger, strube eller luftrør i nogen af eksponeringsgrupperne. Der blev ikke observeret fosterskader eller effekt på kuldstørrelse, antal fostre pr. implantationssted og ingen effekt på fostervægt eller vægt af placenta /7/.

7.8.3 Økotoksikologiske egenskaber

Tabel 7.19. Økotoksikologiske data for HDI /16/. Testlængde er angivet i parentes umiddelbart efter koncentrationen.

7.8.4 Skæbne i miljøet

7.8.4.1 Nedbrydning

Der er kun fundet data fra en test. Denne viser at stoffet ikke er nedbrydeligt under aerobe forhold over 28 dage /16/.

7.8.4.2 Bioakkumulering

Ud fra log Kow beregnes biokoncentreringsfaktoren (log BCF) til 2,2 (se afsnit 7.1.4.2).

7.8.5 Konklusion

HDI er optaget på Listen over farlige stoffer med klassificeringen giftig med R23: Giftig ved indånding, lokalirriterende med R36/37/38: Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden samt sensibiliserende med R42/43: Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden. De fundne LD50-værdier tyder endvidere på, at stoffet bør klassificeres som sundhedsskadelig R21/22: Farligt ved hudkontakt og ved indtagelse. Øjnene er særligt følsomme over for isocyanater, som ligeledes har en primært irriterende effekt på luftvejene. Der er ikke fundet data, der tyder på hverken mutagen, carcinogen eller reproduktionstoksisk virkning af stoffet.

Den indsamlede information om HDI er ikke tilstrækkelig til at vurdere sstoffets farlighed i miljøet. Det fundne toksicitetsresultat antyder en vis giftighed overfor fisk, og der kan være potentiale for bioakkumulation.

Stoffet er ved kemisk analyse fundet i koncentrationer på mellem 0,045 og 0,075% i fire produkter. Der er ikke fundet data, der dokumenterer sensibilisering ved disse koncentrationsniveauer, men potente isocyanater kan udgøre et problem for følsomme personer selv i lave koncentrationer.

7.9 Toksikologisk profil for chloroisocyanat benzen

7.9.1 Identifikation af stoffet og fysisk-kemiske egenskaber

7.9.1.1 Identifikation

Kemisk navn	chloroisocyanat benzen
EINECS navn	2-chlorophenyl isocyanat
CAS nr.	3320-83-0
Molekyleformel	C7H4ClNO
Strukturformel

Anvendelse
Der er ikke fundet information om stoffets anvendelse.

Synonymer
Følgende synonymer er fundet for chloroisocyanat benzen:

• 2-chlorophenyl isocyanat
• benzen, 1-chloro-2-isocyanato
• isocyanic acid, o-chlorophenyl ester
• o-chlorophenyl isocyanat

Regulering

7.9.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber

Tabel 7.20. Fysisk-kemiske egenskaber for chloroisocyanat benzen /17/. - ingen data er fundet.

7.9.2 Toksikologiske egenskaber

Optagelse
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Omsætning
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.9.2.1 Akut toksicitet

Indånding
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Indtagelse
Stoffet er på baggrund af QSAR-modeller på den Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer klassificeret som sundhedsskadelig med R22: Farlig ved indtagelse.

Hudkontakt
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Irritation og ætsning
Ingen relevante data identificeret i de gennemgåede referencer.

7.9.2.2 Subakut/kronisk toksicitet

Allergi og overfølsomhed
Stoffet er på baggrund af QSAR-modeller på den Vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer klassificeret som sensibiliserende med R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden.

Organskader
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på arveanlæg
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Kræft
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

Skader på forplantning og foster
Der er ikke fundet relevante data i de gennemgåede referencer.

7.9.3 Økotoksikologiske egenskaber

Der er ikke fundet data vedrørende chloroisocyanat benzens økotoksikologiske egenskaber

7.9.4 Skæbne i miljøet

7.9.4.1 Nedbrydning

Der er ikke fundet data vedrørende chloroisocyanat benzens nedbrydning.

7.9.4.2 Bioakkumulering

Ud fra LogKow er biokoncentreringsfaktoren (log BCF) beregnet til 2,2 (se afsnit 7.1.4.2).

7.9.5 Konklusion

Der er ikke fundet tilstrækkelig data til at gennemføre en vurdering af chloroisocyanat benzens toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber.

Stoffet er ved den kemiske analyse fundet i et enkelt af de 10 testede produkter i en koncentration på 0,015%. Stoffets kritiske effekt er sensibilisering, men der er ikke fundet dokumentation for at koncentrationer i størrelsesordenen 0,015% kan udløse allergi.

7.10 Sammenfatning

I Tabel 7.21 er stoffernes iboende toksikologiske egenskaber summeret med hensyn til nøgleparametrene: akutte effekter, lokale effekter, sensibilisering, effekter ved gentagen eksponering samt carcinogenicitet(C), mutagenicitet (M), og reproduktionstoksicitet (R). Endvidere er der på baggrund af de tilgængelige data anført den mest kritiske effekt for stofferne.

I Tabel 7.22 oplysninger om stoffernes miljømæssige effekter og deres miljøklassificering samlet.

I Tabel 7.23 er oplysninger om stoffernes regulering samlet sammen med koncentrationsangivelse for de stoffer, som er identificeret ved kemisk analyse.

For 2-butanonoxim, methylpyrrolidon og phthalsyreanhydrid gælder det, at de indholdsprocenter, som er fundet ved kemiske analyser, er højere end den nedre grænse for klassifikation. Med undtagelse af methylpyrrolidon medfører alle stoffer klassifikation som sensibiliserende. Både første og anden analyse af 2-butanonoxim viste et indhold over de nedre grænser for klassificering. Det betyder, at produkterne skal klassificeres som kræftfremkaldende i kategori 3. Øvrige stoffer er ved de kemiske analyser fundet i koncentrationer under de nedre klassifikationsgrænser.

Med hensyn til stoffernes miljømæssige egenskaber, så er to af stofferne (anthraquinon og 2-naphtol) både meget skadelige for vandlevende organismer og samtidig persistente i miljøet. Der er derfor grund til at begrænse udslippet til vandmiljøet.

Tabel 7.21 Oversigt over toksikologiske egenskaber samt kritiske effekter for de 10 stoffer.
• Positive forsøgsresultater/data, ° Negative forsøgsresultater/data, og – Ingen data. Eksponeringsveje er angivet som følger: I = indtagelse, H =hudkontakt, Ø = øjne, Å = åndedrætsorganer

Tabel 7.22 Oversigt over miljøeffekter og klassificering.
E =.: Effekt, P = Persistens, A = Akkumulering

Tabel 7.23 Oversigt over de ti stoffers regulering

1) Klassificering fra Listen over farlige stoffer er angivet med fed skrift og klassificering fra Miljøstyrelsen vejledende liste til selvklassificering er angivet med normal skrift.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.