Virkningsmekanismer for neurotoksisk effekt af mangan og kombinationseffekt af mangan og chlorpyrifos og maneb

Forord

Nærværende projekt: ”Virkningsmekanismer for neurotoksisk effekt af mangan, chlorpyrifos og maneb” blev påbegyndt 1. juni 2002 og afsluttet 31. december 2004.

Projektet blev støttet af midler fra Miljøstyrelsens Program for Bekæmpelsesmiddelforskning.

Dette projekt var ikke blevet udført uden stor og faglig kompetent indsats af laboranter og dyrepassere. Herfor vil forfatterne gerne takke:

Amer Mujezinovic, Annette Landin, Kai Vest, Lena Kristensen, Trine Gejsing, Vibeke Kegel, Vibeke Kjær, Birgitte Koch Herbst, Karen Bielefeldt Pedersen, Lisbeth Pihlkjær Christensen samt hele dyrestaldspersonalet.

Herudover takkes professor Mikael Aschner, Vanderbilt University Center, TN, USA, for personlige oplysninger om egne undersøgelser og fund af mangans effekt på koncentrationen i nervevæv af aminosyrer med signalfunktion. Medicinalfirmaet NeuroSearch takkes for stereotaktisk dosering med 6-hydroxydopamin og hjælp til etablering af dissektionsteknik for corpus striatum. Professor Harry Roels, Université Catholique de Louvain, Bruxelles, Belgien, takkes for informationer vedrørende mangandosering og hjælp til fremskaffelse af fintkornet mangandioxid. En stor tak rettes også til Karina Petersen, Lundbeck for generøs donation af α-synuclein antistof til western blot.

En følgegruppe for projektet blev etableret under ledelse af specialkonsulent Jørn Kirkegaard fra Miljøstyrelsen. Medlemmerne var overlæge dr. med. Peter Arlien-Søborg, Neurologisk Afdeling, Rigshospitalet; professor dr. pharm. Steen Honoré Hansen, Danmarks Farmaceutiske Universitet; professor dr. med. Philippe Grandjean, Miljømedicin, Syddansk Universitet og afdelingsleder Arne Møller medicinalfirmaet NeuroSearch, som dog i 2004 udtrådte af følgegruppen. Lektor Sven Edelfors, Farmakologisk Institut, Københavns Universitet, og lektor Henrik Leffers, Rigshospitalet, har begge deltaget i de to sidste følgegruppemøder.

Mørkhøj, 24. juni 2005

 



Version 1.0 August 2005, © Miljøstyrelsen.