Miljøprojekt, 1028 – Sammenligning af miljøpåvirkningen af konkurrerende jordbrugsprodukter

Sammenligning af miljøpåvirkningen af konkurrerende jordbrugsprodukter

Sammenfatning og konklusioner

Konkurrencedygtige danske landbrugsprodukter

Dansk svinekød og mælkeprodukter har et godt udgangspunkt for at kunne konkurrere med tilsvarende udenlandske produkter, når miljø kommer på tale som salgsargument. Dog er det fortsat nødvendigt for producenterne at fokusere på yderligere forbedringer, især indenfor kvælstofhusholdningen, for både svin og malkekøer.

Forskellen mellem landene koncentrerer sig på nogle få vigtige miljøforhold. For svinekød er det ammoniak-udledning og arealforbrug til foderproduktion, mens det for mælkeprodukter er kvælstofudledning til vand og metan-udledning til luft der er af betydning. Når miljøprofiler for svinekød og mælk (dvs. information om miljøpåvirkning per kg svinekød / per liter mælk) ønskes brugt i markedsføringen, er det derfor muligt at begrænse miljøinformationen til disse få afgørende forhold.

Dette er nogle af de centrale konklusioner fra projektet ”Sammenligning af miljøpåvirkningen af konkurrerende jordbrugsprodukter”.

Baggrund og formål

Projektet har haft til formål at belyse miljøpåvirkningerne for Dansk svinekød og mælkeprodukter i livscyklusperspektiv, i sammenligning med konkurrerende produkter, og derudfra identificere og prioritere de områder hvor den danske miljøindsats kan forbedres, og belyse hvorledes de danske virksomheder kan udnytte denne viden på det internationale marked.

Undersøgelsen

Der er blevet indsamlet livscyklus-baserede miljødata fra svineproduktion og mælkeproduktion fra forskellige lande og gårdtyper, udvalgt så de repræsenterer væsentlige konkurrerende produktioner i forhold til de danske.

De væsentligste forskelle i miljøpræstation mellem lande og gårdtyper er derefter blevet identificeret, og anvendt til at opstille sammenlignelige produktions-modeller. Miljøpåvirkningerne er herefter opgjort med den nyeste version af den danske livscyklusvurderingsmetode, UMIP2003. Der er specifikt set på betydningen af de lokale miljøers følsomhed overfor kvælstof-udledningerne fra svinebedrifterne.

Endelig er der foretaget en interviewundersøgelse med henblik på at fastslå hvorledes information om produkternes miljøprofil bedst kan udnyttes af danske producenter af svinekød og mælkeprodukter.

Identificerede forskelle mellem de konkurrerende produktioner

Produktions- og miljødata i et livscyklusperspektiv er blevet brugt til at sammenligne den danske produktion af svinekød med den mest konkurrencedygtige del af produktionen i Holland, Spanien, USA og Brasilien. Data er blevet indsamlet af lokale konsulenter. Projektet har fundet dokumentationen tilstrækkelig til at udpege følgende forskelle som begrundede i teknologiske, naturgeografiske eller administrative forhold, dvs. at de ikke kan henføres til tilfældigheder:

Fodersammensætning
Antal grise per årsso
Gødningshåndtering og deraf følgende koefficienter for ammoniakfordampning
Udnyttelsesgrad af gødning

For produktionen af mælk er sammenligningen foretaget mellem produkter fra repræsentative bedrifter indenfor tre forskellige gårdtyper, som bidrager med væsentlige dele af europæisk mælkeproduktion og som kan konkurrere med dansk mælkeproduktion i EU og på oversøiske markeder i dag og i fremtiden. Den væsentligste forskel mellem bedriftstyperne viser sig at ligge i effektiviteten i deres næringsstofomsætning, især:

Udnyttelsen af foder
Udnyttelsen af husdyrgødningen i marken i kombination med handelsgødning.

For både svineproduktion og mælkeproduktion er de indsamlede data blevet benyttet som input til standardiserede produktions-modeller, der er valgt med henblik på at skabe et ensartet sammenlignings-grundlag, således at resultaterne ikke påvirkes af tilfældigheder.

For de enkelte miljøpåvirkningskategorier gælder:

Drivhuseffekt: Der er ikke de store forskelle mellem de analyserede lande og bedriftstyper. En meget stor del af bidragene kommer fra metan-emission. På enkelt-bedrift-niveau kan der alligevel være store forskelle, som ikke kommer til udtryk på gårdtype-niveau, hvor der anvendes standard-emissionskoefficienter. Der er derfor gode forbedringsmuligheder, f.eks. ved at opsamle metan fra gødningslagre.

Forsuring: Det er især ammoniak fra selve husdyrproduktionen der bidrager til forsurings-potentialet. Der er især store forskelle mellem svine-produktionerne i de enkelte lande.

Næringssaltbelastning: Ammoniak bidrager også væsentligt til næringssaltbelastningen, som i øvrigt primært skyldes nitratudvaskning. Det er for denne miljøpåvirkningskategori at de væsentligste forskelle findes mellem de analyserede lande og bedriftstyper.

Naturbeslaglæggelse: For svineproduktionen forårsager sojabønne-produktionen ca. halvdelen af den samlede naturbeslaglæggelse. For mælkeproduktionen er naturbeslaglæggelse ikke et entydigt negativt begreb, idet en del af produktionen er med til at vedligeholde værdifulde halv-kulturarealer i form af enge og overdrev.

Hovedkonklusioner

I sammenligning med udenlandske svineproduktioner klarer den danske svineproduktion sig generelt godt i et livscyklus-perspektiv, på væsentlige miljøpåvirkninger som drivhuseffekt, forsuring og næringssaltbelastning. Den eneste undtagelse er påvirknings-kategorien ”naturbeslaglæggelse”, hvilket især skyldes det mindre udbytte per areal af byg og hvede, som er det væsentligste energifoder til danske svin, i forhold til majs som er hovedenergikilden i det amerikanske og brasilianske foder.

Hvis man yderligere tager højde for at det lokale miljø kan have forskellig følsomhed overfor de emissioner det modtager, hvilket i UMIP2003-metoden er muligt for de europæiske produktioner, finder man at det danske svinekød giver et større bidrag til forsuring end det spanske, og at der ikke længere er signifikant forskel på de hollandske og de danske bidrag til næringssalt-belastning. Det skyldes at det hollandske miljø er mindre sårbart overfor næringssalte end det danske, og at det spanske miljø er meget mindre sårbart for forsuring end det danske. Det betyder at hvis produkterne skal konkurrere på deres påvirkning af de lokale miljøer, så skal de danske emissioner - specielt af ammoniak - være lavere end for de konkurrerende lande der har et mindre følsomt miljø.

For mælkeproduktionen viser forskellen mellem bedriftstyperne sig især på potentialet for nitrat-udvaskning. I sammenligningen har de danske bedrifter med blandet sædskifte et større bidrag til potentiel næringsstofbelastning end bedrifter med middel eller lav intensitet på vedvarende græs. I de danske bedrifter er det især udnyttelsen af frigjort N ved ompløjning af græsmarker som skal forbedres.

Hvis man ønsker at forenkle miljøkommunikationen vedrørende svinekød og mælkeprodukter, så vil det være muligt at begrænse denne til de forhold som forårsager de væsentligste miljøpåvirkninger og de væsentligste forskelle, nemlig for svin:

Ammoniak-emissionen
Arealforbruget til foderproduktionen og for mælk:
Nitrat-emissionen
Metan-emissionen

Et nøgletal for hver af disse forhold vil altså være tilstrækkeligt til at formidle en relevant miljøprofil for disse produkter.

Det er naturligt nok også for disse miljøforhold at de væsentligste forbedringspotentialer kan findes.

Der er især interesse for miljøspørgsmål på markederne i Japan, England, Tyskland og Sverige, men generelt gælder det at producenternes professionelle håndtering af miljøforhold kun indgår som en underforstået forventning hos kunderne (supermarkedskæderne), og dermed ikke som en selvstændig markedsføringsparameter der forventes at blive benyttet aktivt.

Viden om danske produkters miljøprofil skal derfor primært ses som en nødvendigt beredskab, således at de danske virksomheder er klar til at informere på et sagligt grundlag, når miljøspørgsmål tages op af kunder eller konkurrenter. For svinekød kan Japan og USA være undtagelser fra denne regel, idet ”Danish” her er et vigtigt brand, som bakkes op af gode ”historier” om den danske produktion.

Andre kilder

Mere om baggrunden for nærværende projekt kan findes i resultaterne fra projektet ”Produktorienteret miljøindsats i landbrugssektoren - forudsætninger og fremsyn”. Fremsynet er endnu ikke publiceret, men forudsætningerne er publiceret i Miljøprojekt 900 fra Miljøstyrelsen (Thodberg et al. 2004).

UMIP 2003: Hauschild M, Potting J. (2004). Stedlig variation i miljøvurderingen i LCA. UMIP2003 metoden. Vejledning fra Miljøstyrelsen. http://www.lca-center.dk/lca-center_docs/showdoc.asp?id=041110135457&type=doc