Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 61 – Farvestoffer i tatoveringsmærker

Farvestoffer i tatoveringsmærker

1 Indledning

Udsmykning af kroppen ved forskellige former for tatovering, permanent tatovering, midlertidige tatoveringer, klistermærker, overføringsbilleder med mere, er blevet et modefænomen. Ved permanent tatovering implementeres farvestof i forskellige lag af huden med det formål at lave en blivende tegning. Midlertidige tatoveringer påføres ved at male på huden, og henna har været anvendt til dette formål i mange kulturer. Midlertidige tatoveringer vaskes og slides af huden inden for nogle uger. Undertiden blandes det kemiske stof p-phenylene-diamine i henna til midlertidig tatovering. Dette er et meget potent allergifremkaldende stof, der kan fremkalde stærke allergiske reaktioner (1-3). Denne brug af p-phenylene-diamine er ulovlig. Tatovering med mærker eller perlefigurer, som klistres på kroppen, er en anden måde at udsmykke kroppen, desuden findes maling, som kan påføres huden og vaskes af med sæbe og vand.

Denne rapport vedrører de tatoveringsmærker, der overføres til huden som oftest ved hjælp af vand. De betegnes også overføringsbilleder, holder kortvarigt og kan vaskes af. Denne form for tatovering er udbredt også blandt småbørn. Miljøstyrelsen har modtaget nogle få henvendelser fra forældre, hvis børn har fået hudrektioner ved anvendelse af overførings-tatoveringsmærker. Kendskab til de farvestoffer, der anvendes i disse tatoveringsmærker, er meget begrænset. Da disse produkter anvendes på huden, skal de være i overensstemmelse med Kosmetikbekendtgørelsen (4).

Formålet med nærværende projekt er at få kortlagt, hvilke farvestoffer der typisk bruges i overførings-tatoveringsmærker til børn. Formålet er endvidere at kunne drage generelle konklusioner om denne type af produkters indhold af farvestoffer, og om de opfylder kravene i henhold til Kosmetikbekendtgørelsen.

Projektet er opdelt i 3 faser: i) indsamling af produkter, både af den type som er kortere tid på markedet, og som formodes at have en længere salgsperiode, og sammenligning af produkternes mærkning med Kosmetikbekendtgørelsens krav, ii) samarbejde med Miljøstyrelsen om udvælgelsen en række produkter, efterfølgende kvalitative og semi-kvantitative analyser for indhold af farvestoffer, og en sammenligning af indholdet med kravene i Kosmetikbekendtgørelsens Bilag 4 over de farvestoffer, det er tilladt at anvende i kosmetiske produkter, og iii) risikovurdering af hudallergi fra farvestofferne i de undersøgte tatoveringsmærkerne.