| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og vurdering af kemiske stoffer i glas- og porcelænsfarver

Sammenfatning og konklusioner

Kortlægning
Kemiske analyser
Sundhedsvurdering
Miljøvurdering

Kortlægning

Glas-og porcelænsfarver er hobbyprodukter til børn og voksne. CE-mærkede produkter er beregnet til børn under 14 år. Produkter med CE-mærkatet skal overholde gældende regler for legetøj og er underlagt restriktioner med hensyn til indhold og afgivelse af visse sundhedsfarlige stoffer. Da ikke alle forbrugere er bekendt med mærkningen, vurderer Miljøstyrelsen, at børn under 14 år vil have en risiko for at komme i kontakt med glas - og porcelænsfarver, der ikke er CE-mærkede og ikke overholder gældende regler for legetøj.

Eksponering for stoffer i produkterne kan forekomme i form af direkte kontakt med fingre, hænder og ansigt samt ved indånding. Eksponering af miljøet er mulig, når penslerne renses efter brug og ved bortskaffelse af produkterne. Der er derfor behov for en kortlægning af hvilke stoffer forbrugerne og miljøet kan blive eksponeret for ved brug af glas- og porcelænsfarver.

Der findes ca. 15 producenter af glas- og porcelænsfarve på verdensplan og de fleste producenters produkter er også på det danske marked. De samme producenter som producerer glas- og porcelænsfarver fremstiller også vinduesfarver. Der er færre glas- og porcelænsfarver med CE-mærkning i handlen end CE-mærkede vinduesfarver.

I forbindelse med kortlægningen er der identificeret 17 pigmenter, heraf to mellemprodukter, som omfatter både uorganiske og organiske stoffer. Af organiske pigmenter er fundet azopigmenter og polycykliske pigmenter. Der er kun fundet et pigment, kobber phthalocyanin, som indeholder et miljøfarligt tungmetal. Ingen af de uorganiske pigmenter indeholder miljøfarlige tungmetaller.

Alle, på nær en af de glas- og porcelænsfarver, som har indgået i undersøgelsen, er vandbaserede. Det er primært acrylat, ofte termoplastiske (met)acrylater, der anvendes som bindemiddel. Acrylater består af acrylsyre og metacrylsyre samt deres methyl-, ethyl- og butylestre.

Tilsætningsstoffer indbefatter bl.a. fortykningsmidler, overfladeaktive stoffer, biocider, antiskumningsmidler og opløsningsmidler (co-solventer). I glas- og porcelænsfarverne bruges isothiazoloner og bronopol ofte som konserveringsmidler. Disse stoffer er også fundet i CE-mærkede produkter. En række glycoler og alkoholer findes også i glas- og porcelænsfarverne.

Kemiske analyser

Screeningsanalyser af indholdsstoffer i glas- og porcelænsfarver viser generelt, at det er alkoholer, glycoler, ketoner, estre, og simple kulbrinter, som indgår i de højeste koncentrationer blandt de ekstraherbare stoffer. Heraf er nogle identificeret med navn og andre som stofgruppe. Niveauerne for denne type stoffer i de forskellige produkter varierer fra få mg/kg til 150.000 mg/kg i et enkelt produkt for methylpyrrolidon, svarende til 15,0% i produktet (P6). I databladet for produktet oplyser leverandøren, at indholdet er 1-1,5%. 2-Butanonoxim er ved dobbeltbestemmelse fundet i koncentrationer op til 2,9%.

I et enkelt produkt (P12) er der fundet 17% af en kulbrinteblanding (C6-C12) af alifatiske, alicykliske og aromatiske kulbrinter. Dette svarer til leverandørens angivelse af terpentinindholdet i produktet.

Eksempler på andre stoffer, der ved dobbeltbestemmelse er fundet i relativt høje koncentrationer i et enkelt produkt, er butoxyethanol (2,4-2,5%) (P9), og phthalsyreanhydrid (2,3-3,0%) (P12).

Methoxy(propenyl)phenol (Eugenol) er fundet i to produkter i koncentrationer på mellem 21 og 26 mg/kg (0,0021 og 0,0026%). Stoffet er vurderet allergifremkaldende ved hudkontakt og er omfattet af ændringen af kosmetikdirektivet fra 27. februar 2003 med krav om oplysning i listen over bestanddele såfremt koncentrationen overstiger 0,001% i produkter, som ikke afrenses, og 0,01% i produkter, som afrenses.

Øvrige stoffer er fundet i koncentrationer fra ca. 0,0004% og op til ca. 0,5%, flest i den lave ende. Det gælder også de stoffer, som er udvalgt til toksikologisk vurdering på baggrund af de kemiske analyser. For de sidstnævnte stoffers vedkommende er altså tale om koncentrationer, der er under de generelle bagatelgrænser i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter (klassificeringsbekendtgørelsen).

Blandt metallerne er der fundet bly, zink, kobber, kobolt og titanium. Bly er fundet i tre produkter i koncentrationer svarende til 0,0026 og 0,0027% i produkterne. Dermed er koncentrationsgrænserne under de 0,15% som udløser krav om særlig mærkning af blyholdige produkter, der skal anvendes som maling eller lakker, i henhold til klassificeringsbekendtgørelsen.

Sundhedsvurdering

På baggrund af kortlægningen og resultater fra de kemiske analyser er 9 stoffer udvalgt til toksikologisk vurdering. Det drejer sig om følgende:

Af de 9 vurderede stoffer er tre stoffer optaget på Listen over farlige stoffer og et stof er optaget på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering. For disse stoffer er der fundet litteratur, der understøtter og til en vis grad supplerer den information, der udtrykkes ved klassificeringen. For de fem øvrige stoffer, er der fundet mere begrænsede data eller ingen data til belysning af de toksikologiske effekter. Mangel på data gælder også oplysninger om eventuelle NOAEL-værdier og eksponeringsdata i forbindelse med human eksponering.

Kritiske effekter i forbindelse med de undersøgte stoffer til den konkrete anvendelse er akut toksiske effekter for følgende stoffer: 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid, 2-naphthol og hexamethylen diisocyanat. Muligt kræftfremkaldende effekter er effekter for følgende stoffer: anthraquinon og 2-butanonoxim, samt sensibiliserende effekter i forbindelse med anthraquinon, 2-butanonoxim, 2-naphtol, 1-(3-chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantan chlorid, diarylid, hexamethylen diisocyanat og chloroisocyanat benzen.

Syv ud af de 9 stoffer, som er vurderet for deres miljø- og sundhedsmæssige egenskaber har mere eller mindre dokumenterede sensibiliserende egenskaber og fire af disse er klassificerede som sensibiliserende.

For to af stofferne er der dokumentation for carcinogen aktivitet. For anthraquinon, som er identificeret i forbindelse med kortlægningen, er der fundet carcinogen aktivitet i forsøg med rotter og mus. 2-Butanonoxim er klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 3 og produkter med indhold af 1% eller derover skal ligeledes klassificeres som kræftfremkaldende i kategori 3. Da stoffet er fundet i koncentrationer mellem 1,4 og 2,9% i fem af produkterne, vil det medføre at hobbyfarven skal klassificeres som kræftfremkaldende og sensibiliserende og sådanne produkter ville være helt uacceptable til brug for børn. Ifølge producentens oplysninger er indholdet i produktet betydelig lavere og under mindstegrænsen for klassifikation. Nye analyser i 2004 viser dog stadig koncentrationer over den nedre grænse for klassifikation.

I produktet P12 er der fundet phthalsyreanhydrid i koncentrationer på 2,3 - 3%. Dette stof skal ligeledes klassificeres som sensibiliserende ved hudkontakt og indånding i koncentrationer på 1% og derover. Stoffet må antages at stamme fra alkydresin i produktet. Stoffet vil således findes på bunden form i produktet, men vil kunne frigøres ved termisk dekomponering.

Methylpyrrolidon er fundet i koncentrationer mellem 0,8 og 15%. Stoffet skal klassificeres som irriterende for hud og øjne ved koncentrationer på 10% og derover.

I alt er tre ud af de 10 undersøgte produkter (P3, P4 og P8) CE-mærkede. På baggrund af oplysninger fra leverandørerne og resultater af analyserne, vurderes alle tre CE-mærkede produkter at overholde legetøjsreglerne.

Miljøvurdering

Med hensyn til stoffernes miljømæssige egenskaber, så er der er kun fundet meget få data for stofferne i de søgte kilder. To af stofferne er både meget skadelige for vandlevende organismer og samtidig persistente i miljøet. Der er derfor grund til at begrænse udslippet til vandmiljøet.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2005, © Miljøstyrelsen.